Asylcentre placeret i yderområder udgør en af de få befolkningsforskydninger til landdistrikter i Danmark. Disse forskydninger udgøres dels af asylansøgerne selv, dels af de arbejdspladser, der afledes af placeringen af asylcentre i landkommuner. I en historisk sammenhæng, præget af store befolkningsforskydninger fra land til by, kan disse tilflyttere have stor betydning for lokale fællesskaber, virksomheder og for kommunale økonomier. Samtidig er asylcentres etablering ofte præget af dybe bekymringer for netop lokale fællesskaber, der kan resultere i konflikter mellem borgere og myndigheder.

Gennem indsamling af kvalitativ data klarlægger projektet de udfordringer og muligheder, som lokalsamfund oplever ved tilstedeværelsen af asylcentre, samt på hvilke måder asylcentre inddrages i lokale fællesskaber. Metodisk vil vi gøre brug af etnografisk feltarbejde, primært i kraft af deltagerobservation, kvalitative interviews og fokusgrupper med berørte aktører i tre forskellige områder: Langeland (hvor Langeland kommune har drevet asylcentre siden 2011), Jelling (hvor Dansk Røde Kors har drevet asylcenter siden 1990erne), og et endnu unavngivet, midlertidigt center. Ved at inddrage tre så forskellige situationer vil vi kunne afdække generelle udviklinger på området.