Danske F&U-milliarder tabes på gulvet

Forskning er en af hovedingredienserne i den kur, der skal genoplive dansk vækst og skabe flere arbejdspladser i den private sektor. Danmark investerer årligt 20 milliarder offentlige kroner i forskning og innovation. Men vi får slet ikke det fulde udbytte af de mange milliarder. En ny international evaluering konkluderer, at den offentlige F&U-indsats er for fragmenteret og upræcis og savner kobling til erhvervslivet. Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) melder sig klar til en omfattende oprydning.

Anders Rostgaard Birkmann

20,1 milliarder kr. – 1,09 pct. af BNP. Så meget betaler skatteyderne i år til forskningsinvesteringer. Læg hertil milliardtilskud til erhvervsrettede initiativer, der skal styrke virksomhedernes innovationskraft og produktivitet.  

De store offentlige investeringer i forskning og innovation placerer Danmark i ligaen af stærke F&U-nationer. For et land, der skal konkurrere på viden frem for billig arbejdskraft, er dét en klar styrke. Men afkastet af investeringen er tvivlsomt. For det forsknings- og innovationssystem, som pengene distribueres igennem, virker ikke. Og det økosystem, der skal sikre, at den forskningsbaserede viden kommer ud og skaber vækst og arbejdspladser i erhvervslivet, er så godt som ikke-eksisterende. Dermed får Danmark langtfra det fulde udbytte af de mange milliarder.

Så barsk er dommen i en ny international evaluering af det danske forsknings- og innovationssystem. Se tekstboks. ”Selv om Danmark investerer mange midler i F&U, udebliver den fulde effekt, fordi forsknings- og innovationssystemet underpræsterer og investeringerne ikke er målrettede nok,” hedder det i rapporten, der offentliggøres i dag.

Om evalueringen

Evalueringen, der bærer den lange titel ’Peer-Review of the Danish Research and Innovation System: Strengthening innovation performance’, offentliggøres i dag på en konference afholdt af Uddannelsesministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet.    

Bag evalueringen står et internationalt panel af fire uafhængige eksperter. Den er udarbejdet i regi af European Research Area Committee og finansieret af EU-Kommissionen. Det sker som et led i et større systematisk arbejde med at styrke den europæiske forskningsindsats. Danmark er – efter Belgien og Estland – det tredje land, der får evalueret sin nationale indsats. 

Evalueringen, der er bestilt af det danske Uddannelsesministerium, er udarbejdet af et internationalt ekspertpanel. Den rejser en lang række kritikpunkter af den danske F&U-indsats, der karakteriseres som en ”innovationsjungle”. Forskningsstøtteordningerne og de initiativer, der skal styrke erhvervslivets innovationskraft, er for mange og for fragmenterede i forhold til landets størrelse.

Der mangler et klart pejlemærke for, hvad man vil opnå med de mange forskellige tiltag. Og fraværet af koordinering betyder, at flere initiativer overlapper hinanden. Midlerne investeres i blinde, fordi man ikke har viden om, hvordan de politiske styringsredskaber virker. Dermed ved man heller ikke, hvor man får mest for pengene.  

Samtidig drives den nationale F&U-indsats stadig primært af offentlige midler, mens den private sektors bidrag befinder sig under EU-gennemsnittet. Trods en lang række tiltag er det endnu ikke lykkedes at bygge bro mellem universiteterne og det brede erhvervsliv. De mange forskningsmilliarder kommer alt for sjældent ud at arbejde i de små og mellemstore virksomheder, der udgør 90 pct. af erhvervslivet.

Panelet bag evalueringen understreger, at Danmark har brug for at målrette sin forskningsindsats og sikre, at en større del af forskningen rammer erhvervslivets efterspørgsel efter viden. De budskaber flugter godt med de tiltag, der præsenteres i næste måned som del af Danmarks første nationale innovationsstrategi. 

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) medgiver, at vurderingen fra de eksterne eksperter kaster et utrolig kritisk lys på det danske innovationssystem: "Evalueringen viser, at vi har et meget fragmenteret og knopskudt system, hvor der er behov for ændringer for at få større gennemslag i jobskabelsen. Det står som en blinkende lampe i anbefalingerne, at der er et behov for at rydde op," siger han.

Forskningsfest" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/a3eb7-is_fig002_rodetinnovationssystem.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/c57f6-is_fig002_rodetinnovationssystem.png | Forstør   Luk

Det danske forsknings- og innovationssystem består af mange enheder. Det internationale ekspertpanel peger på, at det bør forenkles for at få en større effekt.

Kilde: Uddannelsesministeriet. 

