Regeringen vil gøre Danmark til et af verdens førende lande på det eksploderende globale milliardmarked for sundheds- og velfærdsløsninger. En ny ambitiøs vækstplan med 23 konkrete initiativer skal ruste danske virksomheder i kampen om markedsandele, skabe nye arbejdspladser og sikre patienterne bedre behandling.

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder ser den nye plan som en historisk satsning og med store perspektiver for danske sundheds- og velfærdsvirksomheder.

“Hensigten er at udnytte et område, hvor Danmark har et kæmpemæssigt potentiale, fordi vi er blandt de fremmeste i verden. Vi har i forvejen nogle succesrige sundheds- og medicoindustrier, der sigter mod et af de markeder i verden, hvor væksten er størst som følge af voksende middelklasser, der bliver mere og mere forkælede, og som får flere og flere kroniske sygdomme, de skal behandles for,” siger Bertel Haarder til Mandag Morgen.

Regeringen vil bl.a. bruge 9 milliarder kr. til at udvikle smarte og innovative velfærdsteknologier. Det sker som led i byggeriet af de nye super­syge­huse.

Der skal luges ud i bøvlede regler, så det bliver hurtigere og lettere at få godkendt nye kliniske forsøg. Mulighederne for offentligt-privat samarbejde skal styrkes. Virksomheder skal have skattekredit for at få sat mere turbo på forsknings- og udviklingsaktiviteter. Et nyt konsortium af de førende offentlige og private aktører skal stå for en samlet markedsføring af de danske kompetencer på sundheds- og velfærdsområdet.  Og et nyt netværkssamarbejde skal bane vej for, at danske arkitekter, ingeniører, rådgivere og andre virksomheder kan få del i de kæmpemæssige hospitalsbyggerier i Kina og andre vækstlande. Se tekstboks.

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen har enorme forventninger til den nye vækstplan, “Styrkede vækstvilkår for danske sundheds- og velfærdsvirksomheder”. Han håber, den kan blive begyndelsen på et nyt erhvervseventyr, hvor det lykkes at generobre nogle af de 200.000 industriarbejdspladser, som Danmark har mistet de sidste 20 år.

“Danmark står over for kolossale udfordringer. Vi mister hele tiden industriarbejdspladser. Derfor skal vi finde nye områder, hvor der er muligheder for at skabe arbejdspladser og udvikling. Og der er et kæmpe potentiale for dansk erhvervsliv inden for sundheds- og velfærdsløsninger. Den nye plan er den første målrettede indsats for at udnytte vores styrkeposition med en af verdens største offentlige sektorer og verdens største offentlige forbrug,” siger Brian Mikkelsen.

Især sundhedsindustrien har længe presset på for at få bedre vækstmuligheder. Og regeringens nye plan bliver da også modtaget med stor begejstring af direktør i DI, Tine Roed.

“Når vi for en gangs skyld får en suppe uden hår i, skal vi også kvittere for det. En meget stor del af den ønskeseddel, vi har haft, kan vi nu sætte et flueben ved,” siger Tine Roed.

Sundhedsindustrien taber terræn

Over hele verden er der en hastigt stigende efterspørgsel efter nye løsninger, der kan dæmpe eksplosionen i sundhedsudgifter, reducere behovet for arbejdskraft og imødekomme et stigende forventningspres fra ældre og kronisk syge.

Statistikken taler sit eget tydelige sprog. I 1950 var under 1 pct. af den globale befolkning over 80 år. Men alene i OECD-landene vil andelen stige fra 4 pct. i 2010 til næsten 10 pct. i 2050. Dertil kommer den øgede velstand i lande som Kina, Indien og andre vækstlande, der vil skabe et boom i antallet af folk med kroniske sygdomme.

Beregninger foretaget af DI viser, at EU-landene alene vil have behov for at øge udgifterne til sundhed og ældrepleje med omkring 400 milliarder kr. inden for de næste 10 år. Og frem til år 2040 vil udgiftsbehovet vokse til 1.600 milliarder kr.

Brian Mikkelsen er lige vendt hjem fra Sydamerika og var for nylig i Indien, hvor han med egne øjne så, hvordan middelklassen vokser eksplosivt nærmest dag for dag. “Alene i Indien vokser middelklassen med mindst 30-40 millioner om året. Danmark ligger perfekt til at få del i dette nye marked for velfærdsteknologiske løsninger,” siger han.

Danske virksomheder har traditionelt haft en stærk position som eksportør af lægemidler, medicoudstyr og hjælpemidler. Danmarks udbyggede velfærdssamfund og store offentlige sygehusvæsen giver virksomhederne gode muligheder for at udvikle nye sundhedsteknologier. Danmark har i mange år tilhørt verdenseliten inden for klinisk forskning. Danskerne er også i vidt omfang klar til at tage robotter og andre teknologiske hjælpemidler i brug, viser undersøgelser.

Men den danske styrkeposition er under hårdt pres. Danmarks eksport af sundheds- og velfærdsløsninger er ganske vist steget fra godt 30 milliarder kr. i år 2000 til 70 milliarder kr. i 2010 i løbende priser. Det svarer til 12,8 pct. af den samlede danske eksport af varer mod “blot” 7,4 tilbage i år 2000.

Udviklingen er dog gået endnu stærkere i andre lande. Samlet set taber danske eksportører af lægemidler, hjælpemidler, medicoteknisk udstyr og andre sundhedsrelaterede velfærds­teknologier store markedsandele i Europa. Havde de danske eksportører haft samme markedsandel som tilbage i 2000, ville eksporten i dag være 15 milliarder kr. større, viser DIs beregninger. Se figur 1.

Hovedrolle til supersygehuse

Det kommende byggeri af nye supersygehuse i bl.a. Aarhus, Aalborg, Odense, Gødstrup og Hillerød er tiltænkt en hovedrolle i regeringens vækstplan. Med en samlet investering på mere end 41 milliarder kr. bliver der samlet set tale om danmarkshistoriens største byggeri. Det kan blive en global showcase for fremtidens højteknologiske sygehus, hvor danske virksomheder kan demonstrere deres velfærdsteknologiske kompetencer.

Danske arkitekter, ingeniører og rådgivere har nærmest gjort rent bord og vundet alle de hidtidige udbud af de nye byggerier. Se MM18, 2011. Flere udenlandske konsortier har uden held forsøgt at få del i byggerierne. Danske virksomheder kan tage endnu en stor skalp i morgen, når Region Syddanmark offentliggør, hvem der skal stå bag byggeriet af det helt nye supersygehus i Odense til 6,3 milliarder kr.

“Der er et stort potentiale for vækst og beskæftigelse for dansk erhvervsliv, hvis vi kan bruge de mange sygehusbyggerier som udstillingsvindue for nye sundheds- og velfærdsløsninger,” siger Brian Mikkelsen.

De mange milliarder til sygehusbyggerierne skal nemlig ikke bruges til mursten alene. Omkring 9 milliarder kr. skal bruges til at udvikle smarte og innovative velfærdsteknologier. Planen er, at 25 pct. af universitetshospitalernes byggesum skal gå til teknologi og andet udstyr, mens de øvrige sygehusbyggerier skal bruge 20 pct. Hvis ikke regionerne overholder dette mål, får de ikke udbetalt en eneste krone til deres byggeprojekter, understreger Bertel Haarder.

“Dermed kan der skabes et kæmpe marked for sundheds- og velfærds­teknologi. Og vi er nødt til at være benhårde, når vi skal godkende byggerierne. Vi har en departementschef i Finansministeriet (David Hellemann, red.), som ved, hvad han taler om. Det var ham, som overtog byggeriet af DRs koncertsal, hvorfra han har alle tænkelige erfaringer med, hvor galt det kan gå,” siger Bertel Haarder.

Hvis potentialet skal udnyttes bedst muligt, er det vigtigt med en samlet og strategisk indsats. Derfor skal der bl.a. etableres et “Partnerskab for sundheds- og sygehusinnovation” i samarbejde med regionerne og erhvervslivet. Det skal støtte projekter, der som udgangspunkt ledes og medfinansieres af private virksomheder, f.eks. inden for robotteknologi, telemedicin eller smarte operationsstuer. Målet er, at partnerskabet skal have mindst 100 millioner kr. til rådighed, og at de samlede investeringer, inklusive privat medfinansiering, bliver omkring 200 millioner kr.

DI har længe presset på for mere tranparens i det store sygehusbyggeri og ser store muligheder i, at Danmark nu kan blive et udstillingsvindue for innovative sundheds- og velfærdsløsninger.

“Det har ofte været vanskeligt at afsætte nye produkter til sundhedsvæsenet fra industriens side. Når folk ude på eksportmarkedet spørger, om vi selv bruger dem i det danske sundhedsvæsen, og vi svarer nej, er det svært at afsætte dem. Derfor kan det kun gå for langsomt med at få sat de nye initiativer i gang,” siger Tine Roed.

Skattekredit til små virksomheder

Regeringen vil også sætte turbo på udvikling af smarte telemedicinske løsninger, der kan give flere kronikere mulighed for at hjælpe sig selv derhjemme. Den vil lave en stor national handlingsplan for telemedicin og øremærker 50 millioner kr. til formålet.

Mange af de digitale løsninger findes allerede i dag på markedet. Men det kniber ofte med at få udbredt dem så meget, at de bliver rentable for virksomhederne.

Fremover får sygehusene mulighed for at være “værter” for nye innovationsprojekter, hvor private virksomheder kan skyde penge i afprøvning af ny teknologi. Regeringen vil omlægge den eksisterende ABT-fond, der forvalter 3 milliarder kr. til bl.a. nye arbejdskraftbesparende teknologier, til en Fond for Velfærdsteknologi. Målet er, at den nye fond skal være en motor for udbredelse af velfærdsteknologi og have større fokus på nationale, strategiske satsninger.

