Danske virksomheder vil til Grønland

Mens den politiske debat bølger om det grønlandske mineeventyr, vokser danske virksomheders interesse for at tage til Grønland og være med som underleverandører for den indrykkende mineindustri. Rekordmange danskere deltog således i den netop overståede erhvervskonference ”Future Greenland”, som Grønlands Arbejdsgiverforening holdt i sidste uge. Men hvis danske virksomheder skal have en bid af kagen, kræver det strategiske partnerskaber, der opfylder mineindustriens behov.

Andreas Baumann

Grundfos, Mærsk, Aalborg Havn og omkring 50 andre danske virksomheder fandt i sidste uge vej til Nuuk og den årlige erhvervskonference Future Greenland. Konferencen trak 420 deltagere, og det er 40 pct. flere end sidste år.

Stigningen dækker over en meget stor interesse fra danskere, der udgjorde knap en fjerdedel af alle deltagerne. De danske virksomheder har så småt fået færten af, at der kan være store ordrer at hente hjem fra råstofprojekter i Grønland.

Det mest fremskredne projekt står mineselskabet London Mining for. Udvindingskontrakten skal forhandles efter det grønlandske valg i marts, men hvis den falder i hak, forventes Isua-minen at medføre anlægsinvesteringer for op imod 14 milliarder kr. i forbindelse med etableringen i bunden af Nuuk-fjorden. Det vil give anledning til stor økonomisk aktivitet for underleverandører inden for bl.a. transport, byggeri, anlæg og forretningsservice. Udfordringen for de danske virksomheder er at begå sig i konkurrencen med internationale selskaber med lang erfaring fra mineanlæg og -drift.

MT Højgaard: Danmark har tøvet

Lige nu er kun en enkelt mine aktiv i Grønland, nemlig guldminen Nalunaq. Men der er en lang række efterforskningsprojekter i gang, og antallet af licenser til at udforske undergrunden og opdage nye udvindingsmuligheder er mangedoblet de sidste 10 år. Se figur 1.

Boom i mineralefterforskning" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/805db-aba_fig02_lilleput_blandt_minenationer.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/d5681-aba_fig02_lilleput_blandt_minenationer.png | Forstør   Luk

Grønlands nabo Canada er verdens førende minenation. Det viser potentialet for minedrift i det ellers udfordrende arktiske miljø.

Kilde: Grønlands Råstofdirektorat. [/graph]

Direktør for MT Højgaards grønlandske division, Jóannes Niclassen, siger til Mandag Morgen, at de manglende erfaringer med minedrift i Danmark har sat hele udviklingen af minedriften i Grønland år tilbage.

”Danmark er et landbrugsland med ekspertise i grise og kartofler. Jeg tør vove at påstå, at havde Grønland været en canadisk region, så var de første fem miner for længst i gang. Men fordi vi ikke har tradition for det, og man ikke har interesseret sig for det, så er der ikke sket den udvikling”, siger Jóannes Niclassen.

Han har de sidste 7-8 år været ansvarlig for at engagere MT Højgaard i samarbejde med mineselskaberne i Grønland med henblik på at positionere entreprenørvirksomheden til kommende ordrer, når milliardinvesteringerne i anlægningen af minerne kommer i gang.

”At anlægge en mine er på mange måder blot ét stort infrastrukturprojekt. Der skal bygges veje, havne, landingsbaner, boliger og servicefaciliteter. Men forholdene i Grønland gør bygge- og anlægsarbejdet mere teknisk kompliceret, da der blandt andet skal tages hensyn til permafrost i jorden”, siger Jóannes Niclassen.

Udfordringen er den hårde konkurrence, man vil møde fra selskaber fra de traditionelt store minenationer som Canada, Kina og Australien. Se figur 2.

Ordrebøgerne skal nok blive fyldt

Dansk Industri mærker en voksende interesse for Grønland fra danske virksomheder. Tidligere i år holdt DI eksempelvis et seminar om mulighederne for at blive underleverandører til mineindustrien i Grønland, og det vakte bred interesse.

”Der var over 100 deltagere fra erhvervslivet. Et lignende seminar i juni sidste år mønstrede til sammenligning kun omkring 20 deltagere”, siger chefkonsulent Peter Bay Kirkegaard, som overvåger potentielle erhvervsmuligheder i Grønland.

Han mener, at det mest oplagte forretningsområde for danskerne er som underleverandører til minerne.

”Danmark er jo ikke en minenation. Vi har derimod en masse virksomheder, som kan levere udstyr, produkter og service til mineindustrien. Så det er nok her, der er de bedste forretningsmuligheder for danske virksomheder, fordi det er her vores ekspertise ligger.”

[graph title="Lilleput blandt minenationer" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: MT Højgaard. 

Han maner til ro over for påstande om, at Danmark er ved at blive kørt ud på et sidespor.

”Danske virksomheder skal nok reagere, når de ser nogle gode forretningsmuligheder i Grønland,” siger Peter Bay Kirkegaard. ”Bare fordi virksomhederne ikke kaster sig ud i at udvinde råstoffer selv – som vi jo heller ikke har tradition for i Danmark – betyder det ikke, at vi bliver hægtet helt af.”

Ifølge Kirkegaard vil de allerede planlagte anlægsudgifter til jernminen i Isua medføre mange interessante opgaver for danske underleverandører.

”Når udbuddene begynder at komme, er jeg sikker på, at danske virksomheder nok skal byde ind,” siger Peter Bay Kirkegaard.

Men i MT Højgaard påpeger Jóannes Niclassen, at det tager lang tid at positionere sig strategisk for nye muligheder. MT Højgaard har været på Grønland siden Thulebasen blev anlagt i 1950’erne, og de sidste 10 år har entreprenørselskabet af strategiske grunde forsøgt at vinde små opgaver for mineindustrien i Grønland.

”Det tager tid at forstå, hvordan råstofindustrien tænker,” siger Jóannes Niclassen og fremhæver, at troværdighed som underleverandør er altafgørende, fordi forsinkelser i anlægsfasen kan koste millioner, hvis priserne på råstoffer når at dykke.

Samarbejde med grønlandske virksomheder

Det var Grønlands Arbejdsgiverforening, der stod bag Future Greenland. Organisationen understreger, at danske virksomheder er mere end velkomne i Grønland i en fremtid med øget økonomisk aktivitet, når landets råstoffer skal udvindes.

Grønland kan selv stille med godt 4.500 medarbejdere til transport, byggeri, anlæg og forretningsservice, men de fleste af dem er ansat i meget små virksomheder, som ikke vil have en chance for at vinde kontrakter i international konkurrence. Derfor skal der laves konsortier og samarbejder med f.eks. danske virksomheder.

”Det vigtigste budskab fra Grønlands erhvervsliv til dansk erhvervsliv er, at vi er interesserede i at indgå i relevant samarbejde, joint ventures og andre samarbejdsformer til de opgaver, der skal bydes på,” siger Brian Buus Pedersen, direktør i Grønlands Arbejdsgiverforening.

”For at kunne vinde opgaver for mineindustrien, kræves der både et gevaldigt løft i størrelsen af selskaberne, som byder ind på opgaver, og ikke mindst i kompetencer,” siger han og fortsætter: ”Det kan meget vel ske gennem et samarbejde med danske virksomheder, således at både kapacitet og kompetencer kan matche behovene fra den udenlandske mineindustri.”

Han advarer dog danskerne imod at køre sololøb uden om de lokale kræfter i Grønland.

”Vi har ikke så meget brug for den hurtige flyv-ind-flyv-ud-virksomhed. Vi vil gerne have nogle, som har et mere strategisk sigte med at være i Grønland”, siger Buus Pedersen og peger på MT Højgaard som det gode eksempel.
MT Højgaard har indgået strategiske partnerskaber med lokale grønlandske virksomheder for at stå stærkt over for internationale konkurrenter. MT Højgaard har altså indset, at selv en solid dansk virksomhed med over 5.000 ansatte er for lille til at kunne vinde opgaverne fra mineindustrien på egen hånd.

”Vi må erkende, at de opgaver, der bliver efterspurgt i forbindelse med storskalaprojekterne, er alt for omfattende til, at vi kan klare dem alene”, siger Jóannes Niclassen.

Dem skal mineindustrien bruge" caption="Figur 3  

Figur 4  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/1f9c5-aba_fig4_den_gode_undeleverandor.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/36ce3-aba_fig4_den_gode_undeleverandor.png | Forstør   Luk

Hvis man vil være underleverandør til mineindustrien i Grønland, er der en lang række krav til viden, evner og projektledelseserfaring.

Kilde: Grønlands Råstofdirektorat. [/graph]

Han har derfor taget initiativ til et bredt samarbejde med bl.a. de lokale entreprenørvirksomheder Permagreen og EMJ-Atcon samt en række andre grønlandske virksomheder inden for transport, dykning, VVS og el-installation.

Efterspurgte kompetencer

En anden dansk virksomhed, der har kig på mulighederne i Grønland, er konsulentvirksomheden Rambøll, som arbejder på en opgave for det grønlandske selvstyre, der går ud på at identificere kompetencemangler i det lokale erhvervsliv. Det er nemlig en prioritet på højeste politiske niveau i Grønland at opkvalificere landets erhvervsliv til at klare opgaverne som underleverandører til mineindustrien.

”Det er helt afgørende, at de grønlandske virksomheder kommer op på et højere kompetenceniveau, så de kan konkurrere om de store udbud,” siger direktør i Rambøll Management Consulting, Henrik Seiding.

”For at skabe et bæredygtigt samfund baseret på råstoffer, bliver man nødt til at sikre, at der er arbejdspladser i det”, siger han om baggrunden for det igangværende projekt.

En af Rambølls opgaver går derfor ud på at identificere, hvilke kompetencer mineindustrien efterspørger. Den foreløbige analyse viser, at det især er inden for miljøundersøgelse, transport, forplejning og administration, at mineindustrien efterspørger kompetencer. Se figur 3.

Desuden er der en lang række specifikke krav til f.eks. sikkerhedscertificeringer og principper for projektledelse, som man skal opfylde, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at blive underleverandør. Se figur 4.

[graph title="Den gode underleverandør" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Rambøll/Kisserup, 2012. 

Analyserne giver et billede af, hvordan virksomheder kan målrette deres kompetencer for at komme i lag med mineindustrien. Konkurrencen bliver hård, og det grønlandske erhvervsliv er yderst opsat på at komme i gang.

”For Grønland handler det om at få vores eget erhvervsliv i spil, sådan at vi kan få forankret den her værditilvækst lokalt. Og her er kompetenceløftet helt centralt, fordi vi kan bruge den viden, vi tilegner os, til at byde ind på flere opgaver i kommende mineprojekter,” siger Brian Buus Pedersen.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu