En tilsyneladende endeløs række af kriser har ramt EU gennem de seneste mange år. Først finanskrise, så den indbyrdes uenighed om løsningen af migrationskrisen og nu briternes beslutning om at forlade EU. Mange ser alt dette som tegn på en dybere krise for EU. Men er det ikke sådan, at i enhver situation, hvor det er tætte relationer mellem mennesker, der er på spil, der opstår der gnidninger og alvorlige modsætninger?

Det er hårdt arbejde at blive enige om fælles løsninger på vanskelige problemstillinger. Men Danmark – og resten af Europa – har brug for fælles løsninger på de udfordringer, der går på tværs af grænserne. For mig at se er der derfor heller ikke noget alternativ til et tæt og stærkt EU-samarbejde. Slet ikke for et land af Danmarks størrelse.

Vi har om nogen nydt godt af et fælles indre marked stort set uden handelshindringer. Det har styrket vores virksomheder, at de har kunnet kæmpe om kunderne på lige vilkår med franske, tyske og engelske producenter. Og vi har som et lille land været med til at bestemme retningen for EU’s udvikling – på lige fod med de andre lande.

EU har været en afgørende faktor for, at vores nation står stærkere end før 1973. Med stærkere økonomi, større velstand og flere job. Det betyder ikke, at vi skal være blinde for problemerne i EU-samarbejdet. EU og Europa står helt åbenbart også over for nogle store, uløste opgaver. Derfor skal vi også insistere på at arbejde for et bedre Europa, som finder løsninger på borgernes og virksomhedernes bekymringer og udfordringer. Så den skepsis, vi ser i dag, ikke omsætter sig til apati. For det vil for alvor true det fælles projekt, som har skabt fred i hele Europa, og som igennem årtier har løftet velstanden og skabt arbejdspladser i Danmark.

Brexit repræsenterer en risikofyldt og usikker situation på mange måder – også for Danmark og danske virksomheder. Men det er vigtigt, at vi holder hovedet koldt og nøje overvejer, hvad der er Danmarks interesser som nation. Det lyder måske indlysende, men det er ikke altid den tilgang, vi har haft i EU-samarbejdet. Traditionelt har vores EU-debat været meget optaget af ideologiske og principielle spørgsmål. Var EU et ’kapitalistisk’ eller et ’socialistisk’ projekt? Er vores EU-forbehold ikke afgørende for at bevare dansk suverænitet? Er det acceptabelt at være medlem af et samarbejde, der nogle gange resulterer i løsninger, som er anderledes end dem, vi selv ville have valgt?

Fokusér på egne interesser

Flertallet af danskerne er – til trods for en sund kritisk indstilling til EU – enige i, at det er i vores nations grundlæggende interesse at være en del af et indre marked med adgang til 500 millioner forbrugere, hvor vores virksomheder og deres medarbejdere kan deltage i fri og lige konkurrence med andre europæiske virksomheder.

Set fra en dansk synsvinkel giver et kommende Brexit anledning til at slå to centrale interesser fast: at Danmark bliver i EU. Og at der på sigt kommer en aftale med Storbritannien, der giver danske virksomheder de bedst mulige forhold i Storbritannien – uden at det sætter fordelene ved det indre marked i øvrigt over styr. Eller med andre ord, som vores statsminister for nylig har udtalt, at vi ikke må lade briterne få en aftale, der giver dem en konkurrencefordel ved at forlade EU – vi bliver i denne situation nødt til at varetage vores egne interesser først.

Men ønsket om at forblive medlem af EU betyder også, at vi skal være ambitiøse med at præge EU-samarbejdet i en retning, der svarer til vores interesser.

På topmødet i Bratislava fredag den 16. september tog stats- og regeringscheferne fra EU-medlemslandene, bortset fra Storbritannien, hul på den helt nødvendige diskussion om, hvordan EU efter Brexit skal udvikle sig. Drøftelserne kommer til at fortsætte de næste mange måneder, og her skal Danmark aktivt påvirke de beslutninger, der snarest skal få EU ud af krisen. Det bliver en kamp, hvor meningerne brydes, og det vil være nødvendigt at indgå en række kompromisser. Men den måde at bruge sin energi på er mere produktiv end at skyde på og tage afstand fra EU.

