Danmarks velstand er et designspørgsmål

Det er på høje tid, at vi dropper den simple modsætning mellem privat og offentlig. Ægte konkurrenceevne handler om, at vi som samfund skaber en frugtbar symbiose mellem markedets dynamik og den offentlige sektors evne til at adressere langsigtede samfundsudfordringer. Vores hovedstad viser vejen.
Christian Bason

Sidste efterår deltog jeg som ordstyrer på en større OECD-konference i Finland om vækst og innovation. Som den slags konferencer nu engang foregår, startede man med en fin middag på Helsinkis smukke rådhus. Den unge finske finansminister, Alexander Stubb, holdt som aftenens vært en interessant tale, hvor han lagde ud med at slå én ting fast: Vækst kommer ikke af velfærd. Velfærd kommer af vækst. Eller rettere, han præciserede, at årsagssammenhængen er som følger: Først skaber virksomheder innovative produkter og tjenester. Dermed bliver de konkurrencedygtige og eksporterer mere. Så skaber de nye job. Dernæst betaler såvel medarbejderne som virksomhederne mere i skat. Og så er der råd til at finansiere velfærden.

Talen gav i øjeblikket god mening, ikke mindst hvis man som mange af de forsamlede tror på markedets kraft til at skabe stærke og velfungerende samfund med høj beskæftigelse og gode muligheder for alle. Ved nærmere eftertanke har det imidlertid slået mig, at tingene nok ikke er helt så enkle, som ministeren lagde op til.

En historie om to bjerge

Forskerne Colander og Kupers fortæller i bogen ”Complexity and the art of public policy” en historie om to høje bjerge. Det ene bjerg er det, som markedsøkonomerne møjsommeligt er kravlet op på, og som kendetegner de sidste 100 års bestræbelser på at forfine og perfektionere klassisk økonomisk videnskab i troen på det uhindrede, frie marked. Med på klatreturen er også en anden gruppe bjergbestigere. De bekender sig til den offentlige sektors fortræffeligheder og foretrækker central styring og kontrol frem for markedskræfterne. Velfærd er godt, og mere velfærd er ekstra godt.

Begge grupper på bjerget rammesætter hinanden som en klar modpol. Enten er man formarkedet, eller også er man imod. Enten er man for en stærk (og stor) offentlig sektor, eller også er man imod. Begge grupper har ifølge Colander og Kupers en usofistikeret og mekanistisk forestilling om samfundet, forestillinger, som i stigende grad er kommet ud af trit med virkeligheden. Økonomerne er efterhånden kravlet så højt op på bjerget, at de befinder sig i ganske tynd luft, og især nu, efter finanskrisen, begynder en del af dem at få vejrtrækningsbesvær. De klassiske modeller holder ikke længere, og økonomernes forudsigelsesevne er under stærk beskydning. De dogmatiske, offentlige styringsfanatikere er ligeledes under pres for at levere offentlige resultater, men uden meget held. Striben af mislykkede policy-tiltag og eksempler på indsatser, der ikke virker (nogle gange mod bedre vidende), er lang.

I stigende grad må aktørerne på bjerget – ifølge Colander & Kupers – erkende, at der ikke er meget mere at hente ved fortsat at klamre sig til den bjergtop, de så møjsommeligt er nået op på.

Deroppe, mens de to hold gisper efter luft, kan de hen over skyerne langt væk i horisonten se spidsen af et helt andet bjerg. Bjerget er en del højere end det, de selv står på.

Det andet bjerg, skriver d’herrer Colander & Kupers, er skabt til en helt anden virkelighed.

Tilgangen til ledelse, organisering, styring og innovation på det andet bjerg tager højde for de komplekse og turbulente udfordringer, nutidens samfund står over for. På det andet bjerg anerkender aktørerne, at hverken markedet eller den offentlige sektor har perfekte svar. De anerkender, at velfungerende markeder kræver klog regulering og langsigtede, gennemtænkte offentlige investeringer. De anerkender samtidig, at den offentlige sektor kan lære af markedets dynamik, fokus på nyskabelse og den kreative destruktion, som ødelægger dysfunktionelle forretningsmodeller og giver plads til nye.

