Der er ingen 'free lunch' - og slet ikke på internettet

Med indførelsen af EU's persondataforordning tager vi for første gang hul på en fornuftig persondatabeskyttelse og en fælles europæisk regulering af vores digitale liv.

MM Special: Slut med det digitale Wild West

De digitale teknologier ændrer vores liv, vores økonomier og vores sårbarheder som samfund. De giver os nye muligheder for vækst og udvikling. Bagsiden af det hele er risikoen for tab af retten til et privatliv og for ondsindede cyberangreb målrettet samfundets mest basale funktioner og virksomhedernes mest centrale og forretningskritiske operationer.

Hidtil har vi mest talt om det sidste og set frygtindgydende eksempler på, hvordan stater og store virksomheder kan blive ramt af uønsket indtrængen og omsiggribende datahacking i alt fra transportsystemer til afviklingen af demokratiske valg. Det er en sårbarhed, som vi formentlig aldrig kan komme helt til livs, men helt sikkert noget af det, der kommer til at koste virksomheder og stater milliarder af kroner i investeringer i de kommende år.

Vi har hidtil talt mindre om sikkerheden omkring vores personlige data. Og for at sige det lige ud, så har vi selv i årevis sjusket med det område. Vi accepterer gladeligt at aflevere vores data her og der og alle vegne, når vi skal have adgang til noget, vi gerne vil have, købe eller downloade. Ingen har tålmodighed til at læse de kilometerlange gennemgange af forretningsprincipper og regulativer, som burde kræve vores opmærksomhed.

Det burde efterhånden stå klart for os alle, at ingen frokost er gratis – og slet ikke på internettet. Når vi klikker ja til alskens gratis ting og produkter, så er de det modsatte af gratis, for vi betaler med vores data.

Den 25. maj træder EU's nye persondataforordning, GDPR, i kraft. Den har vi ventet meget længe på. Forordningen skulle meget gerne blive til startskuddet for et paradigmeskift, hvad angår holdningen til håndtering af persondata både hos os selv som privatpersoner, hos virksomhederne og i det offentlige. Og nu må vi begynde at tage os sammen og at tage det alvorligt. Vi må forstå, at anonymitet bag en IP-adresse ikke er et skjold og en beskyttelse af vores mest private oplysninger. Den, der ved alt om dig via din IP-adresse, ved reelt meget mere, end hvis vedkommende havde dit navn og intet andet.

Det centrale i de nye digitale forretningsmodeller på markedet er som regel indsamling af gigantiske mængder af data, berigelse af disse, registrering af datamønstre og bearbejdning af data til at forudsige kommende forbrug eller adfærd. Persondataforordningen giver borgerne adgang til oplysninger om, hvilke data der opbevares om dem, og ret til at få disse data slettet under forskellige omstændigheder.

GDPR begrænser omfanget af de data, som må indsamles, til det præcise formål med indsamlingen, og der må ikke høstes alle mulige andre informationer end de absolut nødvendige. Den begrænser virksomhedernes og statens ret til at opbevare data ud over en vis tid, og de, der har indsamlet data, skal opbevare dem forsvarligt.

Persondataforordningen skulle også gerne på sigt give europæiske og danske virksomheder en konkurrencefordel, ved at vores virksomheder faktisk er transparente og styr på deres håndtering af persondata. Det er ikke ligefrem en disciplin, som præger USA og andre dele af verden.

De store tech-virksomheder er også begyndt at forstå, at deres fremtid og omdømme er på spil, hvis de ikke finder løsninger på persondatabeskyttelsen. Digitale spillere som IBM, Facebook, Microsoft, Google og Amazon arbejder hårdt for at opnå et højt sikkerhedsniveau og beskytte deres omdømme. Det samme gælder i industrien, som ser stigende digital værdiskabelse i at lave databeskyttelse for deres kunder.

Alle disse bestræbelser er nyttige. Men for at gøre store fremskridt skal virksomheder, regeringer og borgere tage fælles ejerskab og ansvar for cybersikkerheden og beskyttelsen af persondata. Der skal være en fokuseret og koordineret tilgang til håndtering af indsatsområderne.

Selv om mange af os fascineres af de nye teknologier, så skaber de også en stigende bekymring, angst og mistillid hos borgerne, når det gælder, hvad de nye teknologiske platforme gør ved vores data, og hvordan de opbevares, videresælges eller bruges til at tegne adfærdsmæssige profiler af os til enten kommercielle formål eller kontrol- og overvågningsformål.

Anvendelsen af teknologier som kunstig intelligens, maskinindlæring og robotter giver opfattelsen af, at disse teknologiske landvindinger yderligere vil tage magten fra mennesket, og det vil kunne bære yderligere brænde til den ulmende mistillid. Vi bliver nødt til at få et mere modent forhold til teknologierne og stille flere krav til, hvordan de udnyttes.

Der er tit grund til at kritisere EU for at handle for langsomt, for ineffektivt og for uambitiøst. Tilblivelsen af EU's persondataforordning har taget lang tid. Nu skal den implementeres, og truslen om betydelige bøder hænger i luften, hvis det ikke sker på en ordentlig måde. Med persondataforordningen flytter ansvaret for beskyttelsen af vores data fra et centralt Datatilsyn og ud til alle virksomheder og alle dele af den offentlige sektor.

Det er en rigtig tankegang. EU har taget et vigtigt skridt, hvad angår udviklingen af fremtidens digitale samfund. Men samtidig må vi som borgere selv se at komme ind i kampen om at beskytte vores egne data og lægge mærke til, hvor, hvornår og hvordan vi åbner døren kvit og frit, så andre kan rykke ind i vores privatliv.

Forrige artikel Kampen om arbejdskraft er et symptom på dybere problemer Kampen om arbejdskraft er et symptom på dybere problemer Næste artikel Velfærd forfra, tak! Velfærd forfra, tak!

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.