Danmark skal finde på noget nyt at leve af

Regeringens Marienborgmøde om 2025-planen er et første pejlemærke, der viser, om den har forstået den nye virkelighed, der bl.a. indebærer, at Danmark skal finde nye måder at finansiere fremtidens vækst på.

Når regeringen og indbudte eksperter, virksomheder og organisationer onsdag og torsdag i denne uge mødes på Marienborg for at drøfte Danmarks kurs mod 2025, må de nødvendigvis forholde sig til en række udfordringer, som i løbet af det næste årti fundamentalt vil ændre nationens muligheder for at skabe vækst. For at anvende et nydansk begreb vil vilkårene blive stærkt disruptet, og spørgsmålet om, hvad Danmark skal leve af, viser sig mere brændende end nogensinde. For hvad stiller vi op, hvis vi ikke længere skal leve af indtægter fra olieudvinding, landbrugseksport eller søtransport – blot for at nævne enkelte eksempler fra en ny virkelighed anno 2025. De tre områder risikerer nemlig at blive ofre for en markedsrevolution styret af bl.a. nye politiske reguleringer, teknologiske landvindinger og ændrede forbrugsmønstre.

Ét er imidlertid sikkert: Det næste årti vil byde på flere og større udfordringer – men også muligheder – end vi har oplevet de foregående 15 år. Og de var ellers ganske turbulente. Perioden inkluderede både en global finanskrise, geopolitiske opbrud, voldsomme flygtninge- og migrationsstrømme og en række teknologiske gennembrud, der har ændret vores måde at leve på. Det gælder bl.a. udviklingen af smartphones, Google, Facebook, digitale indkøbscentre som Amazon m.fl. De er alle blot forvarsler om, hvad der er i vente frem mod 2025, og de udfordrer enhver nation og enhver regering i verden.

Denne artikel identificerer tre internationale udfordringer, som får afgørende indflydelse på Danmarks vækst og udviklingsplaner i det kommende tiår. Vores evne og mod til at adressere dem afgør, i hvilket omfang vi vil være i stand til at løse en række nationale problemstillinger, herunder at lette udgiftstrykket og skabe overskud på de offentlige budgetter, finansiere integrationen uden store besparelser på velfærden, tilpasse sundhedsvæsenet til en ny demografi med langt flere ældre og samtidig have råd til skattelettelser og endelig finde en vej ud af Danmarks aktuelle vækstfælde. 

Det tredobbelte krydspres

Udfordringerne kan beskrives som markedspresset, klimapresset og teknologipresset. De tre pres griber ind i hinanden i et selvforstærkende mønster og udløser et krydspres – en perfekt storm der uundgåeligt vil udfordre de kendte samfundssystemer og forretningsmodeller. Det er i det krydspres, at Danmarks muligheder frem mod 2025 afgøres. Problemet er imidlertid, at Danmark i udgangspunktet befinder sig i en sårbar situation over for alle tre pres. Krydspresset risikerer dermed at danne en Bermudatrekant, hvor håbet om ny vækst og velstand forsvinder, med mindre såvel politikere som erhvervsledere forstår budskabet og adresserer det i den kommende 2025-plan.

Her afgøres Danmarks fremtid

Figur 1 | Forstør   Luk

Det er i krydsfeltet mellem markeds-, klima- og teknologipresset, at kendte samfundssystemer og forretningsmodeller vil blive udfordret i det kommende årti.

Kilde: Mandag Morgen.

Sidste uge gav et klassisk dansk eksempel på, hvordan klima- og markedspressene gensidigt forstærker hinanden. Et nyt klimaudspil fra EU risikerer at halvere den danske oksekødproduktion og reducere mælkeproduktionen med ca. 25 pct. Selv om Danmark rejser berettiget kritik, spås vi ikke store chancer for at få lempet udspillet væsentligt. Oksekød udgør en stor klimabelastning og er derfor et oplagt mål for afgifter, jævnfør Det Etiske Råds forslag om netop at afgiftsbelægge oksekødet. Hertil kommer effekten af ændrede forbrugsvaner. Der spores en stigende tendens blandt forbrugerne til at reducere kødforbruget til fordel for grønne retter. Oksekødet vurderes at være skadeligt for både helbred og klima. Det er en giftig cocktail.

Hvor uretfærdigt og smerteligt det end måtte opleves for erhvervet, er det nødvendigt at tage bestik af udviklingen og vurdere, hvordan man ellers kan udnytte sine kompetencer. At flytte produktionen ud af landet er en kortvarig frist. Der skal nytænkning til at håndtere den udfordring.

Generelt må dansk landbrug revurdere, hvad det skal leve af de kommende tiår. Store dele af erhvervets eksportprodukter er under pres af såvel økonomiske som miljømæssige årsager, og der er næppe tale om forbigående udfordringer, snarere om tegn på en ny markedsvirkelighed. Erhvervet er klemt imellem klimaøkonomiens vilkår og nye forbrugsvaner. Klimaøkonomien handler om at skulle betale for belastningen af miljøet og trækket på naturens ressourcer – den såkaldte true cost economy. Det vækstparadigme kan forudses at blive en hjørnesten i morgendagens nationaløkonomiske modeller. Som det fremgår af Mandag Morgens vækstundersøgelse, er der bred enighed blandt respondenterne om, hvad der skal være erhvervets fremtid, nemlig en total økologisk omlægning af erhvervet, så man lever op til klimaøkonomiens hovedkrav.

