Danmarks velstand er et designspørgsmål

Det er på høje tid, at vi dropper den simple modsætning mellem privat og offentlig. Ægte konkurrenceevne handler om, at vi som samfund skaber en frugtbar symbiose mellem markedets dynamik og den offentlige sektors evne til at adressere langsigtede samfundsudfordringer. Vores hovedstad viser vejen.

Sidste efterår deltog jeg som ordstyrer på en større OECD-konference i Finland om vækst og innovation. Som den slags konferencer nu engang foregår, startede man med en fin middag på Helsinkis smukke rådhus. Den unge finske finansminister, Alexander Stubb, holdt som aftenens vært en interessant tale, hvor han lagde ud med at slå én ting fast: Vækst kommer ikke af velfærd. Velfærd kommer af vækst. Eller rettere, han præciserede, at årsagssammenhængen er som følger: Først skaber virksomheder innovative produkter og tjenester. Dermed bliver de konkurrencedygtige og eksporterer mere. Så skaber de nye job. Dernæst betaler såvel medarbejderne som virksomhederne mere i skat. Og så er der råd til at finansiere velfærden.

Talen gav i øjeblikket god mening, ikke mindst hvis man som mange af de forsamlede tror på markedets kraft til at skabe stærke og velfungerende samfund med høj beskæftigelse og gode muligheder for alle. Ved nærmere eftertanke har det imidlertid slået mig, at tingene nok ikke er helt så enkle, som ministeren lagde op til.

En historie om to bjerge

Forskerne Colander og Kupers fortæller i bogen ”Complexity and the art of public policy” en historie om to høje bjerge. Det ene bjerg er det, som markedsøkonomerne møjsommeligt er kravlet op på, og som kendetegner de sidste 100 års bestræbelser på at forfine og perfektionere klassisk økonomisk videnskab i troen på det uhindrede, frie marked. Med på klatreturen er også en anden gruppe bjergbestigere. De bekender sig til den offentlige sektors fortræffeligheder og foretrækker central styring og kontrol frem for markedskræfterne. Velfærd er godt, og mere velfærd er ekstra godt.

Begge grupper på bjerget rammesætter hinanden som en klar modpol. Enten er man formarkedet, eller også er man imod. Enten er man for en stærk (og stor) offentlig sektor, eller også er man imod. Begge grupper har ifølge Colander og Kupers en usofistikeret og mekanistisk forestilling om samfundet, forestillinger, som i stigende grad er kommet ud af trit med virkeligheden. Økonomerne er efterhånden kravlet så højt op på bjerget, at de befinder sig i ganske tynd luft, og især nu, efter finanskrisen, begynder en del af dem at få vejrtrækningsbesvær. De klassiske modeller holder ikke længere, og økonomernes forudsigelsesevne er under stærk beskydning. De dogmatiske, offentlige styringsfanatikere er ligeledes under pres for at levere offentlige resultater, men uden meget held. Striben af mislykkede policy-tiltag og eksempler på indsatser, der ikke virker (nogle gange mod bedre vidende), er lang.

I stigende grad må aktørerne på bjerget – ifølge Colander & Kupers – erkende, at der ikke er meget mere at hente ved fortsat at klamre sig til den bjergtop, de så møjsommeligt er nået op på.

Deroppe, mens de to hold gisper efter luft, kan de hen over skyerne langt væk i horisonten se spidsen af et helt andet bjerg. Bjerget er en del højere end det, de selv står på.

Det andet bjerg, skriver d’herrer Colander & Kupers, er skabt til en helt anden virkelighed.

Tilgangen til ledelse, organisering, styring og innovation på det andet bjerg tager højde for de komplekse og turbulente udfordringer, nutidens samfund står over for. På det andet bjerg anerkender aktørerne, at hverken markedet eller den offentlige sektor har perfekte svar. De anerkender, at velfungerende markeder kræver klog regulering og langsigtede, gennemtænkte offentlige investeringer. De anerkender samtidig, at den offentlige sektor kan lære af markedets dynamik, fokus på nyskabelse og den kreative destruktion, som ødelægger dysfunktionelle forretningsmodeller og giver plads til nye.

Dem, der klatrer på det andet bjerg, kigger ud i verden og ser med al ønskelig tydelighed, hvad der sker, hvis man nøjes med at klamre sig til de modeller, vi kender. Sat helt, helt på spidsen kan man sige, at markeder uden en fungerende offentlig sektor er Somalia. Og en offentlig sektor uden velfungerende markeder (og uden demokratisk kontrol) er Nordkorea. Ingen af de to samfund forekommer specielt attraktive.

En positiv spiral

Det andet bjerg kunne vi kalde for velstandsbjerget, og det er baseret på en helt anden og mere nuanceret forståelse for samspillet mellem det offentlige og markedet. Den tredje vej er den vej, som Mandag Morgens tænketank Velstandsgruppen for nylig har beskrevet. Velstandsgruppen gør op med den simple, lineære model, som den finske finansminister beskrev, hvor vækst var forudsætningen for velfærd. For hvad nu, hvis en sund offentlig sektor lige så vel kan være forudsætningen for en sund privat sektor? Der er snarere tale om en positiv spiral, hvor det er meget svært at sige, hvor markedet begynder og den offentlige sektor slutter. På det andet bjerg er det også således, at perspektivet omfatter langt flere aktører: Den tredje sektor (ngo’er) spiller en klar rolle, ligesom internationale organisationer, sociale bevægelser, medier m.m. er aktører, man må tage alvorligt. Det er i det komplekse og foranderlige samspil mellem de forskellige sektorer – et samspil, som bliver mere og mere gensidigt filtret sammen og dermed gensidigt afhængigt – at potentialet for velstand ligger.

Design for velstand

For nylig gav det prestigefyldte internationale magasin Wallpaper sin designpris for verdens bedste by til København. I motivationen for prisen siger Wallpaper, at det er ”eventyrlyst” og ”oplevelser” i kvarterer som Kødbyen, Papirøen og Vesterbro, der har skabt en skøn by, som er værd at leve i.

I vort lands hovedstad har man i nogle år brugt den såkaldte ”københavnerfortælling” som omdrejningspunkt for den pointe, at København skal være i verdensklasse, når det gælder livskvalitet for borgerne såvel som vækstvilkår for virksomhederne. I en årrække var man imidlertid ikke i den globale (eller for den sags skyld danske) top, når det gjaldt vilkårene for innovation og vækst. Wallpapers pris til København illustrerer, at man er ved at komme efter det. Man er lykkedes med, både fra politisk hold, erhvervslivet og med byens borgere og talent som den altafgørende ressource, at designe en fantastisk by.

Ligesom en by er en designopgave, så er en nation det i sidste ende også. Eller rettere sagt: Velstanden i en nation er udtryk for summen af de beslutninger, man træffer, for at præge, hvordan det er at leve og drive virksomhed inden for de geografiske rammer, som landegrænser nu engang er udtryk for.

Så hvad skal til for at styrke Danmarks velstand i fremtiden? Tre principper ligger ligefor.

Vi skal:


  • forstå og acceptere, at en sund, dynamisk og konkurrencedygtig privat sektor og en sund, intelligent og nyskabende offentlig sektor er hinandens forudsætninger, ikke hinandens modsætninger – og i forlængelse heraf anerkende det potentiale, som civilsamfundet og de frivillige har at tilbyde.

  • fokusere på velstand – ikke kun forstået som vækst og velfærd, men livskvalitet og gode, meningsfulde, rige liv i bredeste forstand – som målet for vores samfunds udvikling. Det indebærer ikke at droppe økonomiske mål, men at skabe en balance mellem forskellige faktorer, som alle er væsentlige for, at et samfund og dets befolkning trives.

  • vælge en ambitiøs differentieringsstrategi, eller hvad man kan kalde en “toplinjetilgang”, når det kommer til vækst. Det er ved at satse på at skabe øget værdi og dermed højere pris på vores produkter og tjenester, at danske virksomheder skal vinde i markedet, ikke ved at være de billigste. Teknologisk innovation er noget, alle seriøse nationer satser på. Men evnen til at løse komplekse globale udfordringer og evnen til at differentiere produkter og servicer via vores verdenskendte designkompetencer er noget unikt dansk.


Hvis vi forfølger disse tre pejlemærker, er der gode chancer for, at vores nation ender som København og ikke alene lykkes med at kombinere velfærd med vækst (og vice versa), men udvikler sig til verdens førende designsamfund.

Forrige artikel Regeringens helt store misforståelse Næste artikel Var 2015 år nul for bæredygtig udvikling?
Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

Din relevans afgør om du er leder eller bare chef

LEDELSE Det er måske ikke hver dag, du forholder dig til din egen relevans som leder. Men det kan være afgørende for, om du kan bevare dit reelle ledelsesmandat, skriver Elize Dimare og Johnny Sørensen.

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

Kan danske virksomheder lyn-modernisere japansk bureaukrati?

