Den digitale revolution er et stort skridt tilbage – heldigvis!

Hvad skal vi gøre af al den fritid, som kunstig intelligens og automatisering skaffer os på halsen? Stenaldermennesket havde løsningen.

Vi tror, at det er fagre nye verden. Men måske er den disruptive digitalisering i virkeligheden et tilbagetog til et mere naturligt menneskeligt udgangspunkt? Måske skal vi til at dyrke bureaukratifri palæo-ledelse og undgå tyngende regelvælder på samme måde, som vi undgår fedende kulhydrater i moderne kostråd? Fremtiden kan i virkeligheden være et stort skridt tilbage til stenalderens egalitære modeller med bæredygtige livsformer, generøs ledelse og minimale arbejdstider.

I de kommende år skal vi omstille organisationer og arbejdsmarked til de nye digitale kår, hvor den accelererende udviklingshast kommer nedefra og stiller helt nye krav til vores arbejds- og samarbejdsmåder. Her afløses organisationer af organismer, kulturer afløser strukturer, og alt overflødigt flæsk i form af regelvælde, bureaukrati og mellemlederlag skæres væk til fordel for tilpasningsdygtighed og organisatorisk smidighed.

Hvor vi før var stabile pyramider af strukturerede hierarkier og forudsigelighed, skal vi være manøvreduelige stæreflokke, der griber næringen og mulighederne i farten, klarer udfordringer i fællesskab og navigerer i realtid efter værdier og intuition mere end kort og plan.

De nye vilkår på arbejdsmarkedet virker umulige for nogle og fremmedgørende for mange. Men i virkeligheden minder de meget om naturlige måder at organisere sig og arbejde på. Måder, som vi så praktiseret herhjemme i stenalderen, og som vi ser hos naturfolk verden over – fra vore egne grønlandske inuitter til Sibiriens jukagirer og sydafrikanske San-folk.

Når fremad er en tur tilbage

Vi fik begge åbenbaringen, da vi første gang mødtes – jeg selv, velbevandret digitaliseringsentusiast, og Rane Willerslev, professor i socialantropologi ved Aarhus Universitet og ekspert i naturfolk. Hvad jeg kunne fortælle om fremtidens organiseringsformer, kunne Willerslev fortælle om fortidens. Hvad vi er på vej imod, ligner til forveksling vilkår, vi kommer af. Det var, som om industrialiseringen pludselig blev reduceret til en parentes, nogle få procent af menneskets samlede tilværelse som art, tilbragt med at frembringe kunstige vilkår, og som en retræte til mere bæredygtige livsformer nu skal afbøde de negative konsekvenser af.

Jæger-samlere baserer sig ikke som agerbrugere på overskudsproduktion, men lever mere i symbiose med de givne omstændigheder. Når der er gunstige forhold for jagt, jager man. Ellers slapper man af. Faktisk har vi aldrig arbejdet mindre, end vi gjorde som jæger-samlere. Tilværelsen er nomadisk, man tilpasser sig de skiftende omgivelser og følger med mulighederne for føde, ly og riter. Lederskab er skiftende og følger ofte med evnen til generøsitet, så lederen er faktisk den fattigste og mest uselviske i sin gruppe.

Han eller hun tilgodeser først og fremmest sine medmenneskers velfærd. Overskud fordeles som rå deleøkonomi – ethvert overskydende gode er et fælles gode, og hvis man besidder mere, end man selv kan konsumere i øjeblikket, har andre ligefrem ret til at afkræve det af én. Reglerne er få og uskrevne, man lever efter kultur, ceremonier og ritualer, der alle er nøje afstemt en optimering af liv på de skiftende vilkår. Hos Australiens naturfolk synger man landskabet frem i orale traditioner, der leder til mad og viser vej, gennem utallige generationer, som en slags sociale medier for gode råd mellem freelancere, på tværs af tid.

Hierarkier hos jæger-samlere er formålsbestemte og kan suspenderes i jagtgruppen – Rane Willerslev kalder dem ”magiske cirkler” – hvor alle kan tale frit og konsekvensfrit og dermed lade vigtig viden tilgå alles bedste.

Den overordnede struktur er et system af distribuerede mikrosamfund, hvor man lever i små flokke, der spreder sig over et areal, som man lever af uden at tære uopretteligt på. Formålet er ikke at opbygge et overskud, men at dække basale behov, herunder sociale, og udnytte den store mængde fritid til kunst, dans og samvær.

Digitale nomader er fremtidens naturfolk

Hvis man læser crowdfunding-virksomheden Kickstarters grundlag, er det som at høre et naturfolk forklare sig med ny teknologi: Monokulturen afsværges, kunst og kreativitet besynges som et mål med tilværelsen i sig selv (og med milliardvirksomheden Kickstarter), og formlen går ud på at skabe muligheder for en distribueret grundstruktur af mikrosamfund, mikroselskaber, mikroprojekter, der kan bringes til live via digitale forbindelser til en bredere kreds af interessenter, de såkaldte backers.

Fællesskabet er organiseret om fælles mikrokulturer, der kan dyrkes digitalt på tværs af geografi eller ved at samles, også fysisk, og typisk i de kreative områder ved større byer som New Yorks Brooklyn eller Berlins Kreutzberg.

Selve organisationen Kickstarter drives med et minimum af medarbejdere, et minimum af bureaukrati og et maksimum af mulighedsudnyttelse og frihed og fritid for de ansatte, som til gengæld tjener langt under, hvad samme talentmasse kan rage til sig andre steder. Men agerbrugernes profitformål er bare ikke agendaen hos Kickstarters jæger-samlere. Selv investorkredsen har accepteret, at virksomheden ikke kommer på børsen eller til salg, og at en andel af overskuddet hvert år kanaliseres til sociale, samfundsunderstøttende formål.

Da Kickstarter lancerede sin nye bekendelse til mikro-filosofien på konferencen Web Summit i 2015, fik medstifter Yancey Strickler stående ovationer under parolen ”Fuck the monoculture”. Jeg var der. Hele det omfattende digitale aristokrati var der. Alle nutidsnomader omfavnede budskaberne om frihed, evig bevægelse, nysgerrighed, kreativitet og socialt ansvar.

Eksplosionen i antallet af freelancere siger det. Disruptionerne, der i disse år gennemryster samtlige brancher, viser det. De nye digitale, distribuerede grundstrukturer som PTP og open source muliggør det. Deleøkonomier og digitale platforme systematiserer det: at vi kan træde i karakter som et nyt naturfolk – som digitale nomader.

Hvis vi digitale disruptører erkender vores status som nyvundne naturfolk, kan vi også bedre inspireres af vores egen fortid til at se på løsninger til nutidens og fremtidens helt store udfordring: Hvad skal vi gøre af al den fritid, som kunstig intelligens og automatisering skaffer os på halsen?

Stenaldermennesket havde løsningen; det dasede med en østers i hånden, dyrkede socialt samvær eller lavede prydgenstande, kunst. Hele formålet med jægersamlerlivet var netop at kunne være mere menneske, mere mulighedsdrevet og mindre arbejdsenhed, hvorfor det også tog et par tusind år ekstra for agerbrugerne at trænge igennem med arbejdslivets sejr over driverlivet.

Måske robotterne kan hjælpe stenaldermåden tilbage – endda med forbedret forventet levealder – i form af mikroorganismer med effektive, distribuerede og kulturbaserede disruptionsformer, med generøse ledelsesmodeller, minimalt bureaukrati og hierarkifri ’magiske cirkler’ til gavn for mere effektive arbejdsliv, og i form af mere fokus på sociale lag, kunstneriske frembringelser og slet og ret daseri som et formål med tilværelsen.

Forrige artikel Hvor er sikkerhedsnettet for Dele-Ditte? Næste artikel Storfavoritten Macrons tre største udfordringer

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.