Danskerne slipper billigt i skat på arbejde

Selvom politikerne gentager, at det skal kunne betale sig at arbejde, så er skatten på arbejde i Danmark ikke særlig høj. Både for marginalskatten og den gennemsnitlige skat på arbejde er den danske skattesats væsentlig under niveauet i de fleste europæiske lande.

At de danske skatter er skyhøje, er et dogme, der præger den danske debat, såvel som et mantra, de fleste danskere næsten kan gentage i søvne. Og hvis man dømmer ud fra den politiske debat under den netop overståede valgkamp, kunne man let få det indtryk, at det er skatten på arbejde, der er meget høj i Danmark.

Men det er ikke tilfældet. Faktisk er skatten på arbejde i Danmark ualmindelig lav sammenlignet med andre europæiske lande. Og forskellen bliver større og større. Det fremgår af den seneste OECD-opgørelse, Taxing Wages 2015, der sammenligner skatteniveauerne hos verdens industrilande.

Danmark skiller sig godt nok ud ved en meget høj moms på 25 pct. og er tilmed et af de lande, der ikke har en lavere momssats på fødevarer. Mange danske afgifter er også i den dyre ende, og Danmark er efterhånden også kommet til at ligge i den tunge ende, hvad angår ejendomsskatterne – selvom de engelsktalende lande dog stadig ligger højere.

Middel skat på arbejde" caption="Figur 1

Figur 2" align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/4e609-goul2_lav-marginalskat-i-snit.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/1194d-goul2_lav-marginalskat-i-snit.png | Forstør   Luk

Skatten på den sidst tjente krone – marginalskatten – for en gennemsnitsarbejder er i Danmark lavere end i langt de fleste andre OECD-lande.  

Kilde: OECD Taxing Wages 2015.Tabel 3.1[/graph]

Men den danske skat på arbejde er pænt under EU-gennemsnittet. De fleste danske marginalskatter er endda meget under EU-gennemsnittet for OECD-lande. Men det faktum forplumres i debatten.

Hvis det er tilskyndelsen til – eller belønningen for – at have et arbejde, der er problemet i den evindelige debat om, at det skal kunne betale sig at arbejde, så ligger Danmark faktisk lunt i svinget for skatten på arbejde hos de lavtlønnede, der er defineret som personer, der tjener 67 pct. af gennemsnitsindkomsten i landet – altså p.t. 266.000 kr. i Danmark.

I Belgien går knap 50 pct. af hver euro, som arbejdsgiveren må punge ud med, til skatter og obligatoriske sociale bidrag. I Danmark er det kun 36,4 pct. – lidt under EU-gennemsnittet på 38,2 pct. Danmark ligger godt 4 procentpoint under Sverige og 2 procentpoint under Finland, mens nordmændene og islændingene slipper endnu billigere i arbejdsskat. I vores naboland Tyskland går der derimod hele 45,1 pct. til skat – altså rundt regnet en fjerdedel mere end i Danmark. Se figur 1.

Stor tilskyndelse til ekstra indsats

Den danske diskussion om, at det skal kunne betale sig at arbejde, har også drejet sig om marginalskatten – dvs. skatten af den sidst tjente krone. Den, der skal til for at få folk til at yde en ekstra indsats. Men her skiller Danmark sig endnu mere markant ud. Det gælder ganske vist ikke for den marginalskat, som medierne taler mest om, nemlig marginalskatten for de højtlønnede. Men Danmark ligger markant under gennemsnittet, når det gælder den marginalskat, det store flertal af befolkningen betaler.

For en dansk gennemsnitslønmodtager (med en årlig bruttoløn på ca. 400.000 kr.) er marginalskatten 42,5 pct. (for en ugift person uden børn). Det er faktisk lavere end i USA, hvor gennemsnitslønmodtageren må slippe 43,6 cent af den sidst tjente dollar. Se figur 2.

[graph title="Lav marginalskat i snit" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: OECD Taxing Wages 2015, tabel 3.6.

