Den ansvarsfulde iværksætter
Enhver form for iværksætteri rummer kimen til et opgør med det bestående. Her er fire iværksætterarketyper og de forskellige opgaver, som de bruger deres innovative energi på
Hvad betyder innovation for iværksættere, som er i gang med at vækste, lang tid efter, at startskuddet for virksomheden har lydt? Alle aviser, både online og offline, har de seneste par uger haft en historie om den IP-retssag, som Apple vandt over Samsung, samt masser af artikler, som analyserede implikationerne. Det store spørgsmål, som lurer rundt om hjørnet for disse computervirksomheder, er, om de har evnen til at innovere og gøre det på ansvarsfuld vis, mens de overholder patentreglerne.
I USA regnes iværksætteri som en måde, hvorpå man kan hæve sig over alle de andre – hvis man altså får succes. Alle virksomhederne (undtagen en), som blev nævnt i overskrifterne i sidste uge, har for eksempel base i USA og er opstået ud fra successtrukturen i vores samfund. Men det stopper ikke her.
Ethvert samfund, som i nogen grad udvikler sig for hver generation, er påvirket af et langsommere udviklingsmønster – nemlig kulturen – selv om kulturer bliver mere og mere ens.
Hvad, der ofte er sværere at flytte på, er paradigmerne og den politiske struktur, som hårdnakket holder samfunds- og kulturforhold på sin plads. Rammerne omkring institutioner og reglementer kan være med til at bevare forældede og skadelige overbevisninger, selv når al fornuft taler mod det.
Der skulle årtiers kamp og lovændringer til, før kvinder og minoriteter fik stemmeret. Kastesystemet i Indien er stadig en del af skolesystemet, hvilket sikrer slaveri i de næste mange generationer. Slaveri, som er forbudt i vestlige forfatninger, er en realitet rundt om i verden på grund af handelsnormer og love.
Iværksætteriets store løfte
Jeg tror, at iværksætteri og innovation lige nu bliver set som mindre, end de er. Der er iværksættere, som bevidst eller ubevidst går op imod fortidens industrier, samfund, kulturer og paradigmer. De er sjældne, men de findes. Min seneste bog, ’The Responsible Entrepreneur’, som udkom i foråret 2013, handler om denne race af iværksættere – entreprenøren.
Jeg refererer nogle gange til dem som iværksætterne med de store løfter, fordi de vil forandre verden, men ikke bare for at innovere deres egen forretning. De er heller ikke begrænsede til ét ansvarsområde.
I de fire årtier, hvor jeg har støttet innovation og iværksætteri, er jeg stødt på fire iværksætterarketyper og de forskellige opgaver, som de bruger deres innovative energi på. Her er en sammenfatning:
1. Frihedsiværksætteren
Den første er frihedsiværksætteren, som går i krig med en industri i udvikling. Selv om de alle er drevet af illusionen om perfektion, begår de altid fejl. Det handler om innovation, ikke forudsigelighed. Steve Jobs brugte ofte denne ideologi og ændrede en hel industri. Han kunne have nået endnu længere med yderligere udvikling af sin egen evne til refleksion.
2. Den sociale iværksætter
Den anden arketype er den sociale iværksætter. For denne arketype drejer det sig om samvittighed, som de strør om sig med store håndbevægelser og gennemsigtighed. Richard Branson bliver tit set som denne type, selv om han og de andre ikoner, som er nævnt her, er bundet af nogle af arketyperne.
Branson har forsøgt at ændre sociale normer, som har været fasttømrede i århundreder, specielt dem som drejer sig om, hvem der har ret til at lykkes og bidrage til samfundet. Det har han gjort direkte gennem sine Virgin-virksomheder. Han taler også passioneret og illustrerer behovet for at ændre de sociale normer i sin selvbiografi.
3. Iværksætteren der jager helhed
Den tredje arketype er den gensidige iværksætter. Denne arketype passer til dem, som ser verden som et sted, der har brug for at få skabt balance, så alt og alle trives. Jeg kalder det ’jagten efter helhed’.
Oprah Winfrey indså, at det er hendes kald at stræbe efter, at ’alle skal trives’, efter hun fik succes på filmlærredet (Oscar-nominering i 1986 for rollen som Sophia i filmen ’Farven Lilla’) og på tv (da hun købte rettighederne til sit anmelderroste tv-show). Hvad hun siden har gjort, med fejl hen ad vejen, er at ændre vores opfattelse af, hvordan verden fungerer. Hendes største ønske er at få alle folk til at indse, at de ikke er ofre for forholdene omkring dem, men at de kan få succes på deres egne præmisser. Og så forsøger hun at pege dem ud, som vil blokere for denne transformation. Hun bruger uddannelse som et instrument til at få verden til at indse den skade, som trossystemer forårsager på folk og nationer.
4. Den fornyende iværksætter
Den fjerde arketype er den fornyende iværksætter. De prøver at skabe de forandringer, som er nødvendige for at lede nationers regeringer og lovgivende magter hen imod en mere bæredygtig og transformerende vej. De går i krig med regler og lovgivningens infrastruktur, som fastholder os i vores nuværende verdenssyn.
Google-medstifter Larry Page er en meget stille fornyende iværksætter. Han har prøvet at ændre, hvordan vi bevilger adgang til de offentlige tv-netværk igennem FCC (Federal Communications Commission, der varetager og regulerer fordelingen af radio- og tv-frekvenser, red.). F.eks. ved at ændre på, hvordan ejerskabet af et foretagende fordeles gennem en offentlig udstedelse af aktier frem for at begrænse aktierne til store banker og firmaer, som kommer ind tidligt og blokerer for de små spillere.
Nu stiller Google åbent spørgsmålstegn ved, hvorvidt patentloven er forældet. Selv om det ikke altid er lige synligt for offentligheden, så bruger Larry Page Googles politiske indflydelse og position til at skabe vækst ved at ændre de strukturer, der forhindrer det.
Alle disse iværksættere prøver at skabe store forandringer. Vi har brug for dem alle, fordi de er villige til at bruge deres virksomhed som et instrument til forandring.
Verdens førende iværksættere og ledere har ordet
Indlægget er fra ’Gurubogen’, der er redigeret af den danske serieiværksætter, foredragsholder og innovationsrådgiver Jonathan Løw. I bogen skriver 100 af verdens førende iværksættere og ledere jordnært og uhøjtideligt om innovation, iværksætteri og autentisk ledelse. ’Gurubogen’ udkommer den 15. november.