Migrantkrisen, terror og anden grænseoverskridende kriminalitet er akutte og grundlæggende udfordringer for Europa, som kræver et stærkere og bedre samarbejde mellem medlemslandene. Det er de udfordringer, som mange mennesker i Europa er optaget af og forventer, at EU-landene kan håndtere i fællesskab – i form af initiativer, der kan føre til konkrete løsninger. Hvis ikke EU’s politikere kan levere resultater på dette område, er der til gengæld en risiko for, at den generelle opbakning til EU-samarbejdet svækkes, og de resultater, der gennem årtier er opnået i form af et stadig bedre fungerende indre marked og deraf følgende økonomisk fremgang, rulles tilbage.

Flygtningekrisen har uden tvivl testet EU-samarbejdet. EU’s ledere har ikke været enige om, hvordan krisen bedst kunne håndteres, og løsningerne har været svære at finde og føre ud i livet. Det gælder både sikringen af Europas grænser og fordelingen af de flygtninge, som allerede er kommet til Europa. Og det har udfordret den politiske enighed på højeste niveau. Til gengæld understreger EU’s aftale med Tyrkiet med al tydelighed, hvor stor effekt det har, når EU finder fælles løsninger på fælles udfordringer. Siden marts, hvor EU indgik aftale med Tyrkiet, har ruten mellem Tyrkiet og Grækenland samt henover det vestlige Balkan i praksis været lukket. Tilstrømningen er faldet med 90 pct., siden den toppede i 2015.

Her har EU ganske enkelt leveret et resultat, som intet medlemsland kunne opnå på egen hånd.

Der er stadig behov for, at EU forbedrer bl.a. tilbagesendelsen af ulovlige migranter og styrker partnerskabet med de lande, der samarbejder med EU om at bremse strømmen af økonomiske migranter og sender dem tilbage. Og at lande, der ikke samarbejder, bliver ramt på bl.a. udviklingsstøtten og handelsrelationer. Det arbejde er i gang i EU, og det er vigtigt, at stats- og regeringslederne hurtigt omsætter det arbejde til konkrete resultater. EU har også vedtaget et forslag, der skal styrke det fælles samarbejde om forbedret kontrol med EU’s eksterne grænser. Det er nogle afgørende skridt, hvis migrationssituationen skal håndteres bedre og mere kontrolleret på langt sigt – til alles bedste. Og til EU’s bedste.

Ro og plads

Tilsvarende vigtigt er det, set fra et dansk synspunkt, at EU-institutionerne og stats- og regeringslederne trækker en klar grænse og slår fast, at EU ikke er – og ikke skal være – en social union. Selvom vi har brug for arbejdskraft fra andre EU-lande – og det har vi i høj grad – skal og kan vi godt forhindre, at arbejdskraftens frie bevægelighed fører til udnyttelse af velfærdsydelser fra land til land. Vores mål er at skabe muligheder for at udveksle arbejdskraft i EU, ikke sociale ydelser. At adressere dette hører også med til at varetage danske interesser.

Ved at tage hånd om flygtningesituationen og samtidig melde klart og tydeligt ud, at EU ikke er og ikke skal være en social union, kan stats- og regeringslederne levere et seriøst svar på den skepsis, vi ser i Danmark og andre lande. Så det EU, der har været med til at gøre Danmark til et af verdens rigeste lande, kan få ro, plads og opbakning til at løse de store opgaver, som stadig udestår.

Vi har brug for, at EU bidrager til at skabe et konkurrencedygtigt Europa, som står stærkt i den globale konkurrence. Det kræver ikke mindst, at EU sætter turbo på et digitalt indre marked, så vi gennem bedre fælles regler kan give danske virksomheder onlineadgang til 500 millioner europæiske forbrugere, og danskerne kan få billigere digitale varer og servicer. Og at vi fortsat kæmper for mere samhandel og færre handelsbarrierer, så vi kan eksportere endnu flere danske produkter og gode ideer til resten af verden.

EU spiller også en nøglerolle i at styrke sikkerheden og bekæmpelsen af kriminalitet i hele Europa, så Danmark kan være et trygt land at leve i. Det gælder også i henseende til at levere et samlet og effektivt svar på klimaudfordringen, så vi kan overlade et grønt og konkurrencedygtigt samfund til de næste generationer. Det er både i Danmarks og Europas interesse.

Balance mellem at bakke op om fællesskabet og samtidig være bevidst om egne nationale interesser, hvad angår EU-samarbejdet, er præcis, hvad DI gerne vil skabe opmærksomhed om og opbakning til på vores årlige topmøde tirsdag den 27. september 2016: For globaliseringen og et stærkt europæisk samarbejde er vigtige forudsætninger for, at vi som lille åben og eksportdrevet økonomi kan blive ved med at klare os godt i fremtiden.