Danskerne slipper billigt i skat på arbejde

Selvom politikerne gentager, at det skal kunne betale sig at arbejde, så er skatten på arbejde i Danmark ikke særlig høj. Både for marginalskatten og den gennemsnitlige skat på arbejde er den danske skattesats væsentlig under niveauet i de fleste europæiske lande.

At de danske skatter er skyhøje, er et dogme, der præger den danske debat, såvel som et mantra, de fleste danskere næsten kan gentage i søvne. Og hvis man dømmer ud fra den politiske debat under den netop overståede valgkamp, kunne man let få det indtryk, at det er skatten på arbejde, der er meget høj i Danmark.

Men det er ikke tilfældet. Faktisk er skatten på arbejde i Danmark ualmindelig lav sammenlignet med andre europæiske lande. Og forskellen bliver større og større. Det fremgår af den seneste OECD-opgørelse, Taxing Wages 2015, der sammenligner skatteniveauerne hos verdens industrilande.

Danmark skiller sig godt nok ud ved en meget høj moms på 25 pct. og er tilmed et af de lande, der ikke har en lavere momssats på fødevarer. Mange danske afgifter er også i den dyre ende, og Danmark er efterhånden også kommet til at ligge i den tunge ende, hvad angår ejendomsskatterne – selvom de engelsktalende lande dog stadig ligger højere.

Middel skat på arbejde" caption="Figur 1

Figur 2" align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/4e609-goul2_lav-marginalskat-i-snit.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/1194d-goul2_lav-marginalskat-i-snit.png | Forstør   Luk

Skatten på den sidst tjente krone – marginalskatten – for en gennemsnitsarbejder er i Danmark lavere end i langt de fleste andre OECD-lande.  

Kilde: OECD Taxing Wages 2015.Tabel 3.1[/graph]

Men den danske skat på arbejde er pænt under EU-gennemsnittet. De fleste danske marginalskatter er endda meget under EU-gennemsnittet for OECD-lande. Men det faktum forplumres i debatten.

Hvis det er tilskyndelsen til – eller belønningen for – at have et arbejde, der er problemet i den evindelige debat om, at det skal kunne betale sig at arbejde, så ligger Danmark faktisk lunt i svinget for skatten på arbejde hos de lavtlønnede, der er defineret som personer, der tjener 67 pct. af gennemsnitsindkomsten i landet – altså p.t. 266.000 kr. i Danmark.

I Belgien går knap 50 pct. af hver euro, som arbejdsgiveren må punge ud med, til skatter og obligatoriske sociale bidrag. I Danmark er det kun 36,4 pct. – lidt under EU-gennemsnittet på 38,2 pct. Danmark ligger godt 4 procentpoint under Sverige og 2 procentpoint under Finland, mens nordmændene og islændingene slipper endnu billigere i arbejdsskat. I vores naboland Tyskland går der derimod hele 45,1 pct. til skat – altså rundt regnet en fjerdedel mere end i Danmark. Se figur 1.

Stor tilskyndelse til ekstra indsats

Den danske diskussion om, at det skal kunne betale sig at arbejde, har også drejet sig om marginalskatten – dvs. skatten af den sidst tjente krone. Den, der skal til for at få folk til at yde en ekstra indsats. Men her skiller Danmark sig endnu mere markant ud. Det gælder ganske vist ikke for den marginalskat, som medierne taler mest om, nemlig marginalskatten for de højtlønnede. Men Danmark ligger markant under gennemsnittet, når det gælder den marginalskat, det store flertal af befolkningen betaler.

For en dansk gennemsnitslønmodtager (med en årlig bruttoløn på ca. 400.000 kr.) er marginalskatten 42,5 pct. (for en ugift person uden børn). Det er faktisk lavere end i USA, hvor gennemsnitslønmodtageren må slippe 43,6 cent af den sidst tjente dollar. Se figur 2.

[graph title="Lav marginalskat i snit" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: OECD Taxing Wages 2015, tabel 3.6.

Her ligger EU-gennemsnittet dog på 51,3 pct., dvs. knap 9 procentpoint højere end i Danmark, og i højskattelandet Belgien går hele 66,3 pct. af den sidst tjente euro til skatten på arbejde, altså knap 24 procentpoint højere end i Danmark – eller mere end 1,5 gang så meget!

Belgien er igen i den meget dyre ende, mens tallene i Tyskland, Østrig og Frankrig ligger lige omkring de 60 pct. Tilskyndelsen til at tage en times ekstra arbejde er altså markant højere for en dansk gennemsnitslønmodtager end i alle disse lande.

Vi finder faktisk ikke mange EU-lande, hvor marginalskatten er lavere. Blandt de 21 EU-lande i OECD er der kun tre lande, der har lavere marginalskat end Danmark for en gennemsnitslønmodtager. Det er Estland, Polen og Storbritannien.

I nordisk sammenhæng ligger Danmark på linje med Island, hvor man også må slippe 42,5 øre af hver krone. Men i Sverige må man af med 48 øre, i Norge er det 50,6 øre, og i Finland ryger der 55,4 cent af den sidst tjente euro.

Højtlønnedes marginalskat

Der er dog én gruppe danskere, hvor marginalskatten er over EU-gennemsnittet, nemlig hos de højtlønnede, dvs. dem, der tjener to tredjedele mere af en gennemsnitslønmodtager (det svarer p.t. til ca. 663.000 kr. årligt). Her tager skattefar 56,2 pct. i Danmark, mens EU-gennemsnittet ligger på 53,1 pct. Det er dog en ganske beskeden afvigelse sammenlignet med de knap 9 procentpoint, som danskeren slipper billigere, hvis han eller hun er lavtlønnet eller tjener som gennemsnittet.

Den højtlønnede kan så trøste sig med, at det kun er den sidst tjente krone, der skal betales lidt mere af på. Når det gælder skat på hele indkomsten, slipper den højtlønnede dansker stadig billigere: I gennemsnit betaler danskeren 3,2 procentpoint mindre i skat på sit arbejde, end de højtlønnede i andre EU-lande.

Når vi taler om de højtlønnede, hører det med til billedet, at skatten i Danmark bliver højere end gennemsnittet, når vi kommer op i de højeste indkomstlag. OECD’s standardtabeller dækker kun en månedlig bruttoløn på op til godt 55.000 kr., og selvom det rummer det overvældende flertal af danske lønmodtagere, findes der naturligvis også dem, der tjener mere.

I Tyskland er der en maksimumsgrænse på de sociale bidrag, så her oplever man det specielle, at marginalskatten falder, når indkomsten bliver høj nok. Man skal dog op på den rigtige side af millionen, før tyskeren samlet set får glæde af det. Udgangspunktet for en, der tjener det, der i Danmark svarer til 663.000 kr. om året, er nemlig, at danskeren slipper med 43,6 pct. af bruttolønudgiften i skatten på arbejde, mens tyskeren må aflevere 51,3 pct.

Flere familietyper

OECD opgør marginal- og gennemsnitsskatter på arbejde for hele otte forskellige familietyper – de fire er enlige, de fire andre er gifte. Tallene for de mest relevante typer er vist i figur 3.

[graph title="Nuancer i skat på arbejde" caption="Figur 3" align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/8eb62-goul3.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/ded6d-goul3.png" text="Skatten på arbejde i Danmark er lavere end EU-gennemsnittet for alle de fire typiske familietyper – lavtlønnede, højtlønnede og de gennemsnitlige – fra 1,8 procentpoint til 4,0 procentpoint."]Kilde: OECD (2015). Taxing Wages 2013-14, Paris, tabel 3.1. og 3.6.[/graph]

Her viser det sig, at skatten på arbejde i Danmark er lavere end EU-gennemsnittet for alle otte familietyper – lavtlønnede, højtlønnede og de gennemsnitlige – fra 1,8 procentpoint til 4,0 procentpoint lavere (i øvrigt med den største besparelse for danskere med mellem- og højindkomster).

Hvis man tror på marginalskattens betydning for arbejdsindsatsen, så har Danmark et udpræget ”employment-friendly tax system”, som tyske kolleger plejer at sige.

Jeg har ikke medtaget tabellerne for familier, hvor kun én person arbejder, eller hvor den ene kun tjener en tredjedel af hovedforsørgeren. Disse familietyper er ganske atypiske i Danmark – men her betyder gammeldags sambeskatningsregler, at EU-gennemsnittet faktisk ligger lidt under det danske. 

Omvendt fik Danmark en lex Carina i 2012, fordi en mediedebat om ”fattig-Carina” udspillede sig samtidig med vedtagelsen af en af landets talrige skattereformer. Det har også sat sig spor i den ottende familietype: En enlig lavtlønnet med to børn betaler 9,1 pct. af bruttolønudgiften i Danmark mod et EU-gennemsnit på 22,6 pct. Og marginalskatten er 38,5 pct. i Danmark mod et EU-gennemsnit på 51,2 pct.

Beregningerne afspejler i øvrigt, at OECD modregner kontante børnebidrag i skatten for at kunne sammenligne mellem landene. I de fleste lande giver man nemlig sådanne tilskud til børnefamilier i form af skattefradrag eller som en blanding af kontante tilskud og skattefradrag. Det ændrer dog ikke ved, at ”fattig-Carina” ligesom de fleste andre danskere har væsentlig større tilskyndelse til at arbejde – og til at arbejde mere – end i andre EU-lande.

Læs flere af Jørgen Goul Andersens indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Efter valget – find den internationale dagsorden frem igen! Næste artikel Byen: en designopgave

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Her er Løkkes og Mette F’s drejebog for Danmark

Valget til juni afgør, om Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen skal skrive drejebogen for dansk politik de kommende fire år. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på de to statsministerkandidaters ti vigtigste prioriteringer i et blåt og rødt regeringsgrundlag. Analysen viser, at der tegner sig to meget forskellige veje for Danmark, afhængig af hvem der vinder valget.

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksens regeringsgrundlag: Et Danmark for alle

Mette Frederiksen vil bekæmpe ulighed og prioritere velfærd frem for skattelettelser. Hun vil skrue op for klimaambitionerne, fastholde en stram udlændingepolitik og sikre bedre vilkår for folk i udkantsområderne. Og så får udsatte børn en særlig plads i hendes regeringsprogram.

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Lars Løkke Rasmussens regeringsgrundlag: Gode tider skal gøres bedre

Løkke vil fortsætte med at male Danmark blå. Hans nye regeringsgrundlag markerer en klar kant til Socialdemokratiet. Hans sundhedsreform får stor betydning for danskernes sundhed mange år ud i fremtiden. Investeringer for over 100 milliarder kroner i veje og tog vil præge Danmarks infrastruktur.

Årets valg vil styrke Danmark i EU

Årets valg vil styrke Danmark i EU

ANALYSE: Lars Løkke Rasmussen tog fusen på alle ved at lægge folketingsvalget 5. juni. Om dét bliver en fordel for ham selv eller for Mette Frederiksen, er endnu uklart. Men der er næppe tvivl om, at det vil trække stemmeprocenten ved EP-valget væsentligt op, og at det vil styrke Danmarks samlede engagement i EU.