Der mangler også asiater i danske bestyrelser

Stop nu. Der er ikke brug for mere snak og statistik om flere kvinder i bestyrelser. Der er mere brug for asiater og folk med digitale kompetencer. Der er lang vej igen, før ikonerne A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk og LEGO har bestyrelser, der afspejler den verden, vi lever i.

Diversitet i danske bestyrelser er ikke bare et spørgsmål om at få flere kvinder med ombord. Der er brug for mere nuancerede synspunkter i forhold til, hvem der skal sidde i en bestyrelse. Her glimrer f.eks. asiater og folk med digitale kompetencer ved deres fravær.

I undersøgelsen ’Global Board Survey 2018 – Boards of the Future’, der bygger på svar fra ca. 1.000 bestyrelsesformænd og menige medlemmer i 56 lande, og som blev præsenteret for nogle uger siden, svarer 75 pct. af respondenterne, at rekrutteringen af nye bestyrelsesmedlemmer sker i deres eget netværk. Samtidig svarer to ud af tre, at deres bestyrelse ikke er tilstrækkelig kompetent inden for it og digitalisering.

Med andre ord ligner medlemmer af en bestyrelse hinanden; de er ofte mænd i alderen 50+, de bærer mørkeblå habit, typisk uden slips, og mørke sko, og mange af dem har en succesfuld karriere som topchef bag sig. Hvis bestyrelserne skal fremtidssikres, er der behov for et opgør med den selvsupplerende tankegang, hvor man(d) rekrutterer folk, der ligner en selv.

Der er ikke en samlet opskrift på den ideelle bestyrelse. Dog er diversitet i bred forstand vigtigt for at få succes. Det gælder både etnicitet, køn og ikke mindst digitale kompetencer.

I Danmark er kun 16 pct. af bestyrelsesmedlemmerne kvinder. Der er altså langt op til 50-50. Fra tid til anden oplever jeg selv, at en headhunter ringer. Ikke for at få mig ind i en bestyrelse, slet ikke, men fordi de leder efter potentielle emner. Og det slår næsten aldrig fejl, at headhunteren slutter af med at sige, at ’det vil være fint, hvis du også kan komme med mindst én kvinde’.

Andre faktorer er vigtigere end køn

Lad mig være ærlig: Det er svært at opfylde ønsket om flere kvindelige bestyrelsesmedlemmer, så balancen bliver fuldstændig lige. Det hænger først og fremmest sammen med, at der er langt flere mænd i gruppen af kvalificerede bestyrelsesmedlemmer. Og man er ikke nødvendigvis kvalificeret til at sidde i en bestyrelse, blot fordi man er folkevalgt eller har en videnskabelig baggrund. Herhjemme er der eksempelvis få professorer, der sidder i bestyrelser, i modsætning til f.eks. i Tyskland, hvor de akademiske miljøer er tættere sammenvævet med de store virksomheder.

Det ændrer ikke på, at der er brug for en mere nuanceret diskussion om diversitet i bestyrelsessammensætningen. Og her er etnicitet, kulturel kapital og alder mindst lige så vigtige faktorer som køn. Der er alt for mange bestyrelsesmedlemmer i danske virksomheder, som kommer fra den vestlige del af verden. Der er brug for flere indere og kinesere i de danske bestyrelseslokaler.

Det økonomiske tyngdepunkt i den globale økonomi er ved at blive forskudt fra Vesten til Asien. En tilsvarende udvikling bør også afspejles i bestyrelseslokalerne.

A.P. Møller-Mærsk, Danmarks største og mest globale virksomhed, har en bestyrelse, som er rundet af Vesten. Det er dygtige mennesker, men også bevis på, at globaliseringen endnu ikke er nået til bestyrelseslokalerne i den mægtige virksomhed. Ironisk nok er den største del af omsætningen fra Asien, men ingen af bestyrelsens medlemmer kommer derfra.

Til gengæld overtog Jim Hagemann Snabe formandsposten for knap et år siden. Med en lang karriere i tyske SAP burde det give bestyrelsen et tiltrængt pust af digitalisering, selv om Snabe stadig er den eneste, der har en karriere med afsæt i it-branchen.

Det er kun lidt bedre hos et af de andre ikoner, Novo Nordisk. Her er de hvide mænd i flertal. Kun Kasim Kutay fra Novo Holdings A/S skiller sig ud som britisk statsborger født af tyrkiske og syriske forældre. Den afgående bestyrelsesformand, svenskeren Göran Ando, afløses af nordmanden Helge Lund, som er mest kendt for sin tid som topchef for Nordens største virksomhed, Statoil. Her mangler inderne og kineserne også i bestyrelseslokalet. Det på trods af, at de hurtigste voksende markeder for diabetesmedicin er i netop Indien og Kina.

Også LEGO mangler asiaterne i bestyrelsen. Fælles for alle tre virksomheder er, at det ikke længere er de vestlige markeder, som skal være motoren i omsætningen.

Digitale kompetencer er fraværende

Rådgivningsvirksomheden Obsidian undersøgte sidste år, hvor stor en andel bestyrelsesmedlemmer blandt danske virksomheder med over 200 ansatte, der har digitale kompetencer. 12 pct. var det nedslående tal, der dog dækker over en stor spredning. Ikke overraskende ligger it-branchen i top, mens industri og byggeri ligger i bund.

Obsidian har gennemgået 279 bestyrelsesposter og dykket ned i det enkelte medlems profil og baggrund. Hvis vedkommende har arbejdet med digital udvikling eller digital marketing, defineres personen som værende digital. Hvis medlemmet har arbejdet hos IBM, Microsoft, et digitalt udviklingshus eller et digitalt bureau i mere end tre år, regnes vedkommende også for digital.

En digital baggrund giver ikke en forretningsmæssig fordel. Det er ganske enkelt en nødvendighed. Der er stadig for mange forretningsmodeller, som er analoge i deres grundlæggende tankegang. Al forandring starter ovenfra. Derfor er der behov for, at digitaliseringen starter i bestyrelsen.

Der er brug for en version 2.0 i dansk bestyrelsesarbejde, ikke for kvindekvoter. I stedet er der brug for at gentænke hele diversitetsbegrebet i forhold til at få f.eks. flere med en asiatisk baggrund ind i de danske bestyrelser. Og meget gerne med en digital baggrund.

Forrige artikel Stormagtsspillet: To stærke diktatorer og en politisk klovn Stormagtsspillet: To stærke diktatorer og en politisk klovn Næste artikel Hvor er den politiske samtale blevet af? Hvor er den politiske samtale blevet af?

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

KOMMENTAR: Ingen vil sidde tilbage som den, der gjorde det dårligst i kampen mod corona. Men giver det mening at sætte alle ressourcer ind på at holde dødstallet helt i bund? Eller risikerer vi at overse enorme omkostninger både økonomisk og sundhedsmæssigt?

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

KOMMENTAR: Tiden kalder på visioner for en verden, som løser de problemer, der ligger i en kapitalistisk logik, som er gået for vidt. Vores kunst- og kulturinstitutioner spiller en vigtig rolle i denne radikale nytænkning af vores samfund, skriver Line Groes.

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Søren Toft lukker ned som selvstændig for i stedet at tiltræde en stilling ved Danmarks EU-ambassade i Bruxelles. Han skal gøre det sexet blandt unge akademikere at opsøge en karriere på europæisk niveau.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En bygning skal holde i mange hundrede år og kunne genbruges igen og igen

En mere klimavenlig byggebranche kræver en helt ny tankegang, hvor fokus på pris per kvadratmeter viger for et nyt kongemål: CO2-udledning per kvadratmeter i hele bygningens levetid. Lykkes det at få det mål ind i alle dele af byggeriet, så kan branchen blive en betydelig bidragyder til klimakampen. Det kræver nye standarder, benhårde regler og frivillig indsats fra branchen selv. 

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Set, læst og hørt: Thomas Egebo

Administrerende direktør i Energinet, Thomas Egebo, har læst tankevækkende bog om organisering i en uforudsigelig verden og anbefaler kontrafaktisk tv-serie om et USA, hvor Tyskland og Japan vandt krigen.

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Økonomien skal vækkes til live med grønne værktøjer

Regeringen er klar til genstart af samfundsøkonomien. Men hvordan sætter man gang i økonomien i et samfund, hvor borgerne skal holde afstand og frygter smitte? Og hvordan spiller det sammen med ambitionerne om store CO2-reduktioner? 

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Slidte boligblokke er nøglen til beskæftigelse og CO2-besparelser

Regeringen vil øremærke 30 milliarder til energirenoveringer af almennyttige boliger frem til 2026. Det kan sende tusinder i beskæftigelse allerede i år – og både reducere boligernes udgifter til varme og deres udledning af CO2. ”Det eneste fornuftige,” lyder vurderingen fra en professor med ekspertise i byggeri og miljø, siger professor Michael Havbro Faber fra Institut for By, Byggeri og Miljø ved Aalborg Universitet. 

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Merkel klar til at fordoble EU's budget

Angela Merkel er genindtrådt i rollen som EU’s centrale politiker på grund af coronakrisen, og fordi hendes hjemlige politiske generationsskifte er gået i vasken. Nu er Tysklands kansler angiveligt klar til at fordoble EU’s budget for at sikre solidariteten mellem nord og syd i EU.