Danmark skal handle i og med Europa

DANMARKS FREMTID I EU: I en tid, hvor EU er kastet ud i nye udfordringer på grund af Brexit, immigrationskrisen og økonomisk usikkerhed, er det vigtigt, at Danmark ikke lukker sig om sig selv, men i stedet tager ansvar og er med til at vise vejen for fremtidens EU.

Det indre marked er vores fundament. Det indre marked sørger for vækst, beskæftigelse og velstand i Danmark. Goderne ved det indre marked har det med at blive glemt i debatten, og der er en tendens til at tage goderne for givet, mens der fokuseres på EU’s mange udfordringer. Det er en uheldig tendens.

Blogserie: Hvad vil Danmark i Europa?

For en lille, åben økonomi som den danske er adgang til EU’s indre marked for varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft fundamental for, at vores virksomheder kan blive konkurrencedygtige globalt, og at vores forbrugere kan få et stort udvalgt af varer til rimelige priser. Danmark har brug for EU for at bevare og forøge vores velstand og for at have råd til velfærdsstaten. Hvor stor en negativ effekt et exit fra EU vil have for et stort land som Storbritannien på sigt, er uklart (omend alt tyder på vanskelige tider forude for briterne). For et lille land som Danmark vil det være uansvarligt at melde sig ud af fællesskabet. De danske virksomheders marked vil fra den ene dag til den anden falde fra 500 millioner forbrugere til 5 millioner, og vi vil ryge ud af alle de frihandelsaftaler, vi i dag er med i gennem EU. De danske forbrugere vil stå over for et forringet udvalg af varer til højere priser, og Danmark vil blive kastet ud i massiv økonomisk, udenrigspolitisk og juridisk usikkerhed over en årrække.

Danmarks rolle efter Brexit

Danmark har brug for EU, men EU har så sandelig også brug for Danmark – nu måske mere end nogensinde. Storbritannien og Danmark trådte ind i EU samtidig og har siden haft mange sammenfaldende interesser og har sammen trukket EU i en handelsliberal retning ved bl.a. at presse på for at fuldende det indre marked for varer såvel som serviceydelser og ved at fostre en åben handelspolitik. Det har Danmark og hele EU nydt godt af. Efter Brexit står vi i en ny situation – vi har ikke længere Storbritannien til at gå forrest på de handelsliberale agendaer, som stadig er helt centrale for danske interesser. Tipper den balance, har vi – og EU – et alvorligt problem.

Det, som står tilbage, er, at status quo ikke eksisterer – det har briterne bestemt. I denne situation har Danmark firkantet set to muligheder. Vi kan følge i Storbritanniens kaotiske fodspor, trække os ud og forsøge at lukke os om os selv og ”tage kontrollen tilbage”. Hvis man ikke interagerer med omverdenen, bestemmer man jo alting selv. Det vil på mange måder være til stor skade for Danmark, men særligt vækst og beskæftigelse vil være i farezonen. Samtidig ville vi som et lille land unægtelig stadig være under indflydelse fra EU. De store økonomiske tab vil dermed ikke blive opvejet af mere kontrol, tværtimod vil vi miste de indflydelsesmuligheder, vi i dag har i EU.

Alternativt kan vi tage handsken op, tage ansvar og sammen med ligesindede lande gå forrest og vise vejen for fremtidens EU uden Storbritannien. Det vil kræve politisk snilde og hårdt arbejde. Nye alliancer vil skulle afprøves, og idealistiske debatter vil skulle tages. Selv om bølgerne vil komme til at gå højt, vil det være bedre for Danmark at blive i moderskibet og hjælpe med at finde den rigtige kurs i internationalt farvand frem for at padle rundt i vores egen lille jolle på det oprørte hav. Et handelsliberalt EU er en helt uforholdsmæssig god forretning for små lande som Danmark, og vi bliver derfor nødt til at kæmpe for det, nu hvor Storbritannien ikke længere kan gå forrest.

Efter vores mening i Dansk Erhverv er det sidste alternativ absolut det bedste. Danmark bør blive i EU og arbejde for at forme fremtidens Europæiske Union. I stedet for at diskutere, hvorvidt vi skal være med i EU eller ej, er det meget mere interessant at diskutere, hvilket EU vi ønsker.

Fremtidens EU

Det indre marked er grundstenen i EU, og det bør der fokuseres på i fremtidens EU. Der udestår fortsat meget arbejde, eksempelvis i form af øget harmonisering af lovgivning, der vedrører salg af varer og tjenesteydelser, såsom mærknings-, forbruger-, produktsikkerheds- og momsafregningsregler.

Megen af den folkelige modstand mod EU retter sig mod bureaukratiske regler og en forståelse af, at EU-Kommissionen blander sig i for mange ting. Det indre marked er naturligvis en del af det EU, som mange ser negativt på, men det virker, som om alle – herunder EU-Kommissionen – er opmærksomme på, at det indre marked er relativt populært, mens mange andre EU-initiativer bliver vurderet noget anderledes.

Kommissionen har derfor også lagt op til at fokusere på det indre marked. Således har reguleringsiveren været mindre, siden Juncker-kommissionen er tiltrådt. Sammen med første-næstformand Timmermans er fokus lagt på bedre regulering og bedre konsekvensvurderinger af kommende lovgivning. Helt konkret er der, bl.a. via den nyetablerede REFIT-platform, hvor Dansk Erhverv er medlem, kommet fokus på at råde bod på det administrative bøvl, som fortidens politiske kompromiser har skabt.

Det er en rigtig prioritering fra Kommissionen at gøre meget på de vigtige områder, og meget mindre på de mere perifere områder. De fleste af Kommissionens forslag fra de seneste par år har da også i al væsentlighed været fornuftige. Men der ses stadig forslag fra Kommissionen, som reelt ikke bidrager med nogen merværdi, ikke adresserer nogen observerbare praktiske udfordringer, eller som er så politisk tonedøve, at man allerede fra fremsættelsen ved, at de ikke kan blive til noget. Så der er stadig plads til forbedring.

Danmark bør (især efter Brexit) engagere sig yderligere i EU-samarbejdet og være en drivende kraft for at sikre, at de nødvendige forslag gennemføres, og at unødvendige forslag stoppes. På listen over ”det nødvendige” er det en hovedopgave at fjerne barrierer i det indre marked, så Danmark kan opnå det fulde udbytte, og hvad det bringer med sig af vækst og beskæftigelse. Dette gælder for det indre marked for varer, og i særdeleshed også for serviceydelser og for offentlige udbud. Det indre marked for serviceydelser er langtfra udnyttet, og danske serviceudbydere møder konstant barrierer, såsom godkendelsesprocedurer og krav om licenser, når de ønsker at yde service på tværs af EU’s indre grænser.

Det indre marked for offentlige udbud beløb sig i 2014 til svimlende 14.500 milliarder kr., og det endda uden at tage forsvar og forsyningsvirksomhed med i beregningen. Danske virksomheder er stærke inden for bl.a. velfærdsteknologi og offentlig digitalisering, og det indre marked for offentlige udbud er derfor en stor forretningsmulighed for Danmark.

Dansk Erhverv anbefaler, at EU prioriterer at få det indre marked, i alle dets facetter, til at fungere bedre. Det kan ske ved at vedtage ny lovgivning, men i særdeleshed også ved at opfordre og hjælpe medlemslandene med at håndhæve den eksisterende lovgivning ensartet.

Hvad vil Danmark i Europa?

I den danske debat hører man ofte, at EU har gjort noget, eller at noget er EU’s skyld. I den sammenhæng er det vigtigt at huske på, hvad og hvem EU er. EU kan ikke gøre noget, uden at medlemsstaternes ministre og de folkevalgte politikere i Europa-Parlamentet har sagt god for det. EU er i sidste ende medlemslandene; populært sagt er vi alle EU. I det fremtidens EU, som vi ønsker, skal medlemslandene, herunder Danmark, tage ansvar og stå ved de beslutninger, de har været med til at træffe i Bruxelles.

EU er ikke perfekt, men potentialet er stort, og på mange områder gør EU det faktisk godt. Det glemmer vi alt for ofte at fremhæve. Som erhvervsliv skal vi også huske at kommunikere om de goder, det indre marked og frihandlen med andre lande fører med sig.

Uden den medfølgende vækst og beskæftigelse vil Danmark på længere sigt ikke have råd til det velfærdssamfund, vi alle sætter så stor pris på.

Forrige artikel En nødvendig ambition Næste artikel Selvdestruktive kommunale tilbøjeligheder
Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktørstå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021? 

Danske virksomheder forsømmer den sociale bæredygtighed

GRØN OMSTIlLLING Danske virksomheder har på tværs af alle sektorer haft et stort fokus på de grønne verdensmål, men billedet er mere broget, når det gælder de sociale mål, viser ny rapport fra Danmarks Statistik.

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

POLITIK OG VELFÆRD For de i forvejen velbjergede danskere var 2020 et lidt begivenhedsløst år fyldt med hjemmearbejde, boomende aktieporteføljer og ekstra værdi på villaen. Andre vil huske året som et trist deja-vu – ufaglærte og udsatte blev endnu en gang ramt hårdest, også selv om politikernes krisehjælp afværgede de største katastrofer.