DIGITAL OMSTILLING Coronakrisen blev et moment of truth for Japans offentlige sektor, der er håbløst bagud med at digitalisere kommunikationen med borgerne. Papirdokumenter med traditionelle hanko-stempler overføres med fax, og først nu udvikles noget, der ligner NemID. Danmark øjner it-eksportmuligheder til det coronaramte japanske bureaukrati. 

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

Erhvervslivet sætter regeringen under hårdt grønt pres

GRØN OMSTILLING Klimapartnerskaberne har været en stor succes – så stor, at den nu manifesterer sig som et hårdt pres på regeringen fra erhvervslivet, der vil have mere fart på den grønne omstilling. Klimaloven, klimapartnerskaberne og Danmarks grønne industripolitik er rollemodeller for hele EU. 

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

Dan Jørgensen: ”Det er gået stærkt. Og vi har tænkt os at holde kadencen.”

GRØN OMSTILLING Dan Jørgensen er stolt af sine bedrifter i 2020. Klimaministeren kan ikke genkende billedet af en regering, der hænger i bremsen. Der er nedsat fire nye arbejdsgrupper, som skal fremme klimainitiativer på tværs af sektorerne. Og forude venter tre nye strategier for Power to X, CO2-lagring og elektrificering af Danmark.

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

De klimapolitiske højdepunkter i 2020

GRØN OMSTILLING Selvom coronakrisen stjal mediebilledet, blev 2020 et travlt klimaår for erhvervslivet, klimapartnerskaberne og regeringen. Her er nogle af årets vigtigste grønne begivenheder.

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

Der er stadig lang vej til klimaneutral produktion i Danmark

GRØN OMSTILLING I 2030 skal CO2-udledningerne fra produktionsvirksomhederne være reduceret med 95 procent i forhold til 1990-niveauet. Det er målet i klimapartnerskabet for produktionsvirksomheder. Men det kommer til at kræve en helt ny tilgang i de små og mellemstore virksomheder, hvor klimakamp endnu ikke fylder i hverdagen.

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

Mere undervisning, færre udsendte, færre flyveture

LEDELSE Læger Uden Grænser sender færre eksperter ud i verden i en tid med corona. Rådgivning via Teams, Skype eller Zoom kan løse nogle opgaver. Denne positive erfaring vil ændre praksis i organisationen, spår ny direktør.

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

De slukkede for kontakten til Trump – og hvad så nu?

POLITIK OG VELFÆRD De toneangivende techgiganter indgik en historisk alliance om at stoppe Trumps direkte adgang til de amerikanske vælgere. Dermed eksponerede de mere end nogensinde deres reelle politiske magt.

Stine Bosse anbefaler

Stine Bosse anbefaler

LEDELSE Stine Bosse glæder sig over en højskolesangbog, hvor alle kan synge med, og så anbefaler hun en græsk klassiker, der minder os om, at også nazisterne var mennesker med følelser, længsler og omsorg for andre.

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

Fremtidens MBA er fleksibel, billig og livslang

LEDELSE Erhvervsuddannelserne på de amerikanske universiteter Harvard og Columbia føjer certifikater og livslang læring til deres programmer. Det er et skift, der siger noget grundlæggende om vores samfund. 

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

Den utæmmede digitale ytringsfrihed giver hovedbrud

DIGITAL OMSTILLING Diskussionen har ulmet længe, men optøjerne på Capitol Hill og den efterfølgende nedlukning af Trumps konti på Twitter og Facebook har gjort et centralt spørgsmål meget påtrængende: Hvem skal bestemme, hvad der må siges online? EU-Kommissionen har et bud.

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

ICDK: Nye strategier skal tiltrække grønne investeringer i Indien

KOMMENTAR En af de positive effekter af covid-epidemien i Indien er, at indiske startups og iværksættere har formået at arbejde tæt sammen med indiske forskere om at udvikle løsninger hurtigt og effektivt. Nu overvejer man, om den form for innovation kan overføres til at løse udfordringerne med bærdygtighed, skriver det danske innovationscenter i Bangalore

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

Regenerativ ledelse vokser ud af pandemiens skygge

LEDELSE En opgave for ledere i 2021 bliver at se ud over Teams-møderne og de hurtige corona-omstillinger og se på den helt store omstilling, der vil kendetegne 2020’erne: omstillingen fra den ekstraktive tænkning til den regenerative. Også i den daglige ledelse, skriver Mads Thimmer.

