Vi har de seneste mange år har set danske virksomheder udflage aktiviteter til udlandet - herunder Kina - med en ambition om at nyde godt af den billige arbejdskraft. Gennem mine godt fire år i Shanghai som direktør for Innovation Center Denmark, har jeg imidlertid været vidne til en ændring af motivationen for at udflage arbejdskraft.

Nu er det nemlig ikke længere kun produktion man udflager, men i stigende grad også forsknings- og udviklingsaktiviteter. Og her spiller prisen en væsentlig mindre rolle end adgangen til lokale markeder og adgangen til talent. Med andre ord kan der være stillinger, der flyttes til udlandet, fordi vi i Danmark ikke er i stand til at fostre en tilstrækkelig talentmasse inden for bestemte områder eller fordi virksomhederne ønsker at tilgå spidskompetencer der, hvor de nu findes i verden.

Hvis vi nu vender denne problemstilling på hovedet og ser på, hvordan Danmark kan få noget positivt ud af situationen - altså under antagelse af, at udenlandske virksomheder på tilsvarende vis arbejder på at etablere deres videnproduktion i verdens hot-spots - ja så står vi over for en række indsatsområder:

• For det første skal vi være os selv bevidste om vores styrkepositioner. Det mener jeg i stor udstrækning vi allerede er, udfordringen er måske nogle gange at sætte hårdt ind på de VIRKELIGE styrkepositioner, altså der, hvor vi er blandt verdenseliten eller har potentiale til at blive det. Der er ikke kun tale om erhvervsmæssige styrkepositioner, men i mindst lige så høj grad de forskningsmæssige styrker samt den politiske og administrative opbakning til dem. Sidstnævnte kan eksemplificeres ved beslutningen om at bygge supersygehuse i regionerne eller gøre København til CO2-neutral hovedstad. Det er agendaer, der stimulerer vækst og i øvrigt skaber stor markedsføringsværdi.
• Så skal vi sikre os, at vi har de rette rammebetingelser og et stærkt dansk modtagerapparat for udenlandske virksomheder, der tiltrækkes af vores spidskompetencer. Som udenlandsk investor er det utrolig vigtigt, at man bliver modtaget af et erhvervsvenligt system af personer og organisationer, der giver tillid til, at Danmark eller regionen/kommunen er det rette sted at placere sin virksomhed. Forskellige lande arbejder med forskellige metoder, der strækker sig fra økonomiske incitamenter (skattelettelser) over rådgivningsbistand til egentlig support til forretningsudvikling og etableringsstøtte. Uden at fremhæve en model fremfor andre, bør vi i Danmark have en dialog om, hvor meget vi vil de internationale virksomheder, og hvordan vi får tiltrukket og fastholdt så mange som muligt af den type, vi ønsker.
• Og sidst men absolut ikke mindst er det uhyre vigtigt, at de virksomheder, der overvejer at investere i Danmark, føler sig trygge ved at kunne tilgå den talentmasse, de har behov for. En virksomhed, hvis lokale succes er afhængig af, om de kan få ansat 50 sælgere og 50 ingeniører, vil af gode grunde være meget opmærksom på, hvor stor den udfordring er. Hvis vi vil bruge dette aktivt, kræver det, at vi skaber overblik over vores talentmasse i Danmark samt arbejder målrettet på at tiltrække og fastholde udenlandsk talent inden for vores væsentligste styrkepositioner og naturligvis på de områder, hvor mængden af dansk talent er utilstrækkelig. Vi modtager årligt en mængde udenlandske studerende i Danmark. Desværre forsvinder rigtig mange tilbage til deres hjemland efter endt uddannelse uden at være blevet ordentligt introduceret til de karrieremuligheder, de har i Danmark, eller for danske virksomheder i udlandet. Vi skal med andre ord forstå at bruge ’talent’ som et af de aktiver, vi virkelig har i Danmark inden for vores væsentligste områder.

Hvis vi formår at skabe en optimal kombination af ovenstående tre områder, er jeg overbevist om, at vi kan accelerere væksten i Danmark yderligere gennem flere udenlandske virksomhedsetableringer og investeringer.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.