Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Klaus Riskær Pedersen er nok ingen Donald Trump, men ikke desto mindre har medierne gjort ham til en lokal Trump og med stor sandsynlighed sikret ham en plads i Folketinget.

Der kan være fristende sammenligninger mellem Trump og Riskær: De er begge finansmænd med en broget fortid og ønsker begge konfronterende opgør med uduelige politikere og fejlslagne politikker; de udtrykker deres kritik i direkte og skarpe vendinger, og de mødes forudsigeligt med stor skepsis og mistro blandt såvel politikere som medier.

Men den mest interessante sammenligning handler om den måde, medierne, sekunderet af politikerne, forholder sig til en person, de på forhånd har lagt afstand til.

Charlatan, fantast, kriminel, uværdig til at sidde i Folketinget, økonomisk urealistisk etc. etc. Det er blot tilfældige udpluk af den kritik, der er haglet ned over en mand, der ikke spås store chancer for at komme i Folketinget men formentlig blot opnår at spilde gode borgerlige stemmer. Med andre ord: En person, man ikke behøver at tage alvorligt, og som derfor ikke bør ofres megen opmærksomhed.

Amerikanske medier havde også svært ved at tage Donald Trump alvorligt, men i dag er han USA's præsident, bl.a. takket være de medier, der advarede stærkt og konstant imod ham.

Gennem deres tætte daglige overvågning af alle hans gerninger, hele hans væsen og enhver udtalelse lykkedes det ham at sikre en overlegen sejr i den kamp om opmærksomhed, der er så afgørende for at vinde de politiske slag.

Mediefokus er guld værd

Nu stiller Riskær ikke op som statsminister – i hvert fald ikke endnu – men han har fået en opmærksomhed, der er en statsministerkandidat værdig. Tirsdag var han hovedpersonen på stort set alle medieplatforme inklusiv Aftenshowet. Her har han allerede været gæst et par gange. Medierne har gjort ham til et politisk fænomen, en interessant person, der altid er god for en historie, og en potentiel politisk realitystjerne.

Det er forudsigeligt, at Klaus Riskær fortsat kan nyde godt af denne medieinteresse. Paradoksalt vil jagten på at finde alle svagheder i hans kandidatur og huller i hans planer blot styrke ham yderligere. Folk kender hans kriminelle fortid og hans kulørte tilværelse, men de ser ham også som en overlever, der hele tiden rejser sig op trods stor modgang.

Han er anderledes og farverig, og det opleves af mange som forfriskende – og jo mere the establishment af medier og politikere går i struben på ham, des mere sympati opnår han muligvis. Når hans politiske initiativer kritiseres for at være økonomisk luftige eller urealistiske, føjer de sig blot ind i den lange række af angreb, som regeringer og oppositioner konstant retter mod hinandens store reformer. De har altid i modpartens optik været luftige og ufinansierede. Så hvorfor skulle Riskærs udspil afvige fra den norm? 

Man fornemmer, at hverken medier, deres kommentatorer eller politikerne har forstået “Trump-syndromet”, og at der på mindst ét vigtigt punkt er en vis lighed mellem USA og Danmark. Og det handler om 'metaltrætheden' i den politiske debat.

Det er, som om man heller ikke herhjemme fornemmer almindelige menneskers træthed og ligegyldighed over for de endeløse opgør og gensidige personlige angreb, der ofte præger den politiske debat og mediernes dækning.

Christiansborg opleves som et indspist parnas, hvor politikere og journalister er låst fast i et gensidigt had-kærlighedsforhold og konstant jagter hinanden. På mange måder underholdende men næppe fremmende for den respekt, der bør herske om den politiske proces.

Vil dominere valgkampen

Nu melder en ny, meget anderledes og meget provokerende spiller sig på det hold. Ovenikøbet med et aggressivt budskab om at ville 'rydde op' og skabe ordnede forhold. Han kalder det ikke 'sumpen', som Trump gjorde det om Washingtons politiske miljø, men sammenligningen er ikke fjern. 

Helt forudsigeligt vil hele Christiansborgs samlede korps med stor nysgerrighed og grådighed kaste sig over kandidaten og gøre deres til at erklære ham for ikke-egnet. Hvis de seneste dage er udtryk for, hvad Klaus Riskær kan se frem til, vil hans mulighed for at blive folketingsmedlem øges støt. Han vil blive en dominerende skikkelse i den kommende valgkamp og vil med mediernes støtte udnytte muligheden optimalt.

Det er her, Christiansborg og tilknyttede medier måske forregner sig ved ikke at forstå de kræfter, der udvikler sig i det omgivende samfund. Ud over at Klaus Riskærs brogede fortid kan blive en fordel, er han begavet, vidende og veltalende, og han ved, hvordan man begår sig i medier og store forsamlinger.

Hans kritik af det politiske miljø vinder utvivlsomt genklang i brede befolkningsgrupper – forudsat at han ikke bliver for skinger. Derfor kan han hente mange stemmer fra politisk trætte vælgergrupper, hvis trodsighed måske øges i takt med angrebene på Riskær.

Det er for tidligt at afgøre hans politiske skæbne og fremtid. Men skulle den opmærksomhed, medierne har omgivet ham med indtil nu, være udtryk for en tendens, kan han senest til juni takke medierne for at have valgt ham ind i Folketinget. Så vil både Trump og Riskær have meget at takke pressen for.



Erik Rasmussen

Grundlægger og formand for Sustainia. Grundlægger og frem til 2016 direktør for Mandag Morgen. Tidl. chefredaktør for Børsen. Modtager af Den Store Publicistpris i 2016.

LÆS MERE
Forrige artikel Den agile organisation – en illusion, du skal jagte Den agile organisation – en illusion, du skal jagte Næste artikel Det nye flygtningeparadigme er fuld af paradokser Det nye flygtningeparadigme er fuld af paradokser

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør