Det indre marked er vores fundament. Det indre marked sørger for vækst, beskæftigelse og velstand i Danmark. Goderne ved det indre marked har det med at blive glemt i debatten, og der er en tendens til at tage goderne for givet, mens der fokuseres på EU’s mange udfordringer. Det er en uheldig tendens.

For en lille, åben økonomi som den danske er adgang til EU’s indre marked for varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft fundamental for, at vores virksomheder kan blive konkurrencedygtige globalt, og at vores forbrugere kan få et stort udvalgt af varer til rimelige priser. Danmark har brug for EU for at bevare og forøge vores velstand og for at have råd til velfærdsstaten. Hvor stor en negativ effekt et exit fra EU vil have for et stort land som Storbritannien på sigt, er uklart (omend alt tyder på vanskelige tider forude for briterne). For et lille land som Danmark vil det være uansvarligt at melde sig ud af fællesskabet. De danske virksomheders marked vil fra den ene dag til den anden falde fra 500 millioner forbrugere til 5 millioner, og vi vil ryge ud af alle de frihandelsaftaler, vi i dag er med i gennem EU. De danske forbrugere vil stå over for et forringet udvalg af varer til højere priser, og Danmark vil blive kastet ud i massiv økonomisk, udenrigspolitisk og juridisk usikkerhed over en årrække.

Danmarks rolle efter Brexit

Danmark har brug for EU, men EU har så sandelig også brug for Danmark – nu måske mere end nogensinde. Storbritannien og Danmark trådte ind i EU samtidig og har siden haft mange sammenfaldende interesser og har sammen trukket EU i en handelsliberal retning ved bl.a. at presse på for at fuldende det indre marked for varer såvel som serviceydelser og ved at fostre en åben handelspolitik. Det har Danmark og hele EU nydt godt af. Efter Brexit står vi i en ny situation – vi har ikke længere Storbritannien til at gå forrest på de handelsliberale agendaer, som stadig er helt centrale for danske interesser. Tipper den balance, har vi – og EU – et alvorligt problem.

Det, som står tilbage, er, at status quo ikke eksisterer – det har briterne bestemt. I denne situation har Danmark firkantet set to muligheder. Vi kan følge i Storbritanniens kaotiske fodspor, trække os ud og forsøge at lukke os om os selv og ”tage kontrollen tilbage”. Hvis man ikke interagerer med omverdenen, bestemmer man jo alting selv. Det vil på mange måder være til stor skade for Danmark, men særligt vækst og beskæftigelse vil være i farezonen. Samtidig ville vi som et lille land unægtelig stadig være under indflydelse fra EU. De store økonomiske tab vil dermed ikke blive opvejet af mere kontrol, tværtimod vil vi miste de indflydelsesmuligheder, vi i dag har i EU.

Alternativt kan vi tage handsken op, tage ansvar og sammen med ligesindede lande gå forrest og vise vejen for fremtidens EU uden Storbritannien. Det vil kræve politisk snilde og hårdt arbejde. Nye alliancer vil skulle afprøves, og idealistiske debatter vil skulle tages. Selv om bølgerne vil komme til at gå højt, vil det være bedre for Danmark at blive i moderskibet og hjælpe med at finde den rigtige kurs i internationalt farvand frem for at padle rundt i vores egen lille jolle på det oprørte hav. Et handelsliberalt EU er en helt uforholdsmæssig god forretning for små lande som Danmark, og vi bliver derfor nødt til at kæmpe for det, nu hvor Storbritannien ikke længere kan gå forrest.

Efter vores mening i Dansk Erhverv er det sidste alternativ absolut det bedste. Danmark bør blive i EU og arbejde for at forme fremtidens Europæiske Union. I stedet for at diskutere, hvorvidt vi skal være med i EU eller ej, er det meget mere interessant at diskutere, hvilket EU vi ønsker.

Fremtidens EU

Det indre marked er grundstenen i EU, og det bør der fokuseres på i fremtidens EU. Der udestår fortsat meget arbejde, eksempelvis i form af øget harmonisering af lovgivning, der vedrører salg af varer og tjenesteydelser, såsom mærknings-, forbruger-, produktsikkerheds- og momsafregningsregler.

Megen af den folkelige modstand mod EU retter sig mod bureaukratiske regler og en forståelse af, at EU-Kommissionen blander sig i for mange ting. Det indre marked er naturligvis en del af det EU, som mange ser negativt på, men det virker, som om alle – herunder EU-Kommissionen – er opmærksomme på, at det indre marked er relativt populært, mens mange andre EU-initiativer bliver vurderet noget anderledes.

Kommissionen har derfor også lagt op til at fokusere på det indre marked. Således har reguleringsiveren været mindre, siden Juncker-kommissionen er tiltrådt. Sammen med første-næstformand Timmermans er fokus lagt på bedre regulering og bedre konsekvensvurderinger af kommende lovgivning. Helt konkret er der, bl.a. via den nyetablerede REFIT-platform, hvor Dansk Erhverv er medlem, kommet fokus på at råde bod på det administrative bøvl, som fortidens politiske kompromiser har skabt.

Det er en rigtig prioritering fra Kommissionen at gøre meget på de vigtige områder, og meget mindre på de mere perifere områder. De fleste af Kommissionens forslag fra de seneste par år har da også i al væsentlighed været fornuftige. Men der ses stadig forslag fra Kommissionen, som reelt ikke bidrager med nogen merværdi, ikke adresserer nogen observerbare praktiske udfordringer, eller som er så politisk tonedøve, at man allerede fra fremsættelsen ved, at de ikke kan blive til noget. Så der er stadig plads til forbedring.

Danmark bør (især efter Brexit) engagere sig yderligere i EU-samarbejdet og være en drivende kraft for at sikre, at de nødvendige forslag gennemføres, og at unødvendige forslag stoppes. På listen over ”det nødvendige” er det en hovedopgave at fjerne barrierer i det indre marked, så Danmark kan opnå det fulde udbytte, og hvad det bringer med sig af vækst og beskæftigelse. Dette gælder for det indre marked for varer, og i særdeleshed også for serviceydelser og for offentlige udbud. Det indre marked for serviceydelser er langtfra udnyttet, og danske serviceudbydere møder konstant barrierer, såsom godkendelsesprocedurer og krav om licenser, når de ønsker at yde service på tværs af EU’s indre grænser.

Det indre marked for offentlige udbud beløb sig i 2014 til svimlende 14.500 milliarder kr., og det endda uden at tage forsvar og forsyningsvirksomhed med i beregningen. Danske virksomheder er stærke inden for bl.a. velfærdsteknologi og offentlig digitalisering, og det indre marked for offentlige udbud er derfor en stor forretningsmulighed for Danmark.

Dansk Erhverv anbefaler, at EU prioriterer at få det indre marked, i alle dets facetter, til at fungere bedre. Det kan ske ved at vedtage ny lovgivning, men i særdeleshed også ved at opfordre og hjælpe medlemslandene med at håndhæve den eksisterende lovgivning ensartet.

Hvad vil Danmark i Europa?

I den danske debat hører man ofte, at EU har gjort noget, eller at noget er EU’s skyld. I den sammenhæng er det vigtigt at huske på, hvad og hvem EU er. EU kan ikke gøre noget, uden at medlemsstaternes ministre og de folkevalgte politikere i Europa-Parlamentet har sagt god for det. EU er i sidste ende medlemslandene; populært sagt er vi alle EU. I det fremtidens EU, som vi ønsker, skal medlemslandene, herunder Danmark, tage ansvar og stå ved de beslutninger, de har været med til at træffe i Bruxelles.

EU er ikke perfekt, men potentialet er stort, og på mange områder gør EU det faktisk godt. Det glemmer vi alt for ofte at fremhæve. Som erhvervsliv skal vi også huske at kommunikere om de goder, det indre marked og frihandlen med andre lande fører med sig.

Uden den medfølgende vækst og beskæftigelse vil Danmark på længere sigt ikke have råd til det velfærdssamfund, vi alle sætter så stor pris på.