Der mangler også asiater i danske bestyrelser

Stop nu. Der er ikke brug for mere snak og statistik om flere kvinder i bestyrelser. Der er mere brug for asiater og folk med digitale kompetencer. Der er lang vej igen, før ikonerne A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk og LEGO har bestyrelser, der afspejler den verden, vi lever i.

Diversitet i danske bestyrelser er ikke bare et spørgsmål om at få flere kvinder med ombord. Der er brug for mere nuancerede synspunkter i forhold til, hvem der skal sidde i en bestyrelse. Her glimrer f.eks. asiater og folk med digitale kompetencer ved deres fravær.

I undersøgelsen ’Global Board Survey 2018 – Boards of the Future’, der bygger på svar fra ca. 1.000 bestyrelsesformænd og menige medlemmer i 56 lande, og som blev præsenteret for nogle uger siden, svarer 75 pct. af respondenterne, at rekrutteringen af nye bestyrelsesmedlemmer sker i deres eget netværk. Samtidig svarer to ud af tre, at deres bestyrelse ikke er tilstrækkelig kompetent inden for it og digitalisering.

Med andre ord ligner medlemmer af en bestyrelse hinanden; de er ofte mænd i alderen 50+, de bærer mørkeblå habit, typisk uden slips, og mørke sko, og mange af dem har en succesfuld karriere som topchef bag sig. Hvis bestyrelserne skal fremtidssikres, er der behov for et opgør med den selvsupplerende tankegang, hvor man(d) rekrutterer folk, der ligner en selv.

Der er ikke en samlet opskrift på den ideelle bestyrelse. Dog er diversitet i bred forstand vigtigt for at få succes. Det gælder både etnicitet, køn og ikke mindst digitale kompetencer.

I Danmark er kun 16 pct. af bestyrelsesmedlemmerne kvinder. Der er altså langt op til 50-50. Fra tid til anden oplever jeg selv, at en headhunter ringer. Ikke for at få mig ind i en bestyrelse, slet ikke, men fordi de leder efter potentielle emner. Og det slår næsten aldrig fejl, at headhunteren slutter af med at sige, at ’det vil være fint, hvis du også kan komme med mindst én kvinde’.

Andre faktorer er vigtigere end køn

Lad mig være ærlig: Det er svært at opfylde ønsket om flere kvindelige bestyrelsesmedlemmer, så balancen bliver fuldstændig lige. Det hænger først og fremmest sammen med, at der er langt flere mænd i gruppen af kvalificerede bestyrelsesmedlemmer. Og man er ikke nødvendigvis kvalificeret til at sidde i en bestyrelse, blot fordi man er folkevalgt eller har en videnskabelig baggrund. Herhjemme er der eksempelvis få professorer, der sidder i bestyrelser, i modsætning til f.eks. i Tyskland, hvor de akademiske miljøer er tættere sammenvævet med de store virksomheder.

Det ændrer ikke på, at der er brug for en mere nuanceret diskussion om diversitet i bestyrelsessammensætningen. Og her er etnicitet, kulturel kapital og alder mindst lige så vigtige faktorer som køn. Der er alt for mange bestyrelsesmedlemmer i danske virksomheder, som kommer fra den vestlige del af verden. Der er brug for flere indere og kinesere i de danske bestyrelseslokaler.

Det økonomiske tyngdepunkt i den globale økonomi er ved at blive forskudt fra Vesten til Asien. En tilsvarende udvikling bør også afspejles i bestyrelseslokalerne.

A.P. Møller-Mærsk, Danmarks største og mest globale virksomhed, har en bestyrelse, som er rundet af Vesten. Det er dygtige mennesker, men også bevis på, at globaliseringen endnu ikke er nået til bestyrelseslokalerne i den mægtige virksomhed. Ironisk nok er den største del af omsætningen fra Asien, men ingen af bestyrelsens medlemmer kommer derfra.

Til gengæld overtog Jim Hagemann Snabe formandsposten for knap et år siden. Med en lang karriere i tyske SAP burde det give bestyrelsen et tiltrængt pust af digitalisering, selv om Snabe stadig er den eneste, der har en karriere med afsæt i it-branchen.

Det er kun lidt bedre hos et af de andre ikoner, Novo Nordisk. Her er de hvide mænd i flertal. Kun Kasim Kutay fra Novo Holdings A/S skiller sig ud som britisk statsborger født af tyrkiske og syriske forældre. Den afgående bestyrelsesformand, svenskeren Göran Ando, afløses af nordmanden Helge Lund, som er mest kendt for sin tid som topchef for Nordens største virksomhed, Statoil. Her mangler inderne og kineserne også i bestyrelseslokalet. Det på trods af, at de hurtigste voksende markeder for diabetesmedicin er i netop Indien og Kina.

Også LEGO mangler asiaterne i bestyrelsen. Fælles for alle tre virksomheder er, at det ikke længere er de vestlige markeder, som skal være motoren i omsætningen.

Digitale kompetencer er fraværende

Rådgivningsvirksomheden Obsidian undersøgte sidste år, hvor stor en andel bestyrelsesmedlemmer blandt danske virksomheder med over 200 ansatte, der har digitale kompetencer. 12 pct. var det nedslående tal, der dog dækker over en stor spredning. Ikke overraskende ligger it-branchen i top, mens industri og byggeri ligger i bund.

Obsidian har gennemgået 279 bestyrelsesposter og dykket ned i det enkelte medlems profil og baggrund. Hvis vedkommende har arbejdet med digital udvikling eller digital marketing, defineres personen som værende digital. Hvis medlemmet har arbejdet hos IBM, Microsoft, et digitalt udviklingshus eller et digitalt bureau i mere end tre år, regnes vedkommende også for digital.

En digital baggrund giver ikke en forretningsmæssig fordel. Det er ganske enkelt en nødvendighed. Der er stadig for mange forretningsmodeller, som er analoge i deres grundlæggende tankegang. Al forandring starter ovenfra. Derfor er der behov for, at digitaliseringen starter i bestyrelsen.

Der er brug for en version 2.0 i dansk bestyrelsesarbejde, ikke for kvindekvoter. I stedet er der brug for at gentænke hele diversitetsbegrebet i forhold til at få f.eks. flere med en asiatisk baggrund ind i de danske bestyrelser. Og meget gerne med en digital baggrund.

Forrige artikel Stormagtsspillet: To stærke diktatorer og en politisk klovn Stormagtsspillet: To stærke diktatorer og en politisk klovn Næste artikel Hvor er den politiske samtale blevet af? Hvor er den politiske samtale blevet af?

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR: Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

Ledelse efter corona: Ryd op i målene

POLITIK OG VELFÆRD På et enkelt punkt understreger erfaringerne fra coronakrisen et helt centralt budskab fra Ledelseskommissionen: Topledere skal sætte en retning – og begrunde den. Ekspert i offentlig ledelse vil bevare det fokus på retning og vision. Hun tror ikke på et opgør med nulfejlskulturen.

Nye løsninger hjælper udsatte

Nye løsninger hjælper udsatte

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har givet kommuner og regioner succesfulde erfaringer med at få fat i udsatte grupper, som de måske hidtil har haft svært ved at nå. Nu skal de gode løsninger ind i hverdagen.

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

Corona har givet opskriften på en folkesundhedsreform

POLITIK OG VELFÆRD Lene Bruun er som leder i Billund Kommune hver dag med til at sikre størst mulig tryghed for borgerne under coronakrisen. Nu opfordrer hun til at bruge de gode erfaringer fra krisen til at lave en stor folkesundhedsreform for at styrke forebyggelse og sikre danskerne et sundere liv.

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

Lederne har oplevet øget tillid under nedlukningen

POLITIK OG VELFÆRD Større tillid og bedre løsninger. De offentlige ledere har oplevet en stribe positive forandringer under krisen. Fagbevægelsen opfordrer nu regeringen til at bruge de gode erfaringer, når den vil gennemføre en stor nærhedsreform af den offentlige sektor.

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

I Uffe Elbæks nye parti er magt ikke et fyord

Partiet Frie Grønne er stiftet af flere af folkene bag Alternativet. Men det nye parti er markant anderledes. Der bliver strammere styring, der bliver slået ned på partiskadende adfærd, og magtstrukturen er fra starten på plads. Uffe Elbæk, medstifter og en art nestor i Frie Grønne, er ikke i tvivl: Tiden kalder mere på klart lederskab end på løse rammer.

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Set, læst og hørt: Niels Nygaard

Niels Nygaard var til stede, da den olympiske ild blev tændt, kort før verden lukkede ned. Nu venter han på, at begivenheder som De Olympiske Lege igen kan afholdes. 

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

Designere skaber grønnere modeller for forbrug

GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

Teknologi kan give os kontrol over vores penge

DIGITAL OMSTILLING En ny rapport fra FN’s udviklingsorganisation undersøger, hvordan digitalisering af det finansielle system kan hjælpe med at få investeringer og forbrug til at støtte de globale bæredygtighedsmål, snarere end at modarbejde dem.

Tre megatrends for det grønne Kina

Tre megatrends for det grønne Kina

KOMMENTAR: Via offentlige investeringer i udvikling af grønne løsninger og kommercielle incitamenter forsøger centralregeringen at styre Kina i en bæredygtig retning. Kinesiske forskere er i dag nogle af de mest kompetente inden for forskning i teknologiske, grønne løsninger skriver Innovation Centre Denmark i Shanghai.

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Set, læst og hørt: Dorthe Petersen

Sommeren har budt på surprise-opera og inspirerende udstilling om islandsk kvindesagsikon for nytiltrådt CEO i PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

Kun hver tredje ansatte over 50 år kender til arbejdspladsens seniorpolitik

POLITIK OG VELFÆRD Seniorordninger på landets arbejdspladser er blevet mere udbredt gennem de senere år. Men de fleste seniorer kender slet ikke mulighederne for at blive på arbejdsmarkedet under mere skånsomme vilkår. Det gælder særligt gruppen af ufaglærte og faglærte, der er målgruppen for regeringens nye reform om tidlig pension til nedslidte.

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Den fejlbarlige leder med sammenhold som økonomisk strategi

Med sin alternative baggrund og kompromissøgende ledelsesstil er Christine Lagarde billedet på et generationsskifte i Den Europæiske Centralbank. Coronakrisen blev en ilddåb, som bød på en væsentlig brøler fra Lagardes side. Alligevel kan hun være lige den person, EU har brug for.