Dem, der klatrer på det andet bjerg, kigger ud i verden og ser med al ønskelig tydelighed, hvad der sker, hvis man nøjes med at klamre sig til de modeller, vi kender. Sat helt, helt på spidsen kan man sige, at markeder uden en fungerende offentlig sektor er Somalia. Og en offentlig sektor uden velfungerende markeder (og uden demokratisk kontrol) er Nordkorea. Ingen af de to samfund forekommer specielt attraktive.

En positiv spiral

Det andet bjerg kunne vi kalde for velstandsbjerget, og det er baseret på en helt anden og mere nuanceret forståelse for samspillet mellem det offentlige og markedet. Den tredje vej er den vej, som Mandag Morgens tænketank Velstandsgruppen for nylig har beskrevet. Velstandsgruppen gør op med den simple, lineære model, som den finske finansminister beskrev, hvor vækst var forudsætningen for velfærd. For hvad nu, hvis en sund offentlig sektor lige så vel kan være forudsætningen for en sund privat sektor? Der er snarere tale om en positiv spiral, hvor det er meget svært at sige, hvor markedet begynder og den offentlige sektor slutter. På det andet bjerg er det også således, at perspektivet omfatter langt flere aktører: Den tredje sektor (ngo’er) spiller en klar rolle, ligesom internationale organisationer, sociale bevægelser, medier m.m. er aktører, man må tage alvorligt. Det er i det komplekse og foranderlige samspil mellem de forskellige sektorer – et samspil, som bliver mere og mere gensidigt filtret sammen og dermed gensidigt afhængigt – at potentialet for velstand ligger.

Design for velstand

For nylig gav det prestigefyldte internationale magasin Wallpaper sin designpris for verdens bedste by til København. I motivationen for prisen siger Wallpaper, at det er ”eventyrlyst” og ”oplevelser” i kvarterer som Kødbyen, Papirøen og Vesterbro, der har skabt en skøn by, som er værd at leve i.

I vort lands hovedstad har man i nogle år brugt den såkaldte ”københavnerfortælling” som omdrejningspunkt for den pointe, at København skal være i verdensklasse, når det gælder livskvalitet for borgerne såvel som vækstvilkår for virksomhederne. I en årrække var man imidlertid ikke i den globale (eller for den sags skyld danske) top, når det gjaldt vilkårene for innovation og vækst. Wallpapers pris til København illustrerer, at man er ved at komme efter det. Man er lykkedes med, både fra politisk hold, erhvervslivet og med byens borgere og talent som den altafgørende ressource, at designe en fantastisk by.

Ligesom en by er en designopgave, så er en nation det i sidste ende også. Eller rettere sagt: Velstanden i en nation er udtryk for summen af de beslutninger, man træffer, for at præge, hvordan det er at leve og drive virksomhed inden for de geografiske rammer, som landegrænser nu engang er udtryk for.

Så hvad skal til for at styrke Danmarks velstand i fremtiden? Tre principper ligger ligefor.

Vi skal:


  • forstå og acceptere, at en sund, dynamisk og konkurrencedygtig privat sektor og en sund, intelligent og nyskabende offentlig sektor er hinandens forudsætninger, ikke hinandens modsætninger – og i forlængelse heraf anerkende det potentiale, som civilsamfundet og de frivillige har at tilbyde.

  • fokusere på velstand – ikke kun forstået som vækst og velfærd, men livskvalitet og gode, meningsfulde, rige liv i bredeste forstand – som målet for vores samfunds udvikling. Det indebærer ikke at droppe økonomiske mål, men at skabe en balance mellem forskellige faktorer, som alle er væsentlige for, at et samfund og dets befolkning trives.

  • vælge en ambitiøs differentieringsstrategi, eller hvad man kan kalde en “toplinjetilgang”, når det kommer til vækst. Det er ved at satse på at skabe øget værdi og dermed højere pris på vores produkter og tjenester, at danske virksomheder skal vinde i markedet, ikke ved at være de billigste. Teknologisk innovation er noget, alle seriøse nationer satser på. Men evnen til at løse komplekse globale udfordringer og evnen til at differentiere produkter og servicer via vores verdenskendte designkompetencer er noget unikt dansk.


Hvis vi forfølger disse tre pejlemærker, er der gode chancer for, at vores nation ender som København og ikke alene lykkes med at kombinere velfærd med vækst (og vice versa), men udvikler sig til verdens førende designsamfund.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu