Danskerne har ønsket fælles flygtningepolitik i over 17 år

At flere meningsmålinger i den seneste måned har vist, at et flertal af danskerne bakker op om en fælles europæisk flygtningepolitik, er ikke et udtryk for et skred eller et pludseligt stemningsskifte blandt vælgerne. Det har danskerne længe ment.

Nogle partier bruger ganske mange ressourcer på at forstå vælgernes holdninger, men det lykkes ikke altid lige godt. Et af de områder, hvor det kniber, er vælgernes holdninger til flygtninge- og indvandrerpolitikken.

Flere meningsmålinger har inden for den seneste måned vist, at et flertal af vælgerne støtter en fælles flygtningepolitik i EU. Men de fleste danske partier har bundet sig op på det modsatte standpunkt.

Nu er det jo udmærket, at politiske ledere kan føle sig forpligtet til at gå imod folkestemningen og prøve at vinde den for sig – det er, hvad man har ledere til. Men det er tilsyneladende kommet bag på flere partier, hvor meget de har vælgerne imod sig i denne sag.

Nogle har måske en fornemmelse af, at det er udtryk for et midlertidigt stemningsskifte. Flere medier har da også omtalt det som noget nyt – dog uden at skrive, hvad det skulle være nyt i forhold til, ud over fornemmelserne.

Ser vi på de målinger, der er foretaget af valgundersøgelserne fra 1998 til 2007, ser der imidlertid ikke ud til at være noget nyt under solen. Der var ved alle fire valg en solid overvægt af tilhængere af en fælles flygtningepolitik, ganske som i dag. Se figur 1.

Dansk deltagelse i fælles EU-flygtningepolitik" caption="Figur 1

Figur 2" align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/b02cf-figur2_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/2f55e-figur2_0.png | Forstør   Luk

Ved folketingsvalget i 2001 – også betegnet som det første af mange udlændingevalg – var et flertal af danskerne klar til at stramme op over for flygtninge og indvandrere. Siden er den tendens faldet, således at kun hver sjette dansker i 2011 mente, at der skulle strammes yderligere på området.  

Kilde: Valgundersøgelserne 1998, 2001, 2005 og 2007[/graph]

De fleste partier har et andet standpunkt. Det er også muligt, at de kan vinde vælgerne for sig, men det kræver, at de formulerer deres bevæggrunde klarere, end det hidtil er sket. Det er trods alt en temmelig stabil vælgeropinion, de står over for – den flytter sig næppe sådan uden videre.

For vælgerflertallet drejer det sig antagelig om, at tilstrømningen af flygtninge til Europa opleves som et fælles problem, og hvad er da mere naturligt end at blive enig om en fælles, solidarisk løsning? Danskerne er trods alt ”gode europæere” – i øvrigt også en udvikling, der nok er gået lidt uden om vælgerantennerne på Christiansborg.

Ambivalente vælgere

Når en række partier synes at have undervurderet, hvor stor tilslutning der er til en fælles flygtningepolitik i EU, hænger det måske sammen med, at vælgernes holdninger på området er ganske ambivalente.

Det blev rammende udtrykt med titlen på den første danske bog om emnet, ”I syv sind. Danskernes holdninger til flygtninge og indvandrere”, af Lise Togeby og Øystein Gaasholt. Bogen er fra 1995, men det har næppe ændret sig meget siden.

Der findes fremmedhadere, og der findes folk med lige så uforbeholdne følelser i den modsatte retning. Men de fleste rummer både elementer af skepsis og bekymring og af solidaritet og empati – i varierende blandinger fra person til person og fra situation til situation.

Det betyder, at man f.eks. skal være forsigtig med at overfortolke rækkevidden af svaret, hvis vælgerflertallet udtrykker bekymring for, at der kommer for mange flygtninge til. Det har indtil nu ikke betydet, at vælgerne afviser solidariske løsninger på europæisk plan – måske snarere tværtimod.

Stram flygtningepolitik bliver let for meget

At holdningerne er ambivalente, betyder også, at vælgerne lytter efter politikerne for at få vejledning. Men det betyder samtidig, at det hurtigt kan blive ”for meget” – både i den ene og den anden retning.

Da Fogh Rasmussen vandt sin store valgsejr i 2001, skyldtes det især utilfredshed med flygtninge- og indvandrerpolitikken under den daværende SR-regering. Et stort flertal ønskede stramninger. Det fik de, og da de samtidig undgik den stramme velfærdspolitik, som Venstre tidligere stod for, og oveni fik en tilsyneladende velfungerende økonomi, var tilfredsheden og tilliden til politikerne høj.

[graph title="Stramninger for flygtninge og indvandrere" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Valgundersøgelserne 1998, 2001, 2005, 2007 og 2011

Under Fogh-regeringen voksede imidlertid opfattelsen af, at der var strammet for meget, og andelen, der ville stramme yderligere, skrumpede ind. I 2007 syntes hele 46 pct. af vælgerne, at der var strammet for meget. Se figur 2.

I 2011 var det tal faldet til 37 pct., med andelen, der ønskede yderligere stramninger, var samtidigt faldet, så den relative overvægt af  ”slappere” i forhold til ”strammere” var cirka den samme.

