Der er ingen 'free lunch' - og slet ikke på internettet

Med indførelsen af EU's persondataforordning tager vi for første gang hul på en fornuftig persondatabeskyttelse og en fælles europæisk regulering af vores digitale liv.

MM Special: Slut med det digitale Wild West

De digitale teknologier ændrer vores liv, vores økonomier og vores sårbarheder som samfund. De giver os nye muligheder for vækst og udvikling. Bagsiden af det hele er risikoen for tab af retten til et privatliv og for ondsindede cyberangreb målrettet samfundets mest basale funktioner og virksomhedernes mest centrale og forretningskritiske operationer.

Hidtil har vi mest talt om det sidste og set frygtindgydende eksempler på, hvordan stater og store virksomheder kan blive ramt af uønsket indtrængen og omsiggribende datahacking i alt fra transportsystemer til afviklingen af demokratiske valg. Det er en sårbarhed, som vi formentlig aldrig kan komme helt til livs, men helt sikkert noget af det, der kommer til at koste virksomheder og stater milliarder af kroner i investeringer i de kommende år.

Vi har hidtil talt mindre om sikkerheden omkring vores personlige data. Og for at sige det lige ud, så har vi selv i årevis sjusket med det område. Vi accepterer gladeligt at aflevere vores data her og der og alle vegne, når vi skal have adgang til noget, vi gerne vil have, købe eller downloade. Ingen har tålmodighed til at læse de kilometerlange gennemgange af forretningsprincipper og regulativer, som burde kræve vores opmærksomhed.

Det burde efterhånden stå klart for os alle, at ingen frokost er gratis – og slet ikke på internettet. Når vi klikker ja til alskens gratis ting og produkter, så er de det modsatte af gratis, for vi betaler med vores data.

Den 25. maj træder EU's nye persondataforordning, GDPR, i kraft. Den har vi ventet meget længe på. Forordningen skulle meget gerne blive til startskuddet for et paradigmeskift, hvad angår holdningen til håndtering af persondata både hos os selv som privatpersoner, hos virksomhederne og i det offentlige. Og nu må vi begynde at tage os sammen og at tage det alvorligt. Vi må forstå, at anonymitet bag en IP-adresse ikke er et skjold og en beskyttelse af vores mest private oplysninger. Den, der ved alt om dig via din IP-adresse, ved reelt meget mere, end hvis vedkommende havde dit navn og intet andet.

Det centrale i de nye digitale forretningsmodeller på markedet er som regel indsamling af gigantiske mængder af data, berigelse af disse, registrering af datamønstre og bearbejdning af data til at forudsige kommende forbrug eller adfærd. Persondataforordningen giver borgerne adgang til oplysninger om, hvilke data der opbevares om dem, og ret til at få disse data slettet under forskellige omstændigheder.

GDPR begrænser omfanget af de data, som må indsamles, til det præcise formål med indsamlingen, og der må ikke høstes alle mulige andre informationer end de absolut nødvendige. Den begrænser virksomhedernes og statens ret til at opbevare data ud over en vis tid, og de, der har indsamlet data, skal opbevare dem forsvarligt.

Persondataforordningen skulle også gerne på sigt give europæiske og danske virksomheder en konkurrencefordel, ved at vores virksomheder faktisk er transparente og styr på deres håndtering af persondata. Det er ikke ligefrem en disciplin, som præger USA og andre dele af verden.

De store tech-virksomheder er også begyndt at forstå, at deres fremtid og omdømme er på spil, hvis de ikke finder løsninger på persondatabeskyttelsen. Digitale spillere som IBM, Facebook, Microsoft, Google og Amazon arbejder hårdt for at opnå et højt sikkerhedsniveau og beskytte deres omdømme. Det samme gælder i industrien, som ser stigende digital værdiskabelse i at lave databeskyttelse for deres kunder.

Alle disse bestræbelser er nyttige. Men for at gøre store fremskridt skal virksomheder, regeringer og borgere tage fælles ejerskab og ansvar for cybersikkerheden og beskyttelsen af persondata. Der skal være en fokuseret og koordineret tilgang til håndtering af indsatsområderne.

Selv om mange af os fascineres af de nye teknologier, så skaber de også en stigende bekymring, angst og mistillid hos borgerne, når det gælder, hvad de nye teknologiske platforme gør ved vores data, og hvordan de opbevares, videresælges eller bruges til at tegne adfærdsmæssige profiler af os til enten kommercielle formål eller kontrol- og overvågningsformål.

Anvendelsen af teknologier som kunstig intelligens, maskinindlæring og robotter giver opfattelsen af, at disse teknologiske landvindinger yderligere vil tage magten fra mennesket, og det vil kunne bære yderligere brænde til den ulmende mistillid. Vi bliver nødt til at få et mere modent forhold til teknologierne og stille flere krav til, hvordan de udnyttes.

Der er tit grund til at kritisere EU for at handle for langsomt, for ineffektivt og for uambitiøst. Tilblivelsen af EU's persondataforordning har taget lang tid. Nu skal den implementeres, og truslen om betydelige bøder hænger i luften, hvis det ikke sker på en ordentlig måde. Med persondataforordningen flytter ansvaret for beskyttelsen af vores data fra et centralt Datatilsyn og ud til alle virksomheder og alle dele af den offentlige sektor.

Det er en rigtig tankegang. EU har taget et vigtigt skridt, hvad angår udviklingen af fremtidens digitale samfund. Men samtidig må vi som borgere selv se at komme ind i kampen om at beskytte vores egne data og lægge mærke til, hvor, hvornår og hvordan vi åbner døren kvit og frit, så andre kan rykke ind i vores privatliv.

Forrige artikel Kampen om arbejdskraft er et symptom på dybere problemer Kampen om arbejdskraft er et symptom på dybere problemer Næste artikel Velfærd forfra, tak! Velfærd forfra, tak!
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.