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

Investeringsbank advarer mod dansk klimaselvtilfredshed

GRØN OMSTILLING Den schweiziske investeringsbank J. Safra Sarasin piller de grønne fjer af Danmark. Godt nok er Danmark et af verdens foregangslande, men vi når ikke Parisaftalens mål ved at følge den nuværende kurs, siger folkene bag bankens nye fremskrivningsmodel, der har til formål at vise konsekvenserne ved virksomhedernes klimaplaner.

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

Færre virksomheder i udsatte erhverv frygter corona-lukning

ØKONOMI Danmarks Statistisk har, siden coronakrisen brød ud, spurgt virksomheder om deres frygt for at måtte lukke som følge af covid-19. Siden foråret er frygten overordnet set mindsket, og generelt vurderes risikoen for at måtte afvikle virksomheden på grund af covid-19 som lille – også inden for serviceerhverv samlet set.

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

Beskæftigelse af ikkevestlige indvandrere sætter danmarksrekord

POLITIK OG VELFÆRD Da coronakrisen ramte Danmark, var beskæftigelsen blandt ikkevestlige indvandrere højere, end den har været i fire årtier. Krisen har heller ikke været den katastrofe for integrationen, som mange ellers havde spået. Tre af landets førende eksperter betegner udviklingen som meget positiv. Den lave beskæftigelse blandt indvandrerkvinder og unge mænd uden uddannelse er dog to store udfordringer.

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

Forskningsdirektør om flere indvandrere i job: Vi har fat i noget af det rigtige

POLITIK OG VELFÆRD Rekordhøje beskæftigelsestal for ikkevestlige indvandrere gør forskningsdirektør Torben Tranæs optimistisk – på en moderat, forskeragtig facon. Han ser store muligheder i fokus på særlige brancher og udpeger den manglende integration af unge, mandlige efterkommere som et af samfundets største problemer.

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

Sindige jyder finder job til kvinder med ikkevestlig baggrund

POLITIK OG VELFÆRD Vesthimmerland ligger nummer ét på ranglisten over de kommuner, der er bedst til at få indvandrerkvinder i job. Det er en svær opgave. Så hvad er opskriften på deres succes? Det giver et jobcenter og to virksomheder deres forklaring på.

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

Tålmodighed hjælper ikkevestlige kvinder i job

POLITIK OG VELFÆRD I Furesø Kommune tror man ikke på et quickfix, der kan skaffe ikkevestlige indvandrerkvinder varige job. Løsningen er langvarig og kræver grundige samtaler om kønsroller og helbred.

Et job giver dig frihed

Et job giver dig frihed

NYT JOB For Abdulkarim Alasat er jobbet på fabrikken i Tullebølle nøglen til frihed.

Investorer lægger klimapres på virksomheder

Investorer lægger klimapres på virksomheder

GRØN OMSTILLING En lang række store investorer indskærper over for nogle af Europas største virksomheder, at de skal arbejde Parisaftalen grundigt ind i deres forretninger. Der blæser nye grønne vinde i den finansielle sektor, lyder vurderingen fra eksperter.

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

Ellen Klarskov Lauritzen anbefaler

KULTURANBEFALING Ellen Klarskov Lauritzen værdsætter kunsten at fatte sig i korthed på arbejdet, men leder efter det modsatte, når hun har fri. Hun anbefaler en murstensroman, der dvæler ved detaljen, og forbereder sig på foråret med elektronisk dansk musik. 

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

De næste årtier bliver et kæmpe opsving

DIGITAL OMSTILLING Scenarier har det med at være deprimerende læsning. De enorme udfordringer og forandringer, der er på vej, virker skræmmende. Wired-journalisten Peter Leydens scenarie The transformation er en fortælling om fremtiden, man faktisk bliver inspireret og i bedre humør af at læse.

Omstillingen - et uddrag

Omstillingen - et uddrag

DIGITAL OMSTILLING The transformation – Omstillingen – er et scenarie i seks afsnit, der beskriver verdens udvikling fra 2020 til 2050. Scenariet er udformet som artikler, skrevet i år 2100 af den fiktive journalist Stuart Rand, der kigger tilbage på de tre årtiers radikale forandringer.  

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

ICDK: Kina har indgået verdens største frihandelsaftale

KOMMENTAR I en nyhedsstrøm præget af corona og præsidentvalget i USA har få bemærket, at der sidste måned blev indgået verdens største frihandelsaftale, der omfatter størstedelen af Asien, Australien og New Zealand. Innovation Centre Denmark i Shanghai fortæller, hvordan aftalen også får betydning for danske virksomheder.

