Danmark skal kæmpe for egne interesser – gennem EU

DANMARKS FREMTID I EU: Vi har brug for, at EU bidrager til at skabe et konkurrencedygtigt Europa, som står stærkt i den globale konkurrence.

En tilsyneladende endeløs række af kriser har ramt EU gennem de seneste mange år. Først finanskrise, så den indbyrdes uenighed om løsningen af migrationskrisen og nu briternes beslutning om at forlade EU. Mange ser alt dette som tegn på en dybere krise for EU. Men er det ikke sådan, at i enhver situation, hvor det er tætte relationer mellem mennesker, der er på spil, der opstår der gnidninger og alvorlige modsætninger?

Blogserie: Hvad vil Danmark i Europa?

Det er hårdt arbejde at blive enige om fælles løsninger på vanskelige problemstillinger. Men Danmark – og resten af Europa – har brug for fælles løsninger på de udfordringer, der går på tværs af grænserne. For mig at se er der derfor heller ikke noget alternativ til et tæt og stærkt EU-samarbejde. Slet ikke for et land af Danmarks størrelse.

Vi har om nogen nydt godt af et fælles indre marked stort set uden handelshindringer. Det har styrket vores virksomheder, at de har kunnet kæmpe om kunderne på lige vilkår med franske, tyske og engelske producenter. Og vi har som et lille land været med til at bestemme retningen for EU’s udvikling – på lige fod med de andre lande.

EU har været en afgørende faktor for, at vores nation står stærkere end før 1973. Med stærkere økonomi, større velstand og flere job. Det betyder ikke, at vi skal være blinde for problemerne i EU-samarbejdet. EU og Europa står helt åbenbart også over for nogle store, uløste opgaver. Derfor skal vi også insistere på at arbejde for et bedre Europa, som finder løsninger på borgernes og virksomhedernes bekymringer og udfordringer. Så den skepsis, vi ser i dag, ikke omsætter sig til apati. For det vil for alvor true det fælles projekt, som har skabt fred i hele Europa, og som igennem årtier har løftet velstanden og skabt arbejdspladser i Danmark.

Brexit repræsenterer en risikofyldt og usikker situation på mange måder – også for Danmark og danske virksomheder. Men det er vigtigt, at vi holder hovedet koldt og nøje overvejer, hvad der er Danmarks interesser som nation. Det lyder måske indlysende, men det er ikke altid den tilgang, vi har haft i EU-samarbejdet. Traditionelt har vores EU-debat været meget optaget af ideologiske og principielle spørgsmål. Var EU et ’kapitalistisk’ eller et ’socialistisk’ projekt? Er vores EU-forbehold ikke afgørende for at bevare dansk suverænitet? Er det acceptabelt at være medlem af et samarbejde, der nogle gange resulterer i løsninger, som er anderledes end dem, vi selv ville have valgt?

Fokusér på egne interesser

Flertallet af danskerne er – til trods for en sund kritisk indstilling til EU – enige i, at det er i vores nations grundlæggende interesse at være en del af et indre marked med adgang til 500 millioner forbrugere, hvor vores virksomheder og deres medarbejdere kan deltage i fri og lige konkurrence med andre europæiske virksomheder.

Set fra en dansk synsvinkel giver et kommende Brexit anledning til at slå to centrale interesser fast: at Danmark bliver i EU. Og at der på sigt kommer en aftale med Storbritannien, der giver danske virksomheder de bedst mulige forhold i Storbritannien – uden at det sætter fordelene ved det indre marked i øvrigt over styr. Eller med andre ord, som vores statsminister for nylig har udtalt, at vi ikke må lade briterne få en aftale, der giver dem en konkurrencefordel ved at forlade EU – vi bliver i denne situation nødt til at varetage vores egne interesser først.

Men ønsket om at forblive medlem af EU betyder også, at vi skal være ambitiøse med at præge EU-samarbejdet i en retning, der svarer til vores interesser.

På topmødet i Bratislava fredag den 16. september tog stats- og regeringscheferne fra EU-medlemslandene, bortset fra Storbritannien, hul på den helt nødvendige diskussion om, hvordan EU efter Brexit skal udvikle sig. Drøftelserne kommer til at fortsætte de næste mange måneder, og her skal Danmark aktivt påvirke de beslutninger, der snarest skal få EU ud af krisen. Det bliver en kamp, hvor meningerne brydes, og det vil være nødvendigt at indgå en række kompromisser. Men den måde at bruge sin energi på er mere produktiv end at skyde på og tage afstand fra EU.

Migrantkrisen, terror og anden grænseoverskridende kriminalitet er akutte og grundlæggende udfordringer for Europa, som kræver et stærkere og bedre samarbejde mellem medlemslandene. Det er de udfordringer, som mange mennesker i Europa er optaget af og forventer, at EU-landene kan håndtere i fællesskab – i form af initiativer, der kan føre til konkrete løsninger. Hvis ikke EU’s politikere kan levere resultater på dette område, er der til gengæld en risiko for, at den generelle opbakning til EU-samarbejdet svækkes, og de resultater, der gennem årtier er opnået i form af et stadig bedre fungerende indre marked og deraf følgende økonomisk fremgang, rulles tilbage.

Flygtningekrisen har uden tvivl testet EU-samarbejdet. EU’s ledere har ikke været enige om, hvordan krisen bedst kunne håndteres, og løsningerne har været svære at finde og føre ud i livet. Det gælder både sikringen af Europas grænser og fordelingen af de flygtninge, som allerede er kommet til Europa. Og det har udfordret den politiske enighed på højeste niveau. Til gengæld understreger EU’s aftale med Tyrkiet med al tydelighed, hvor stor effekt det har, når EU finder fælles løsninger på fælles udfordringer. Siden marts, hvor EU indgik aftale med Tyrkiet, har ruten mellem Tyrkiet og Grækenland samt henover det vestlige Balkan i praksis været lukket. Tilstrømningen er faldet med 90 pct., siden den toppede i 2015.

Her har EU ganske enkelt leveret et resultat, som intet medlemsland kunne opnå på egen hånd.

Der er stadig behov for, at EU forbedrer bl.a. tilbagesendelsen af ulovlige migranter og styrker partnerskabet med de lande, der samarbejder med EU om at bremse strømmen af økonomiske migranter og sender dem tilbage. Og at lande, der ikke samarbejder, bliver ramt på bl.a. udviklingsstøtten og handelsrelationer. Det arbejde er i gang i EU, og det er vigtigt, at stats- og regeringslederne hurtigt omsætter det arbejde til konkrete resultater. EU har også vedtaget et forslag, der skal styrke det fælles samarbejde om forbedret kontrol med EU’s eksterne grænser. Det er nogle afgørende skridt, hvis migrationssituationen skal håndteres bedre og mere kontrolleret på langt sigt – til alles bedste. Og til EU’s bedste.

Ro og plads

Tilsvarende vigtigt er det, set fra et dansk synspunkt, at EU-institutionerne og stats- og regeringslederne trækker en klar grænse og slår fast, at EU ikke er – og ikke skal være – en social union. Selvom vi har brug for arbejdskraft fra andre EU-lande – og det har vi i høj grad – skal og kan vi godt forhindre, at arbejdskraftens frie bevægelighed fører til udnyttelse af velfærdsydelser fra land til land. Vores mål er at skabe muligheder for at udveksle arbejdskraft i EU, ikke sociale ydelser. At adressere dette hører også med til at varetage danske interesser.

Ved at tage hånd om flygtningesituationen og samtidig melde klart og tydeligt ud, at EU ikke er og ikke skal være en social union, kan stats- og regeringslederne levere et seriøst svar på den skepsis, vi ser i Danmark og andre lande. Så det EU, der har været med til at gøre Danmark til et af verdens rigeste lande, kan få ro, plads og opbakning til at løse de store opgaver, som stadig udestår.

Vi har brug for, at EU bidrager til at skabe et konkurrencedygtigt Europa, som står stærkt i den globale konkurrence. Det kræver ikke mindst, at EU sætter turbo på et digitalt indre marked, så vi gennem bedre fælles regler kan give danske virksomheder onlineadgang til 500 millioner europæiske forbrugere, og danskerne kan få billigere digitale varer og servicer. Og at vi fortsat kæmper for mere samhandel og færre handelsbarrierer, så vi kan eksportere endnu flere danske produkter og gode ideer til resten af verden.

EU spiller også en nøglerolle i at styrke sikkerheden og bekæmpelsen af kriminalitet i hele Europa, så Danmark kan være et trygt land at leve i. Det gælder også i henseende til at levere et samlet og effektivt svar på klimaudfordringen, så vi kan overlade et grønt og konkurrencedygtigt samfund til de næste generationer. Det er både i Danmarks og Europas interesse.

Balance mellem at bakke op om fællesskabet og samtidig være bevidst om egne nationale interesser, hvad angår EU-samarbejdet, er præcis, hvad DI gerne vil skabe opmærksomhed om og opbakning til på vores årlige topmøde tirsdag den 27. september 2016: For globaliseringen og et stærkt europæisk samarbejde er vigtige forudsætninger for, at vi som lille åben og eksportdrevet økonomi kan blive ved med at klare os godt i fremtiden.

Forrige artikel DONG, SKAT, vand og andre sager der stinker Næste artikel Gå altid tilbage til en fuser
Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

Et anlæg i den saudiarabiske ørken skal katapultere grøn brint

GRØN OMSTILLING Der er et evindeligt dilemma: Hvis man skal producere grøn brint i stor skala, kræver det, at der er et marked og en bekostelig infrastruktur. I Neom, en fremtidig megaby i Saudi-Arabien, tror investorer, at de kan levere både hønen og ægget med et projekt, der minder meget om de danske power-to-x-planer. 

Direktør for patienternes gode liv

Direktør for patienternes gode liv

POLITIK OG VELFÆRD Godt 36.000 medarbejdere i Region H har på 11 sygehuse sat lighedstegn mellemsundhed og behandling. Det har reduceret dødeligheden efter kræft og hjertesygdomme. Nu skal de også hjælpe patienterne tilat leve gode liv - nogle endda med kroniske sygdomme. Den kulturændring skal regionens nye direktørstå i spidsen for.

Nu skal teknikken designes modulært

Nu skal teknikken designes modulært

DIGITAL OMSTILLING B&O har netop lanceret en ny mobil højttaler, der er designet til at holde mange år – selvom den teknologiske udvikling løber hastigt videre. Apparatet er modulært opbygget, så delene let kan repareres eller udskiftes i takt med, at nye digitale formater og software stiller andre krav til elektronikken.

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

Kinas 300 millioner børn er et kæmpe marked for danske virksomheder

I Kina er det gode børneliv kommet på dagsordenen. Det giver forretningsmuligheder for en bred vifte af danske virksomheder – fra legetøjsproducenter over arkitekter til spiludviklere. Danske forskere kan være med til at åbne dørene, da der trækkes på en solid tradition for at undersøge tingene i børnehøjde, skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

Dit klima-mindset afgør din virksomheds fremtid

LEDELSE Corona har naturligt nok farvet lederes syn på verden det sidste år. Men hvis man vil fremtidssikre virksomheden, må klimaet nu udgøre en fremtrædende del af lederens mindset, skriver Anna Fenger Schefte og Anders Nolting Magelund.

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

Bæredygtig virksomhedsdrift er for alle

LEDELSE Virksomheder skal vænne sig til at udarbejde samfundsregnskaber, hvor virksomheden nøje vurderer og redegør for, hvordan den bidrager positivt, og hvordan den belaster samfundet. Det bliver et krav fra myndigheder, investorer, långivere, partnere og kunder, skriver Steen Hildebrandt.

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

Sådan kan den digitale udvikling støtte den grønne omstilling

DIGITAL OMSTILLING Siger man ”grøn og digital omstilling”, så har man dækket de to måske væsentligste dagsordener de kommende ti år. Digitaliseringen og en bæredygtig økonomi kan støtte hinanden – men det er ikke sikkert, at de gør det. Vi ser på, hvad der skal til for at få de to udviklinger til at trække i samme retning.

Grøn + Digital = Danmarks store chance

Grøn + Digital = Danmarks store chance

DIGITAL OMSTILLING Grøn teknologi og digitale offentlige tjenester er begge danske styrkeområder. Men der er brug for koordinering og samarbejde på tværs af det offentlige og det private, hvis Danmark skal udnytte mulighederne for at bruge digital teknologi til at nå klimamålene. KMD’s direktør, Eva Berneke, opfordrer regeringen til at bringe parterne sammen. 

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

Den traditionelle fagbevægelse organiserer nu kun halvdelen af lønmodtagerne

POLITIK OG VELFÆRD Fundamentet under den berømmede danske model på arbejdsmarkedet slår dybe revner. Medlemsflugten fra fagbevægelsen er langt større og mere dramatisk end hidtil antaget, viser ny opsigtsvækkende forskning. Fagbevægelsens topfolk ser dybt alvorligt på udviklingen og arbejdsmarkedsforsker opfordrer til politisk handling.

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

Lizette Risgaard: ”Den udvikling skal bare vendes”

POLITIK OG VELFÆRD De klassiske fagforbund forhandler overenskomster på stribe men organiserer en stadig mindre del af de danske lønmodtagere. Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, vil finde nye måder at organisere lønmodtagerne på for at vende udviklingen.

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

Analyse af pandemiparathed skød helt forbi målet

POLITIK OG VELFÆRD Den kendte økonom Branko Milanovic har sammenlignet landenes vurderede pandemiparathed i rapporten ‘Global Health Security Index’ fra 2019 med de faktiske corona-dødstal. GHS-indekset var ikke bare ude af stand til at forudsige udfaldet – tendensen har nærmest været det modsatte af det forventede.

