Danmarks velstand er et designspørgsmål

Det er på høje tid, at vi dropper den simple modsætning mellem privat og offentlig. Ægte konkurrenceevne handler om, at vi som samfund skaber en frugtbar symbiose mellem markedets dynamik og den offentlige sektors evne til at adressere langsigtede samfundsudfordringer. Vores hovedstad viser vejen.

Sidste efterår deltog jeg som ordstyrer på en større OECD-konference i Finland om vækst og innovation. Som den slags konferencer nu engang foregår, startede man med en fin middag på Helsinkis smukke rådhus. Den unge finske finansminister, Alexander Stubb, holdt som aftenens vært en interessant tale, hvor han lagde ud med at slå én ting fast: Vækst kommer ikke af velfærd. Velfærd kommer af vækst. Eller rettere, han præciserede, at årsagssammenhængen er som følger: Først skaber virksomheder innovative produkter og tjenester. Dermed bliver de konkurrencedygtige og eksporterer mere. Så skaber de nye job. Dernæst betaler såvel medarbejderne som virksomhederne mere i skat. Og så er der råd til at finansiere velfærden.

Talen gav i øjeblikket god mening, ikke mindst hvis man som mange af de forsamlede tror på markedets kraft til at skabe stærke og velfungerende samfund med høj beskæftigelse og gode muligheder for alle. Ved nærmere eftertanke har det imidlertid slået mig, at tingene nok ikke er helt så enkle, som ministeren lagde op til.

En historie om to bjerge

Forskerne Colander og Kupers fortæller i bogen ”Complexity and the art of public policy” en historie om to høje bjerge. Det ene bjerg er det, som markedsøkonomerne møjsommeligt er kravlet op på, og som kendetegner de sidste 100 års bestræbelser på at forfine og perfektionere klassisk økonomisk videnskab i troen på det uhindrede, frie marked. Med på klatreturen er også en anden gruppe bjergbestigere. De bekender sig til den offentlige sektors fortræffeligheder og foretrækker central styring og kontrol frem for markedskræfterne. Velfærd er godt, og mere velfærd er ekstra godt.

Begge grupper på bjerget rammesætter hinanden som en klar modpol. Enten er man formarkedet, eller også er man imod. Enten er man for en stærk (og stor) offentlig sektor, eller også er man imod. Begge grupper har ifølge Colander og Kupers en usofistikeret og mekanistisk forestilling om samfundet, forestillinger, som i stigende grad er kommet ud af trit med virkeligheden. Økonomerne er efterhånden kravlet så højt op på bjerget, at de befinder sig i ganske tynd luft, og især nu, efter finanskrisen, begynder en del af dem at få vejrtrækningsbesvær. De klassiske modeller holder ikke længere, og økonomernes forudsigelsesevne er under stærk beskydning. De dogmatiske, offentlige styringsfanatikere er ligeledes under pres for at levere offentlige resultater, men uden meget held. Striben af mislykkede policy-tiltag og eksempler på indsatser, der ikke virker (nogle gange mod bedre vidende), er lang.

I stigende grad må aktørerne på bjerget – ifølge Colander & Kupers – erkende, at der ikke er meget mere at hente ved fortsat at klamre sig til den bjergtop, de så møjsommeligt er nået op på.

Deroppe, mens de to hold gisper efter luft, kan de hen over skyerne langt væk i horisonten se spidsen af et helt andet bjerg. Bjerget er en del højere end det, de selv står på.

Det andet bjerg, skriver d’herrer Colander & Kupers, er skabt til en helt anden virkelighed.

Tilgangen til ledelse, organisering, styring og innovation på det andet bjerg tager højde for de komplekse og turbulente udfordringer, nutidens samfund står over for. På det andet bjerg anerkender aktørerne, at hverken markedet eller den offentlige sektor har perfekte svar. De anerkender, at velfungerende markeder kræver klog regulering og langsigtede, gennemtænkte offentlige investeringer. De anerkender samtidig, at den offentlige sektor kan lære af markedets dynamik, fokus på nyskabelse og den kreative destruktion, som ødelægger dysfunktionelle forretningsmodeller og giver plads til nye.

