Derfor bør direktører være verdens bedste designere

Hvad er den største udfordring for direktører, som arbejder med vækst i dag? Forandring. Bevidstheden om, at vi ikke kender alle fremtidens udfordringer, er en af tidens mest betydningsfulde konstanter for verdens erhvervsledere.

Det er slut med de dage, hvor man som CEO kunne forudsige, hvordan markedet udvikler sig, hvem konkurrenterne er i morgen, og hvad de finder på. I dag føles det, som om reglerne bliver ændret, så snart de er formuleret, og det tvinger virksomhedsledere og deres organisationer til at skulle overleve og trives i konstant usikkerhed og forandrede forhold. Det betyder, at store virksomheder bliver udfordret af disruption og udefrakommende påvirkninger hurtigere end tidligere, og derfor forsøger selv de mest banebrydende virksomheder og brands at holde sig skarpe og finde ud af, præcis hvor og hvordan man kan anvende ”disruptor”-lignende tænkning til business-as-usual.

Blå bog

Også nystartede virksomheder står over for vanskelige ubekendte i kapløbet om at få nye markeder og skabe vækst. Hvordan opbygger man en bæredygtig forretning og en fornuftig kultur, hvis et produkt pludselig tager fart, og hvis nye udfordringer pludselig opstår? Hvordan fortsætter man med at tiltrække og fastholde de nødvendige talenter i virksomheden, og hvad er det næste produkt eller den næste service, man skal lancere?

Det er her, man med fordel kan tænke i design. Man skal designe en helt ny tankegang i virksomheder, ikke kun for lederne, men også for de talenter, der driver virksomheden, og ikke kun som tankegang, men også i måden, man tager produkter og services til markedet på.

Som tidligere direktør, iværksætter og nu rådgiver for mange ledere har jeg en del erfaring med at tackle de nye udfordringer og ubekendte, som de fleste virksomheder står over for. Og her har jeg stor nytte af min baggrund som designer, idet jeg bruger designprocessen, når der skal tænkes nyt og anderledes.

Igennem de sidste par år er design thinking både som metoder og processer for alvor kommet til forretningsverdenen, ikke mindst gennem de utallige kurser og executive-uddannelser på stort set samtlige businessskoler rundt om i verden fra Stanford og Harvard til vores egen Copenhagen Business School. Det grundlæggende i denne proces er, at man:


  1. Har empati for dem, man udvikler til

  2. Definerer det reelle problem, man forsøger at løse

  3. Idéudvikler på potentielle løsninger

  4. Tester løsningerne og inkluderer, hvad man lærer af dem, for at opnå nye og bedre løsninger


Men desværre er design thinking ikke en snorlige proces, man let kan tilføre en rationel tankegang. Det er et mindset, der skal absorberes af alle i hele organisationen. Og skal det lykkes, skal man lægge sig i selen som CEO. Her er de vigtigste egenskaber, jeg genkender hos de ledere, jeg har set praktisere designtankegangen, og som har haft størst succes med at navigere i det ukendte og i forandringen, følgende:

De har en ukuelig nysgerrighed. At være optimistisk er at se muligheder, hvor andre ser problemer. Især når næste skridt ikke er klart. De mest succesfulde erhvervsledere zoomer ud for at gøre plads til forskellige mulige løsninger, hvor de endnu ikke findes. Det betyder, at de opdager mønstre inden for deres virksomhed og uden for virksomheden, ude i markedet og hos konkurrenterne. De ser signaler, der kan afspejle mening og adfærd, der afslører, hvad folk bekymrer sig om, potentielle huller i kundeoplevelser eller frustrationer – og de søger muligheder der.

De bygger fremtiden. Når de bedste ledere forestiller sig en vej fremad, gør de det hurtigt til virkelighed. Uden frygt for at afprøve nye ting skaber de prototyper og forbedrer alt på deres vej – selv systemer, handlinger, ritualer og adfærd inden for deres organisation. Sat på spidsen: Når en CEO gør noget i stedet for at tale om det, sker der gode ting – ”walk the talk”, som man siger. Og de allerbedste ved, hvordan man styrer eksperimenter i en organisation og hos kunderne. De vælger en klar retning, når den tid kommer, mens de er agile nok til at kunne dreje af og lære af forsøgene.

De skaber mening. Det ukendte kan afstedkomme blandede følelser blandt medarbejdere og kunder. For at kunne lede folk i en ny retning, er CEO’en nødt til at hverve interessenternes hjerter – og sind. De bedste ledere forbinder deres tanker, strategier og planer til en større fortælling om, hvor virksomheden er på vej hen og hvorfor. Det gør de ofte og med ægthed. Dermed skaber de en tro på fremtiden.

De ved, at talenter ikke ligner hinanden. Mange ledere forsøger at tilpasse deres medarbejdere i ensartede roller og rutiner for at minimere det kaos, nye forandringer kan skabe. Men her er hemmeligheden: De bedste talenters unikke lidenskaber og særheder indeholder deres største potentiale og er ofte en overset ressource. At indse dette kræver empati. Ekstraordinære ledere opfordrer deres medarbejdere til at være deres fulde selv. De faciliterer, at medarbejder selv designer deres talenter, teams, processer og selv deres plads omkring det. For når folk kan være tro mod, hvem de er, medbringer de en hel masse mere værdi i sig selv.

Hvis vi tænker på de ledere, der virkelig formår at inspirere, så er grunden til, at jeg i hvert fald husker dem, at de har modet til at se muligheder, designe nye fremtider på nye måder, opbygge både mening og værdi i det, de – og virksomheden – gør, og dermed bringer de det bedste frem i folk.

Hvordan kan du så finde det samme mod i din måde at lede på? En CEO designer kun så godt, som en CEO er villig til at se. Det er det, design handler om: at se og ikke kun se på. Design er en metode til at forestille sig en fremtid, der ikke eksisterer endnu, og arrangere hvert et element, det kræver for, at fremtiden bliver en realitet. Design skaber en sammenhæng, samtidig med at det udfordrer status quo. Derudover er design en kraft, der fordrer positiv adfærd og hjælper både organisationer og individer til at vise sig fra deres bedste side – og det er sådan, man skaber fremdrift og vækst i en virksomhed.

Forrige artikel Den nordiske model har skam overlevet reformbølgen Næste artikel Fri fantasi må vi overlade til denne verdens UKIP’er og Trump’er
Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og OECD har alle fået kvindelige cheføkonomer i år. Ny forskning indikerer, at kvindelige økonomer er mindre markedsortodokse og mere positive over for lovgivning til fordel for lønmodtagere og miljøbeskyttelse end mandlige økonomer.