Den helt enkle tilgang til verdensmålene

KOMMENTAR: At drive virksomhed efter verdensmålene kræver nytænkning, men ikke revolutioner. Som leder kan du ty til nogle simple og ganske gammeldags greb, hvis du vil have tranformationen i gang. Her er et bud på en tretrinsraket mod verdensmålene.

Når jeg holder foredrag om verdensmålene, lyder et spørgsmål ofte: Hvordan foreslår du, at vi går i gang?

Der er selvfølgelig mange måder, og meget afhænger af den situation, som den enkelte virksomhed befinder sig i. Men jeg understreger, at det er nye tider; og jeg citerer undertiden en direktør fra én af landets største virksomheder, der i et foredrag for nylig flere gange brugte udtrykket: ”De tider er forbi, hvor ...”, og så oprullede han forskellige scenarier for, hvad der snart er forbi.

Jeg vil ikke true eller male fanden på væggen, men for at være ærlig: Jeg mener ikke, at man fornuftigt kan tale om disse emner uden at komme op på en klinge, der potentielt handler om store forandringer – om transformationer.

En seriøs samtale

Jeg besvarer undertiden det stillede spørgsmål ved at tage udgangspunkt i den gode gamle ledelsessætning: For at kunne lede noget skal man vide to ting. (1) Man skal vide, hvor man er. (2) Og man skal vide, hvor man vil hen. 

Og så citerer jeg en gang imellem én af de højest placerede danskere i amerikansk erhvervsliv, nemlig Marianne Kirkegaard, der er CEO for CSM Bakery Solutions og bestyrelsesmedlem i blandt andet Dansk Supermarked og AarhusKarlshamn for sætningen: ”Der er ingen vej uden om bæredygtighed”. Og bæredygtighed er efter min opfattelse i dag lig med FN’s 17 verdensmål.

Herefter foreslår jeg en tilgang, der i princippet indeholder tre faser.

Forud for arbejdet med disse faser er der selvfølgelig i virksomheden, kommunen, universitetet eller skolen nødt til at foregå seriøse drøftelser af selve verdensmålene, deres baggrund, indhold, udbredelse, muligheder. Det handler om drøftelser i bestyrelsen (hvis der er en bestyrelse), direktion, ledergruppe, chefgruppe, samarbejdsudvalg, tillidsmandsgruppe eller faggrupper.

Til syvende og sidst tager man stilling til, om man overhovedet vil arbejde med verdensmålene som en strategisk referenceramme. For dybest set handler det at arbejde med verdensmålene om organisationens identitet, mission, vision, strategi og samarbejde med interessenter.

De tre faser, jeg foreslår, er som følger:

1. Hvad er virksomhedens situation nu?

Med udgangspunkt i de 17 verdensmål tegner man et billede af, hvad status (baseline) i virksomheden eller kommunen er med hensyn til de 17 verdensmålsdimensioner: fattigdom, sundhed, uddannelse, ligestilling, bæredygtigt forbrug og produktion, anstændige job og økonomisk vækst, biodiversitet, vand, partnerskaber, innovation etc.

Afhængig af, hvilken virksomhed eller organisation der er tale om, vil nogle af målene forekomme fjerne og uvedkommende, og andre vil forekomme meget relevante og nærværende. Det er der ikke noget mærkeligt ved. Man skal hele tiden lade sig styre af den virkelighed, som den pågældende virksomhed, kommune, skole eller universitet  befinder sig i. Efterhånden som man arbejder med målene, vil man se, at de hænger sammen, og flere mål vil gradvist ses som relevante.

Undertiden vil det være hjælpsomt at inddrage de 169 delmål og de officielle FN-indikatorer som hjælp i arbejdet med at relatere virksomheden til de 17 overordnede dimensioner. Det handler for eksempel om virksomhedens affald, om indkøb, leverandører, transport, sundhedsforhold, virksomhedens bidrag til at beskæftige mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, ligestilling, uddannelse, forurening, biodiversitet, vand, energi, partnerskaber.

Man kan gøre det mere eller mindre detaljeret; det handler ikke om mange kommaer og detaljer; det handler om realiteter og overblik. Det handler om at finde ud af, hvor virksomheden er med hensyn til verdensmålene, hvor er virksomhedens svagheder og styrker i forhold til verdensmålene? Hvor er man gode, og hvor er der klare udfordringer? Hvordan ser branchen og andre virksomheder i branchen ud? Er der hjælp at hente i brancheforeningen, forskningsverdenen eller andre steder?

Man skal tegne klare, overskuelige og ærlige billeder. Dette er den første fase, og den er slet ikke uoverkommelig. Den vil give virksomheden, dens medarbejdere, ejere og ledelse en række gode, inspirerende og vigtige billeder og oplevelser.

Herefter kommer en fase, der er mere krævende:

2. Hvor er virksomheden om ti år?

2030 er afslutningen på den officielle verdensmålsperiode (2015-2030), og det mest oplagte er derfor at tage udgangspunkt i de næste ti år. At se på, hvorledes virksomheden vil gribe sin egen udvikling an i denne periode, og hvorledes virksomheden på den baggrund skal se ud i år 2030. Man kan kalde det en vision – et konkret, realistisk, ambitiøst billede af en virksomheds fremtidige situation.

Det medfører en række eksistentielle spørgsmål:

  • Hvor vil man hen?
  • Vil man arbejde med verdensmålenes tænkning, dagsorden og terminologi?
  • Vil man gå dybt ind i drøftelser af virksomhedens fremtidige identitet, placering i samfundet, forhold til naturen etc.?
  • Hvorledes vil man opfange og fortolke fremtidens behov og ønsker?
  • I hvilket omfang, på hvilke måder og i hvilket tempo vil man forsøge at leve op til verdensmålenes formuleringer, ønsker og krav?
  • Er man klædt på til selv at udføre dette arbejde, planlægge og gennemføre det arbejde, der kræves, eller er man nødt til at få hjælp og inspiration udefra?

Man skal ikke gå i gang, hvis man ikke vil gå ind i en sådan proces, og hvis man ikke vil noget nyt. Man skal ikke gå i gang, hvis man tror og holder fast i, at det kun drejer sig om justeringer og korrektioner på en i forvejen fastlagt kurs og strategi.

Omvendt mener jeg ikke, at man nødvendigvis i første omgang skal gennemføre en meget omfattende og detaljeret proces. Man kan gøre arbejdet i flere omgange. Man kan begynde nu og om ét eller to år grave nogle yderligere spadestik ned. Det afgørende er, at man har et klart blik for, at det ikke handler om business as usual.

Jeg taler ikke om en revolution; jeg taler ikke om, at alt skal vendes på hovedet, men jeg taler om, at en komfortabel videreførelse af gamle strategier og handlemønstre ikke er særlig sandsynlig. 

Denne fremgangsmåde kræver, at man jævnligt tager disse spørgsmål, billeder og formuleringer op til revision og fornyede drøftelser; det kunne for eksempel være hvert andet år – afhængig af branche, omgivelsesvilkår og hastigheden på den teknologiske og politiske udvikling. 

3. Hvilke planer og initiativer kræves?

Med udgangspunkt i denne status (baseline) og den udarbejdede vision undersøger man herefter, hvilke ændringer og initiativer disse to tilstandsbeskrivelser peger på. Hvilke krav om initiativer gror der ud af de afstande, der er mellem den nuværende tilstand og den ønskede tilstand om ti år?

Det handler om alt lige fra investeringer, strukturelle ændringer, politikændringer, krav om ansættelse af mennesker med nye kompetencer, ændringer i leverandør- og kundeprofiler, nye investorer og samarbejdspartnere, nye partnerskaber og alliancer etc.

Man slutter med andre ord med en liste over tiltag, aktiviteter, ændringer etc., der skal gennemføres i virksomheden. Man laver strategier og planer, man involverer og delegerer. Og man sætter det i gang.

En klassisk tilgang

Ovenstående er ikke raketvidenskab. Som metode er dette at betragte som ganske simpel og gammeldags ledelsestænkning.

Men det er min vurdering og erfaring, at fremgangsmåden er praktisk brugbar og intuitiv let at gå til. Man skal spise brød til, men man kommer ikke udenom, at dette handler om nytænkning. Ikke at alt er nyt, men noget vil være nyt. Og noget af dette nye vil være afgørende og vigtigt for virksomheden.

Det væsentlige er, at man ikke ser verdensmålene som et problem og en byrde, men som en mulighed og en invitation fra samfundet til at gøre sig disse overvejelser.

Det er svært, for ikke at sige umuligt, at se en vej uden om bæredygtighed. Derfor skal man betragte verdensmålene som en mulighed for at bevæge sig ind i en ny verden med nye syn på ressourcer, kunder, leverandører, investorer, samarbejdspartnere, medarbejdere, virksomhedsstruktur, kultur, værdier etc.

Det er ikke en revolution, men det er nogle meget kraftige strategiske skridt.



Steen Hildebrandt

Professor i organisations- og ledelsesteori på Aarhus Universitet og adjungeret professor ved CBS og Aalborg Universitet. Har skrevet og bidraget til flere hundrede bøger om organisation, ledelse og samfundsforhold.

LÆS MERE
Forrige artikel Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform Næste artikel Bred forankring er bedre end forhastet klimahandling Bred forankring er bedre end forhastet klimahandling

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Svære udfordringer venter Mette Frederiksen efter coronakrisen

Socialdemokratiet tordner frem i meningsmålingerne midt i en af Danmarks største sundheds- og økonomikriser i nyere tid. Men forude venter en stribe svære udfordringer og udskudte reformer, som kan vende optur til nedtur for statsminister Mette Frederiksen.

Sundhedsfaglighed på prøve

Sundhedsfaglighed på prøve

KOMMENTAR: Gennem hele coronakrisen har vi klynget os til troen på sundhedsfagligheden og suget hver en ny melding til os. Men er de sundhedsfaglige modeller rent faktisk for politisk og økonomisk skrøbelige til den tillid? Og forsvandt der alt for mange forbehold undervejs?

Fælles gods eller evig kamp

Fælles gods eller evig kamp

Når samfundet atter er åbnet op, vil vi blive konfronteret med spørgsmålet, om vi i Danmark også kan stå sammen, når det gælder andre vigtige udfordringer. Eller om vi hurtigt vil falde tilbage i nådesløs kamp for særinteresser.