Det er samme nye virkelighed, der rammer oliebranchen og dermed en anden af Danmarks store indtægtskilder. Her er det næppe sandsynligt, at olien nogensinde genvinder fordums betydning, men at den i stedet vil opleve en relativt hurtig udfasning. Det alene koster statskassen dyrt, og uden kompenserende markedsgevinster fra andre eller nye sektorer kan det underminere mulighederne for at bevare velstanden og slippe ud af vækstfælden. Men landbrugs- og olieeksporten er blot eksempler på to store erhverv, der uundgåeligt, forudsigeligt og dramatisk får udfordret deres eksistensgrundlag i en ny markedsvirkelighed – en markedsvirkelighed, der især formes af en ny klimaøkonomisk virkelighed.

Hvad skal vi så leve af?

I forvejen repræsenterer den danske eksportsektor et skrøbeligt fundament under dansk økonomi. Kun 6 pct. af de danske virksomheder eksporterer deres varer; blot 5 virksomheder tegner sig for hele 20 pct. af eksporten, og den samlede eksport er stort set koncentreret på omkring 100 virksomheder. Den afsættes på få markeder, og ikke på hvad der kan beskrives som højvækstmarkeder. Kun 27 pct. af eksporten går til de såkaldte ”vækstbærende lande”. En gennemgang af eksportleverancerne viser, at vi er stærkest, når det gælder traditionelle varer, og tilsyneladende til lande med beskeden vækst og med stor konkurrence.

Forenklet udtrykt bliver en af Danmarks største udfordringer at revurdere, hvad vi skal leve af. Kan vi fortsat leve af de varer og tjenesteydelser, der hidtil har været rygraden i dansk økonomi? Og hvordan reducerer vi sårbarheden markant i en eksportsektor, der bæres af så få store virksomheder?

Det aktualiserer spørgsmålet om, hvad Danmarks reelle udfordringer handler om, og hvad der dybest set skaber vækstfælden. De knap 4.000 personer, som har svaret på Mandag Morgens vækstundersøgelse, er ikke i tvivl: Det største problem er innovation eller mangel på samme. Vi investerer for lidt i at nytænke. Det er bl.a. et spørgsmål om lederskab, der logisk og konsekvent er rangeret som den næststørste barriere for vækst med manglende risikovillighed på tredjepladsen. Det er måske også den primære forklaring på, at vi ikke i de seneste 20 år har skabt én dansk virksomhed med over 1.000 ansatte. Vi skal noget længere ned på respondenternes liste for at finde skatter og afgifter samt et højt omkostningsniveau som væksthæmmere.

Men hvis manglen på innovation, lederskab og risikovillighed er vores p.t. største udfordringer, bliver de ikke mindre – snarere tværtimod – når vi vurderer perspektiverne i det tredje krydspres, teknologipresset eller digitaliseringen. Den stiller netop voldsomme krav til de egenskaber, vi tilsyneladende er svagest på. Det er ikke, fordi interessen mangler. Tværtimod. Der er nærmest skabt en hype omkring digitaliseringen, og temaet var i fokus på Dansk Erhvervs årsmøde i sidste uge. Alle taler om, at Danmark skal satse mere på digitalisering, men for få gør noget ved det. Evnen og modet til at udnytte de mange muligheder, digitaliseringen åbner i alle sektorer af samfundet, vil i de kommende år skabe et dramatisk udskilningsløb i erhvervslivet. Vinderne bliver de ledere, der kan demonstrere mest innovation og risikovillighed hurtigst.

Input til en 2025-plan

Inden regeringen drøfter udgiftstryk, skatteletter og vækstmuligheder, bør den forholde sig til det tredobbelte krydspres – markeds-, klima- og teknologipresset. Det er her, fremtiden tabes eller vindes. Ifølge næsten 4.000 danske nøglepersoner er svaret på det tredobbelte pres en tredobbelt kompetencecocktail bestående af innovation, lederskab og risikovillighed. Men for at gøre udfordringen konkret og mulighederne klare og operationelle bør 2025-planen også inkludere en undersøgelse af, hvordan Danmark og dansk erhvervsliv er rustet til at klare det tredobbelte krydspres. Hvad er fremtiden for de danske eksporterhverv? I hvilket omfang påvirkes de af klimaøkonomiske krav? Hvordan vil det digitale Danmark se ud i 2025? Hvad er risiciene, og hvad er mulighederne? I lyset af det opgør, som Ubers indtrængen på området for persontransport har medført, kan en fuld udfoldelse af de digitale muligheder rumme kimen til en lang række opslidende opgør på arbejdsmarkedet. Med mindre man tager højde for udviklingen og forbereder sig på den.

Hvis en 2025-plan bliver en traditionel makroøkonomisk fremskrivning af nogle tendenser, herunder afdækning af eventuelle finansielle råderum for mulige skattelettelser o.l., vil planen have begrænset værdi. Den vil højst være interessant for en kortsigtet politisk debat om, hvem der skal betale for hvilke ydelser, og hvordan kommende forlig skal skrues sammen. Den vil ikke adressere de muligheder og udfordringer, som opleves af de virksomheder, der skal levere væksten. Dermed risikerer planen tværtimod at forhale en bred debat om, hvilket Danmark vi vil have i 2025, og hvad der skal erstatte de varer og tjenester, vi måske ikke længere kan leve af.

Ser vi tilbage på de sidste 15 år og forestiller os, at de næste ti år bliver langt mere turbulente, vil stille helt nye krav og åbne helt nye muligheder for samfund og for virksomheder, har behovet for et fremadrettet virkelighedstjek aldrig været større. Havde regeringen ikke allerede forberedt planen, burde den hurtigst muligt gøre det. Men udfoldelsen og gennemførelsen vil demonstrere og afgøre, om den selv har forstået den nye virkelighed. I denne uge får vi et første pejlemærke.

Forrige artikel Danmark er et obligationsland, men vi har brug for egenkapital Næste artikel Hvordan udløser man ”de kreatives” skaberkraft?
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.