Der mangler også asiater i danske bestyrelser

Stop nu. Der er ikke brug for mere snak og statistik om flere kvinder i bestyrelser. Der er mere brug for asiater og folk med digitale kompetencer. Der er lang vej igen, før ikonerne A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk og LEGO har bestyrelser, der afspejler den verden, vi lever i.

Diversitet i danske bestyrelser er ikke bare et spørgsmål om at få flere kvinder med ombord. Der er brug for mere nuancerede synspunkter i forhold til, hvem der skal sidde i en bestyrelse. Her glimrer f.eks. asiater og folk med digitale kompetencer ved deres fravær.

I undersøgelsen ’Global Board Survey 2018 – Boards of the Future’, der bygger på svar fra ca. 1.000 bestyrelsesformænd og menige medlemmer i 56 lande, og som blev præsenteret for nogle uger siden, svarer 75 pct. af respondenterne, at rekrutteringen af nye bestyrelsesmedlemmer sker i deres eget netværk. Samtidig svarer to ud af tre, at deres bestyrelse ikke er tilstrækkelig kompetent inden for it og digitalisering.

Med andre ord ligner medlemmer af en bestyrelse hinanden; de er ofte mænd i alderen 50+, de bærer mørkeblå habit, typisk uden slips, og mørke sko, og mange af dem har en succesfuld karriere som topchef bag sig. Hvis bestyrelserne skal fremtidssikres, er der behov for et opgør med den selvsupplerende tankegang, hvor man(d) rekrutterer folk, der ligner en selv.

Der er ikke en samlet opskrift på den ideelle bestyrelse. Dog er diversitet i bred forstand vigtigt for at få succes. Det gælder både etnicitet, køn og ikke mindst digitale kompetencer.

I Danmark er kun 16 pct. af bestyrelsesmedlemmerne kvinder. Der er altså langt op til 50-50. Fra tid til anden oplever jeg selv, at en headhunter ringer. Ikke for at få mig ind i en bestyrelse, slet ikke, men fordi de leder efter potentielle emner. Og det slår næsten aldrig fejl, at headhunteren slutter af med at sige, at ’det vil være fint, hvis du også kan komme med mindst én kvinde’.

Andre faktorer er vigtigere end køn

Lad mig være ærlig: Det er svært at opfylde ønsket om flere kvindelige bestyrelsesmedlemmer, så balancen bliver fuldstændig lige. Det hænger først og fremmest sammen med, at der er langt flere mænd i gruppen af kvalificerede bestyrelsesmedlemmer. Og man er ikke nødvendigvis kvalificeret til at sidde i en bestyrelse, blot fordi man er folkevalgt eller har en videnskabelig baggrund. Herhjemme er der eksempelvis få professorer, der sidder i bestyrelser, i modsætning til f.eks. i Tyskland, hvor de akademiske miljøer er tættere sammenvævet med de store virksomheder.

Det ændrer ikke på, at der er brug for en mere nuanceret diskussion om diversitet i bestyrelsessammensætningen. Og her er etnicitet, kulturel kapital og alder mindst lige så vigtige faktorer som køn. Der er alt for mange bestyrelsesmedlemmer i danske virksomheder, som kommer fra den vestlige del af verden. Der er brug for flere indere og kinesere i de danske bestyrelseslokaler.

Det økonomiske tyngdepunkt i den globale økonomi er ved at blive forskudt fra Vesten til Asien. En tilsvarende udvikling bør også afspejles i bestyrelseslokalerne.

A.P. Møller-Mærsk, Danmarks største og mest globale virksomhed, har en bestyrelse, som er rundet af Vesten. Det er dygtige mennesker, men også bevis på, at globaliseringen endnu ikke er nået til bestyrelseslokalerne i den mægtige virksomhed. Ironisk nok er den største del af omsætningen fra Asien, men ingen af bestyrelsens medlemmer kommer derfra.

Til gengæld overtog Jim Hagemann Snabe formandsposten for knap et år siden. Med en lang karriere i tyske SAP burde det give bestyrelsen et tiltrængt pust af digitalisering, selv om Snabe stadig er den eneste, der har en karriere med afsæt i it-branchen.

Det er kun lidt bedre hos et af de andre ikoner, Novo Nordisk. Her er de hvide mænd i flertal. Kun Kasim Kutay fra Novo Holdings A/S skiller sig ud som britisk statsborger født af tyrkiske og syriske forældre. Den afgående bestyrelsesformand, svenskeren Göran Ando, afløses af nordmanden Helge Lund, som er mest kendt for sin tid som topchef for Nordens største virksomhed, Statoil. Her mangler inderne og kineserne også i bestyrelseslokalet. Det på trods af, at de hurtigste voksende markeder for diabetesmedicin er i netop Indien og Kina.

Også LEGO mangler asiaterne i bestyrelsen. Fælles for alle tre virksomheder er, at det ikke længere er de vestlige markeder, som skal være motoren i omsætningen.

Digitale kompetencer er fraværende

Rådgivningsvirksomheden Obsidian undersøgte sidste år, hvor stor en andel bestyrelsesmedlemmer blandt danske virksomheder med over 200 ansatte, der har digitale kompetencer. 12 pct. var det nedslående tal, der dog dækker over en stor spredning. Ikke overraskende ligger it-branchen i top, mens industri og byggeri ligger i bund.

Obsidian har gennemgået 279 bestyrelsesposter og dykket ned i det enkelte medlems profil og baggrund. Hvis vedkommende har arbejdet med digital udvikling eller digital marketing, defineres personen som værende digital. Hvis medlemmet har arbejdet hos IBM, Microsoft, et digitalt udviklingshus eller et digitalt bureau i mere end tre år, regnes vedkommende også for digital.

En digital baggrund giver ikke en forretningsmæssig fordel. Det er ganske enkelt en nødvendighed. Der er stadig for mange forretningsmodeller, som er analoge i deres grundlæggende tankegang. Al forandring starter ovenfra. Derfor er der behov for, at digitaliseringen starter i bestyrelsen.

Der er brug for en version 2.0 i dansk bestyrelsesarbejde, ikke for kvindekvoter. I stedet er der brug for at gentænke hele diversitetsbegrebet i forhold til at få f.eks. flere med en asiatisk baggrund ind i de danske bestyrelser. Og meget gerne med en digital baggrund.

Forrige artikel Stormagtsspillet: To stærke diktatorer og en politisk klovn Stormagtsspillet: To stærke diktatorer og en politisk klovn Næste artikel Hvor er den politiske samtale blevet af? Hvor er den politiske samtale blevet af?