Her ligger EU-gennemsnittet dog på 51,3 pct., dvs. knap 9 procentpoint højere end i Danmark, og i højskattelandet Belgien går hele 66,3 pct. af den sidst tjente euro til skatten på arbejde, altså knap 24 procentpoint højere end i Danmark – eller mere end 1,5 gang så meget!

Belgien er igen i den meget dyre ende, mens tallene i Tyskland, Østrig og Frankrig ligger lige omkring de 60 pct. Tilskyndelsen til at tage en times ekstra arbejde er altså markant højere for en dansk gennemsnitslønmodtager end i alle disse lande.

Vi finder faktisk ikke mange EU-lande, hvor marginalskatten er lavere. Blandt de 21 EU-lande i OECD er der kun tre lande, der har lavere marginalskat end Danmark for en gennemsnitslønmodtager. Det er Estland, Polen og Storbritannien.

I nordisk sammenhæng ligger Danmark på linje med Island, hvor man også må slippe 42,5 øre af hver krone. Men i Sverige må man af med 48 øre, i Norge er det 50,6 øre, og i Finland ryger der 55,4 cent af den sidst tjente euro.

Højtlønnedes marginalskat

Der er dog én gruppe danskere, hvor marginalskatten er over EU-gennemsnittet, nemlig hos de højtlønnede, dvs. dem, der tjener to tredjedele mere af en gennemsnitslønmodtager (det svarer p.t. til ca. 663.000 kr. årligt). Her tager skattefar 56,2 pct. i Danmark, mens EU-gennemsnittet ligger på 53,1 pct. Det er dog en ganske beskeden afvigelse sammenlignet med de knap 9 procentpoint, som danskeren slipper billigere, hvis han eller hun er lavtlønnet eller tjener som gennemsnittet.

Den højtlønnede kan så trøste sig med, at det kun er den sidst tjente krone, der skal betales lidt mere af på. Når det gælder skat på hele indkomsten, slipper den højtlønnede dansker stadig billigere: I gennemsnit betaler danskeren 3,2 procentpoint mindre i skat på sit arbejde, end de højtlønnede i andre EU-lande.

Når vi taler om de højtlønnede, hører det med til billedet, at skatten i Danmark bliver højere end gennemsnittet, når vi kommer op i de højeste indkomstlag. OECD’s standardtabeller dækker kun en månedlig bruttoløn på op til godt 55.000 kr., og selvom det rummer det overvældende flertal af danske lønmodtagere, findes der naturligvis også dem, der tjener mere.

I Tyskland er der en maksimumsgrænse på de sociale bidrag, så her oplever man det specielle, at marginalskatten falder, når indkomsten bliver høj nok. Man skal dog op på den rigtige side af millionen, før tyskeren samlet set får glæde af det. Udgangspunktet for en, der tjener det, der i Danmark svarer til 663.000 kr. om året, er nemlig, at danskeren slipper med 43,6 pct. af bruttolønudgiften i skatten på arbejde, mens tyskeren må aflevere 51,3 pct.

Flere familietyper

OECD opgør marginal- og gennemsnitsskatter på arbejde for hele otte forskellige familietyper – de fire er enlige, de fire andre er gifte. Tallene for de mest relevante typer er vist i figur 3.

[graph title="Nuancer i skat på arbejde" caption="Figur 3" align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/8eb62-goul3.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/ded6d-goul3.png" text="Skatten på arbejde i Danmark er lavere end EU-gennemsnittet for alle de fire typiske familietyper – lavtlønnede, højtlønnede og de gennemsnitlige – fra 1,8 procentpoint til 4,0 procentpoint."]Kilde: OECD (2015). Taxing Wages 2013-14, Paris, tabel 3.1. og 3.6.[/graph]

Her viser det sig, at skatten på arbejde i Danmark er lavere end EU-gennemsnittet for alle otte familietyper – lavtlønnede, højtlønnede og de gennemsnitlige – fra 1,8 procentpoint til 4,0 procentpoint lavere (i øvrigt med den største besparelse for danskere med mellem- og højindkomster).

Hvis man tror på marginalskattens betydning for arbejdsindsatsen, så har Danmark et udpræget ”employment-friendly tax system”, som tyske kolleger plejer at sige.

Jeg har ikke medtaget tabellerne for familier, hvor kun én person arbejder, eller hvor den ene kun tjener en tredjedel af hovedforsørgeren. Disse familietyper er ganske atypiske i Danmark – men her betyder gammeldags sambeskatningsregler, at EU-gennemsnittet faktisk ligger lidt under det danske. 

Omvendt fik Danmark en lex Carina i 2012, fordi en mediedebat om ”fattig-Carina” udspillede sig samtidig med vedtagelsen af en af landets talrige skattereformer. Det har også sat sig spor i den ottende familietype: En enlig lavtlønnet med to børn betaler 9,1 pct. af bruttolønudgiften i Danmark mod et EU-gennemsnit på 22,6 pct. Og marginalskatten er 38,5 pct. i Danmark mod et EU-gennemsnit på 51,2 pct.

Beregningerne afspejler i øvrigt, at OECD modregner kontante børnebidrag i skatten for at kunne sammenligne mellem landene. I de fleste lande giver man nemlig sådanne tilskud til børnefamilier i form af skattefradrag eller som en blanding af kontante tilskud og skattefradrag. Det ændrer dog ikke ved, at ”fattig-Carina” ligesom de fleste andre danskere har væsentlig større tilskyndelse til at arbejde – og til at arbejde mere – end i andre EU-lande.

Læs flere af Jørgen Goul Andersens indlæg her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Efter valget – find den internationale dagsorden frem igen! Næste artikel Byen: en designopgave

Forbandet radio

Forbandet radio

Bortset fra militæret er der næppe andre organisationer, der har oplevet så mange dødsfald i en så ung medarbejdergruppe, som Radio24syv. I stadig mere intense intervaller mistede radioen ansatte, mens kolleger stod tynget af sorg tilbage. Daværende administrerende direktør Jørgen Ramskov havde to mål for øje: Radioen skulle blive ved med at sende, men der skulle samtidig være plads til sorgen. Det hele kulminerede med radioens egen død.

Nyt job: Han skal stå i spidsen for SMV'er

Nyt job: Han skal stå i spidsen for SMV'er

Jakob Brandt skal som ny adm. direktør give SMVdanmark en mere slagkraftig profil end i dag, sikre større ejerskab til klimadagsordenen og skaffe de bedst mulige vilkår i den økonomiske genopbygning.

Kampen om den politiske ytringsfrihed

Kampen om den politiske ytringsfrihed

KOMMENTAR: Skal flere faktakrav vinde indpas i den politiske debat på de sociale platforme, eller skal det være den fri kampplads for både sandt og falsk, udokumenterede og veldokumenterede påstande, oplysning og vildledning?

Det største offentlige underskud siden 1980’erne

Det største offentlige underskud siden 1980’erne

NY VIDEN: Den seneste økonomiske redegørelse fra Finansministeriet viser coronakrisens indhug i den offentlige saldo. Underskuddet i 2020 estimeres til at blive syv procent af BNP efter et overskud på fire procent sidste år.

Vi skal tøjle teknologien

Vi skal tøjle teknologien

I en ny bog giver to af de væsentligste danske erhvervsledere inden for udviklingen og anvendelsen af digital teknologi deres bud på, hvordan vi sikrer, at fremtidens teknologi bliver et gode for samfundet snarere end en trussel. ’Tech for Life’ hedder bogen.

ICDK: Silicon Valleys digital sundhedsløsninger boomer

ICDK: Silicon Valleys digital sundhedsløsninger boomer

Change management har fået et skud steroider under coronakrisen. Gin- og whisky-destillatører laver håndsprit, bilfirmaer laver ansigtsmasker, raketfirmaer leverer ventilatorer til hospitaler, og politiet bruger droner til at kontrollere den offentlige adfærd. Forandringsvillighed er blevet et must.

De lukkede døre åbner ikke altid automatisk

De lukkede døre åbner ikke altid automatisk

Design er en faglig disciplin, der bygger på en skærpet og trænet sensitivitet over for konkrete problemer i hverdagen. Organisationer kan derfor forøge deres ledelseskapacitet og udvikle kompetencer ved at trække designtænkning ind som en integreret del af måden, man møder udfordringer og udvikler sig i hverdagen.  

