Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Af Joakim Møller, Innovation Associate ved Innovation Centre Denmark, Silicon Valley

Jeg husker stadig svagt en eftermiddag i midt 00’erne på min gamle folkeskole i Aalborg.

Jeg skulle snakke lidt med skolens uddannelsesvejleder, Niels, om hvad der nu skulle ske, når jeg blev færdig med folkeskolen. Hvorvidt jeg var mest til ”at skrive og lave lektier eller hellere ville bruge hænderne” – for det var i bund og grund de to muligheder, der var.

Dengang havde jeg ikke indsigten til at afveje mit svar i forhold til mine styrker og interesser. Så jeg tog den samme firsporede uddannelsesmotorvej som næsten 75% af den danske ungdom også tager – en gymnasial uddannelse.

Så havde man i det mindste tre år mere, før man kunne ”fucke sit liv op” med det helt forkerte valg.

Det svære valg om fremtiden

Særligt ét citat italesætter den udfordring som alle unge mennesker kommer til at stå overfor på deres uddannelsesrejse , spørgsmålet om hvem ”jeg” er og vil være.

Det er fra Sylvia Plaths roman ”Glasklokken”:

”Jeg så mit liv forgrene sig, ligesom det grønne figentræ i novellen. Som en fed, lilla figen lokkede og glinsede en vidunderlig fremtid fra hver gren. Èn figen var at få en mand og et lykkeligt hjem og børn, og en anden figen var blive en berømt digter, og en anden figen var at blive en fremragende professor, og en anden figen var at blive Ee Gee, den spektakulære redaktør og en anden figen var Europa og Afrika og Sydamerika […] og bag ved og oven over disse figner var der mange flere figner, som jeg ikke rigtig kunne se tydeligt.
 
Jeg så mig selv sidde i dette figentræ, lige der, hvor dets grene delte sig, og sulte ihjel af den simple grund, at jeg ikke kunne beslutte mig for, hvilken af fignerne jeg skulle vælge. Jeg ville have dem alle sammen, men at vælge én betød, at jeg ville miste alle de andre, og mens jeg sad der ude af stand til at beslutte mig, begyndte fignerne at skrumpe ind og mørkne , og en efter en faldt de ned på jorden under mine fødder”.

Der kommer flere valg fremover

Selv om citatet har mere end 50 år bag sig, så taler budskabet mere end nogensinde før til tidsånden – en form for millenialklagesang.

Jeg tror at de fleste fra min egen generation, og i endnu højere grad den næste, kan nikke genkendende til den handlingslammelse og ubeslutsomhed, der vælter over en når man står overfor de helt store og afgørende uddannelsesvalg.

Et tilvalg af én mulig fremtid er samtidigt et fravalg af mange andre – og derfor vil man hellere helt undgå at skulle træffe det. Frygten for at vælge forkert ses også på de tocifrede frafaldsprocenter på mange af landets uddannelser.

Man vil hellere forsøge at bryde med valget end at risikere at sidde fast med et valg man fortryder senere.
 
Men frygten for det afgørende valg kan måske afhjælpes, hvis vi forstår, at valget fremover vil være knapt så skarptskåret og definitivt.
 
Valget af uddannelse er stadig mærket af myten om at der kun eksisterer to veje; én for kloge hjerner og én for kloge hænder. Der arbejdes heldigvis hårdt på at bryde med den idé, og udbrede kendskab til hele uddannelsessystemet muligheder.
 
Og der er endnu en myte at gøre op med, for i stigende grad er der ikke kun ét valg. Der kommer mange valg igennem livet – og de kommer ikke alle sammen til at ligge inden for det formelle uddannelsessystem.

Det kontinuerlige valg

Vi arbejder lige nu i Innovation Centre Denmarks afdeling i Silicon Valley med fremtidens arbejdsmarked, og vi samler viden og cases, der antyder hvilke ændringer der er i vente for både virksomheder, leder og helt almindelige arbejdstagere.
 
Meget af det vi ser udfolde sig i tech-verdenen rejser netop det centrale spørgsmål, som  kommende generationer kommer til at stå overfor: Hvordan skaber man en fremtid i en usikker og omskiftelig nutid?
 
De arbejdsopgaver og -beskrivelser vi kender i dag, kommer ikke nødvendigvis til at eksistere resten af vores arbejdende liv. Derfor er det nødvendigt at blive ved med at udvikle på ens viden og dannelse i trit med udviklingen på arbejdsmarkedet – uanset om man befinder sig i et værksted eller et åbent kontormiljø.
 
Men man skal ikke nødvendigvis ”tilbage på skolebænken” i den forstand, at man i en periode helt holder op med at ”arbejde” og udelukkende studerer. Det er tydeligt, når man ser på udbuddet af uddannelser her i Silicon Valley.

Til forskel fra Danmark er det amerikanske uddannelsesmarked præget af utallige virksomheder som opererer uden for det formelle, akkrediterede system. De tilbyder fleksible læringsmodeller, som ikke er bundet af lokalitet, tidspunkter eller traditionelle undervisningsformer.
 
Uddannelserne har sluppet klasselokalets greb, og er ikke længere noget som eksisterer adskilt fra et arbejde, men side om side. Uddannelsen kan tilgås hvor som helst og når som helst og kan kombineres med et arbejde og endda supplere det.

Set fra Silicon Valley, hvor arbejdslivet i dén grad er præget af hastig og konstant teknologisk forandring, er det indlysende, at uddannelse ikke længere er noget, man overstår en gang i livet, men noget man konstant vender tilbage til.

Læring og videreuddannelse bliver en mere fast bestanddel i en medarbejders (arbejds)liv, uanset hvilken branche man er i.

Teknologien og nye former for uddannelsesforløb vil gøre det nemmere løbende at forbedre sine evner for at holde trit med udviklingen på arbejdsmarkedet. Eller at tillære sig helt nye færdigheder, der ligger langt uden for ens fagområde, hvis man ser disruptionen lure ude i horisonten.

Vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Forrige artikel Den Socialøkonomiske Investeringsmodel er ikke perfekt – men den er det bedste bud Den Socialøkonomiske Investeringsmodel er ikke perfekt – men den er det bedste bud Næste artikel Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland
  • Anmeld

    Niels Dengsøe · Lektor, Erhvervsakademi Dania

    Indsigt og udsyn i samme kommentar

    Tak, Joakim, for masser af indsigt om fremtidens arbejds- og uddannelsesmarkeder og ditto udsyn. Vi skal blive meget bedre til at opfange, hvad der sker på disse markeder lige nu ude i den store verden.


1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.