Den helt enkle tilgang til verdensmålene

KOMMENTAR: At drive virksomhed efter verdensmålene kræver nytænkning, men ikke revolutioner. Som leder kan du ty til nogle simple og ganske gammeldags greb, hvis du vil have tranformationen i gang. Her er et bud på en tretrinsraket mod verdensmålene.

Når jeg holder foredrag om verdensmålene, lyder et spørgsmål ofte: Hvordan foreslår du, at vi går i gang?

Der er selvfølgelig mange måder, og meget afhænger af den situation, som den enkelte virksomhed befinder sig i. Men jeg understreger, at det er nye tider; og jeg citerer undertiden en direktør fra én af landets største virksomheder, der i et foredrag for nylig flere gange brugte udtrykket: ”De tider er forbi, hvor ...”, og så oprullede han forskellige scenarier for, hvad der snart er forbi.

Jeg vil ikke true eller male fanden på væggen, men for at være ærlig: Jeg mener ikke, at man fornuftigt kan tale om disse emner uden at komme op på en klinge, der potentielt handler om store forandringer – om transformationer.

En seriøs samtale

Jeg besvarer undertiden det stillede spørgsmål ved at tage udgangspunkt i den gode gamle ledelsessætning: For at kunne lede noget skal man vide to ting. (1) Man skal vide, hvor man er. (2) Og man skal vide, hvor man vil hen. 

Og så citerer jeg en gang imellem én af de højest placerede danskere i amerikansk erhvervsliv, nemlig Marianne Kirkegaard, der er CEO for CSM Bakery Solutions og bestyrelsesmedlem i blandt andet Dansk Supermarked og AarhusKarlshamn for sætningen: ”Der er ingen vej uden om bæredygtighed”. Og bæredygtighed er efter min opfattelse i dag lig med FN’s 17 verdensmål.

Herefter foreslår jeg en tilgang, der i princippet indeholder tre faser.

Forud for arbejdet med disse faser er der selvfølgelig i virksomheden, kommunen, universitetet eller skolen nødt til at foregå seriøse drøftelser af selve verdensmålene, deres baggrund, indhold, udbredelse, muligheder. Det handler om drøftelser i bestyrelsen (hvis der er en bestyrelse), direktion, ledergruppe, chefgruppe, samarbejdsudvalg, tillidsmandsgruppe eller faggrupper.

Til syvende og sidst tager man stilling til, om man overhovedet vil arbejde med verdensmålene som en strategisk referenceramme. For dybest set handler det at arbejde med verdensmålene om organisationens identitet, mission, vision, strategi og samarbejde med interessenter.

De tre faser, jeg foreslår, er som følger:

1. Hvad er virksomhedens situation nu?

Med udgangspunkt i de 17 verdensmål tegner man et billede af, hvad status (baseline) i virksomheden eller kommunen er med hensyn til de 17 verdensmålsdimensioner: fattigdom, sundhed, uddannelse, ligestilling, bæredygtigt forbrug og produktion, anstændige job og økonomisk vækst, biodiversitet, vand, partnerskaber, innovation etc.

Afhængig af, hvilken virksomhed eller organisation der er tale om, vil nogle af målene forekomme fjerne og uvedkommende, og andre vil forekomme meget relevante og nærværende. Det er der ikke noget mærkeligt ved. Man skal hele tiden lade sig styre af den virkelighed, som den pågældende virksomhed, kommune, skole eller universitet  befinder sig i. Efterhånden som man arbejder med målene, vil man se, at de hænger sammen, og flere mål vil gradvist ses som relevante.

Undertiden vil det være hjælpsomt at inddrage de 169 delmål og de officielle FN-indikatorer som hjælp i arbejdet med at relatere virksomheden til de 17 overordnede dimensioner. Det handler for eksempel om virksomhedens affald, om indkøb, leverandører, transport, sundhedsforhold, virksomhedens bidrag til at beskæftige mennesker på kanten af arbejdsmarkedet, ligestilling, uddannelse, forurening, biodiversitet, vand, energi, partnerskaber.

Man kan gøre det mere eller mindre detaljeret; det handler ikke om mange kommaer og detaljer; det handler om realiteter og overblik. Det handler om at finde ud af, hvor virksomheden er med hensyn til verdensmålene, hvor er virksomhedens svagheder og styrker i forhold til verdensmålene? Hvor er man gode, og hvor er der klare udfordringer? Hvordan ser branchen og andre virksomheder i branchen ud? Er der hjælp at hente i brancheforeningen, forskningsverdenen eller andre steder?

Man skal tegne klare, overskuelige og ærlige billeder. Dette er den første fase, og den er slet ikke uoverkommelig. Den vil give virksomheden, dens medarbejdere, ejere og ledelse en række gode, inspirerende og vigtige billeder og oplevelser.

Herefter kommer en fase, der er mere krævende:

2. Hvor er virksomheden om ti år?

2030 er afslutningen på den officielle verdensmålsperiode (2015-2030), og det mest oplagte er derfor at tage udgangspunkt i de næste ti år. At se på, hvorledes virksomheden vil gribe sin egen udvikling an i denne periode, og hvorledes virksomheden på den baggrund skal se ud i år 2030. Man kan kalde det en vision – et konkret, realistisk, ambitiøst billede af en virksomheds fremtidige situation.

Det medfører en række eksistentielle spørgsmål:

  • Hvor vil man hen?
  • Vil man arbejde med verdensmålenes tænkning, dagsorden og terminologi?
  • Vil man gå dybt ind i drøftelser af virksomhedens fremtidige identitet, placering i samfundet, forhold til naturen etc.?
  • Hvorledes vil man opfange og fortolke fremtidens behov og ønsker?
  • I hvilket omfang, på hvilke måder og i hvilket tempo vil man forsøge at leve op til verdensmålenes formuleringer, ønsker og krav?
  • Er man klædt på til selv at udføre dette arbejde, planlægge og gennemføre det arbejde, der kræves, eller er man nødt til at få hjælp og inspiration udefra?

Man skal ikke gå i gang, hvis man ikke vil gå ind i en sådan proces, og hvis man ikke vil noget nyt. Man skal ikke gå i gang, hvis man tror og holder fast i, at det kun drejer sig om justeringer og korrektioner på en i forvejen fastlagt kurs og strategi.

Omvendt mener jeg ikke, at man nødvendigvis i første omgang skal gennemføre en meget omfattende og detaljeret proces. Man kan gøre arbejdet i flere omgange. Man kan begynde nu og om ét eller to år grave nogle yderligere spadestik ned. Det afgørende er, at man har et klart blik for, at det ikke handler om business as usual.

Jeg taler ikke om en revolution; jeg taler ikke om, at alt skal vendes på hovedet, men jeg taler om, at en komfortabel videreførelse af gamle strategier og handlemønstre ikke er særlig sandsynlig. 

Denne fremgangsmåde kræver, at man jævnligt tager disse spørgsmål, billeder og formuleringer op til revision og fornyede drøftelser; det kunne for eksempel være hvert andet år – afhængig af branche, omgivelsesvilkår og hastigheden på den teknologiske og politiske udvikling. 

3. Hvilke planer og initiativer kræves?

Med udgangspunkt i denne status (baseline) og den udarbejdede vision undersøger man herefter, hvilke ændringer og initiativer disse to tilstandsbeskrivelser peger på. Hvilke krav om initiativer gror der ud af de afstande, der er mellem den nuværende tilstand og den ønskede tilstand om ti år?

Det handler om alt lige fra investeringer, strukturelle ændringer, politikændringer, krav om ansættelse af mennesker med nye kompetencer, ændringer i leverandør- og kundeprofiler, nye investorer og samarbejdspartnere, nye partnerskaber og alliancer etc.

Man slutter med andre ord med en liste over tiltag, aktiviteter, ændringer etc., der skal gennemføres i virksomheden. Man laver strategier og planer, man involverer og delegerer. Og man sætter det i gang.

En klassisk tilgang

Ovenstående er ikke raketvidenskab. Som metode er dette at betragte som ganske simpel og gammeldags ledelsestænkning.

Men det er min vurdering og erfaring, at fremgangsmåden er praktisk brugbar og intuitiv let at gå til. Man skal spise brød til, men man kommer ikke udenom, at dette handler om nytænkning. Ikke at alt er nyt, men noget vil være nyt. Og noget af dette nye vil være afgørende og vigtigt for virksomheden.

Det væsentlige er, at man ikke ser verdensmålene som et problem og en byrde, men som en mulighed og en invitation fra samfundet til at gøre sig disse overvejelser.

Det er svært, for ikke at sige umuligt, at se en vej uden om bæredygtighed. Derfor skal man betragte verdensmålene som en mulighed for at bevæge sig ind i en ny verden med nye syn på ressourcer, kunder, leverandører, investorer, samarbejdspartnere, medarbejdere, virksomhedsstruktur, kultur, værdier etc.

Det er ikke en revolution, men det er nogle meget kraftige strategiske skridt.



Steen Hildebrandt

Professor i organisations- og ledelsesteori på Aarhus Universitet og adjungeret professor ved CBS og Aalborg Universitet. Har skrevet og bidraget til flere hundrede bøger om organisation, ledelse og samfundsforhold.

LÆS MERE
Forrige artikel Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform Kommunerne overhaler Frederiksens nærhedsreform Næste artikel Bred forankring er bedre end forhastet klimahandling Bred forankring er bedre end forhastet klimahandling

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

POLITIK OG VELFÆRD Seniorordninger på landets arbejdspladser er blevet mere udbredt gennem de senere år. Men de fleste seniorer kender slet ikke mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet under mere skånsomme vilkår. Det gælder særligt gruppen af ufaglærte og faglærte, der er målgruppen for regeringens nye reform om tidlig pension til nedslidte.

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Med sin alternative baggrund og kompromissøgende ledelsesstil er Christine Lagarde billedet på et generationsskifte i Den Europæiske Centralbank. Coronakrisen blev en ilddåb, som bød på en væsentlig brøler fra Lagardes side. Alligevel kan hun være lige den person, EU har brug for.