Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Af Joakim Møller, Innovation Associate ved Innovation Centre Denmark, Silicon Valley

Jeg husker stadig svagt en eftermiddag i midt 00’erne på min gamle folkeskole i Aalborg.

Jeg skulle snakke lidt med skolens uddannelsesvejleder, Niels, om hvad der nu skulle ske, når jeg blev færdig med folkeskolen. Hvorvidt jeg var mest til ”at skrive og lave lektier eller hellere ville bruge hænderne” – for det var i bund og grund de to muligheder, der var.

Dengang havde jeg ikke indsigten til at afveje mit svar i forhold til mine styrker og interesser. Så jeg tog den samme firsporede uddannelsesmotorvej som næsten 75% af den danske ungdom også tager – en gymnasial uddannelse.

Så havde man i det mindste tre år mere, før man kunne ”fucke sit liv op” med det helt forkerte valg.

Det svære valg om fremtiden

Særligt ét citat italesætter den udfordring som alle unge mennesker kommer til at stå overfor på deres uddannelsesrejse , spørgsmålet om hvem ”jeg” er og vil være.

Det er fra Sylvia Plaths roman ”Glasklokken”:

”Jeg så mit liv forgrene sig, ligesom det grønne figentræ i novellen. Som en fed, lilla figen lokkede og glinsede en vidunderlig fremtid fra hver gren. Èn figen var at få en mand og et lykkeligt hjem og børn, og en anden figen var blive en berømt digter, og en anden figen var at blive en fremragende professor, og en anden figen var at blive Ee Gee, den spektakulære redaktør og en anden figen var Europa og Afrika og Sydamerika […] og bag ved og oven over disse figner var der mange flere figner, som jeg ikke rigtig kunne se tydeligt.
 
Jeg så mig selv sidde i dette figentræ, lige der, hvor dets grene delte sig, og sulte ihjel af den simple grund, at jeg ikke kunne beslutte mig for, hvilken af fignerne jeg skulle vælge. Jeg ville have dem alle sammen, men at vælge én betød, at jeg ville miste alle de andre, og mens jeg sad der ude af stand til at beslutte mig, begyndte fignerne at skrumpe ind og mørkne , og en efter en faldt de ned på jorden under mine fødder”.

Der kommer flere valg fremover

Selv om citatet har mere end 50 år bag sig, så taler budskabet mere end nogensinde før til tidsånden – en form for millenialklagesang.

Jeg tror at de fleste fra min egen generation, og i endnu højere grad den næste, kan nikke genkendende til den handlingslammelse og ubeslutsomhed, der vælter over en når man står overfor de helt store og afgørende uddannelsesvalg.

Et tilvalg af én mulig fremtid er samtidigt et fravalg af mange andre – og derfor vil man hellere helt undgå at skulle træffe det. Frygten for at vælge forkert ses også på de tocifrede frafaldsprocenter på mange af landets uddannelser.

Man vil hellere forsøge at bryde med valget end at risikere at sidde fast med et valg man fortryder senere.
 
Men frygten for det afgørende valg kan måske afhjælpes, hvis vi forstår, at valget fremover vil være knapt så skarptskåret og definitivt.
 
Valget af uddannelse er stadig mærket af myten om at der kun eksisterer to veje; én for kloge hjerner og én for kloge hænder. Der arbejdes heldigvis hårdt på at bryde med den idé, og udbrede kendskab til hele uddannelsessystemet muligheder.
 
Og der er endnu en myte at gøre op med, for i stigende grad er der ikke kun ét valg. Der kommer mange valg igennem livet – og de kommer ikke alle sammen til at ligge inden for det formelle uddannelsessystem.

Det kontinuerlige valg

Vi arbejder lige nu i Innovation Centre Denmarks afdeling i Silicon Valley med fremtidens arbejdsmarked, og vi samler viden og cases, der antyder hvilke ændringer der er i vente for både virksomheder, leder og helt almindelige arbejdstagere.
 
Meget af det vi ser udfolde sig i tech-verdenen rejser netop det centrale spørgsmål, som  kommende generationer kommer til at stå overfor: Hvordan skaber man en fremtid i en usikker og omskiftelig nutid?
 
De arbejdsopgaver og -beskrivelser vi kender i dag, kommer ikke nødvendigvis til at eksistere resten af vores arbejdende liv. Derfor er det nødvendigt at blive ved med at udvikle på ens viden og dannelse i trit med udviklingen på arbejdsmarkedet – uanset om man befinder sig i et værksted eller et åbent kontormiljø.
 
Men man skal ikke nødvendigvis ”tilbage på skolebænken” i den forstand, at man i en periode helt holder op med at ”arbejde” og udelukkende studerer. Det er tydeligt, når man ser på udbuddet af uddannelser her i Silicon Valley.

Til forskel fra Danmark er det amerikanske uddannelsesmarked præget af utallige virksomheder som opererer uden for det formelle, akkrediterede system. De tilbyder fleksible læringsmodeller, som ikke er bundet af lokalitet, tidspunkter eller traditionelle undervisningsformer.
 
Uddannelserne har sluppet klasselokalets greb, og er ikke længere noget som eksisterer adskilt fra et arbejde, men side om side. Uddannelsen kan tilgås hvor som helst og når som helst og kan kombineres med et arbejde og endda supplere det.

Set fra Silicon Valley, hvor arbejdslivet i dén grad er præget af hastig og konstant teknologisk forandring, er det indlysende, at uddannelse ikke længere er noget, man overstår en gang i livet, men noget man konstant vender tilbage til.

Læring og videreuddannelse bliver en mere fast bestanddel i en medarbejders (arbejds)liv, uanset hvilken branche man er i.

Teknologien og nye former for uddannelsesforløb vil gøre det nemmere løbende at forbedre sine evner for at holde trit med udviklingen på arbejdsmarkedet. Eller at tillære sig helt nye færdigheder, der ligger langt uden for ens fagområde, hvis man ser disruptionen lure ude i horisonten.

Vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Forrige artikel Den Socialøkonomiske Investeringsmodel er ikke perfekt – men den er det bedste bud Den Socialøkonomiske Investeringsmodel er ikke perfekt – men den er det bedste bud Næste artikel Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland
  • Anmeld

    Niels Dengsøe · Lektor, Erhvervsakademi Dania

    Indsigt og udsyn i samme kommentar

    Tak, Joakim, for masser af indsigt om fremtidens arbejds- og uddannelsesmarkeder og ditto udsyn. Vi skal blive meget bedre til at opfange, hvad der sker på disse markeder lige nu ude i den store verden.


Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Sjældent er så mange nye flygtninge kommet i job så hurtigt som i dag. Antallet af flygtninge, som har et job året efter, de er ankommet til Danmark, er mangedoblet på bare fire år, viser analyse. Kvinder halter dog fortsat langt efter mændene, og der er store kommunale forskelle.

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist