De bedste mål er fælles mål

VLAK-regeringen udpeger i stigende grad politiske mål for sin indsats. Samtidig inviterer regeringen sine partnere til at være med til at beslutte, hvordan man skal måle dem. Det er en afgørende ny udvikling.

MM Special: Løkkes politiske kompas

Først Helle Thorning-Schmidt og så Lars Løkke Rasmussen.

To statsministre, der ikke bare holder sig til politiske visioner, men som også tør opstille mål for effekten af de politiske tiltag. De har begge opstillet talrige mål for en række centrale områder som økonomi, sundhed, det sociale, klima, integration og uddannelse.

Det er godt med politiske ledere, der tør opstille indikatorer, som gør det muligt for offentligheden og vælgerne at følge med i, om slutmålene så rent faktisk bliver indfriet. Hvis vi altså har et samlet overblik over udviklingen. Det overblik får du et bud på i dette ugebrev i form af en unik analyse.

Mandag Morgen har kortlagt VLAK-regeringens konkrete mål og målsætninger på udvalgte områder. Kortlægningen bygger på en gennemgang af regeringsgrundlaget, politiske aftaler, politiske strategier, rapporter og analyser.

Kortlægningen omfatter også de indikatorer, som bruges til at teste, hvordan det så går med at indfri målsætningerne. På samme måde har vi kortlagt Thorning-regeringens forskellige mål for at undersøge hvor mange af målene, der er blevet videreført under Lars Løkke Rasmussens regeringer.

Samtidig viser Mandag Morgens store kortlægning, at mål ikke bare er mål. Det sker kun sjældent, at en regering på egen hånd kan gennemføre sine politiske mål uden hjælp fra regioner, kommuner, borgere, organisationer og virksomheder. Regeringens mål skal derfor i højere grad angive en retning end præcisere ned i detaljen. Den sidste del bør de konkrete aktører nemlig selv være med til at definere for derigennem at få ejerskab til, hvordan der skal måles.

DET HIDTIL BEDSTE EKSEMPEL er de otte nationale mål for udviklingen inden for sundhedsvæsenet, som regeringen, Danske Regioner og KL aftalte i forbindelse med økonomiforhandlingerne tilbage i sommeren 2016. Samtidig aftalte parterne i alt 31 indikatorer, der skulle måles, for at holde snor i, hvorvidt udviklingen går i den rigtige retning.

Lige siden har regionerne kvartal for kvartal fulgt udviklingen indikator for indikatorer. Det er sket på bestyrelsesmøder i Danske Regioner, på møder i de fem regionsråd og ude i topledelserne på de enkelte sygehuse. Samtidig holder de enkelte afdelinger på sygehusene øje med lige netop de indikatorer, der har betydning for deres patientgrupper.

Det, man skal lægge mærke til, er, at regeringens mål først og fremmest handler om effekt for patienterne og ikke om at gennemføre stadig flere behandlinger. Jo, et enkelt mål handler om produktivitet, men i det samlede billede skal der være en balance mellem effekt for borgere eller virksomheder og så omkostningerne. Den balance forsøger de otte mål at ramme.

Aftalen om de otte nationale mål for sundhed repræsenterer både et opgør med det udskældte new public management og et første forsøg på at udvikle forpligtende mål mellem de relevante parter. Man kan selvfølgelig godt forestille sig, at en kommende socialdemokratisk regering vil revidere målene, så der også bliver fokus på at nedbringe uligheden i sundhed. Bortset fra denne mere politiske del af diskussionen virker de otte mål robuste, hvad angår skiftende politiske vinde.

Mens de fleste lige nu forbinder innovationsminister Sophie Løhde med de aktuelle overenskomstforhandlinger, forbereder hun også det næste trin i udviklingen af de politiske mål, der skal styre den offentlige sektor. Hendes næste projekt er den såkaldte sammenhængsreform, der kan vise sig at blive den største reform af den offentlige sektor i over ti år.

En af krumtapperne i reformen bliver at udforme fem-syv nationale mål for udviklingen af den offentlige sektor. De mål kommer Løhde ikke til at beslutte alene. Hun vil invitere en stribe af samfundets centrale spillere med ind i maskinrummet, for at de her kan være med til at udpege de største udfordringer for vores velfærdssamfund, og ad den vej skal et nyt sæt nationale mål opstå.

Dermed håber hun, at kommuner, regioner, fagforeninger samt store bruger- og interesseorganisationer vil føle ejerskab til de nye mål og være med til at sikre, at de når helt ud til det yderste led i velfærdens frontlinje. Formår hun ikke at få parterne til at føle ejerskab, vil målene hurtigt blive glemt igen og i stedet stå tilbage som endnu et ambitiøst, men kuldsejlet forsøg på at reformere den offentlige sektor. 

Forrige artikel Nu kommer den mægtige vind fra øst Nu kommer den mægtige vind fra øst Næste artikel Det er tid til Rigsfællesskabet 2.0 Det er tid til Rigsfællesskabet 2.0

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Stor kortlægning: 84 kommuner har egne klimaplaner

Danmarks 98 kommuner er klimakampens frontkæmpere. Men koordineringen af indsatsen er så dårlig, at det spænder ben for de klimaresultater, som befolkningen og virksomhederne forventer. Hvis staten stiller krav om fælles mål, skal der også følge penge med, siger kommunerne.  

Klimakampen er glokal

Klimakampen er glokal

Det er afgørende valg, der i disse år bliver truffet på både lokalt, nationalt og globalt niveau i forhold til klimaudfordringerne. Derfor er det afgørende at skabe bedre netværk og samarbejde mellem de forskellige niveauer.

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Harvardprofessor: Vi kan tæmme overvågningskapitalismen

Med begrebet ”overvågningskapitalisme” har den amerikanske økonomiprofessor Shoshana Zuboff sat fokus på spillereglerne i den nye digitale økonomi. Her handler det ikke længere kun om at analysere og forudsige din adfærd, men også om at styre den. Vi kan dog ændre på spillereglerne, hvis vi vil, fastslår hun. Det har vi gjort før.

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Mette Frederiksen vil samle magten i Statsministeriet

Dansk politiks nye superduo hedder Mette og Martin. Mette Frederiksen og Martin Rossen. De samler en meget stor del af magten i Statsministeriet. Det får især konsekvenser for Finansministeriet. De aktuelle regeringsforhandlinger har givet en forsmag på, hvad der venter.

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Mette Frederiksens rød-grønne vision for Finansministeriet

Finansministeriet får et helt sæt af nye opgaver, hvis Mette Frederiksen bliver statsminister. Fokus i reformer flytter fra arbejdsudbud til kompetencer. Budgetloven i sin nuværende form kan stå for fald. Nye grønne regnemetoder skal holde øje med både klima og ulighed. Og så venter en 2030-plan.

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Samskabelse for alle: Hvad du bør vide, før du går i gang

Co-creation er en samskabelsesmetode, som typisk bruges til at skabe større grundlæggende forandringer. Men metoden kan også med fordel anvendes på projekter af mindre skala. Mandag Morgen giver dig her en introduktion til metoden – med kemotasken som det gode og konkrete eksempel.

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Hvad sker der, når Facebook også får magten over pengene?

Facebooks planer om at starte sin egen valuta kan være starten på kryptovalutaernes æra. Endnu ved ingen, hvordan den nye møntfod skal reguleres, eller hvordan Facebook præcist har tænkt sig at linke den til nationalbankernes valutaer og andre faste aktiver. 

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.