Danmark skal fortsat være en aktør i EU’s historie

DANMARKS FREMTID I EU: Danske erfaringer skal være forbillede for Europas omstilling til vedvarende energiforsyning. Det kræver, at vi tør indtage den progressive yderposition i vigtige energipolitiske spørgsmål.

Danmarks forhold til EU er på sin vis et paradoks. Selv om vi som en lille åben økonomi har enorme fordele af europæisk samarbejde, er vi stadig blandt de forbeholdne EU-lande, der står helt eller delvist uden for samarbejdet på en række områder. Men Danmark har meget at kæmpe for og vinde ved forhandlingsbordet, når EU’s regeringer mødes i Det Europæiske Råd. Vi må derfor ikke lade Storbritanniens udmelding af EU give anledning til at slække på de europæiske ambitioner. Tværtimod.

Blogserie: Hvad vil Danmark i Europa?

Energisektoren er et særligt godt eksempel på et område, hvor Danmark bør spille en meget aktiv rolle i Europa. Selv om energipolitikken ofte lever en stille eksistens ved siden af mere aktuelle udfordringer såsom flygtninge, eurokrise, Brexit og Ukraine, er den en helt central del af det europæiske projekt og et vigtigt samfundsbærende politikområde. EU-samarbejdet startede netop som et samarbejde om at sikre de kritiske ressourcer i Kul- og Stålunionen. Siden da er der sket meget, og da Lissabontraktaten trådte i kraft i 2009, blev energi en bærende søjle i EU-projektet. Det er også manifesteret i den energiunion, som næstformand for EU-Kommissionen, Maros Sefcovic, arbejder stålsat for.

Energipolitikken er blevet regional

I Danmark oplevede vi i 1970’erne, hvad en energikrise betyder for et moderne samfund. Derfor forstår vi også betydningen af en stabil og sikker energiforsyning. Vi er kommet langt på egen hånd med bl.a. vindmøller, fjernvarme, velisolerede boliger og effektive biler. Men vi skaber alt andet lige den bedste og billigste energiforsyning gennem samarbejde, ikke som enkeltstat.

Hvad end der er tale om at bremse klimaforandringer, om forsyningssikkerhed eller om at levere den billigst mulige energi til forbrugerne, så er svaret oftere mere EU end mindre EU. Der er dog medgivet også opstået et behov for tættere regionale samarbejder på energiområdet, uden at hele EU umiddelbart skal deltage. Det skyldes, at EU-landene energimæssigt endnu ikke er så fuldt integreret, som det indre marked forskriver, og fordi grupper af lande kører med forskellig hastighed.

Danmark skiller sig ud på energiområdet. Vi var indtil for nylig den eneste netto-eksportør af energi i EU. Vi har igen og igen demonstreret, at grøn omstilling af elsektoren er mulig – både fysisk og økonomisk. Og Danmark er i dag det land i EU, hvor den største andel af arbejdsstyrken er beskæftiget med energi.

Danske virksomheder solgte sidste år energiteknologi for 71,4 mia. kr. i udlandet. Heraf blev mere end to tredjedele afsat på EU’s indre marked. EU og det indre marked har altså en direkte indflydelse på de 56.000 danske arbejdspladser, der findes i energisektoren. Også derfor må vi gøre, hvad vi kan for at påvirke EU’s fælles energipolitik, når den forhandles i Det Europæiske Råd.

Meget på spil i energiunion

Over de kommende to år skal mere end halvdelen af EU’s energilovgivning revideres, efterhånden som Kommissionen gør tankerne bag energiunionen til faktiske forslag. Det bliver en række hårde politiske kampe om EU’s energipolitik, hvor nationale styrker og interesser kommer til at fylde mere end idealistiske tanker om at redde klimaet.

Og det er ikke småting, Rådet skal enes om. I løbet af efteråret forhandler landene bl.a. om, hvordan CO2-kvotehandelssystemet skal indrettes, så det effektivt kan drive grønne investeringer. Rådet skal også enes om, hvilke energikrav vi stiller til nye biler og huse, og hvordan EU når målet om mindst 27 pct. vedvarende energi i 2030. Hertil skal Rådet forhandle, hvordan EU’s elmarked indrettes, så kunderne nyder det fulde potentiale af det intelligente og distribuerede energisystem. Endelig er det Rådet, der beslutter den indbyrdes fordeling af EU’s CO2-mål for transport, landbrug og boliger.

Det er alle områder, hvor der er store indsatser på spil. Europas energipolitik kan betyde en forskel på tusindvis af arbejdspladser og eksportindtægter i milliardklassen. Danske virksomheder har en række styrkepositioner, når det kommer til at producere vedvarende energi, til at integrere strøm fra vind og sol i elnettet og til at udnytte den effektivt. Danmark har med andre ord en interesse i at fremme energisamarbejdet i EU og øge dets fokus på energieffektivitet, infrastruktur, samhandel og vedvarende energiteknologi.

Men forhandlinger i Det Europæiske Råd handler i sidste ende om stemmevægtning og kvalificeret flertal, og her er Danmark en lilleput. Vi har oven i købet ofte stået sammen med Storbritannien om at fremme en grøn, markedsdrevet energipolitik i EU – en position som Brexit-afstemningen vil svække kraftigt, og hvor andre lande, som f.eks. de klima- og miljøskeptiske Visegrad-lande, Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn, vil få langt mere at sige.

Et subjekt i EU’s historie

Så hvordan kan Danmark bedst pleje vores interesser i EU’s energipolitik? Mit bud er: Ved at gå i dialog, ved at have de gode argumenter og ved at vise vejen som det gode eksempel. Kun på den måde kan vi slå ’modstandere’, der ligger over vores vægtklasse i EU.

Danmark fremhæves ofte af Kommissionen som det gode eksempel. Det åbner døre i Europas hovedstæder, at vi kan fremvise regulering og teknik, der fungerer. Det skal vi udnytte. Målet skal være, at danske erfaringer med omstilling af energisystemet er med til at danne skole for resten af Europa. Og at Europa kan danne skole for resten af verden.

Men det kræver, at vi reklamerer for vores erfaringer med energiplanlægning på højeste politiske niveau. Selv om alle børn elsker LEGO, er det stadig nødvendigt at markedsføre de små firkantede klodser. På samme måde er der kæmpe interesse for den danske energisektor, men hvis vi ikke er til stede i EU, i FN og i andre internationale fora, så vil andre løsninger blive promoveret – og måske valgt.

Også internt i Rådet må Danmark tale med klar røst. Det er notorisk lettere for en lysegrøn kæmpe som Tyskland at tage en progressiv midterposition, hvis nogen går længere og tager yderpositionen i forhandlinger om eksempelvis kvotesystemet. Den rolle skal Danmark tage, når det giver mening.

Det er sådan, jeg ser Danmarks rolle i EU i fremtiden. Som den fremsynede stemme, der tilbyder de gode argumenter, demonstrerer løsninger, der virker og er til at betale, og som viser vejen for en fælles, markedsbaseret europæisk energipolitik.

Storbritanniens udmeldelse af EU har udløst krisestemning i EU-projektet. Men det vil være en stor fejl at trække følehornene til os. Faktisk bør Brexit knytte resten af EU-landene tættere sammen. Derfor må vi netop engagere os for at understøtte det indre marked og det europæiske samarbejde. Kun på den måde kan Danmark forblive et agerende subjekt – og ikke et objekt – i Europas historie.

Forrige artikel Et stort skridt for det globale erhvervsliv Næste artikel Innovation handler også om livskvalitet
Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.