Derfor bør direktører være verdens bedste designere

Hvad er den største udfordring for direktører, som arbejder med vækst i dag? Forandring. Bevidstheden om, at vi ikke kender alle fremtidens udfordringer, er en af tidens mest betydningsfulde konstanter for verdens erhvervsledere.

Det er slut med de dage, hvor man som CEO kunne forudsige, hvordan markedet udvikler sig, hvem konkurrenterne er i morgen, og hvad de finder på. I dag føles det, som om reglerne bliver ændret, så snart de er formuleret, og det tvinger virksomhedsledere og deres organisationer til at skulle overleve og trives i konstant usikkerhed og forandrede forhold. Det betyder, at store virksomheder bliver udfordret af disruption og udefrakommende påvirkninger hurtigere end tidligere, og derfor forsøger selv de mest banebrydende virksomheder og brands at holde sig skarpe og finde ud af, præcis hvor og hvordan man kan anvende ”disruptor”-lignende tænkning til business-as-usual.

Blå bog

Også nystartede virksomheder står over for vanskelige ubekendte i kapløbet om at få nye markeder og skabe vækst. Hvordan opbygger man en bæredygtig forretning og en fornuftig kultur, hvis et produkt pludselig tager fart, og hvis nye udfordringer pludselig opstår? Hvordan fortsætter man med at tiltrække og fastholde de nødvendige talenter i virksomheden, og hvad er det næste produkt eller den næste service, man skal lancere?

Det er her, man med fordel kan tænke i design. Man skal designe en helt ny tankegang i virksomheder, ikke kun for lederne, men også for de talenter, der driver virksomheden, og ikke kun som tankegang, men også i måden, man tager produkter og services til markedet på.

Som tidligere direktør, iværksætter og nu rådgiver for mange ledere har jeg en del erfaring med at tackle de nye udfordringer og ubekendte, som de fleste virksomheder står over for. Og her har jeg stor nytte af min baggrund som designer, idet jeg bruger designprocessen, når der skal tænkes nyt og anderledes.

Igennem de sidste par år er design thinking både som metoder og processer for alvor kommet til forretningsverdenen, ikke mindst gennem de utallige kurser og executive-uddannelser på stort set samtlige businessskoler rundt om i verden fra Stanford og Harvard til vores egen Copenhagen Business School. Det grundlæggende i denne proces er, at man:


  1. Har empati for dem, man udvikler til

  2. Definerer det reelle problem, man forsøger at løse

  3. Idéudvikler på potentielle løsninger

  4. Tester løsningerne og inkluderer, hvad man lærer af dem, for at opnå nye og bedre løsninger


Men desværre er design thinking ikke en snorlige proces, man let kan tilføre en rationel tankegang. Det er et mindset, der skal absorberes af alle i hele organisationen. Og skal det lykkes, skal man lægge sig i selen som CEO. Her er de vigtigste egenskaber, jeg genkender hos de ledere, jeg har set praktisere designtankegangen, og som har haft størst succes med at navigere i det ukendte og i forandringen, følgende:

De har en ukuelig nysgerrighed. At være optimistisk er at se muligheder, hvor andre ser problemer. Især når næste skridt ikke er klart. De mest succesfulde erhvervsledere zoomer ud for at gøre plads til forskellige mulige løsninger, hvor de endnu ikke findes. Det betyder, at de opdager mønstre inden for deres virksomhed og uden for virksomheden, ude i markedet og hos konkurrenterne. De ser signaler, der kan afspejle mening og adfærd, der afslører, hvad folk bekymrer sig om, potentielle huller i kundeoplevelser eller frustrationer – og de søger muligheder der.

De bygger fremtiden. Når de bedste ledere forestiller sig en vej fremad, gør de det hurtigt til virkelighed. Uden frygt for at afprøve nye ting skaber de prototyper og forbedrer alt på deres vej – selv systemer, handlinger, ritualer og adfærd inden for deres organisation. Sat på spidsen: Når en CEO gør noget i stedet for at tale om det, sker der gode ting – ”walk the talk”, som man siger. Og de allerbedste ved, hvordan man styrer eksperimenter i en organisation og hos kunderne. De vælger en klar retning, når den tid kommer, mens de er agile nok til at kunne dreje af og lære af forsøgene.

De skaber mening. Det ukendte kan afstedkomme blandede følelser blandt medarbejdere og kunder. For at kunne lede folk i en ny retning, er CEO’en nødt til at hverve interessenternes hjerter – og sind. De bedste ledere forbinder deres tanker, strategier og planer til en større fortælling om, hvor virksomheden er på vej hen og hvorfor. Det gør de ofte og med ægthed. Dermed skaber de en tro på fremtiden.

De ved, at talenter ikke ligner hinanden. Mange ledere forsøger at tilpasse deres medarbejdere i ensartede roller og rutiner for at minimere det kaos, nye forandringer kan skabe. Men her er hemmeligheden: De bedste talenters unikke lidenskaber og særheder indeholder deres største potentiale og er ofte en overset ressource. At indse dette kræver empati. Ekstraordinære ledere opfordrer deres medarbejdere til at være deres fulde selv. De faciliterer, at medarbejder selv designer deres talenter, teams, processer og selv deres plads omkring det. For når folk kan være tro mod, hvem de er, medbringer de en hel masse mere værdi i sig selv.

Hvis vi tænker på de ledere, der virkelig formår at inspirere, så er grunden til, at jeg i hvert fald husker dem, at de har modet til at se muligheder, designe nye fremtider på nye måder, opbygge både mening og værdi i det, de – og virksomheden – gør, og dermed bringer de det bedste frem i folk.

Hvordan kan du så finde det samme mod i din måde at lede på? En CEO designer kun så godt, som en CEO er villig til at se. Det er det, design handler om: at se og ikke kun se på. Design er en metode til at forestille sig en fremtid, der ikke eksisterer endnu, og arrangere hvert et element, det kræver for, at fremtiden bliver en realitet. Design skaber en sammenhæng, samtidig med at det udfordrer status quo. Derudover er design en kraft, der fordrer positiv adfærd og hjælper både organisationer og individer til at vise sig fra deres bedste side – og det er sådan, man skaber fremdrift og vækst i en virksomhed.

Forrige artikel Den nordiske model har skam overlevet reformbølgen Næste artikel Fri fantasi må vi overlade til denne verdens UKIP’er og Trump’er

'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om

'Woke-kapitalismen' er en farlig linedans, du måske ikke slipper uden om

LEDELSE ’Wokeness’ og ’cancel-kultur’ er voksende sociale fænomener, der sætter organsiationer i et krydspres mellem aktivistiske grupper og deres modstandere. Og det er ikke længere et sikkert træk bare at holde lav profil, da passivitet i stigende grad også opfattes som implicit stillingtagen, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Set, læst og hørt: Martin Ågerup

Set, læst og hørt: Martin Ågerup

CEPOS’ Martin Ågerup lyttede til podcasts, før det rigtigt var en ting. Han anbefaler her sine favoritter, og så opsummerer han kort en vigtig lære fra Matt Ridleys forfatterskab.

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

Professorer: Stærk politisk ledelse er mere end at tryne embedsmænd

LEDELSE Mette Frederiksens oprustning med flere særlige rådgivere vil givetvis styrke det politiske lederskab. Men det må ikke fortrænge den faglige ekspertise, der findes i embedsværket, og de input, man kan få hos kritiske borgere og samfundsaktører, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

Sådan fungerer den cirkulære økonomi i praksis

GRØN OMSTILLING Det er ikke mange år siden, at idéen om den cirkulære økonomi var noget, kun de mere fanatiske miljøforkæmpere talte om. I dag er begrebet blevet mainstream, og store og små virksomheder har travlt med at lægge deres forretningsmodeller om. Et stort nordisk forskningsprojekt har undersøgt, hvordan man kan gøre i praksis.

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

ICDK: Europamester i forskningsinvesteringer

KOMMENTAR Den sydtyske delstat Baden-Württemberg er den region i Europa, der investerer mest i forskning og innovation. Hele 5,6 procent af BNP anvendes på F&U, fortæller Innovation Centre Denmark i München.

Fra tærende til nærende ledelse

Fra tærende til nærende ledelse

LEDELSE Essensen af verdensmålene er, at vi skal være nærende i stedet for tærende på vores omgivelser. Det gælder også i ledelse. Som leder skal du arbejde for at skabe rum og processer, der både for dig selv og andre skaber mere energi, end de bruger, skriver Flemming Andersen.

Coronavirus er en ulighedsvirus

Coronavirus er en ulighedsvirus

VERDENSMÅL 10 Forskellen mellem rige og fattige stiger i Danmark. Skiftende regeringers mange velfærdsreformer har bidrager til den øgede ulighed. Alligevel er Danmark fortsat et af verdens mest lige samfund sammenlignet med andre lande. Coronakrisen har øget den globale ulighed.

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

Vi skal øve os på at tænke de sociale mål med

VERDENSMÅL 1 & 2 Fattigdom og sult er ikke længere kun en ulandsdebat men en alle-debat. Og det er der mange, der skal vænne sig til, mener formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Vibe Klarup. For selv om Danmark har gode sikkerhedsnet, er der også udfordringer.

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

Klimaaktivist: Kulturændringer, ikke teknologi, får os i mål i 2030

VERDENSMÅL 13 Formand for Klimabevægelsen Frederik Sandby har meget svært ved at sige noget positivt om politikernes klimahandling. Det kommer ikke til at gøre ondt at gennemføre den grønne omstilling, mener han. Tværtimod er det svært at se en lykkelig fremtid uden omgående forandringer.  

 Verdensmålene er den frivillige kamp  for den grønne omstilling

Verdensmålene er den frivillige kamp for den grønne omstilling

KOMMENTAR Verdensmålene er FN’s største succes nogensinde. Aldrig tidligere har verdensorganisationen været i stand til at samle så mange stater, virksomheder og borgere om den helt centrale dagsorden: At gøre verden til et bedre sted at leve. Det lyder nativt. Men det er det ikke. Det er politik, der virker. Og det er big business.

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

Cirkulær økonomi er stadig mest noget vi snakker om

VERDENSMÅL 12 Trods bred erkendelse af den cirkulære omstillings potentialer, slæber Danmark sig fortsat langsomt afsted, mener en af de største fortalere for cirkulær økonomi herhjemme, Flemming Besenbacher. “Danmark skal op i gear,” lyder hans budskab.

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

Sådan kan en lille dansk virksomhed bruge verdensmålene

VERDENSMÅL 8 Små og mellemstore virksomheder skaber mere end hvert andet af Danmarks private job. En af dem, Missionpharma, skaber også job i udlandet. Virksomheden har gjort en forretning ud af tre af FN’s verdensmål. 

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

Kan fri forskning være styret af verdensmål?

VERDENSMÅL 4 Syddansk Universitet har netop gjort verdensmålene til sin grundlæggende fortælling. Et brud med traditionen for fri forskning, lyder kritikken. Nej, siger rektor Henrik Dam, der mener, at forskningen skal stille den viden til rådighed, som samfundet har brug for.

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

Sundhed er verdensmålenes afgørende globale test

VERDENSMÅL 3 Mange års fremskridt på sundhedsområdet er bragt i fare på grund af coronakrisen. Nu skal verdens statsledere vise, at de tager verdensmålene alvorligt, mener professor i global sundhed. Gør de ikke det, kan det få katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker.

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

Ligestillingen i Danmark er langt fra målet

VERDENSMÅL 5 Der er sket forbedringer af ligestilling mellem kønnene. Men ingen lande i verden kan prale med at have fuld ligestilling. Heller ikke Danmark. På en række områder står ligestillingen endda bomstille.

Danmark kan lære meget af Costa Rica

Danmark kan lære meget af Costa Rica

VERDENSMÅL 14 & 15 Biodiversiteten i Danmarks natur er under voldsomt pres. Landbrug, fiskeri, skovbrug og befolkningen som helhed slider hårdt på planter og dyr, der trænger til fred og tid til at regenerere. Danmark skal lære af lande uden for Europa, mener både Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Fiskeriforening.

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

VERDENSMÅL 9 & 11 Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

ICDK: Forfærdelige førstepladser: Den største produktion med de værste bivirkninger

KOMMENTAR: Den indiske medicinalindustri er vokset hastigt, og på mange områder er indiske producenter i dag blandt verdens førende. Men den indiske succes overskygges i stigende grad af den knap så attraktive førsteplads som det land, der har størst problemer med resistente bakterier, skriver Innovation Centre Denmark i Bangalore.

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

Jeff Sachs: Formålet med økonomien er at skabe trivsel for mennesker

VERDENSMÅL 16 Der er behov for en ny økonomisk tankegang, som sigter mod at skabe trivsel og lykke for alle mennesker – snarere end at maksimere profitten for nogle få, mens resten af planeten forfalder, mener Jeffrey Sachs. Vi kan kun nå verdensmålene ved at tilføje en etik til den økonomiske tænkning, der gør samarbejde mere attraktivt end egoisme.

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

Netflix' CEO: “Der er ingen positive aspekter ved at arbejde hjemmefra”

LEDELSE Reed Hastings, Netflix’ grundlægger og topchef, fortæller i en ny bog om en virksomhedskultur, der er benhård og helt åben. Han forklarer sine tanker i dette interview, hvor han skyder fordelene ved distancearbejde ned og sammenligner sine ansatte med elitesportsudøvere.

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

#MeToo: Som mediechef lover jeg …

KOMMENTAR De seneste uger har jeg tænkt over, hvad jeg som chef i medieverdenen selv kan gøre ved sexisme på de arbejdspladser, jeg færdes på. Her er mine ti bud til mig selv. Ligesom dem fra Bibelen bliver de ikke nemme at overholde. Men jeg vil gøre mit bedste.

Bidens svære klimabalance

Bidens svære klimabalance

GRØN OMSTILLING USA oplever historisk lave energipriser, faldende CO2-udledninger og et boom i vedvarende energi. Energi- og klimapolitikken deler de amerikanske vælgere. Joe Biden har opprioriteret jobskabelse på bekostning af klima for at imødegå Trump-angreb i energitunge svingstater. 

Global grøn omstilling overlever Trump

Global grøn omstilling overlever Trump

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling har global medvind, selv om Donald Trump har trukket USA ud af FN’s klimapolitik, mener udenrigsminister Jeppe Kofod. Eksperter påpeger, at Trumps klimapolitik er nært forbundet til hans Kina-politik, og at det vil kunne svække nationale klimaløfter i Paris-aftalen fra 2015. 

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

Inflation i partier – deflation i antal medlemmer

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

Set, læst og hørt: Henning Thiesen

DJØF-formand Henning Thiesen læser om den barske kolonisering af Grønland og har under lockdown genopdaget Bruce Springsteens album om den kuldslåede tid efter 9/11.

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

I Danmark ligger grøn til venstre for rød

GRØN OMSTILLING Den seneste uges begivenheder i dansk politik sætter klimakampens indbyggede sociale skævheder på spidsen: Eldrup-kommissionens forslag om højere skatter på gamle biler blev den grønne omstillings første frontale sammenstød med borgernes privatøkonomi. Og fødslen af de Frie Grønne afslører store brudflader i venstre side af Danmarks klimapolitiske landskab. Der er lagt op til grøn klassekamp.

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

Velfærdsforskere: Gaveøkonomi giver mere velfærd for pengene

KOMMENTAR Vores velfærd står og falder med, at vi finder nye innovative måder at organisere os på. Såkaldt ’gaveøkonomi’ er en af dem, og den målelige værdi baner allerede vejen til mere og bedre velfærd, skriver forfatterne til bog om emnet.

Stop cookiemonsteret

Stop cookiemonsteret

DIGITAL OMSTILLING Hver gang vi åbner et nyt website, skal vi give samtykke til, at der bliver brugt cookies. Det skal beskytte vores privatliv – men i praksis er der ingen, der har kræfter eller indsigt til at tage bevidst stilling. En tysk forsker kalder det et ”skuespil om samtykke” – consent theatre.

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

Det digitale A- og B-hold klarer coronakrisen meget forskelligt

KOMMENTAR Et samfund afhænger af gode veje for at borgerne kan få hverdagen til at fungere. Men den digitale infrastruktur er mindst lige så vigtig - ikke mindst i krisesituationer. I USA har den ulige adgang til digitale tjenester forstærket de svagestes vanskeligheder under coronakrisen, skriver Torben Orla Nielsen fra ICDK i Boston.

Gør kompleksiteten til din ven

Gør kompleksiteten til din ven

LEDELSE Forsøg på at reducere kompleksitet ender som regel med tunnelsyn, beslutningsdovne omgivelser og fyldte leder-indbakker. Vi skal lære ikke blot at navigere i kaos, men ligefrem at nyde den livgivende uforudsigelighed. Det starter på ledelsesgangen, skriver Mads Thimmer.

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

Coronakrisen rusker op i arbejdsgangene

POLITIK OG VELFÆRD Da Mette Frederiksen lukkede store dele af Danmark ned i marts, fik kommuner og andre myndigheder en hidtil uset frihed til at afprøve nye løsninger – og til at begå fejl. Nu vil topledere overføre de gode erfaringer fra coronakrisen. Det er sværere, end det lyder. Vanens magt er stor.