10 trends for sociale investeringer i 2021

10 trends for sociale investeringer i 2021

KOMMENTAR Det er svært at spå, især om en fremtid præget af coronakrisens uforudsigelige dønninger. Den Sociale Kapitalfond vover alligevel pelsen og giver her 10 uvidenskabelige men dog kvalificerede bud på trends, der vil kendetegne markedet for sociale impact-investeringer i 2021.

Anders Dybdal anbefaler

Anders Dybdal anbefaler

KULTURANBEFALING CEO i konsulentbureauet Operate, Anders Dybdal, dykker ned i systemisk tænkning og holder sig opdateret med Altingets nyhedspodcast, Altinget Ajour.

Støtten til systemet vakler

Støtten til systemet vakler

VINTERLÆSNING: Støtten til systemet vakler.

Mistroen og frustrationerne bobler frem fra neden.

Vi ser det i form af romerlys og sortklædte demonstranter i danske byer. Eller som et stormløb på Kongressen i Washington. Og som en endeløs strøm af vrede på sociale medier.

Vi har samlet artikler fra Mandag Morgens arkiv, der ser nærmere på den udfordring, vores demokrati står overfor.

Bliver økonomien ramt af senfølger?

Bliver økonomien ramt af senfølger?

VINTERLÆSNING: Økonomien får lige nu en ordentlig rusketur af coronakrisen.

Vil den være alvorligt forslået, når pandemien gradvist slipper sit tag i vores samfund?

Vi har samlet en række af Mandag Morgens artikler fra det seneste halvår, der ser på, hvilken vej de økonomiske tendenser peger.

Vær en ny leder efter krisen

Vær en ny leder efter krisen

VINTERLÆSNING: På mange arbejdspladser har coronakrisen på rekordtid knust vaner og principper, der ellers virkede som støbt i beton.

Meget er nyt, og vi famler os frem. Vi er i færd med at genskrive manualen.

I den forstand er coronakrisen også en invitation til fornyelse af ledelsesgerningen.

Det er ikke en nem proces. Her finder du fire ledelsesindlæg med hjælp og inspiration til opgaven.

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

Dystopisk Big Mother eller fagre nye verden?

VINTERLÆSNING: Algoritmer er ved at indtage den offentlige forvaltning.

På Mandag Morgen har vi gennem længere tid undersøgt, hvad der sker, når big data og kunstig intelligens kan blive hverdag i socialarbejdet, ved domstolene og fastsættelsen af vores ejendomsskat.

Det kan betyde bedre service til den enkelte og bedre udnyttelse af offentligt ansattes tid.

Men det kan også resultere i et koldt og kafkask system, hvor algoritmens uperfekte data vinder over det menneskelige skøn.

Så hvordan sikrer man, at den nye teknologi bruges til borgerne – og ikke blot til systemets – fordel?

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

De fattigste betaler prisen for to årtiers skattelettelser

POLITIK OG VELFÆRD Danmark er blevet et mindre omfordelende land, viser nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Uligheden er voksende, men der er lange udsigter til en ny politisk kurs. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard maner til tålmodighed. 

2021 kan blive vendepunktet

2021 kan blive vendepunktet

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

Fagre grønne og digitale fremtidsteknologier

DIGITAL OMSTILLING Blockchain, virtual reality og DNA-baseret hukommelse er blandt de stadig noget eksotiske teknologier, som vil brede sig i de kommende år, og som udmærker sig ved at være langt bedre redskaber til at gøre økonomien mere effektiv og mindre ressourcekrævende. 

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

ICDK: Den digitaliserede familielæge er mere tilgængelig

DIGITAL OMSTILLING Med en stigende mangel på praktiserende læger kan nye teknologiske løsninger være med til at afhjælpe situationen i Danmark. Der er meget inspiration at hente i Silicon Valley, hvor konsultation via nettet, og selvbetjeningsløsninger til måling af helbredet, er blevet en del af hverdagen for mange. Det skriver Innovation Centre Denmark i Silicon Valley.

Gør klar til de arbejdende seniorer

Gør klar til de arbejdende seniorer

LEDELSE Den aldrende arbejdsstyrke betyder, at ledere vil skulle håndtere en voksende gruppe af aktive seniorer, og det stiller nye krav. Den klassiske aldersbaserede formular for afslutning af arbejdslivet kan ikke længere bruges, skriver Jesper Brask Fischer.

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

”Hvis du ikke er pissevred, er det fordi du ikke følger med”

ØKONOMI Coronakrisen har forværret vilkårene for økonomisk pressede folk, der havde nok at slås med i forvejen. Højlydt utilfredshed og massedemonstrationer mod systemet er brudt ud og eskaleret i årets første uger. For at stoppe vredens vækstvilkår er politikerne nødt til at bevæge sig mentalt ud af 1980’erne og vende sig mod en ny økonomisk virkelighed, mener den britisk-amerikanske økonomiprofessor Mark Blyth.

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

Julie Arnfred Bojesen anbefaler

KULTURANBEFALING Fra historiepodcast om mongolernes hærgen i Østeuropa til fantastiske fortællinger fra det enorme russiske grænseland. Ung frontperson bag nyt ukrainsk-dansk ungdomshus giver et indblik i hendes kulturelle forberedelser til jobbet.

Krisestyring for 31 milliarder:  Historisk mange trepartsaftaler under corona

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

POLITIK OG VELFÆRD Efter 15 trepartsaftaler på et år har lønmodtagernes og arbejdsgivernes topfolk fået sult på mere. De er klar til at hjælpe regeringen med nye type af reformer. Lizette Risgaard og Jacob Holbraad har også andre ting på ønskesedlen til nye aftaler.

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

Algoritmer i socialarbejdet kan hurtigt umyndiggøre borgerne

DIGITAL OMSTILLING Brug af algoritmer og prædiktive data i det borgernære velfærdsarbejde kræver, at vi overvejer nøje, hvordan det forandrer samarbejdet med de berørte familier. Faren er, at vi sætter systemet over borgerne, hvilket er det, vi netop prøver at komme væk fra, skriver Robin Vickery.

S fører klimakamp med skarp gul profil

S fører klimakamp med skarp gul profil

POLITIK Regeringen har gjort sin håndtering af den grønne omstilling til et centralt element i en værdipolitik, der handler om at være tæt på produktions- og provins-Danmark og at lægge afstand til det radikale storby-Danmark.

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

Ny stil: Blå rådgivere til røde ministre

NYT JOB Både i Udlændinge- og Integrationsministeriet og i Finansministeriet har man ansat folk, der for ganske nyligt har været særlige rådgivere for blå toppolitikere.

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

Den cirkulære økonomi vil være intenst digital

DIGITAL OMSTILLING Den grønne omstilling og den gennemgribende digitalisering hænger uløseligt sammen. Risikoen er, at digitaliseringen fører til et fremmedgjort, overvåget forbrugersamfund. Muligheden er, at detaljerede data, kunstig intelligens og tæt digital sammenkobling skaber en cirkulær og energieffektiv økonomi til gavn for mennesker og natur.

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

ICDK: Sydkorea viser hvordan madspild kan håndteres

KOMMENTAR Sydkorea har med en blanding af skrap lovgivning og avanceret digital teknologi reduceret madspild til nogle få procent. De koreanske løsninger kunne med fordel inspirere både fødevareindustrien og husholdningerne i Danmark, skriver det danske innovationscenter i Seoul. 

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

Hvad parforholdet kan lære os om coronaledelse

LEDELSE Vi skal tage de følelsesmæssige reaktioner efter mange måneders nedlukning alvorligt. Med inspiration fra parforholdet er der en række erkendelser og øvelser, som kan gøre en forskel, skriver erhvervs- og krisepsykolog Louise Dinesen.

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

Ud af EU, ind i ilden: Det globale Storbritanniens skæbneår

POLITIK OG VELFÆRD På paradoksal vis er Storbritannien havnet forrest på den globale scene, netop som landet træder endeligt ud af EU. Som vært for klimakonferencen COP26 og årets G7-topmøde kommer premierminister Boris Johnsons ’Global Britain’-vision på omgående prøve. Men hvordan kan det globale Storbritannien gøre sig gældende i 2021? 

Danske virksomheder forsømmer den sociale bæredygtighed

GRØN OMSTIlLLING Danske virksomheder har på tværs af alle sektorer haft et stort fokus på de grønne verdensmål, men billedet er mere broget, når det gælder de sociale mål, viser ny rapport fra Danmarks Statistik.

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

Coronakrisen har blotlagt det opdelte samfund

POLITIK OG VELFÆRD For de i forvejen velbjergede danskere var 2020 et lidt begivenhedsløst år fyldt med hjemmearbejde, boomende aktieporteføljer og ekstra værdi på villaen. Andre vil huske året som et trist deja-vu – ufaglærte og udsatte blev endnu en gang ramt hårdest, også selv om politikernes krisehjælp afværgede de største katastrofer.