Den helt enkle tilgang til verdensmålene

KOMMENTAR: At drive virksomhed efter verdensmålene kræver nytænkning, men ikke revolutioner. Som leder kan du ty til nogle simple og ganske gammeldags greb, hvis du vil have tranformationen i gang. Her er et bud på en tretrinsraket mod verdensmålene.

Når jeg holder foredrag om verdensmålene, lyder et spørgsmål ofte: Hvordan foreslår du, at vi går i gang?

Der er selvfølgelig mange måder, og meget afhænger af den situation, som den enkelte virksomhed befinder sig i. Men jeg understreger, at det er nye tider; og jeg citerer undertiden en direktør fra én af landets største virksomheder, der i et foredrag for nylig flere gange brugte udtrykket: ”De tider er forbi, hvor ...”, og så oprullede han forskellige scenarier for, hvad der snart er forbi.

Jeg vil ikke true eller male fanden på væggen, men for at være ærlig: Jeg mener ikke, at man fornuftigt kan tale om disse emner uden at komme op på en klinge, der potentielt handler om store forandringer – om transformationer.

En seriøs samtale

Jeg besvarer undertiden det stillede spørgsmål ved at tage udgangspunkt i den gode gamle ledelsessætning: For at kunne lede noget skal man vide to ting. (1) Man skal vide, hvor man er. (2) Og man skal vide, hvor man vil hen. 

Og så citerer jeg en gang imellem én af de højest placerede danskere i amerikansk erhvervsliv, nemlig Marianne Kirkegaard, der er CEO for CSM Bakery Solutions og bestyrelsesmedlem i blandt andet Dansk Supermarked og AarhusKarlshamn for sætningen: ”Der er ingen vej uden om bæredygtighed”. Og bæredygtighed er efter min opfattelse i dag lig med FN’s 17 verdensmål.

Herefter foreslår jeg en tilgang, der i princippet indeholder tre faser.

Forud for arbejdet med disse faser er der selvfølgelig i virksomheden, kommunen, universitetet eller skolen nødt til at foregå seriøse drøftelser af selve verdensmålene, deres baggrund, indhold, udbredelse, muligheder. Det handler om drøftelser i bestyrelsen (hvis der er en bestyrelse), direktion, ledergruppe, chefgruppe, samarbejdsudvalg, tillidsmandsgruppe eller faggrupper.

Til syvende og sidst tager man stilling til, om man overhovedet vil arbejde med verdensmålene som en strategisk referenceramme. For dybest set handler det at arbejde med verdensmålene om organisationens identitet, mission, vision, strategi og samarbejde med interessenter.

De tre faser, jeg foreslår, er som følger:

1. Hvad er virksomhedens situation nu?

Med udgangspunkt i de 17 verdensmål tegner man et billede af, hvad status (baseline) i virksomheden eller kommunen er med hensyn til de 17 verdensmålsdimensioner: fattigdom, sundhed, uddannelse, ligestilling, bæredygtigt forbrug og produktion, anstændige job og økonomisk vækst, biodiversitet, vand, partnerskaber, innovation etc.

Afhængig af, hvilken virksomhed eller organisation der er tale om, vil nogle af målene forekomme fjerne og uvedkommende, og andre vil forekomme meget relevante og nærværende. Det er der ikke noget mærkeligt ved. Man skal hele tiden lade sig styre af den virkelighed, som den pågældende virksomhed, kommune, skole eller universitet  befinder sig i. Efterhånden som man arbejder med målene, vil man se, at de hænger sammen, og flere mål vil gradvist ses som relevante.

Undertiden vil det være hjælpsomt at inddrage de 169 delmål og de officielle FN-indikatorer som hjælp i arbejdet med at relatere virksomheden til de 17 overordnede dimensioner. Det handler for eksempel om virksomhedens affald, om indkøb, leverandører, transport, sundhedsforhold, virksomhedens bidrag til at beskæftige mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, ligestilling, uddannelse, forurening, biodiversitet, vand, energi, partnerskaber.

