Danmark skal finde på noget nyt at leve af

Regeringens Marienborgmøde om 2025-planen er et første pejlemærke, der viser, om den har forstået den nye virkelighed, der bl.a. indebærer, at Danmark skal finde nye måder at finansiere fremtidens vækst på.

Når regeringen og indbudte eksperter, virksomheder og organisationer onsdag og torsdag i denne uge mødes på Marienborg for at drøfte Danmarks kurs mod 2025, må de nødvendigvis forholde sig til en række udfordringer, som i løbet af det næste årti fundamentalt vil ændre nationens muligheder for at skabe vækst. For at anvende et nydansk begreb vil vilkårene blive stærkt disruptet, og spørgsmålet om, hvad Danmark skal leve af, viser sig mere brændende end nogensinde. For hvad stiller vi op, hvis vi ikke længere skal leve af indtægter fra olieudvinding, landbrugseksport eller søtransport – blot for at nævne enkelte eksempler fra en ny virkelighed anno 2025. De tre områder risikerer nemlig at blive ofre for en markedsrevolution styret af bl.a. nye politiske reguleringer, teknologiske landvindinger og ændrede forbrugsmønstre.

Ét er imidlertid sikkert: Det næste årti vil byde på flere og større udfordringer – men også muligheder – end vi har oplevet de foregående 15 år. Og de var ellers ganske turbulente. Perioden inkluderede både en global finanskrise, geopolitiske opbrud, voldsomme flygtninge- og migrationsstrømme og en række teknologiske gennembrud, der har ændret vores måde at leve på. Det gælder bl.a. udviklingen af smartphones, Google, Facebook, digitale indkøbscentre som Amazon m.fl. De er alle blot forvarsler om, hvad der er i vente frem mod 2025, og de udfordrer enhver nation og enhver regering i verden.

Denne artikel identificerer tre internationale udfordringer, som får afgørende indflydelse på Danmarks vækst og udviklingsplaner i det kommende tiår. Vores evne og mod til at adressere dem afgør, i hvilket omfang vi vil være i stand til at løse en række nationale problemstillinger, herunder at lette udgiftstrykket og skabe overskud på de offentlige budgetter, finansiere integrationen uden store besparelser på velfærden, tilpasse sundhedsvæsenet til en ny demografi med langt flere ældre og samtidig have råd til skattelettelser og endelig finde en vej ud af Danmarks aktuelle vækstfælde. 

Det tredobbelte krydspres

Udfordringerne kan beskrives som markedspresset, klimapresset og teknologipresset. De tre pres griber ind i hinanden i et selvforstærkende mønster og udløser et krydspres – en perfekt storm der uundgåeligt vil udfordre de kendte samfundssystemer og forretningsmodeller. Det er i det krydspres, at Danmarks muligheder frem mod 2025 afgøres. Problemet er imidlertid, at Danmark i udgangspunktet befinder sig i en sårbar situation over for alle tre pres. Krydspresset risikerer dermed at danne en Bermudatrekant, hvor håbet om ny vækst og velstand forsvinder, med mindre såvel politikere som erhvervsledere forstår budskabet og adresserer det i den kommende 2025-plan.

Her afgøres Danmarks fremtid

Figur 1 | Forstør   Luk

Det er i krydsfeltet mellem markeds-, klima- og teknologipresset, at kendte samfundssystemer og forretningsmodeller vil blive udfordret i det kommende årti.

Kilde: Mandag Morgen.

Sidste uge gav et klassisk dansk eksempel på, hvordan klima- og markedspressene gensidigt forstærker hinanden. Et nyt klimaudspil fra EU risikerer at halvere den danske oksekødproduktion og reducere mælkeproduktionen med ca. 25 pct. Selv om Danmark rejser berettiget kritik, spås vi ikke store chancer for at få lempet udspillet væsentligt. Oksekød udgør en stor klimabelastning og er derfor et oplagt mål for afgifter, jævnfør Det Etiske Råds forslag om netop at afgiftsbelægge oksekødet. Hertil kommer effekten af ændrede forbrugsvaner. Der spores en stigende tendens blandt forbrugerne til at reducere kødforbruget til fordel for grønne retter. Oksekødet vurderes at være skadeligt for både helbred og klima. Det er en giftig cocktail.