Regeringen vil også forbedre nyetablerede og små virksomheders muligheder for at finansiere udgifter til forskning og udvikling af nye produkter. De får fra næste år mulighed for at få udbetalt negativ selskabsskat af den del af deres underskud, der stammer fra forsknings- og udviklingsaktiviteter. Virksomhederne kan trække udgifter fra for 5 millioner kr.

Klinisk forskning skal styrkes

Den nye vækstpakke vil også skabe bedre rammevilkår for den kliniske forskning. Virksomheder og hospitalsforskere skal have bedre rådgivning, der skal luges ud i bøvlede og bureaukratiske regler, sagsbehandlingstiden skal være kortere, og så skal forskningen have en langt mere systematisk og fleksibel adgang til den store mængde af data på sundhedsområdet.

Den kliniske forskning, som primært udføres på sygehusene, danner grundlaget for nye behandlingsformer og udviklingen af ny medicin. Danmark har i mange år haft en meget stærk position inden for klinisk forskning og er internationalt respekteret for at et højt forskningsniveau. Vi ligger i toppen på verdensranglisten over antallet af publikationer pr. indbygger, og danske lægemiddelforskere er blandt de mest citerede. Men vi er hastigt ved at sætte førerpositionen over styr. Mens virksomhederne for bare fem år siden søgte om 229 tilladelser til kliniske forsøg, var antallet sidste år reduceret til kun 142. Se figur 2. Faldet sidste år var suverænt det største.

BRIK-landene – Kina, Indien, Rusland og Brasilien – og flere østeuropæiske lande kan i dag levere klinisk forskning af meget høj kvalitet og til lave omkostninger. Hvis et dansk forskningsprojekt kan samle 10 forsøgspersoner, kan et kinesisk måske samle 100. “Nogle lande er blevet dygtigere. Og vi er ikke blevet dygtigere i samme tempo som den,” siger viceadministrerende direktør Henrik Vestergaard fra Lægemiddelindustriforeningen.

Regeringen satser nu på at vende dette billede. “Antallet af kliniske forsøg er faldet under krisen, og vi vil være helt sikre på, at vi kommer op igen og bevarer vores førerposition. Vi er selvfølgelig i konkurrence med lande i Asien, og vi kan ikke klare priskonkurrencen. Derfor er vi nødt til at være konkurrencedygtige på andre områder,” siger Bertel Haarder.

Henrik Vestergaard mener, at regeringens udspil viser stor lydhørhed for industriens ønsker. “Vi er rigtig glade for alle de ting, der står i udspillet. Ingen kan love, at de nye initiativer er nok til, at man nu placerer endnu flere forsøg i Danmark. Men man stiller sig i hvert fald langt bedre i den internationale konkurrence,” siger han. Henrik Vestergaard glæder sig særligt over forslagene om en one-stop-shop for forskere og virksomheder, lovrevision af det videnskabsetiske komitésystem samt hurtigere godkendelse af kliniske forsøg.

Vi begynder med Kina

Danske virksomheder er allerede i dag førende på en række sundheds- og velfærdsområder. Novo Nordisk er f.eks. global leder inden for diabetesforskning. Coloplast har bidt sig fast som markedsleder inden for stomiprodukter.

Høreapparater er endnu et eksempel på, hvordan en konsekvent og intelligent satsning i sundhedsvæsenet har ageret løftestang for danske virksomheders markedsposition. I over 50 år har alle hørehæmmede haft mulighed for at få et høreapparat gennem sygesikringen. For ti år siden blev der indført frit valg, så folk kunne få offentligt tilskud, når de købte høreapparater gennem en privat høreklinik. Det har øget efterspørgslen efter mere avancerede og bedre designede apparater. På den måde har virksomheder som Oticon, GN Resound og Widex opnået en global førerposition med tilsammen ca. 40 pct. af verdensmarkedet.

Håbet er, at der kan skabes lignende industrieventyr på andre områder.

Regeringen vil bl.a. oprette et offentlig-privat markedsføringskonsortium, der skal samle de førende organisationer og virksomheder for at koordinere markedsføringen af danske velfærdsløsninger.

Regeringen vil også ruste virksomhederne til at få del i de enorme opgaver med at bygge nye sygehuse i Kina og andre vækstlande. Alene Kina ventes at opgradere eller nybygge 80 pct. af landets over 16.000 hospitaler og etablere 2.000 lokale sundhedscentre inden 2020. Eksport­rådet har under navnet “Building China Health” etableret et netværk af virksomheder med forskellige kompetencer inden for sundheds- og velfærdsområdet. Planen er, at konceptet skal bredes ud til andre lande end blot Kina.

“Vi begynder med Kina, og så skulle det meget gerne brede sig til andre lande og vækstmarkeder,” siger Bertel Haarder.