Lisbeth Knudsen har tilbragt godt 40 år i mediebranchen og har beskæftiget sig med medier og journalistik inden for både print, radio, tv og digitale platforme. De fleste af de 40 år som leder på forskellige niveauer og aktiv i forskellige bestyrelser og organisations-sammenhænge. Hele karrieren igennem har hun kombineret erfaring med både den forretningsmæssige side og den redaktionelle side. Journalistisk udvikling, nye fortælleformer, digital transformation, disruptive innovation og de nye teknologiers indflydelse på mediebranchen er en rød tråd i hendes virke, lige som nye forretningsmodeller, ledelse, politik og samfund altid har været det.
Lisbeth Knudsen tiltrådte pr. 1. december 2015 som direktør og chefredaktør for Mandag Morgen Danmark og som ansvarlig for både redaktionelle aktiviteter og mange andre opgaver med kommerciel udvikling, projekter, analyser, konferencer m.v., som foregår i Mandag Morgen regi.
Hun er adjungeret professor på CBS. Skriver kommentarer og debatindlæg flere steder - bl.a. på Altinget.dk.
Hun er desuden formand den rådgivende ingeniørvirksomhed NIRAS Group, formand for bestyrelsen for Odense Symfoniorkester og arkitektvirksomheden Rønnow, Leth & Gori og for faktatjekmediet TJEKDET.dk Hun er formand for Dansk Selskab for Virksomhedsledelse (VL-grupperne). Desuden formand for bestyrelsen for ENIGMA-museet og medlem af Illum Fondets bestyrelse.
Lisbeth Knudsen er tidligere ansv. chefredaktør for Berlingske og koncernchef (CEO) for Berlingske Media igennem 8 år til september 2015. Før det var hun nyhedsdirektør i DR i 8 år og før det igen i godt 8 år adm. dir. for A/S A-pressen og chefredaktør for Aktuelt. Hun blev uddannet journalist fra 1975 og startede sin karriere på Berlingske som politisk reporter, senere chef for den politiske redaktion, erhvervsredaktør, søndagsredaktør og medlem af chefredaktionen frem til 1990.
Der skal mere gang i EU's digitale marked
Den franske præsident opfordrer Danmark til at hoppe på eksprestoget til en mere ambitiøs politisk vision for en europæisk digital udvikling. Det kan og skal være et modstykke til den uregulerede amerikanske og statskontrollerede kinesiske model, skriver Lisbeth Knudsen.
Det digitale indre marked er en af den siddende Juncker-Kommissions topprioriteter. Et fuldt udbygget digitalt indre marked vil kunne bidrage til at øge EU’s samlede økonomi med 415 mia. euro om året og skabe hundredtusindvis af nye job, skønner man i kommissionen.
Er der så sket noget i EU med ambitionerne siden lanceringen af visionen om det digitale indre marked for godt tre år siden? Ja. Men ambitionerne er ikke høje nok, og tempoet ikke hurtigt nok ifølge den franske præsident, Emmanuel Macron. Og bedømt efter teknologiudviklingen har han ret.
EU har godt tre år efter lanceringen af det digitale indre marked opnået vigtige aftaler om afskaffelse af roaminggebyrer for alle rejsende i EU, aftaler om modernisering af reglerne om persondatabeskyttelse, om portabilitet af indhold, der gør det muligt for europæerne at rejse rundt med den musik, de film, computerspil eller de e-bøger, de abonnerer på, om forbud mod uberettiget geoblokering mellem EU-landene ved e-handel, frigivelse af 700 MHz-båndet med henblik på udvikling af 5G og nye onlinetjenester samt bestræbelser på at få standardiseret eller nedbrudt reguleringsbarriererne for e-handel EU-landene imellem.
INSPIRERET AF DEN NYE SAMARBEJDSÅND efter det franske statsbesøg forleden er det vigtigt at holde fast i nye venner, når nu briterne forlader EU. Det vil klæde den danske regering med dens egne store digitale ambitioner at koble sig på det mere aggressive franske eksprestog i forhold til det digitale område.
Her handler det ikke kun om at overvinde nogle handelsbarrierer og gøre det lidt nemmere og billigere for EU-borgerne at benytte mobiltelefoner og tage indhold med på rejse. Det handler om en helt anden ideologisk tilgang til den politiske ledelse af den teknologiske udvikling, end den man har i Kina og USA. Og det begynder med, at vi etablerer et fælles digitalt værdisæt for, hvordan vi ønsker at styre og regulere den digitale udvikling i Europa. Emmanuel Macron har formuleret det sådan:
Der er en amerikansk model for digital udvikling, som for størstedelen er ureguleret og styret af globale giganter, som ingen tør røre ved. Så er der en kinesisk model, som med censur og statskontrol er uforenelig med vores frihedsværdier. Og så er der en europæisk model, som tager hensyn til beskyttelse af borgernes privatliv; til at techselskaber betaler skat lige som alle andre; til at de globale selskaber tvinges til at investere i Europa, hvis de vil lave forretning her; til at de globale techvirksomheder udviser en helt anden form for transparens i deres forretningsmodel og brug af algoritmer; og til at europæiske iværksættere og teknologivirksomheder får de rigtige rammer til at udvikle sig.
Under sit besøg i Danmark opfordrede Macron til, at Frankrig og Danmark går forrest i arbejdet med at skabe et digitalt indre marked, hvis den digitale udvikling ikke skal forme sig efter enten en kinesisk eller en amerikansk model.
”Vi skal sammen presse på for politiske reformer. Lad os opbygge et digitalt indre marked, hvor vi fjerner barrierer, hjælper vores aktører, og hvor I får adgang til nye markeder, der kan måle sig med USA og Kina, men baseret på vores egne europæiske standarder,” sagde Macron og tilføjede: ”Hvis vi ikke leverer på den dagsorden i de kommende år, er vi underlagt de andres standarder.”
AT MACRON MENER DET ALVORLIGT UNDERSTREGES AF, at han har lanceret en statslig investering på godt 11,1 mia. kr. over fire år til udvikling af kunstig intelligens med en klar holdning til, hvad kunstig intelligens rejser af vigtige spørgsmål til europæiske værdier og kultur. Læg dertil at Macron har lanceret verdens største iværksættermiljø, Station F, med iværksætterprogrammer inden for f.eks. foodtech, cybersikkerhed og digital sundhed. Macron har meldt ud, at Frankrig skal være digitalt førende på transport, sundhed og finans.
EU-Kommissionen ønsker at forme den digitale fremtid med afsæt i emner som tillid, sikkerhed, god digital forvaltning og nedbrydning af handelsbarrierer. Og det skal nok stille og roligt give resultater, men det er ikke ambitiøst nok.
EU har brug for en vision for fremtidens digitale samfund, som befolkningerne kan genkende sig selv og vores frihedsværdier i. Ikke kun på kræmmermanér med billigere mobiltakster, men som et reelt europæisk modtræk til den kinesiske og den amerikanske model. Og vi har brug for at skabe europæiske giganter på techområdet, der kan give de amerikanske og kinesiske giganter et fair modspil.