Der mangler også asiater i danske bestyrelser

Stop nu. Der er ikke brug for mere snak og statistik om flere kvinder i bestyrelser. Der er mere brug for asiater og folk med digitale kompetencer. Der er lang vej igen, før ikonerne A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk og LEGO har bestyrelser, der afspejler den verden, vi lever i.

Diversitet i danske bestyrelser er ikke bare et spørgsmål om at få flere kvinder med ombord. Der er brug for mere nuancerede synspunkter i forhold til, hvem der skal sidde i en bestyrelse. Her glimrer f.eks. asiater og folk med digitale kompetencer ved deres fravær.

I undersøgelsen ’Global Board Survey 2018 – Boards of the Future’, der bygger på svar fra ca. 1.000 bestyrelsesformænd og menige medlemmer i 56 lande, og som blev præsenteret for nogle uger siden, svarer 75 pct. af respondenterne, at rekrutteringen af nye bestyrelsesmedlemmer sker i deres eget netværk. Samtidig svarer to ud af tre, at deres bestyrelse ikke er tilstrækkelig kompetent inden for it og digitalisering.

Med andre ord ligner medlemmer af en bestyrelse hinanden; de er ofte mænd i alderen 50+, de bærer mørkeblå habit, typisk uden slips, og mørke sko, og mange af dem har en succesfuld karriere som topchef bag sig. Hvis bestyrelserne skal fremtidssikres, er der behov for et opgør med den selvsupplerende tankegang, hvor man(d) rekrutterer folk, der ligner en selv.

Der er ikke en samlet opskrift på den ideelle bestyrelse. Dog er diversitet i bred forstand vigtigt for at få succes. Det gælder både etnicitet, køn og ikke mindst digitale kompetencer.

I Danmark er kun 16 pct. af bestyrelsesmedlemmerne kvinder. Der er altså langt op til 50-50. Fra tid til anden oplever jeg selv, at en headhunter ringer. Ikke for at få mig ind i en bestyrelse, slet ikke, men fordi de leder efter potentielle emner. Og det slår næsten aldrig fejl, at headhunteren slutter af med at sige, at ’det vil være fint, hvis du også kan komme med mindst én kvinde’.

Andre faktorer er vigtigere end køn

Lad mig være ærlig: Det er svært at opfylde ønsket om flere kvindelige bestyrelsesmedlemmer, så balancen bliver fuldstændig lige. Det hænger først og fremmest sammen med, at der er langt flere mænd i gruppen af kvalificerede bestyrelsesmedlemmer. Og man er ikke nødvendigvis kvalificeret til at sidde i en bestyrelse, blot fordi man er folkevalgt eller har en videnskabelig baggrund. Herhjemme er der eksempelvis få professorer, der sidder i bestyrelser, i modsætning til f.eks. i Tyskland, hvor de akademiske miljøer er tættere sammenvævet med de store virksomheder.

Det ændrer ikke på, at der er brug for en mere nuanceret diskussion om diversitet i bestyrelsessammensætningen. Og her er etnicitet, kulturel kapital og alder mindst lige så vigtige faktorer som køn. Der er alt for mange bestyrelsesmedlemmer i danske virksomheder, som kommer fra den vestlige del af verden. Der er brug for flere indere og kinesere i de danske bestyrelseslokaler.

Det økonomiske tyngdepunkt i den globale økonomi er ved at blive forskudt fra Vesten til Asien. En tilsvarende udvikling bør også afspejles i bestyrelseslokalerne.

A.P. Møller-Mærsk, Danmarks største og mest globale virksomhed, har en bestyrelse, som er rundet af Vesten. Det er dygtige mennesker, men også bevis på, at globaliseringen endnu ikke er nået til bestyrelseslokalerne i den mægtige virksomhed. Ironisk nok er den største del af omsætningen fra Asien, men ingen af bestyrelsens medlemmer kommer derfra.

Til gengæld overtog Jim Hagemann Snabe formandsposten for knap et år siden. Med en lang karriere i tyske SAP burde det give bestyrelsen et tiltrængt pust af digitalisering, selv om Snabe stadig er den eneste, der har en karriere med afsæt i it-branchen.

Det er kun lidt bedre hos et af de andre ikoner, Novo Nordisk. Her er de hvide mænd i flertal. Kun Kasim Kutay fra Novo Holdings A/S skiller sig ud som britisk statsborger født af tyrkiske og syriske forældre. Den afgående bestyrelsesformand, svenskeren Göran Ando, afløses af nordmanden Helge Lund, som er mest kendt for sin tid som topchef for Nordens største virksomhed, Statoil. Her mangler inderne og kineserne også i bestyrelseslokalet. Det på trods af, at de hurtigste voksende markeder for diabetesmedicin er i netop Indien og Kina.

Også LEGO mangler asiaterne i bestyrelsen. Fælles for alle tre virksomheder er, at det ikke længere er de vestlige markeder, som skal være motoren i omsætningen.

Digitale kompetencer er fraværende

Rådgivningsvirksomheden Obsidian undersøgte sidste år, hvor stor en andel bestyrelsesmedlemmer blandt danske virksomheder med over 200 ansatte, der har digitale kompetencer. 12 pct. var det nedslående tal, der dog dækker over en stor spredning. Ikke overraskende ligger it-branchen i top, mens industri og byggeri ligger i bund.

Obsidian har gennemgået 279 bestyrelsesposter og dykket ned i det enkelte medlems profil og baggrund. Hvis vedkommende har arbejdet med digital udvikling eller digital marketing, defineres personen som værende digital. Hvis medlemmet har arbejdet hos IBM, Microsoft, et digitalt udviklingshus eller et digitalt bureau i mere end tre år, regnes vedkommende også for digital.

En digital baggrund giver ikke en forretningsmæssig fordel. Det er ganske enkelt en nødvendighed. Der er stadig for mange forretningsmodeller, som er analoge i deres grundlæggende tankegang. Al forandring starter ovenfra. Derfor er der behov for, at digitaliseringen starter i bestyrelsen.

Der er brug for en version 2.0 i dansk bestyrelsesarbejde, ikke for kvindekvoter. I stedet er der brug for at gentænke hele diversitetsbegrebet i forhold til at få f.eks. flere med en asiatisk baggrund ind i de danske bestyrelser. Og meget gerne med en digital baggrund.

Forrige artikel Stormagtsspillet: To stærke diktatorer og en politisk klovn Stormagtsspillet: To stærke diktatorer og en politisk klovn Næste artikel Hvor er den politiske samtale blevet af? Hvor er den politiske samtale blevet af?
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.