Man kan gøre det mere eller mindre detaljeret; det handler ikke om mange kommaer og detaljer; det handler om realiteter og overblik. Det handler om at finde ud af, hvor virksomheden er med hensyn til verdensmålene, hvor er virksomhedens svagheder og styrker i forhold til verdensmålene? Hvor er man gode, og hvor er der klare udfordringer? Hvordan ser branchen og andre virksomheder i branchen ud? Er der hjælp at hente i brancheforeningen, forskningsverdenen eller andre steder?

Man skal tegne klare, overskuelige og ærlige billeder. Dette er den første fase, og den er slet ikke uoverkommelig. Den vil give virksomheden, dens medarbejdere, ejere og ledelse en række gode, inspirerende og vigtige billeder og oplevelser.

Herefter kommer en fase, der er mere krævende:

2. Hvor er virksomheden om ti år?

2030 er afslutningen på den officielle verdensmålsperiode (2015-2030), og det mest oplagte er derfor at tage udgangspunkt i de næste ti år. At se på, hvorledes virksomheden vil gribe sin egen udvikling an i denne periode, og hvorledes virksomheden på den baggrund skal se ud i år 2030. Man kan kalde det en vision – et konkret, realistisk, ambitiøst billede af en virksomheds fremtidige situation.

Det medfører en række eksistentielle spørgsmål:

  • Hvor vil man hen?
  • Vil man arbejde med verdensmålenes tænkning, dagsorden og terminologi?
  • Vil man gå dybt ind i drøftelser af virksomhedens fremtidige identitet, placering i samfundet, forhold til naturen etc.?
  • Hvorledes vil man opfange og fortolke fremtidens behov og ønsker?
  • I hvilket omfang, på hvilke måder og i hvilket tempo vil man forsøge at leve op til verdensmålenes formuleringer, ønsker og krav?
  • Er man klædt på til selv at udføre dette arbejde, planlægge og gennemføre det arbejde, der kræves, eller er man nødt til at få hjælp og inspiration udefra?

Man skal ikke gå i gang, hvis man ikke vil gå ind i en sådan proces, og hvis man ikke vil noget nyt. Man skal ikke gå i gang, hvis man tror og holder fast i, at det kun drejer sig om justeringer og korrektioner på en i forvejen fastlagt kurs og strategi.

Omvendt mener jeg ikke, at man nødvendigvis i første omgang skal gennemføre en meget omfattende og detaljeret proces. Man kan gøre arbejdet i flere omgange. Man kan begynde nu og om ét eller to år grave nogle yderligere spadestik ned. Det afgørende er, at man har et klart blik for, at det ikke handler om business as usual.

Jeg taler ikke om en revolution; jeg taler ikke om, at alt skal vendes på hovedet, men jeg taler om, at en komfortabel videreførelse af gamle strategier og handlemønstre ikke er særlig sandsynlig. 

Denne fremgangsmåde kræver, at man jævnligt tager disse spørgsmål, billeder og formuleringer op til revision og fornyede drøftelser; det kunne for eksempel være hvert andet år – afhængig af branche, omgivelsesvilkår og hastigheden på den teknologiske og politiske udvikling. 

3. Hvilke planer og initiativer kræves?

Med udgangspunkt i denne status (baseline) og den udarbejdede vision undersøger man herefter, hvilke ændringer og initiativer disse to tilstandsbeskrivelser peger på. Hvilke krav om initiativer gror der ud af de afstande, der er mellem den nuværende tilstand og den ønskede tilstand om ti år?

Det handler om alt lige fra investeringer, strukturelle ændringer, politikændringer, krav om ansættelse af mennesker med nye kompetencer, ændringer i leverandør- og kundeprofiler, nye investorer og samarbejdspartnere, nye partnerskaber og alliancer etc.

Man slutter med andre ord med en liste over tiltag, aktiviteter, ændringer etc., der skal gennemføres i virksomheden. Man laver strategier og planer, man involverer og delegerer. Og man sætter det i gang.