Når visioner er virkningsløse

Når visioner er virkningsløse

LEDELSE Visionsbaseret ledelse kan skabe fælles retning og motivation. Men visioner kan også blive et skønmaleri, som skaber polarisering eller fortrænger svære diskussioner og afvejninger, skriver Klaus Majgaard, der har et bud på, hvordan du undgår det.

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

2021 kan blive et skelsættende klimapolitisk år

GRØN OMSTILLING Det nye år bliver et travlt klimaår for Danmark, EU og resten af verden. Milliarder af euro, dollar og yuan ligger klar til investeringer i rene teknologier fra krisepakker og stadigt mere klimabevidste private investorer. Analytikere taler om en decideret acceleration i den grønne omstilling, og i de mest optimistiske scenarier er Parismålet igen i sigte.

Michael Løve anbefaler

Michael Løve anbefaler

KULTURANBEFALING Nettos direktør, Michael Løve, har fundet podcasten, der sikrer, at hans døtre aldrig vil ryge. Og så anbefaler han det nyeste værk af lufthavnslitteraturens ukronede konge om det USA, han kender bedst.

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

Der bliver ingen kartoffelkur på den anden side af corona

ØKONOMI Uden nævneværdig dramatik er statsgælden kravlet mod nye højder under coronakrisen. Lave renter er den nye normal, og derfor er gæld næsten gratis. Et lille år efter det globale pandemichok melder spørgsmålet sig, om vi er forberedte på det, de færreste økonomer forventer. 

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

Gælden, dollaren og det eksorbitante privilegium

ØKONOMI Som udsteder af verdens mest anvendte valuta høster USA økonomiske fordele, andre lande kun kan drømme om. Den position er ikke akut truet, men vi er måske ved at se begyndelsen på enden, og det kan tvinge USA til at sætte tæring efter næring.

2021 – corona år to

2021 – corona år to

POLITIK OG VELFÆRD Coronaen har forandret vores samfund og vores liv for altid. Nu bliver opgaven at tage det bedste med os ind i 2021 og huske på, hvad livskvalitet er.

Følsom nytårshilsen

Følsom nytårshilsen

Tårer og topledelse var stadig en følsom affære i 2020.

På Mandag Morgen har vi i årets løb talt med tre topchefer, der alle på hver deres måde har været tvunget til at forholde sig til store følelser i deres lederskab. 

Mød den kontroversielle mediechef, den revolutionære revisor og politikeren, der blev kaldt ’isdronningen’. 

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Lys i mørket: Historier der vækker håb for 2021

Trods pandemi, klimakrise, økonomisk krise og politisk ustabilitet har 2020 også vist vejen til lysere tider. Vi har samlet nogle af de historier, der har givet os håb her på Mandag Morgens redaktion det seneste år.

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

”Jeg vil være kommunaldirektør i en kommune, der tør lytte til borgerne”

POLITIK OG VELFÆRD Hvad er de gode – og hvad er de dårlige erfaringer fra coronakrisen? Fredericia Kommune er gået systematisk til værks for at finde svar – og har fået input fra over 5000 borgere, der er kogt ned til et idékatalog. Den fremgangsmåde kan være med til at ændre kommunen og organisationen, mener kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe. 

Danske fintechs spinder guld på (andres) kriminalitet

Danske fintechs spinder guld på (andres) kriminalitet

DIGITAL OMSTILLING Fintech-revolutionen i Danmark har betydet fremvækst af virksomheder, der løser verdensomspændende problemer med svindel og anden kriminalitet. Det potentielle marked er enormt, men herhjemme er blandt andet den danske tillid en barriere for innovationen.

Digital kunst med politisk slagkraft

Digital kunst med politisk slagkraft

DIGITAL OMSTILLING Digital teknologi kan bruges af borgere til at afsløre myndigheder. Den engelske organisation Forensic Architecture har det seneste tiår produceret videoer, der minutiøst dokumenterer overgreb og stiller myndigheder til ansvar. Museer og gallerier er gruppens vigtigste medier.

ICDK: CarbonTech til fangst af CO2 vinder frem i Californien

ICDK: CarbonTech til fangst af CO2 vinder frem i Californien

GRØN OMSTILLING Nye teknologier hjælper os med at redde klimaet ved at trække CO2 ud af luften – det er en nødvendighed, hvis vi skal nå Paris-aftalens klimamål. Og Californien er endnu en gang i front med hensyn til ‘carbontech’, skriver Innovation Center Denmark fra Silicon Valley.