Regeringen har et ønske om, at en større del af de danske forskningskroner skal målrettes løsninger af globale udfordringer inden for f.eks. klima og velfærd. Men, påpeger evalueringen, det komplekse system med mange involverede aktører gør det svært at sætte en klar forskningspolitisk dagsorden. 

På papiret er det Danmarks Forskningspolitiske Råd, der er ansvarlig for at rådgive ministeren og Folketinget om den nationale forskningsindsats. Men ifølge evalueringsrapporten er rådets mandat ikke stærkt nok til at påvirke de beslutninger, der tages i de mange andre råd og nævn, f.eks. Det Strategiske Forskningsråd, Det Frie Forskningsråd og Højteknologifonden. 

Lande som Sverige og Norge har løst denne udfordring med en tostrenget struktur, hvor ét råd har ansvaret for at koordinere fordelingen af basismidler og strategiske forskningsmidler, mens et andet har fokus på de midler, der retter sig mere mod den innovationsdrevne og anvendelsesorienterede forskning, der typisk finder sted ude i virksomhederne. 

Om dét bliver en løsning i Danmark, er Morten Østergaard endnu ikke parat til at svare på: "Om det skal være to råd eller andre løsninger, vil jeg være lidt tilbageholdende med at svare på. Jeg vil gerne drøfte det med de relevante aktører. Kernen er, at vi kommer til at rydde op," siger han. 

Det kan dog blive en ganske svær øvelse. De mange fonde og råd er bundet til forskellige forligsaftaler. De nuværende aktører kan også roligt læne sig tilbage i sæderne resten af året, for den bebudede oprydning kommer først til at ske i løbet af 2013.

Bedre samarbejdskultur efterlyses 

Selv om det præcise indhold i den kommende nationale innovationsstrategi endnu er uvist, står en ting klart: Den skal styrke samarbejdet mellem universiteterne og erhvervslivet. Trods en lang række initiativer til at flette universiteternes viden med erhvervslivet halter indsatsen stadig. 

Ifølge den netop offentliggjorte evaluering ligger en af hovedårsagerne på universiteterne. Siden universitetsreformen i 2003 har de danske universiteter haft selvstyre og dermed retten til selv at bestemme over, hvilke kandidater der bliver udklækket, og hvordan forskningsmidlerne skal investeres. Men denne måde at organisere sig på har ifølge evalueringen store konsekvenser for den danske forsknings- og innovationsindsats.

Abonner på analyser om ny viden og vækst

Modtag en automatisk e-mail, hver gang Mandag Morgen publicerer nye analyser og artikler om uddannelse og ny viden.

Log på mm.dk med din mail og adgangskode, og klik på Rediger profil for at vælge, hvilke dagsordener du ønsker at følge. Du kan også abonnere på bloggere.

Har du ikke allerede en profil til mm.dk, kan du oprette den gratis.

Universiteterne uddanner kandidater ud fra hensyn til, hvad de studerende gerne vil læse, og ikke hvilke kompetencer der mangler i forskningsmiljøerne eller erhvervslivet. Dermed bliver der f.eks. ikke uddannet tilstrækkeligt med ingeniører og teknikere til at opfylde forskningsmiljøernes behov for disse kompetencer. 

Universiteterne reguleres i dag gennem de såkaldte udviklingskontrakter, der indgås med det enkelte universitet. Men ifølge evalueringen har disse kontrakter mest karakter af gentlemen’s agreements, og der er brug for at skærpe universiteternes vilje til at samarbejde med erhvervslivet, f.eks. gennem brug af økonomiske incitamenter, hvor universiteterne belønnes efter, hvor godt de samarbejder med erhvervslivet. 

Dertil kommer, at blot 40 pct. af de midler, som universiteterne forsker for, er konkurrenceudsatte. De resterende 60 pct. gives som basisbevillinger. Denne fordeling mindsker universiteternes incitament til at samarbejde med erhvervslivet. Og det går især ud over de små og mellemstore virksomheder, der har færre ressourcer til rådighed til at byde ind på nye forskningssamarbejder.   

Det står endnu ikke klart, hvorvidt den kommende innovationsstrategi vil bringe udviklingskontrakterne i spil for at styrke forskningssamarbejdet mellem universiteter og erhvervsliv. Men ifølge Mandag Morgens oplysninger er ingen køer hellige. Og Morten Østergaard selv lægger op til, at strategien vil rette op på skævvridningen mellem den offentlige og den private forskningsindsats:

"Det handler om at få brudt med de vante skel – mellem offentlig og privat, mellem vidensinstitutioner og erhvervsliv. Vi skal skabe en kultur med strategiske partnerskaber direkte mellem universiteter, erhvervsfolk og GTS-institutter (Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, red.).," siger ministeren.

Det bør Danmark gøre

Evalueringen rummer en lang række anbefalinger til, hvordan Danmark kan styrke sin F&U-indsats. Blandt de vigtigste er:

  • En større del af indsatsen skal rettes mod omverdenens og erhvervslivets efterspørgsel efter ny viden og løsninger. 
  • Regeringen bør kanalisere flere forskningsmidler mod tre-fire udvalgte strategiske satsningsområder, der flugter med danske styrkepositioner.  
  • Antallet af puljer, råd, nævn og ordninger skal reduceres og strukturen gøres mere enkel.
  • Ansvaret for forskningsindsatsen skal placeres i få råd, der kan træffe en række overordnede beslutninger.
  • Det forskningspolitiske råds mandat skal udvides, så rådet bliver det øverste organ på både forsknings-, innovations- og uddannelsesområdet.
  • De policy-instrumenter, der benyttes i F&U-indsatsen, skal evalueres, for at man får mest for pengene.
  • Kravene til universiteternes samarbejde med erhvervslivet skal skærpes, f.eks. ved at opstille særlige mål i udviklingskontrakterne.
  • Et nationalt callcenter skal hjælpe erhvervslivet med at finde vej til de forskellige puljer og ordninger, mens innovationsagenter skal yde rådgivning på virksomhedsniveau.
  • Skattesystemet skal gennemgås med henblik på at styrke erhvervslivets økonomiske bidrag til den nationale forskningsindsats.
  • Man skal bruge fremskrivninger til at afklare, hvilke forskningsmæssige kompetencer erhvervslivet vil efterspørge i fremtiden, og lade denne viden have betydning for, hvor mange studerende der optages på hvilke universitetsstudier.

Grønt lys til Østergaards planer

Samtidig med at den nye evaluering efterlyser en oprydning i det danske innovationssystem, giver den også et meget klart grønt lys til uddannelsesminister Morten Østergaards planer om i højere grad at arbejde med efterspørgselsdrevet innovation, som andre lande dyrker systematisk. Morten Østergaard har i flere omgange været fremme med ønsket om at gøre den offentlige sektors enorme indkøb til løftestang for en innovationsindsats rettet mod klart definerede udfordringer. 

Helt konkret foreslår den eksterne evaluering, at man fra regeringens side koncentrerer sig om tre eller fire strategiske og politiske indsatsområder, der løser samfundsmæssigt relevante udfordringer. Ligeledes slår den fast, at det skal ske inden for Danmarks eksisterende styrkepositioner og flettes sammen med arbejdet i de syv vækstteams, som erhvervsminister Ole Sohn har nedsat.

Netop denne del – udmøntningen af den efterspørgselsdrevne innovation – bliver en af de helt store lakmusprøver for den nye strategi, mener Morten Østergaard. 

"Der er et behov for at fokusere. Det kan vi gøre ved at fokusere på samfundsmæssige udfordringer, hvor vi har særlige forudsætninger for at gøre en forskel, og samtidig udvikle den efterspørgselsdrevne innovation. Tanken er, at vi ikke bare støtter en masse projekter, men fokuserer på at omsætte forskning i forandring ved at efterspørge løsninger, der ikke findes i dag, på væsentlige områder, uanset om det så er telemedicin, miljø eller energi," siger han. 

Og ambitionerne er store:

"Lakmusprøven bliver, om vi bliver i stand til at organisere innovationen, så vi får man on the moon-lignende projekter og eksempelvis ender med at have "hospital at home" for halvdelen af vores kroniske patienter om fem år. Det kræver, at vi organiserer os efter de udfordringer, vi skal løse, og at det ikke handler om, at man kan få støtte til det, der passer ind i en af de kasser, vi har indrettet."

Helt konkret forestiller Morten Østergaard sig en model, hvor de nationale samfundsmæssige udfordringer bliver en slags programmer, som håbefulde virksomheder, GTS-institutter, universiteter og professionshøjskoler i samarbejde kan blive tovholdere på at løse.

"Så har de et strategisk fællesskab, hvor også universiteterne dykker ned i egne basisbevillinger. Det fornemmer jeg, at der er en stor parathed til, bl.a fordi vi har indført treårige basismidler, så universiteterne ved, hvad de har at arbejde med, flere år frem," siger Morten Østergaard. 

Innovationsstrategien forventes lanceret inden årets udgang. Selve oprydningen kommer til at ske i løbet af 2013.

Kilde: Peer-Review of the Danish Research and Innovation System: Strengthening innovation performance. European Research Committee, september 2012.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu