Den digitale revolution er et stort skridt tilbage – heldigvis!

Hvad skal vi gøre af al den fritid, som kunstig intelligens og automatisering skaffer os på halsen? Stenaldermennesket havde løsningen.

Vi tror, at det er fagre nye verden. Men måske er den disruptive digitalisering i virkeligheden et tilbagetog til et mere naturligt menneskeligt udgangspunkt? Måske skal vi til at dyrke bureaukratifri palæo-ledelse og undgå tyngende regelvælder på samme måde, som vi undgår fedende kulhydrater i moderne kostråd? Fremtiden kan i virkeligheden være et stort skridt tilbage til stenalderens egalitære modeller med bæredygtige livsformer, generøs ledelse og minimale arbejdstider.

I de kommende år skal vi omstille organisationer og arbejdsmarked til de nye digitale kår, hvor den accelererende udviklingshast kommer nedefra og stiller helt nye krav til vores arbejds- og samarbejdsmåder. Her afløses organisationer af organismer, kulturer afløser strukturer, og alt overflødigt flæsk i form af regelvælde, bureaukrati og mellemlederlag skæres væk til fordel for tilpasningsdygtighed og organisatorisk smidighed.

Hvor vi før var stabile pyramider af strukturerede hierarkier og forudsigelighed, skal vi være manøvreduelige stæreflokke, der griber næringen og mulighederne i farten, klarer udfordringer i fællesskab og navigerer i realtid efter værdier og intuition mere end kort og plan.

De nye vilkår på arbejdsmarkedet virker umulige for nogle og fremmedgørende for mange. Men i virkeligheden minder de meget om naturlige måder at organisere sig og arbejde på. Måder, som vi så praktiseret herhjemme i stenalderen, og som vi ser hos naturfolk verden over – fra vore egne grønlandske inuitter til Sibiriens jukagirer og sydafrikanske San-folk.

Når fremad er en tur tilbage

Vi fik begge åbenbaringen, da vi første gang mødtes – jeg selv, velbevandret digitaliseringsentusiast, og Rane Willerslev, professor i socialantropologi ved Aarhus Universitet og ekspert i naturfolk. Hvad jeg kunne fortælle om fremtidens organiseringsformer, kunne Willerslev fortælle om fortidens. Hvad vi er på vej imod, ligner til forveksling vilkår, vi kommer af. Det var, som om industrialiseringen pludselig blev reduceret til en parentes, nogle få procent af menneskets samlede tilværelse som art, tilbragt med at frembringe kunstige vilkår, og som en retræte til mere bæredygtige livsformer nu skal afbøde de negative konsekvenser af.

Jæger-samlere baserer sig ikke som agerbrugere på overskudsproduktion, men lever mere i symbiose med de givne omstændigheder. Når der er gunstige forhold for jagt, jager man. Ellers slapper man af. Faktisk har vi aldrig arbejdet mindre, end vi gjorde som jæger-samlere. Tilværelsen er nomadisk, man tilpasser sig de skiftende omgivelser og følger med mulighederne for føde, ly og riter. Lederskab er skiftende og følger ofte med evnen til generøsitet, så lederen er faktisk den fattigste og mest uselviske i sin gruppe.

Han eller hun tilgodeser først og fremmest sine medmenneskers velfærd. Overskud fordeles som rå deleøkonomi – ethvert overskydende gode er et fælles gode, og hvis man besidder mere, end man selv kan konsumere i øjeblikket, har andre ligefrem ret til at afkræve det af én. Reglerne er få og uskrevne, man lever efter kultur, ceremonier og ritualer, der alle er nøje afstemt en optimering af liv på de skiftende vilkår. Hos Australiens naturfolk synger man landskabet frem i orale traditioner, der leder til mad og viser vej, gennem utallige generationer, som en slags sociale medier for gode råd mellem freelancere, på tværs af tid.

Hierarkier hos jæger-samlere er formålsbestemte og kan suspenderes i jagtgruppen – Rane Willerslev kalder dem ”magiske cirkler” – hvor alle kan tale frit og konsekvensfrit og dermed lade vigtig viden tilgå alles bedste.

Den overordnede struktur er et system af distribuerede mikrosamfund, hvor man lever i små flokke, der spreder sig over et areal, som man lever af uden at tære uopretteligt på. Formålet er ikke at opbygge et overskud, men at dække basale behov, herunder sociale, og udnytte den store mængde fritid til kunst, dans og samvær.

Digitale nomader er fremtidens naturfolk

Hvis man læser crowdfunding-virksomheden Kickstarters grundlag, er det som at høre et naturfolk forklare sig med ny teknologi: Monokulturen afsværges, kunst og kreativitet besynges som et mål med tilværelsen i sig selv (og med milliardvirksomheden Kickstarter), og formlen går ud på at skabe muligheder for en distribueret grundstruktur af mikrosamfund, mikroselskaber, mikroprojekter, der kan bringes til live via digitale forbindelser til en bredere kreds af interessenter, de såkaldte backers.

Fællesskabet er organiseret om fælles mikrokulturer, der kan dyrkes digitalt på tværs af geografi eller ved at samles, også fysisk, og typisk i de kreative områder ved større byer som New Yorks Brooklyn eller Berlins Kreutzberg.

Selve organisationen Kickstarter drives med et minimum af medarbejdere, et minimum af bureaukrati og et maksimum af mulighedsudnyttelse og frihed og fritid for de ansatte, som til gengæld tjener langt under, hvad samme talentmasse kan rage til sig andre steder. Men agerbrugernes profitformål er bare ikke agendaen hos Kickstarters jæger-samlere. Selv investorkredsen har accepteret, at virksomheden ikke kommer på børsen eller til salg, og at en andel af overskuddet hvert år kanaliseres til sociale, samfundsunderstøttende formål.

Da Kickstarter lancerede sin nye bekendelse til mikro-filosofien på konferencen Web Summit i 2015, fik medstifter Yancey Strickler stående ovationer under parolen ”Fuck the monoculture”. Jeg var der. Hele det omfattende digitale aristokrati var der. Alle nutidsnomader omfavnede budskaberne om frihed, evig bevægelse, nysgerrighed, kreativitet og socialt ansvar.

Eksplosionen i antallet af freelancere siger det. Disruptionerne, der i disse år gennemryster samtlige brancher, viser det. De nye digitale, distribuerede grundstrukturer som PTP og open source muliggør det. Deleøkonomier og digitale platforme systematiserer det: at vi kan træde i karakter som et nyt naturfolk – som digitale nomader.

Hvis vi digitale disruptører erkender vores status som nyvundne naturfolk, kan vi også bedre inspireres af vores egen fortid til at se på løsninger til nutidens og fremtidens helt store udfordring: Hvad skal vi gøre af al den fritid, som kunstig intelligens og automatisering skaffer os på halsen?

Stenaldermennesket havde løsningen; det dasede med en østers i hånden, dyrkede socialt samvær eller lavede prydgenstande, kunst. Hele formålet med jægersamlerlivet var netop at kunne være mere menneske, mere mulighedsdrevet og mindre arbejdsenhed, hvorfor det også tog et par tusind år ekstra for agerbrugerne at trænge igennem med arbejdslivets sejr over driverlivet.

Måske robotterne kan hjælpe stenaldermåden tilbage – endda med forbedret forventet levealder – i form af mikroorganismer med effektive, distribuerede og kulturbaserede disruptionsformer, med generøse ledelsesmodeller, minimalt bureaukrati og hierarkifri ’magiske cirkler’ til gavn for mere effektive arbejdsliv, og i form af mere fokus på sociale lag, kunstneriske frembringelser og slet og ret daseri som et formål med tilværelsen.

Forrige artikel Hvor er sikkerhedsnettet for Dele-Ditte? Næste artikel Storfavoritten Macrons tre største udfordringer
Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark dumper i europæisk whistleblower-undersøgelse

Danmark skraber bunden, når det gælder beskyttelse af whistleblowere. Det viser en undersøgelse af whistleblowerlovgivningen i samtlige EU-lande, hvor Irland lægger sig i top. Europa-Parlamentet kræver minimumsregler.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

Udgivelsen af to nye bøger om hhv. Poul Schlüter og Lars Løkke Rasmussen er en god anledning til at sammenligne de ledelsesstile, som er og har været de to borgerlige statsministres personlige fingeraftryk på hver deres epoke.

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

KOMMENTAR: Partiernes størrelse er næsten uændret – men alligevel vil den logik, der har opdelt dansk politik i en blå og en rød blok, være kraftigt udfordret efter valget.

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2001 har udlændingepolitikken flyttet titusinder af stemmer fra rød til blå blok. I denne valgperiode er det lige omvendt. Nu flytter udlændingepolitikken stemmer fra blå til rød blok. Socialdemokratiet og Radikale trækker læsset. Det kan afgøre det kommende valg.