Danmark skal fortsat være en aktør i EU’s historie

DANMARKS FREMTID I EU: Danske erfaringer skal være forbillede for Europas omstilling til vedvarende energiforsyning. Det kræver, at vi tør indtage den progressive yderposition i vigtige energipolitiske spørgsmål.

Danmarks forhold til EU er på sin vis et paradoks. Selv om vi som en lille åben økonomi har enorme fordele af europæisk samarbejde, er vi stadig blandt de forbeholdne EU-lande, der står helt eller delvist uden for samarbejdet på en række områder. Men Danmark har meget at kæmpe for og vinde ved forhandlingsbordet, når EU’s regeringer mødes i Det Europæiske Råd. Vi må derfor ikke lade Storbritanniens udmelding af EU give anledning til at slække på de europæiske ambitioner. Tværtimod.

Blogserie: Hvad vil Danmark i Europa?

Energisektoren er et særligt godt eksempel på et område, hvor Danmark bør spille en meget aktiv rolle i Europa. Selv om energipolitikken ofte lever en stille eksistens ved siden af mere aktuelle udfordringer såsom flygtninge, eurokrise, Brexit og Ukraine, er den en helt central del af det europæiske projekt og et vigtigt samfundsbærende politikområde. EU-samarbejdet startede netop som et samarbejde om at sikre de kritiske ressourcer i Kul- og Stålunionen. Siden da er der sket meget, og da Lissabontraktaten trådte i kraft i 2009, blev energi en bærende søjle i EU-projektet. Det er også manifesteret i den energiunion, som næstformand for EU-Kommissionen, Maros Sefcovic, arbejder stålsat for.

Energipolitikken er blevet regional

I Danmark oplevede vi i 1970’erne, hvad en energikrise betyder for et moderne samfund. Derfor forstår vi også betydningen af en stabil og sikker energiforsyning. Vi er kommet langt på egen hånd med bl.a. vindmøller, fjernvarme, velisolerede boliger og effektive biler. Men vi skaber alt andet lige den bedste og billigste energiforsyning gennem samarbejde, ikke som enkeltstat.

Hvad end der er tale om at bremse klimaforandringer, om forsyningssikkerhed eller om at levere den billigst mulige energi til forbrugerne, så er svaret oftere mere EU end mindre EU. Der er dog medgivet også opstået et behov for tættere regionale samarbejder på energiområdet, uden at hele EU umiddelbart skal deltage. Det skyldes, at EU-landene energimæssigt endnu ikke er så fuldt integreret, som det indre marked forskriver, og fordi grupper af lande kører med forskellig hastighed.

Danmark skiller sig ud på energiområdet. Vi var indtil for nylig den eneste netto-eksportør af energi i EU. Vi har igen og igen demonstreret, at grøn omstilling af elsektoren er mulig – både fysisk og økonomisk. Og Danmark er i dag det land i EU, hvor den største andel af arbejdsstyrken er beskæftiget med energi.

Danske virksomheder solgte sidste år energiteknologi for 71,4 mia. kr. i udlandet. Heraf blev mere end to tredjedele afsat på EU’s indre marked. EU og det indre marked har altså en direkte indflydelse på de 56.000 danske arbejdspladser, der findes i energisektoren. Også derfor må vi gøre, hvad vi kan for at påvirke EU’s fælles energipolitik, når den forhandles i Det Europæiske Råd.

Meget på spil i energiunion

Over de kommende to år skal mere end halvdelen af EU’s energilovgivning revideres, efterhånden som Kommissionen gør tankerne bag energiunionen til faktiske forslag. Det bliver en række hårde politiske kampe om EU’s energipolitik, hvor nationale styrker og interesser kommer til at fylde mere end idealistiske tanker om at redde klimaet.

Og det er ikke småting, Rådet skal enes om. I løbet af efteråret forhandler landene bl.a. om, hvordan CO2-kvotehandelssystemet skal indrettes, så det effektivt kan drive grønne investeringer. Rådet skal også enes om, hvilke energikrav vi stiller til nye biler og huse, og hvordan EU når målet om mindst 27 pct. vedvarende energi i 2030. Hertil skal Rådet forhandle, hvordan EU’s elmarked indrettes, så kunderne nyder det fulde potentiale af det intelligente og distribuerede energisystem. Endelig er det Rådet, der beslutter den indbyrdes fordeling af EU’s CO2-mål for transport, landbrug og boliger.

Det er alle områder, hvor der er store indsatser på spil. Europas energipolitik kan betyde en forskel på tusindvis af arbejdspladser og eksportindtægter i milliardklassen. Danske virksomheder har en række styrkepositioner, når det kommer til at producere vedvarende energi, til at integrere strøm fra vind og sol i elnettet og til at udnytte den effektivt. Danmark har med andre ord en interesse i at fremme energisamarbejdet i EU og øge dets fokus på energieffektivitet, infrastruktur, samhandel og vedvarende energiteknologi.

Men forhandlinger i Det Europæiske Råd handler i sidste ende om stemmevægtning og kvalificeret flertal, og her er Danmark en lilleput. Vi har oven i købet ofte stået sammen med Storbritannien om at fremme en grøn, markedsdrevet energipolitik i EU – en position som Brexit-afstemningen vil svække kraftigt, og hvor andre lande, som f.eks. de klima- og miljøskeptiske Visegrad-lande, Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn, vil få langt mere at sige.

Et subjekt i EU’s historie

Så hvordan kan Danmark bedst pleje vores interesser i EU’s energipolitik? Mit bud er: Ved at gå i dialog, ved at have de gode argumenter og ved at vise vejen som det gode eksempel. Kun på den måde kan vi slå ’modstandere’, der ligger over vores vægtklasse i EU.

Danmark fremhæves ofte af Kommissionen som det gode eksempel. Det åbner døre i Europas hovedstæder, at vi kan fremvise regulering og teknik, der fungerer. Det skal vi udnytte. Målet skal være, at danske erfaringer med omstilling af energisystemet er med til at danne skole for resten af Europa. Og at Europa kan danne skole for resten af verden.

Men det kræver, at vi reklamerer for vores erfaringer med energiplanlægning på højeste politiske niveau. Selv om alle børn elsker LEGO, er det stadig nødvendigt at markedsføre de små firkantede klodser. På samme måde er der kæmpe interesse for den danske energisektor, men hvis vi ikke er til stede i EU, i FN og i andre internationale fora, så vil andre løsninger blive promoveret – og måske valgt.

Også internt i Rådet må Danmark tale med klar røst. Det er notorisk lettere for en lysegrøn kæmpe som Tyskland at tage en progressiv midterposition, hvis nogen går længere og tager yderpositionen i forhandlinger om eksempelvis kvotesystemet. Den rolle skal Danmark tage, når det giver mening.

Det er sådan, jeg ser Danmarks rolle i EU i fremtiden. Som den fremsynede stemme, der tilbyder de gode argumenter, demonstrerer løsninger, der virker og er til at betale, og som viser vejen for en fælles, markedsbaseret europæisk energipolitik.

Storbritanniens udmeldelse af EU har udløst krisestemning i EU-projektet. Men det vil være en stor fejl at trække følehornene til os. Faktisk bør Brexit knytte resten af EU-landene tættere sammen. Derfor må vi netop engagere os for at understøtte det indre marked og det europæiske samarbejde. Kun på den måde kan Danmark forblive et agerende subjekt – og ikke et objekt – i Europas historie.

Forrige artikel Et stort skridt for det globale erhvervsliv Næste artikel Innovation handler også om livskvalitet

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.