Der er ingen 'free lunch' - og slet ikke på internettet

Med indførelsen af EU's persondataforordning tager vi for første gang hul på en fornuftig persondatabeskyttelse og en fælles europæisk regulering af vores digitale liv.

MM Special: Slut med det digitale Wild West

De digitale teknologier ændrer vores liv, vores økonomier og vores sårbarheder som samfund. De giver os nye muligheder for vækst og udvikling. Bagsiden af det hele er risikoen for tab af retten til et privatliv og for ondsindede cyberangreb målrettet samfundets mest basale funktioner og virksomhedernes mest centrale og forretningskritiske operationer.

Hidtil har vi mest talt om det sidste og set frygtindgydende eksempler på, hvordan stater og store virksomheder kan blive ramt af uønsket indtrængen og omsiggribende datahacking i alt fra transportsystemer til afviklingen af demokratiske valg. Det er en sårbarhed, som vi formentlig aldrig kan komme helt til livs, men helt sikkert noget af det, der kommer til at koste virksomheder og stater milliarder af kroner i investeringer i de kommende år.

Vi har hidtil talt mindre om sikkerheden omkring vores personlige data. Og for at sige det lige ud, så har vi selv i årevis sjusket med det område. Vi accepterer gladeligt at aflevere vores data her og der og alle vegne, når vi skal have adgang til noget, vi gerne vil have, købe eller downloade. Ingen har tålmodighed til at læse de kilometerlange gennemgange af forretningsprincipper og regulativer, som burde kræve vores opmærksomhed.

Det burde efterhånden stå klart for os alle, at ingen frokost er gratis – og slet ikke på internettet. Når vi klikker ja til alskens gratis ting og produkter, så er de det modsatte af gratis, for vi betaler med vores data.

Den 25. maj træder EU's nye persondataforordning, GDPR, i kraft. Den har vi ventet meget længe på. Forordningen skulle meget gerne blive til startskuddet for et paradigmeskift, hvad angår holdningen til håndtering af persondata både hos os selv som privatpersoner, hos virksomhederne og i det offentlige. Og nu må vi begynde at tage os sammen og at tage det alvorligt. Vi må forstå, at anonymitet bag en IP-adresse ikke er et skjold og en beskyttelse af vores mest private oplysninger. Den, der ved alt om dig via din IP-adresse, ved reelt meget mere, end hvis vedkommende havde dit navn og intet andet.

Det centrale i de nye digitale forretningsmodeller på markedet er som regel indsamling af gigantiske mængder af data, berigelse af disse, registrering af datamønstre og bearbejdning af data til at forudsige kommende forbrug eller adfærd. Persondataforordningen giver borgerne adgang til oplysninger om, hvilke data der opbevares om dem, og ret til at få disse data slettet under forskellige omstændigheder.

GDPR begrænser omfanget af de data, som må indsamles, til det præcise formål med indsamlingen, og der må ikke høstes alle mulige andre informationer end de absolut nødvendige. Den begrænser virksomhedernes og statens ret til at opbevare data ud over en vis tid, og de, der har indsamlet data, skal opbevare dem forsvarligt.

Persondataforordningen skulle også gerne på sigt give europæiske og danske virksomheder en konkurrencefordel, ved at vores virksomheder faktisk er transparente og styr på deres håndtering af persondata. Det er ikke ligefrem en disciplin, som præger USA og andre dele af verden.

De store tech-virksomheder er også begyndt at forstå, at deres fremtid og omdømme er på spil, hvis de ikke finder løsninger på persondatabeskyttelsen. Digitale spillere som IBM, Facebook, Microsoft, Google og Amazon arbejder hårdt for at opnå et højt sikkerhedsniveau og beskytte deres omdømme. Det samme gælder i industrien, som ser stigende digital værdiskabelse i at lave databeskyttelse for deres kunder.