En klassisk tilgang

Ovenstående er ikke raketvidenskab. Som metode er dette at betragte som ganske simpel og gammeldags ledelsestænkning.

Men det er min vurdering og erfaring, at fremgangsmåden er praktisk brugbar og intuitiv let at gå til. Man skal spise brød til, men man kommer ikke udenom, at dette handler om nytænkning. Ikke at alt er nyt, men noget vil være nyt. Og noget af dette nye vil være afgørende og vigtigt for virksomheden.

Det væsentlige er, at man ikke ser verdensmålene som et problem og en byrde, men som en mulighed og en invitation fra samfundet til at gøre sig disse overvejelser.

Det er svært, for ikke at sige umuligt, at se en vej uden om bæredygtighed. Derfor skal man betragte verdensmålene som en mulighed for at bevæge sig ind i en ny verden med nye syn på ressourcer, kunder, leverandører, investorer, samarbejdspartnere, medarbejdere, virksomhedsstruktur, kultur, værdier etc.

Det er ikke en revolution, men det er nogle meget kraftige strategiske skridt.



Steen Hildebrandt

Professor i organisations- og ledelsesteori på Aarhus Universitet og adjungeret professor ved CBS og Aalborg Universitet. Har skrevet og bidraget til flere hundrede bøger om organisation, ledelse og samfundsforhold.

LÆS MERE
Forrige artikel Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform Næste artikel Bred forankring er bedre end forhastet klimahandling Bred forankring er bedre end forhastet klimahandling

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

Kun politisk mod i coronaklassen kan forhindre grønvask

ANALYSE: En af de vigtigste lektioner fra coronakrisen er, at politikerne kan utrolig meget, når de virkelig skal. Når den store genopretning begynder, står de europæiske regeringer med en historisk mulighed og et helt nyt værktøj til at stimulere grønne investeringer. Men den bedste vej er den sværeste. 

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Med EU's nye grønne stempel kan selv fossil gas kaldes en bæredygtig investering

Gennem to år har EU arbejdet på et nyt redskab, der skal give investorer en større sikkerhed for, at det, der sælges som bæredygtige investeringer, rent faktisk gavner miljø og klima. Men den grønne taksonomi, der skulle modvirke greenwashing, kan ligne grøn elastik i metermål. Det kan få enorme konsekvenser for effekten af kommende grønne investeringer. 

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Fra pandadiplomati til mundbinddiplomati

Ikke kun vores hverdag bliver anderledes efter coronakrisen. Det gør også vores tillid til, om EU kan beskytte vores samfund, og hvem der mon kommer og hjælper, når nøden er størst – USA eller Kina?

18 måneders maratonkamp mod corona venter

18 måneders maratonkamp mod corona venter

Nye bølger af smittespredning kan følge, hvis regeringen lemper restriktioner for hurtigt og for meget. Forskergruppe på Statens Serum Institut, DTU og RUC arbejder lige nu på modeller, der kan vise, hvor regeringen kan lempe restriktionerne først. Højt smitteberedskab frem til fremkomst af vaccine kan mindske danskernes tillid til hinanden.

Kina løsner forsigtigt på grebet

Kina løsner forsigtigt på grebet

Efter et par måneders storstilet, konsekvent og til tider hårdhændet indsats for at bremse coronaepidemien er de kinesiske myndigheder nu begyndt at løsne lidt på grebet. Men hvor meget tør man slække på kontrollen? Og bliver hverdagen nogensinde den samme igen? De dilemmaer, man nu ser i Kina, vil vi formentlig også se i Danmark, når epidemien har toppet.

Corona-innovation med speederen i bund

Corona-innovation med speederen i bund

ANALYSE: Siden coronakrisen ramte Danmark, er en lang række digitale initiativer til at finde løsninger dukket op. De mange websites og arbejdsgrupper, der samler eksperter inden for sundhed, læring og it, har det tilfælles, at de arbejder med den tilgang til innovation, vi kender fra startupmiljøet: lynhurtigt, selvorganiserede og i tæt samspil med brugerne.

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittedetektiver i Singapore dæmper spredning af corona

Smittetallet i Danmark er nu fire gange højere end i Singapore. I den asiatiske bystat sporer detektiver smittekæder og offentliggør resultaterne. Det udfordrer den enkeltes ret til privatliv, men har sikret singaporeanerne større frihed til at leve et mere normalt hverdagsliv

Distanceledelse for begyndere

Distanceledelse for begyndere

At lede på distancen handler om meget mere end at udstikke ordrer på jævnlige videokonferencer. Uden det fysiske nærvær transformeres lederrollen, og der er behov for mindst lige så meget fokus på justering af filosofien som på det tekniske, understreger digital konsulent. 

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronavirussen rammer luftfartens klimaplaner

Coronakrisen rammer luftfartens økonomi med voldsom kraft. Klimaplaner er blevet udskudt – men indtil videre ikke smidt i vasken. Branchens klimainitiativer afhænger nu af hjælp fra staten, der i forvejen har spændt et milliarddyrt sikkerhedsnet ud under hele samfundet. 

Det er nu du skal vise lederskab

Det er nu du skal vise lederskab

Coronakrisen har på rekordtid sat Danmark og samtlige virksomheder og organisationer i landet i undtagelsestilstand. Der er akut behov for lederskab på alle niveauer. Mandag Morgen har talt med en række ledelseseksperter om, hvilken type kriseledelse situationen kalder på.

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Den politiske kriseledelse nyfortolkes dag for dag

Der bliver skrevet politisk historie i disse uger, hvor statsledere kloden over udvikler nye former for kriseledelse. Tre ting er dog stadig afgørende, når politikere skal lede et land gennem en krise: lederens integritet, beslutningsevne og kommunikative evner. Alle de tre ingredienser indgår i statsledernes vidt forskellige strategier, uanset om det er Mette Frederiksens inkluderende statsmandsskab eller den franske krigsretorik med Macron som ene general bag skrivebordet.

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

Hvad coronakrisen kan lære os om ledelse – og om demokratiet

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

Eksperter:  Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Eksperter: Drop målet om balance på de offentlige budgetter

Regeringens nødpakker under coronakrisen påvirker ikke det økonomiske råderum nævneværdigt, hvis krisen er midlertidig. Det viser en beregning, som Cepos har foretaget for Mandag Morgen. Alligevel opfordrer både Cepos og andre økonomiske eksperter regeringen til at budgettere med et minus frem mod 2030. Det vil give regeringen 12 mia. kroner ekstra til omstillingen af velfærden og økonomien.  

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Om aggression og omsorg i kriseledelse

Kriser kalder på klare svar. Det kan være skræmmende at være den, der skal give dem. Ikke alene på grund af situationens kaos og angsten i omgivelserne. Men også fordi den aggressivitet, der kaldes på, vækker dit ubehag. Paradoksalt nok kan netop dette ubehag føre til, at den aggressive lederrolle overspilles.

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Nyt job: Susanne Mørch skal fortsætte Tivolis store vækst

Susanne Mørch overtager direktørposten i Tivoli, når den mangeårige direktør Lars Liebst træder tilbage. Mørch overtager landets mest succesfulde attraktion, men udfordringen bliver at vedholde væksten, samtidig med at coronavirussen kan få store konsekvenser for forlystelsesparken den kommende tid.

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

Coronavirus tester vores immunitet over for falske nyheder

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronavirussens dominoeffekter ryster de globale forsyningskæder

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Apple satsede alt på Kina – og så kom corona

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Set, læst og hørt: Kristian Wendelboe

Kristian Wendelboe har givet sig hen til Det Ny Teaters opsætning af vampyrmusical og anbefaler en fransk roman, hvis indhold han ikke tør citere fra.

Her logger du på generalforsamlingen

Her logger du på generalforsamlingen

De seneste ugers udbrud af covid-19 har tvunget dansk erhvervsliv til at tænke i nye baner, når eksempelvis planlagte generalforsamlinger og møder skal afholdes. Men hvilke udfordringer giver det, at aktionærer og parter ikke kan mødes og se hinanden i øjnene, når kritiske beslutninger skal drøftes? Og hvilke digitale redskaber vil de blive så glade for undervejs, at de slet ikke vil af med dem igen?

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Regeringen skal skabe en optimistisk ængstelse

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

Frederiksens politiske projekt skal omskrives

KOMMENTAR: Coronavirussen vælter Mette Frederiksens strategiske plan. Hun ville netop ikke være krisestyrmand og hoppe fra tue til tue. Det er præcis, hvad hun må gøre nu.

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

Et ubehageligt skub i den rigtige retning

TECHTENDENSER: Coronaepidemien skubber på mange måder verden i retninger, som alligevel var nødvendige i forhold til helt andre problemer, først og fremmest klimakrisen. Teknologien har gjort det muligt at producere, arbejde, studere og samarbejde uden at sende mennesker og varer rundt i hele verden. Men først nu bliver vi tvunget til at udnytte muligheden for at leve og arbejde anderledes.

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Vejen til den store reform af sundhedsvæsenet

Alle vil flytte behandlinger fra sygehuse til kommuner og praktiserende læger, og alle vil sætte patienten i centrum. Men ingen har svarene på, hvordan det skal ske, og hvordan det hænger sammen økonomisk. En stribe aktører opfordrer nu sundhedsminister Magnus Heunicke til at gå målrettet ind i forberedelserne af en ny reform af sundhedsvæsenet.

Ny hovedrolle til familielægen

Ny hovedrolle til familielægen

300.000 danskere vil om få år ikke have deres egen faste læge, hvis udviklingen fortsætter som hidtil. Reformen skal styrke den almene praksis, så den praktiserende læge reelt bliver patienternes tovholder.

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Nationale penge skal sikre nærhed i sundhed

Over hele landet aftaler regioner og kommuner nu, hvad det skal koste, når en behandling flytter fra sygehuset og hjem til patienten. Aftalerne er forskellige fra region til region og tilbyder ikke samme kvalitet i behandlingen. Ekspert efterlyser national, økonomisk model.

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

22 sundhedsklynger skal hjælpe patienter fra sygehus til kommuner

Sygehuse, kommuner og praktiserende læger skal samarbejde mere om patienterne. De har i ti år mødtes i 22 sundhedsklynger, der erbygget op omkring akutsygehuse i hele landet. Ingen har evalueret klyngernes arbejde. Alligevel kan de få en nøglerolle i en kommende reform.

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Forebyggelse skal give danskerne flere gode leveår

Danskerne bliver så syge, at sundhedsvæsenet har svært ved at følge med. Vi lever dobbelt så mange år med sygdom som vores naboer i Norge, og de lever længere end os. Nu efterlyser sundhedseksperter initiativer, som skal forebygge vores egne dårlige livsstilsvalg.

Sundhedshuse får nøglerolle

Sundhedshuse får nøglerolle

Flere læger til yderområder, synergi mellem sundhedsfaglige grupper og flere og bedre lokale behandlingstilbud. Det er nogle af de fordele, sundhedshuse kan føre med sig. Hvis det bliver grebet rigtigt an.

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Patienter kan mestre livet med nye fælles data

Borgere samler sundhedsdata ind i millionvis. De deler data med producenter som Apple, Google, Garmin og Samsung, men ikke med deres læge eller andre sundhedsprofessionelle. Ekspert efterlyser ny strategi for brug af patienters egne data til fremme af sundhed.

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Set, læst og hørt: Camilla Mordhorst

Camilla Mordhorst, direktør for Dansk Kulturinstitut, har set Oscarnomineret dokumentar om kultursammenstødet på en kinesiskejet fabrik i USA’s hjerteland og læst forrygende russisk litteratur om djævlens visit i Moskva.