Hvor uretfærdigt og smerteligt det end måtte opleves for erhvervet, er det nødvendigt at tage bestik af udviklingen og vurdere, hvordan man ellers kan udnytte sine kompetencer. At flytte produktionen ud af landet er en kortvarig frist. Der skal nytænkning til at håndtere den udfordring.

Generelt må dansk landbrug revurdere, hvad det skal leve af de kommende tiår. Store dele af erhvervets eksportprodukter er under pres af såvel økonomiske som miljømæssige årsager, og der er næppe tale om forbigående udfordringer, snarere om tegn på en ny markedsvirkelighed. Erhvervet er klemt imellem klimaøkonomiens vilkår og nye forbrugsvaner. Klimaøkonomien handler om at skulle betale for belastningen af miljøet og trækket på naturens ressourcer – den såkaldte true cost economy. Det vækstparadigme kan forudses at blive en hjørnesten i morgendagens nationaløkonomiske modeller. Som det fremgår af Mandag Morgens vækstundersøgelse, er der bred enighed blandt respondenterne om, hvad der skal være erhvervets fremtid, nemlig en total økologisk omlægning af erhvervet, så man lever op til klimaøkonomiens hovedkrav.

Det er samme nye virkelighed, der rammer oliebranchen og dermed en anden af Danmarks store indtægtskilder. Her er det næppe sandsynligt, at olien nogensinde genvinder fordums betydning, men at den i stedet vil opleve en relativt hurtig udfasning. Det alene koster statskassen dyrt, og uden kompenserende markedsgevinster fra andre eller nye sektorer kan det underminere mulighederne for at bevare velstanden og slippe ud af vækstfælden. Men landbrugs- og olieeksporten er blot eksempler på to store erhverv, der uundgåeligt, forudsigeligt og dramatisk får udfordret deres eksistensgrundlag i en ny markedsvirkelighed – en markedsvirkelighed, der især formes af en ny klimaøkonomisk virkelighed.

Hvad skal vi så leve af?

I forvejen repræsenterer den danske eksportsektor et skrøbeligt fundament under dansk økonomi. Kun 6 pct. af de danske virksomheder eksporterer deres varer; blot 5 virksomheder tegner sig for hele 20 pct. af eksporten, og den samlede eksport er stort set koncentreret på omkring 100 virksomheder. Den afsættes på få markeder, og ikke på hvad der kan beskrives som højvækstmarkeder. Kun 27 pct. af eksporten går til de såkaldte ”vækstbærende lande”. En gennemgang af eksportleverancerne viser, at vi er stærkest, når det gælder traditionelle varer, og tilsyneladende til lande med beskeden vækst og med stor konkurrence.

Forenklet udtrykt bliver en af Danmarks største udfordringer at revurdere, hvad vi skal leve af. Kan vi fortsat leve af de varer og tjenesteydelser, der hidtil har været rygraden i dansk økonomi? Og hvordan reducerer vi sårbarheden markant i en eksportsektor, der bæres af så få store virksomheder?

Det aktualiserer spørgsmålet om, hvad Danmarks reelle udfordringer handler om, og hvad der dybest set skaber vækstfælden. De knap 4.000 personer, som har svaret på Mandag Morgens vækstundersøgelse, er ikke i tvivl: Det største problem er innovation eller mangel på samme. Vi investerer for lidt i at nytænke. Det er bl.a. et spørgsmål om lederskab, der logisk og konsekvent er rangeret som den næststørste barriere for vækst med manglende risikovillighed på tredjepladsen. Det er måske også den primære forklaring på, at vi ikke i de seneste 20 år har skabt én dansk virksomhed med over 1.000 ansatte. Vi skal noget længere ned på respondenternes liste for at finde skatter og afgifter samt et højt omkostningsniveau som væksthæmmere.

Men hvis manglen på innovation, lederskab og risikovillighed er vores p.t. største udfordringer, bliver de ikke mindre – snarere tværtimod – når vi vurderer perspektiverne i det tredje krydspres, teknologipresset eller digitaliseringen. Den stiller netop voldsomme krav til de egenskaber, vi tilsyneladende er svagest på. Det er ikke, fordi interessen mangler. Tværtimod. Der er nærmest skabt en hype omkring digitaliseringen, og temaet var i fokus på Dansk Erhvervs årsmøde i sidste uge. Alle taler om, at Danmark skal satse mere på digitalisering, men for få gør noget ved det. Evnen og modet til at udnytte de mange muligheder, digitaliseringen åbner i alle sektorer af samfundet, vil i de kommende år skabe et dramatisk udskilningsløb i erhvervslivet. Vinderne bliver de ledere, der kan demonstrere mest innovation og risikovillighed hurtigst.

Input til en 2025-plan

Inden regeringen drøfter udgiftstryk, skatteletter og vækstmuligheder, bør den forholde sig til det tredobbelte krydspres – markeds-, klima- og teknologipresset. Det er her, fremtiden tabes eller vindes. Ifølge næsten 4.000 danske nøglepersoner er svaret på det tredobbelte pres en tredobbelt kompetencecocktail bestående af innovation, lederskab og risikovillighed. Men for at gøre udfordringen konkret og mulighederne klare og operationelle bør 2025-planen også inkludere en undersøgelse af, hvordan Danmark og dansk erhvervsliv er rustet til at klare det tredobbelte krydspres. Hvad er fremtiden for de danske eksporterhverv? I hvilket omfang påvirkes de af klimaøkonomiske krav? Hvordan vil det digitale Danmark se ud i 2025? Hvad er risiciene, og hvad er mulighederne? I lyset af det opgør, som Ubers indtrængen på området for persontransport har medført, kan en fuld udfoldelse af de digitale muligheder rumme kimen til en lang række opslidende opgør på arbejdsmarkedet. Med mindre man tager højde for udviklingen og forbereder sig på den.

Hvis en 2025-plan bliver en traditionel makroøkonomisk fremskrivning af nogle tendenser, herunder afdækning af eventuelle finansielle råderum for mulige skattelettelser o.l., vil planen have begrænset værdi. Den vil højst være interessant for en kortsigtet politisk debat om, hvem der skal betale for hvilke ydelser, og hvordan kommende forlig skal skrues sammen. Den vil ikke adressere de muligheder og udfordringer, som opleves af de virksomheder, der skal levere væksten. Dermed risikerer planen tværtimod at forhale en bred debat om, hvilket Danmark vi vil have i 2025, og hvad der skal erstatte de varer og tjenester, vi måske ikke længere kan leve af.

Ser vi tilbage på de sidste 15 år og forestiller os, at de næste ti år bliver langt mere turbulente, vil stille helt nye krav og åbne helt nye muligheder for samfund og for virksomheder, har behovet for et fremadrettet virkelighedstjek aldrig været større. Havde regeringen ikke allerede forberedt planen, burde den hurtigst muligt gøre det. Men udfoldelsen og gennemførelsen vil demonstrere og afgøre, om den selv har forstået den nye virkelighed. I denne uge får vi et første pejlemærke.

Forrige artikel Danmark er et obligationsland, men vi har brug for egenkapital Næste artikel Hvordan udløser man ”de kreatives” skaberkraft?

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Fik du læst? 33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema i årets første nummer om kønsdiversiteten i danske bestyrelser. Den viser, at Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre flere kvinder i bestyrelserne end hidtil antaget. Over 33.000 bestyrelser – svarende til 56 pct. af samtlige danske virksomhedsbestyrelser – består kun af mænd. Tusindvis af bestyrelser er besat med ægtefæller, søskende og andre familiemedlemmer. Danmark risikerer at gå glip af vækst og job, hvis der ikke satses meget mere målrettet på fødekæden af kvalificerede kvinder.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Fik du læst? Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en historie fra marts om, at politikere i Danmark, Tyskland og andre europæiske lande bevilger sig selv stadigt flere penge i statsstøtte. Pengene bruges ofte til at skabe mediekanaler, der gør det muligt for politikerne at undgå spørgsmål fra kritiske journalister.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Fik du læst? Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

SOMMERLÆSNING: Glem gaveboden. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet er generøse på vegne af velfærdssamfundet. Men de lovede ekstra mia. dækker over en meget lille vækst i det offentlige forbrug målt per indbygger. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, hvor det bliver sværere at tilfredsstille borgernes behov, vurderer professor Jørgen Goul Andersen. Det første opgør om velfærden kommer, når Mette Frederiksens nye regering forhandler budgetter for 2020 med kommuner og regioner. De begynder nu.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Da Dong (næsten) blev overhalet af den grønne omstilling