Dem, der klatrer på det andet bjerg, kigger ud i verden og ser med al ønskelig tydelighed, hvad der sker, hvis man nøjes med at klamre sig til de modeller, vi kender. Sat helt, helt på spidsen kan man sige, at markeder uden en fungerende offentlig sektor er Somalia. Og en offentlig sektor uden velfungerende markeder (og uden demokratisk kontrol) er Nordkorea. Ingen af de to samfund forekommer specielt attraktive.

En positiv spiral

Det andet bjerg kunne vi kalde for velstandsbjerget, og det er baseret på en helt anden og mere nuanceret forståelse for samspillet mellem det offentlige og markedet. Den tredje vej er den vej, som Mandag Morgens tænketank Velstandsgruppen for nylig har beskrevet. Velstandsgruppen gør op med den simple, lineære model, som den finske finansminister beskrev, hvor vækst var forudsætningen for velfærd. For hvad nu, hvis en sund offentlig sektor lige så vel kan være forudsætningen for en sund privat sektor? Der er snarere tale om en positiv spiral, hvor det er meget svært at sige, hvor markedet begynder og den offentlige sektor slutter. På det andet bjerg er det også således, at perspektivet omfatter langt flere aktører: Den tredje sektor (ngo’er) spiller en klar rolle, ligesom internationale organisationer, sociale bevægelser, medier m.m. er aktører, man må tage alvorligt. Det er i det komplekse og foranderlige samspil mellem de forskellige sektorer – et samspil, som bliver mere og mere gensidigt filtret sammen og dermed gensidigt afhængigt – at potentialet for velstand ligger.

Design for velstand

For nylig gav det prestigefyldte internationale magasin Wallpaper sin designpris for verdens bedste by til København. I motivationen for prisen siger Wallpaper, at det er ”eventyrlyst” og ”oplevelser” i kvarterer som Kødbyen, Papirøen og Vesterbro, der har skabt en skøn by, som er værd at leve i.

I vort lands hovedstad har man i nogle år brugt den såkaldte ”københavnerfortælling” som omdrejningspunkt for den pointe, at København skal være i verdensklasse, når det gælder livskvalitet for borgerne såvel som vækstvilkår for virksomhederne. I en årrække var man imidlertid ikke i den globale (eller for den sags skyld danske) top, når det gjaldt vilkårene for innovation og vækst. Wallpapers pris til København illustrerer, at man er ved at komme efter det. Man er lykkedes med, både fra politisk hold, erhvervslivet og med byens borgere og talent som den altafgørende ressource, at designe en fantastisk by.

Ligesom en by er en designopgave, så er en nation det i sidste ende også. Eller rettere sagt: Velstanden i en nation er udtryk for summen af de beslutninger, man træffer, for at præge, hvordan det er at leve og drive virksomhed inden for de geografiske rammer, som landegrænser nu engang er udtryk for.

Så hvad skal til for at styrke Danmarks velstand i fremtiden? Tre principper ligger ligefor.

Vi skal:


  • forstå og acceptere, at en sund, dynamisk og konkurrencedygtig privat sektor og en sund, intelligent og nyskabende offentlig sektor er hinandens forudsætninger, ikke hinandens modsætninger – og i forlængelse heraf anerkende det potentiale, som civilsamfundet og de frivillige har at tilbyde.

  • fokusere på velstand – ikke kun forstået som vækst og velfærd, men livskvalitet og gode, meningsfulde, rige liv i bredeste forstand – som målet for vores samfunds udvikling. Det indebærer ikke at droppe økonomiske mål, men at skabe en balance mellem forskellige faktorer, som alle er væsentlige for, at et samfund og dets befolkning trives.

  • vælge en ambitiøs differentieringsstrategi, eller hvad man kan kalde en “toplinjetilgang”, når det kommer til vækst. Det er ved at satse på at skabe øget værdi og dermed højere pris på vores produkter og tjenester, at danske virksomheder skal vinde i markedet, ikke ved at være de billigste. Teknologisk innovation er noget, alle seriøse nationer satser på. Men evnen til at løse komplekse globale udfordringer og evnen til at differentiere produkter og servicer via vores verdenskendte designkompetencer er noget unikt dansk.


Hvis vi forfølger disse tre pejlemærker, er der gode chancer for, at vores nation ender som København og ikke alene lykkes med at kombinere velfærd med vækst (og vice versa), men udvikler sig til verdens førende designsamfund.

Forrige artikel Regeringens helt store misforståelse Næste artikel Var 2015 år nul for bæredygtig udvikling?

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.