Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Af Joakim Møller, Innovation Associate ved Innovation Centre Denmark, Silicon Valley

Jeg husker stadig svagt en eftermiddag i midt 00’erne på min gamle folkeskole i Aalborg.

Jeg skulle snakke lidt med skolens uddannelsesvejleder, Niels, om hvad der nu skulle ske, når jeg blev færdig med folkeskolen. Hvorvidt jeg var mest til ”at skrive og lave lektier eller hellere ville bruge hænderne” – for det var i bund og grund de to muligheder, der var.

Dengang havde jeg ikke indsigten til at afveje mit svar i forhold til mine styrker og interesser. Så jeg tog den samme firsporede uddannelsesmotorvej som næsten 75% af den danske ungdom også tager – en gymnasial uddannelse.

Så havde man i det mindste tre år mere, før man kunne ”fucke sit liv op” med det helt forkerte valg.

Det svære valg om fremtiden

Særligt ét citat italesætter den udfordring som alle unge mennesker kommer til at stå overfor på deres uddannelsesrejse , spørgsmålet om hvem ”jeg” er og vil være.

Det er fra Sylvia Plaths roman ”Glasklokken”:

”Jeg så mit liv forgrene sig, ligesom det grønne figentræ i novellen. Som en fed, lilla figen lokkede og glinsede en vidunderlig fremtid fra hver gren. Èn figen var at få en mand og et lykkeligt hjem og børn, og en anden figen var blive en berømt digter, og en anden figen var at blive en fremragende professor, og en anden figen var at blive Ee Gee, den spektakulære redaktør og en anden figen var Europa og Afrika og Sydamerika […] og bag ved og oven over disse figner var der mange flere figner, som jeg ikke rigtig kunne se tydeligt.
 
Jeg så mig selv sidde i dette figentræ, lige der, hvor dets grene delte sig, og sulte ihjel af den simple grund, at jeg ikke kunne beslutte mig for, hvilken af fignerne jeg skulle vælge. Jeg ville have dem alle sammen, men at vælge én betød, at jeg ville miste alle de andre, og mens jeg sad der ude af stand til at beslutte mig, begyndte fignerne at skrumpe ind og mørkne , og en efter en faldt de ned på jorden under mine fødder”.

Der kommer flere valg fremover

Selv om citatet har mere end 50 år bag sig, så taler budskabet mere end nogensinde før til tidsånden – en form for millenialklagesang.

Jeg tror at de fleste fra min egen generation, og i endnu højere grad den næste, kan nikke genkendende til den handlingslammelse og ubeslutsomhed, der vælter over en når man står overfor de helt store og afgørende uddannelsesvalg.

Et tilvalg af én mulig fremtid er samtidigt et fravalg af mange andre – og derfor vil man hellere helt undgå at skulle træffe det. Frygten for at vælge forkert ses også på de tocifrede frafaldsprocenter på mange af landets uddannelser.

Man vil hellere forsøge at bryde med valget end at risikere at sidde fast med et valg man fortryder senere.
 
Men frygten for det afgørende valg kan måske afhjælpes, hvis vi forstår, at valget fremover vil være knapt så skarptskåret og definitivt.
 
Valget af uddannelse er stadig mærket af myten om at der kun eksisterer to veje; én for kloge hjerner og én for kloge hænder. Der arbejdes heldigvis hårdt på at bryde med den idé, og udbrede kendskab til hele uddannelsessystemet muligheder.
 
Og der er endnu en myte at gøre op med, for i stigende grad er der ikke kun ét valg. Der kommer mange valg igennem livet – og de kommer ikke alle sammen til at ligge inden for det formelle uddannelsessystem.

Det kontinuerlige valg

Vi arbejder lige nu i Innovation Centre Denmarks afdeling i Silicon Valley med fremtidens arbejdsmarked, og vi samler viden og cases, der antyder hvilke ændringer der er i vente for både virksomheder, leder og helt almindelige arbejdstagere.
 
Meget af det vi ser udfolde sig i tech-verdenen rejser netop det centrale spørgsmål, som  kommende generationer kommer til at stå overfor: Hvordan skaber man en fremtid i en usikker og omskiftelig nutid?
 
De arbejdsopgaver og -beskrivelser vi kender i dag, kommer ikke nødvendigvis til at eksistere resten af vores arbejdende liv. Derfor er det nødvendigt at blive ved med at udvikle på ens viden og dannelse i trit med udviklingen på arbejdsmarkedet – uanset om man befinder sig i et værksted eller et åbent kontormiljø.
 
Men man skal ikke nødvendigvis ”tilbage på skolebænken” i den forstand, at man i en periode helt holder op med at ”arbejde” og udelukkende studerer. Det er tydeligt, når man ser på udbuddet af uddannelser her i Silicon Valley.

Til forskel fra Danmark er det amerikanske uddannelsesmarked præget af utallige virksomheder som opererer uden for det formelle, akkrediterede system. De tilbyder fleksible læringsmodeller, som ikke er bundet af lokalitet, tidspunkter eller traditionelle undervisningsformer.
 
Uddannelserne har sluppet klasselokalets greb, og er ikke længere noget som eksisterer adskilt fra et arbejde, men side om side. Uddannelsen kan tilgås hvor som helst og når som helst og kan kombineres med et arbejde og endda supplere det.

Set fra Silicon Valley, hvor arbejdslivet i dén grad er præget af hastig og konstant teknologisk forandring, er det indlysende, at uddannelse ikke længere er noget, man overstår en gang i livet, men noget man konstant vender tilbage til.

Læring og videreuddannelse bliver en mere fast bestanddel i en medarbejders (arbejds)liv, uanset hvilken branche man er i.

Teknologien og nye former for uddannelsesforløb vil gøre det nemmere løbende at forbedre sine evner for at holde trit med udviklingen på arbejdsmarkedet. Eller at tillære sig helt nye færdigheder, der ligger langt uden for ens fagområde, hvis man ser disruptionen lure ude i horisonten.

Vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Forrige artikel Den Socialøkonomiske Investeringsmodel er ikke perfekt – men den er det bedste bud Den Socialøkonomiske Investeringsmodel er ikke perfekt – men den er det bedste bud Næste artikel Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland
  • Anmeld

    Niels Dengsøe · Lektor, Erhvervsakademi Dania

    Indsigt og udsyn i samme kommentar

    Tak, Joakim, for masser af indsigt om fremtidens arbejds- og uddannelsesmarkeder og ditto udsyn. Vi skal blive meget bedre til at opfange, hvad der sker på disse markeder lige nu ude i den store verden.


Set, læst og hørt: Ellen Riis

Set, læst og hørt: Ellen Riis

Højskoleforstander og filmproducer Ellen Riis anbefaler islandsk litteratur om at genfinde livsglæden, en norsk tv-serie om en fodboldkvinde i en mandeverden og så skal du høre melodiske Barselona, hvis du vil smage på ungdommen. 

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Sandhedens time for Vestager som EU-formand

Tirsdag mødes Lars Løkke Rasmussen, Emmanuel Macron og Angela Merkel med lederne af de 25 andre EU-lande for at finde EU’s ledere for de kommende fem år. Tyskland og Frankrig synes på vej mod en forståelse, der kan gavne Vestager i bestræbelserne på at blive EU-Kommissionens første kvindelige leder.

Det betaler sig at tage EU alvorligt

Det betaler sig at tage EU alvorligt

ANALYSE: Europa kan være en vindersag, hvis man tager det alvorligt, og det modsatte, hvis ikke man er ordentligt forberedt. Det ser ud til at blive læren, når stemmerne til Europa-valget er talt op sent søndag aften.

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

Her er Mette Frederiksens tre første udfordringer

KOMMENTAR: Med sammenbruddet i blå blok er Lars Løkke ikke længere Mette Frederiksens største udfordring. De tre mennesker, der står mellem hende og magten, er Pia Olsen Dyhr, Morten Østergaard og Henrik Sass Larsen.

Gør Danmark til talenternes stormagt

Gør Danmark til talenternes stormagt

KOMMENTAR: Visionen om Danmark som talenternes stormagt er et oplagt og nødvendigt “velfærdsløfte” til næste generation. Det er også en mulighed for at undgå en kompetencenedslidning af fremtidens arbejdskraft og bør være et hovedpunkt i næste regeringsgrundlag.

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

Stil bedre spørgsmål og bliv en bedre leder

De fleste chefer tror, at de har alle svarene. Men de bedste chefer formår at stille spørgsmål, der inspirerer til nytænkning. Her er seks råd til, hvordan du kan stille bedre spørgsmål.  

Modeindustrien kører på klima-frihjul

Modeindustrien kører på klima-frihjul

KOMMENTAR: Vi taler om at mindske CO2-udledningen fra fly, biler og kød, men indtil videre lader politikerne modeindustrien slippe for at bidrage til klimaomstillingen. De danske kandidater til europaparlaments- og folketingsvalget burde derfor begynde at beskæftige sig med tøj, skriver Laura Terkildsen.

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Velfærdsløfter for milliarder dækker over historisk opbremsning

Både Lars Løkke Rasmussen og Mette Frederiksen vil bruge flere penge på velfærd. Men velfærdsmilliarderne dækker reelt over en minimal vækst målt per indbygger, viser ny beregning. Velfærdsstaten er gået ind i en ny epoke, mener professor Jørgen Goul Andersen.

Sophie Løhde har gjort rent bord

Sophie Løhde har gjort rent bord

Innovationsminister Sophie Løhde kan sætte flueben ud for alle seks dele i sin sammenhængsreform af den offentlige sektor. De fleste reformer ser ud til at overleve uanset resultatet af det kommende folketingsvalg.

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Set, læst og hørt: Franciska Rosenkilde

Københavns kulturborgmester, Franciska Rosenkilde (ALT) fortæller, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun kan blandt andet anbefale danseforestillingen 'Carrying a Dream' og et rørende interview med Master Fatman.

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

Venstrefløjen er klar til klimaafgift på tøj

En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

Modens klimatopmøde anklages for greenwashing

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

En brændende platform, der kan rykke forbrugsvaner

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Men hvad skal vi leve af?

Men hvad skal vi leve af?

KOMMENTAR: Valgkampen har indtil nu kun handlet om den ene side af medaljen. Nu bør vi også tale om den anden. Hvordan skaber vi mere vækst i den private sektor og klarer den digitale omstilling?

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Den kinesiske kapitalisme giver globale rystelser

Vi står midt i et historisk skifte i Europas – og dermed Danmarks – forhold til Kina. EU’s markant skærpede tone over for styret i Beijing udgør både en trussel og en mulighed for danske virksomheder, mener dansk Kina-veteran.

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Ny dyr medicin eller 2.000 sygeplejersker?

Alene det seneste år har Medicinrådet anbefalet ny medicin, der kan komme til at koste samfundet over en milliard kroner. Det svarer til lønnen til 2.000 sygeplejersker. Men det er ikke Medicinrådets opgave at se på de samlede økonomiske konsekvenser af sine beslutninger. I næste uge skal Danske Regioner evaluere Medicinrådets praksis.

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

Danske Patienter: Ny medicin skal måles på livskvalitet

"Vi træffer beslutninger på dybt problematisk grundlag," siger Morten Freil, direktør for Danske Patienter og medlem af Medicinrådet, og efterlyser viden om, hvilke forbedringer i patienters livskvalitet ny medicin skaber.

Sådan måler man patienters livskvalitet

Sådan måler man patienters livskvalitet

Patienters svar på nøglespørgsmål kan afgøre, om ny medicin eller anden behandling tilfører patienterne mere livskvalitet – eller ej. Det sker på en række områder inden for sundhedsvæsenet, men endnu ikke, når det gælder ny medicin.

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionsrådsformand: Behov for skarpe prioriteringer af ny medicin

Regionernes formand er godt klar over, at der er et stykke vej til den ideelle prioritering af midlerne i sundhedsvæsenet. Men hun mener, Medicinrådet er et skridt på vejen. Det er trods alt kun en valgkamp siden, vi hørte to statsministerkandidater afvise at prioritere overhovedet, bemærker Stephanie Lose (V).

S og V vil oprette behandlingsråd

S og V vil oprette behandlingsråd

Prioriteringer kommer til at fylde mere i fremtidens sundhedsvæsen. Fremover skal nye behandlin­gers pris og effekt vurderes af et ekspertråd, mener både V og S. Men der hører enigheden også op.

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Set, læst og hørt: Steen Bording Andersen

Formand for Danmarks Biblioteksforening, Steen Bording Andersen, anbefaler en amerikansk radiokanal for rockelskere, en overbevisende udstilling på Louisiana og en biografi, der vækker minder fra hans ungdom i 1970'erne.

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Nyt job: Lars Sandahl Sørensen bliver DI's nye direktør

Dansk Industri har løftet sløret for, hvem der fremover skal stå i spidsen for organisationen. Valget er faldet på Lars Sandahl Sørensen, hvis største udfordring som ny direktør bliver at kombinere vækst med bæredygtighed.