Når så mange i 2007 mente, at der var strammet for meget, og flygtningespørgsmålet var lige ved at blive en tabersag for regeringen, skyldtes det nok, at der under valgkampen blev sat fokus på afviste asylansøgere og deres børn, der sad fast i asylcentre i årevis. Det mobiliserede den empatiske og solidariske side af vælgernes holdninger.

Valgkampen på dette punkt endte nærmest uafgjort: Indvandring blev trods alt ikke en tabersag for VK-regeringen. 51 pct. af vælgerne syntes stadig, at stramningerne var passende – eller burde være mere vidtgående. Kun 46 pct. syntes, at de var gået for vidt.

Det var dog heller ikke nogen vindersag. På 2007-valgundersøgelsens spørgsmål ”Hvor godt mener du, at Anders Fogh Rasmussens regering har håndteret flygtninge- og indvandrerpolitikken i de sidste tre år?” svarede tilsammen 31,6 pct. ”godt” eller ”meget godt”. Men 42,7 pct. svarede ”dårligt” eller ”meget dårligt”.

Ja til stramninger, men ikke til midlerne

At der er forståelse for stramninger, betyder dog ikke nødvendigvis, at alle midler hertil er lige populære. Det element i VK-regeringens politik, der mødte mest modstand, var starthjælpen. I 2007 mente 43,2 pct. af vælgerne, at starthjælpen burde bevares, eller endda sættes ned. Men i alt 52,1 pct. mente, at starthjælpen burde forbedres eller helt afskaffes til fordel for almindelig kontanthjælp. Se figur 3.

[graph title="Vælgernes syn på starthjælpen i 2007" caption="Figur 3" align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/565e0-figur3_0.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/c3bbc-figur3_0.png" text="Selv om der var pæn opbakning i befolkningen til Fogh-regeringens starthjælp ved valget i 2007, var der alligevel flertal blandt danskerne for, at den burde forbedres eller afskaffes til fordel for kontanthjælp."]Kilde: Valgundersøgelsen 2007[/graph]

Valgundersøgelsen 2007 viste også, at et flertal af vælgerne ikke anså lavere kontanthjælp for at være et egnet middel til at få flere i arbejde. 33,4 pct. af vælgerne mente, at en lavere kontanthjælp ville gavne beskæftigelsen, mens 55,5 pct. ikke mente, at det var et egnet middel.

Det er på den baggrund nærliggende at spørge, om ikke regeringen har skudt over målet – set i forhold til vælgerne – med den netop indførte integrationsydelse, der er på et endnu lavere niveau end starthjælpen. Den historiske erfaring taler for, at det lettere kan udvikle sig til en tabersag end en vindersag – naturligvis afhængig af mediernes opmærksomhed og behandling af sagen.

Der synes nogle gange på Christiansborg at herske en logik om, at hvis noget er godt, så er dobbelt så meget sikkert dobbelt så godt. I forhold til vælgerne er det i reglen en farlig logik, og ikke mindst på flygtninge-indvandrerområdet kan det hurtigt bringe en regering i karambolage med vælgerne.

Forrige artikel Så giv os da frihed til gengæld Næste artikel Vi skal gøre gode nyheder endnu bedre

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

De er berygtet for at pleje interesser i fossile brændstoffer benhårdt i hele verden. Men nu satser Blackrock stort på grønne investeringer. Og eftersom det lige nu er EU, der sætter standarder for de grønne investeringer, er der skruet kraftigt op for lobbyindsatsen i Bruxelles. Senest lykkedes det Blackrock at vinde en kritisk opgave for Kommissionen, som har fået politikere og ngo’er op i det røde felt. De forsøger nu at vriste opgaven ud af kapitalkæmpens hænder.  

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

KOMMENTAR: Som samfund har vi en tendens til at ignorere ekstreme scenarier med lille sandsynlighed, men store konsekvenser. Coronapandemien er muligvis kun en forsmag på både naturlige og menneskeskabte biologiske farer, som vi kan møde i fremtiden. Der er akut behov for styrket globalt samarbejde på området, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

NY VIDEN: De seneste ti år er sundhedsudgifterne til aldersgruppen 65-90 år steget mere end for resten af befolkningen, viser en rapport fra VIVE. Faktisk er det de ældste borgere, der bruger stort set alle ekstra ressourcer, som i samme periode er tilført sundhedsvæsenet.

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Netflix-serien ’The Last Dance’ har givet Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, indsigt i kunsten at lede primadonnaer. Han har også genlæst Hanne Vibeke Holsts ’Som Pesten’ og lyttet til podcast om de hvide busser.

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

KOMMENTAR: Ingen vil sidde tilbage som den, der gjorde det dårligst i kampen mod corona. Men giver det mening at sætte alle ressourcer ind på at holde dødstallet helt i bund? Eller risikerer vi at overse enorme omkostninger både økonomisk og sundhedsmæssigt?

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

KOMMENTAR: Tiden kalder på visioner for en verden, som løser de problemer, der ligger i en kapitalistisk logik, som er gået for vidt. Vores kunst- og kulturinstitutioner spiller en vigtig rolle i denne radikale nytænkning af vores samfund, skriver Line Groes.

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Søren Toft lukker ned som selvstændig for i stedet at tiltræde en stilling ved Danmarks EU-ambassade i Bruxelles. Han skal gøre det sexet blandt unge akademikere at opsøge en karriere på europæisk niveau.

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet.