Selvom Danmark fortsat er blandt verdens rigeste lande, er vi udfordret på produktiviteten. Gennem de seneste ti år er danske lønninger vokset hurtigere end hos vores vigtigste samhandelslande, mens væksten i Danmarks produktivitet er blandt de svageste inden for OECD-landene.

En del af løsningen på disse udfordringer er at få flere iværksættere. De tænker utraditionelt og tilfører markedet nye teknologier og anderledes forretningsmetoder. Iværksættere udfordrer de etablerede virksomheder og skærper konkurrencen, hvilket igen bidrager til øget innovation og produktivitet i alle virksomheder.

Nye virksomheder er også ensbetydende med nye arbejdspladser. I 2008 skabte de 30.000 nye job. Desuden skaber nye virksomheder flere job, end de nedlægger. I modsætning hertil nedlægger de ældre virksomheder flere job, end de skaber. Nye virksomheder bidrager altså positivt til nettojobskabelsen i Danmark.

Men tallene viser desværre, at antallet af nye virksomheder stagnerede i 2011. Samtidigt er det stadig kun få nye danske virksomheder, der vokser sig store og skaber vækst. Og de, der gør, vokser mindre end eksempelvis vækstvirksomheder i USA.

Danmark har ikke, som USA, et udbygget venturemarked, hvor kapital til virksomhedens tidlige faser fra bl.a. ’business angles’ kan fremme udviklingen af innovative idéer til forretning.

Den danske iværksætterkultur er ikke veludviklet som i de bedste OECD-lande, hvor iværksætteri i højere grad vurderes at være en attraktiv karrierevej.

Resultaterne fra iværksætterindekset viser også, at forbedringerne i rammevilkårene endnu ikke har resulteret i det nødvendige gennembrud. Danske iværksættere skaber endnu ikke nok vækst. Det ser jeg tre væsentlige forklaringer på:

• For det første går der nogen tid, før ændringer i rammevilkårene viser sig som målbare resultater. Konkurslovgivningen er et godt eksempel på, at det tager tid fra de enkelte lovændringer, til iværksætterne ser de første retssager, hvor den nye lovgivning er ført ud i livet.
• For det andet ses iværksætteri ikke som et naturligt karrierevalg. Studier viser, at unge bliver påvirket af deres forældres karrierevalg, og i Danmark er langt hovedparten af forældrene lønmodtagere. Indsatsen med integration af entreprenørskab i uddannelserne kan bidrage til, at flere børn og unge ser iværksætteri som en naturlig karrierevej.
• For det tredje er det at skabe en succesfuld virksomhed en kompliceret proces, som kun få danskere mestrer. Succesrige regioner i andre lande har langt flere serieiværksættere og rådgivere med speciale i acceleration af vækst i nye virksomheder end Danmark.

Et godt eksempel på at løse nogle af disse udfordringer er arbejdet i de danske innovationscentre i Silicon Valley, Shanghai, München, Hong Kong og Sao Paolo.

En af måderne vi gør det på i USA er ved at træne vækstkompetencerne både i Danmark og i Silicon Valley. Som iværksætter kan man komme ud til et af de førende markeder tidligt i forløbet og prøve sit produkt eller sin ydelse af og høste erfaringer med den respons, markedet her giver.

Næste skridt kunne handle om at gøre sig fortjent til udenlandsk kapital – og det er en kunst i sig selv.

Er det i Silicon Valley man leder efter kapitalen, er konkurrencen benhård, kun 5-6 ud af 1000 iværksættere, der pitcher deres forretningsplaner rejser penge her. Hvis det lykkes, ligger væksteventyret måske forude.

Det får tusindvis af iværksættere til hvert år at valfarte til Silicon Valley med netop den drøm.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.