SOMMERLÆSNING: Det er faktisk en fantastisk historie. "Halvdelen af den CO2-reduktion, som Danmark som land har realiseret over de sidste 10 år, er kommet som følge af beslutninger, der er truffet i den her virksomhed,” fortalte Jacob Askou Bøss, der er strategichef i Ørsted, i et interview med Mandag Morgen i maj. Han har været med hele vejen, mens DONG, der hentede olie og gas og fyrede med kul, forvandlede sig til Ørsted, der snart producerer fossilfri energi. 

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

Fik du læst? Volvos nye liv som succesrig kineser

SOMMERLÆSNING. Der er et forståeligt fokus på, hvad kineserne vil med sine mange investeringer i europæiske virksomheder. Men de kinesiske penge kan skabe job og sikre virksomheder. Det er svenske Volvo et eksempel på. Efter ti år med kinesiske ejere er produktionen fordoblet. Den historie fortæller det danske medlem af Volvos bestyrelse Lone Fønss Schrøder til min kollega Peter Hesseldahl.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

Fik du læst? Europas grønne omstilling har social slagside

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en analyse fra januar, som viser, at EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes. Her advarede Margrethe Vestager også om, at hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden.

God læselyst og god sommer,

Claus Kragh, europaredaktør

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Fik du læst? Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling handler om et overset tema i den danske velfærdsdebat. Danmark oplever i disse år en glidende privatisering af velfærden. Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. På få år er antallet af børn i privatinstitutioner tredoblet. Det kan betyde en banebrydende forandring af velfærdsstaten af den slags, vi kun ser 1-2 gange pr. århundrede. Fortsætter udviklingen, vil opbakningen til velfærdsstaten i sin nuværende form formentlig smuldre.

God læselyst og dejlig sommer,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

Fik du læst? Nikolaj Hübbe: I balletten stræber vi ikke efter det perfekte, vi stræber efter det guddommelige

SOMMERLÆSNING: Dansk ballets guldfugl, Nikolaj Hübbe, er flasket op med perfektion og lever i naturlig symbiose med det. Men hvor der er højt at flyve, er der dybt at falde. Ja, ja. Det er en kliché, men den slags har det med at have en antydning af sandhed i sig. Det gælder også i tilfældet Nikolaj Hübbe. Læs interviewet med ham, der var det fjerde i min serie af 'Uperfekte Interview', hvor jeg satte fokus på den præstations- og perfekthedskultur, der gennemsyrer vores samfund. 

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Ministerdebutanter får nøgleroller

Ministerdebutanter får nøgleroller

ANALYSE: De er relativt unge, de er visionære, og de er alle forfattere til en stribe opsigtsvækkende debatbøger, der har været med til at definere Socialdemokratiets nye profil. Mandag Morgen sætter spot på fem ministerdebutanter i Mette Frederiksens nye regering, som vil være med til at afgøre, om regeringen bliver en succes eller fiasko hos vælgerne.

Mette Frederiksens store tillidsreform

Mette Frederiksens store tillidsreform

ANALYSE: Der er slået skår i samfundskontrakten, mener den nye S-regering og dens støttepartier. En stor reform skal derfor blandt andet styrke tilliden til politikere og medier, genopbygge tilliden til Skat og mindske de økonomiske forskelle i Danmark. Men tilliden til den nye regering selv kan blive påvirket af anklager om løftebrud i forhold til udlændinge og nedslidte.

Her er rammerne for den nye S-regering

Her er rammerne for den nye S-regering

Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om et fælles aftalepapir, der baner vejen for en socialdemokratisk mindretalsregering. Læs aftalen her.

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

Kvinder skal ikke ”fikses” for at blive ledere

ANMELDELSE: Vi skal se ledere som mennesker, før vi ser dem som enten mænd eller kvinder. Ny bog afdækker, at vi sidder uhjælpeligt fast i gamle adfærdsmønstre og normer og udfører en daglig kønslinedans for at leve op til dem.

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

KOMMENTAR: Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Danskernes moral: Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.