Danmark vinder VM i bæredygtighed

Danmark vinder VM i bæredygtighed

KOMMENTAR: International analyse udnævner Danmark til global rollemodel for bæredygtighed og lægger måske grundstenen til at gøre bæredygtighed til en indbringende national forretningside. Timingen er optimal, skriver Erik Rasmussen.

Krisen forstærker både hierarki og anarki

Krisen forstærker både hierarki og anarki

Kriser kalder på topstyring og fælles fodslag. Men kriser tilskynder også initiativ og selvstyring. Dermed giver den aktuelle krise ledere et unikt indblik i moderne organisationers iboende kamp mellem hierarkiske og ikkehierarkiske organisationsprincipper, skriver ledelsesrådgiver Klaus Majgaard.

Kæmpe reform skal sende tusindvis af danskere på skolebænken

Kæmpe reform skal sende tusindvis af danskere på skolebænken

Coronakrisen har fået beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til at fremskynde en hjørnesten i regeringens politik. En stor opkvalificeringsreform i flere faser skal klæde både faglærte og ufaglærte bedre på til fremtidens arbejdsmarked. Den er et brud med 20 års arbejdsmarkedsreformer og skal fjerne de barrierer, der hidtil har været en bremseklods for at få folk til at uddanne sig løbende gennem livet.

Jobcentre til minister: Ryd op i regler om uddannelse af ledige

Jobcentre til minister: Ryd op i regler om uddannelse af ledige

Fem jobchefer fra nogle af landets største byer ser tre jobskabende megatendenser efter coronakrisen. Der bliver flere grønne job, flere digitale job og flere omsorgsjob. Men det forudsætter et opgør med komplicerede regler, stive begrænsninger og manglende fleksibilitet. Ekstra tilskud til virksomheder, der hjælper ledige i gang, er også på tale.

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

KOMMENTAR: Som samfund har vi en tendens til at ignorere ekstreme scenarier med lille sandsynlighed, men store konsekvenser. Coronapandemien er muligvis kun en forsmag på både naturlige og menneskeskabte biologiske farer, som vi kan møde i fremtiden. Der er akut behov for styrket globalt samarbejde på området, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

NY VIDEN: De seneste ti år er sundhedsudgifterne til aldersgruppen 65-90 år steget mere end for resten af befolkningen, viser en rapport fra VIVE. Faktisk er det de ældste borgere, der bruger stort set alle ekstra ressourcer, som i samme periode er tilført sundhedsvæsenet.

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

De er berygtet for at pleje interesser i fossile brændstoffer benhårdt i hele verden. Men nu satser Blackrock stort på grønne investeringer. Og eftersom det lige nu er EU, der sætter standarder for de grønne investeringer, er der skruet kraftigt op for lobbyindsatsen i Bruxelles. Senest lykkedes det Blackrock at vinde en kritisk opgave for Kommissionen, som har fået politikere og ngo’er op i det røde felt. De forsøger nu at vriste opgaven ud af kapitalkæmpens hænder.  

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Netflix-serien ’The Last Dance’ har givet Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, indsigt i kunsten at lede primadonnaer. Han har også genlæst Hanne Vibeke Holsts ’Som Pesten’ og lyttet til podcast om de hvide busser.

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

KOMMENTAR: Ingen vil sidde tilbage som den, der gjorde det dårligst i kampen mod corona. Men giver det mening at sætte alle ressourcer ind på at holde dødstallet helt i bund? Eller risikerer vi at overse enorme omkostninger både økonomisk og sundhedsmæssigt?

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

KOMMENTAR: Tiden kalder på visioner for en verden, som løser de problemer, der ligger i en kapitalistisk logik, som er gået for vidt. Vores kunst- og kulturinstitutioner spiller en vigtig rolle i denne radikale nytænkning af vores samfund, skriver Line Groes.

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Søren Toft lukker ned som selvstændig for i stedet at tiltræde en stilling ved Danmarks EU-ambassade i Bruxelles. Han skal gøre det sexet blandt unge akademikere at opsøge en karriere på europæisk niveau.

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.