Alle disse bestræbelser er nyttige. Men for at gøre store fremskridt skal virksomheder, regeringer og borgere tage fælles ejerskab og ansvar for cybersikkerheden og beskyttelsen af persondata. Der skal være en fokuseret og koordineret tilgang til håndtering af indsatsområderne.

Selv om mange af os fascineres af de nye teknologier, så skaber de også en stigende bekymring, angst og mistillid hos borgerne, når det gælder, hvad de nye teknologiske platforme gør ved vores data, og hvordan de opbevares, videresælges eller bruges til at tegne adfærdsmæssige profiler af os til enten kommercielle formål eller kontrol- og overvågningsformål.

Anvendelsen af teknologier som kunstig intelligens, maskinindlæring og robotter giver opfattelsen af, at disse teknologiske landvindinger yderligere vil tage magten fra mennesket, og det vil kunne bære yderligere brænde til den ulmende mistillid. Vi bliver nødt til at få et mere modent forhold til teknologierne og stille flere krav til, hvordan de udnyttes.

Der er tit grund til at kritisere EU for at handle for langsomt, for ineffektivt og for uambitiøst. Tilblivelsen af EU's persondataforordning har taget lang tid. Nu skal den implementeres, og truslen om betydelige bøder hænger i luften, hvis det ikke sker på en ordentlig måde. Med persondataforordningen flytter ansvaret for beskyttelsen af vores data fra et centralt Datatilsyn og ud til alle virksomheder og alle dele af den offentlige sektor.

Det er en rigtig tankegang. EU har taget et vigtigt skridt, hvad angår udviklingen af fremtidens digitale samfund. Men samtidig må vi som borgere selv se at komme ind i kampen om at beskytte vores egne data og lægge mærke til, hvor, hvornår og hvordan vi åbner døren kvit og frit, så andre kan rykke ind i vores privatliv.

Forrige artikel Kampen om arbejdskraft er et symptom på dybere problemer Kampen om arbejdskraft er et symptom på dybere problemer Næste artikel Velfærd forfra, tak! Velfærd forfra, tak!

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Ny FN-rapport kræver barsk omstilling af virksomheder

Internationale forskere dokumenterer i en ny FN-rapport, at vi er ved at tabe verdensmålene, og foreslår en hurtig, barsk og effektiv genopretningsplan. Det konfronterer virksomheder i hele verden med skelsættende og eksistentielle valg.

Sådan vil det nye parlament  forandre EU’s klimapolitik

Sådan vil det nye parlament forandre EU’s klimapolitik

Europa-Parlamentet har fået en ny klimapolitisk akse, der strækker sig fra det yderste venstre til den liberale gruppe. Flere medlemslande presser også på for en mere ambitiøs klimapolitik. Men forvent ikke nogen klimarevolution. EU-landene overopfylder allerede de aftalte klimamål. Derfor vil der næppe komme de store systemændringer, som de mest klimabekymrede vælgere drømmer om.

10 træk der skaber en enestående medarbejder

10 træk der skaber en enestående medarbejder

KOMMENTAR: Enestående medarbejdere besidder ikke gudgivne personlighedstræk; de læner sig op ad nogle enkle hverdagsagtige følelsesmæssige kompetencer, som alle kan tage ind i deres repertoire. Her er 10 ting, det er værd at fokusere på.

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Isen sprækker under BNP som mål for fremgang

Bruttonationalproduktet er i dag det vigtigste mål for, hvordan det går med økonomien i et land. Men der er voksende bevidsthed om problemerne med at styre efter et mål, som hverken afspejler miljøets tilstand, sociale forhold eller værdien af den hastigt voksende digitale økonomi. Flere steder, herunder i Danmark, arbejdes der på alternative eller supplerende mål.

Vores strukturer og systemer er blevet en narresut

Vores strukturer og systemer er blevet en narresut

KOMMENTAR: Har vi mennesker mistet evnen til at tilpasse os forandringer? Næppe. Men måske har de sidste hundrede års utroligt succesfulde samfundsudvikling gjort os mindre responsive. Og det presser os både som individer og i de fællesskaber, vi er en del af.