At designe den succesfulde virksomhed

Praktikere og erhvervsguruer er enige: Skabelse af vækstvirksomheder bør gribes som en designudfordring.

Inden for den seneste måneds tid har jeg hørt to udsagn, som umiddelbart virker helt forskellige, men som begge siger noget fundamentalt om, hvad der skal til, hvis man vil skabe en succesfuld virksomhed.

Det første citat kom under et seminar, vi afholdt i Dansk Design Center som led i et kommende program om vækst i mindre produktdesignvirksomheder. Til arrangementet deltog en snes virksomhedsledere, der alle havde startet og udviklet et firma med afsæt i stærke designprodukter. Vi taler om alt fra coole ladcykler og særligt fleksible kontormøbler til kreativt udviklingslegetøj. Altså den slags design, som mange danskere selv er storforbrugere af.

Det store spørgsmål på seminaret var imidlertid: Hvad skal der til, hvis vi som virksomhed gerne vil vokse markant?

For flere af lederne var det ikke noget helt nemt emne. For selvom mange havde appetit på øget vækst, så stod barriererne i kø. Skal man have en professionel bestyrelse, og betyder det så, at man mister kontrollen over sit firma? Skal man sætte mere fokus på eksport, men hvor begynder man, hvad kræves der, og hvem kan hjælpe? Og hvad er i det hele taget den bedste vækststrategi – er det at skabe et større produktunivers eller at sælge mere af det, man allerede har?

Mens jeg lyttede til samtalen, kunne jeg fornemme en måske mere grundlæggende barriere blandt nogle af deltagerne. Det er fedt at skabe en virksomhedssucces med gode og veldesignede produkter, som man kan sælge nok af til at leve af. Men hvis man selv er kreativ – flere af seminardeltagerne var designere, arkitekter og billedkunstnere – er det så særligt tilfredsstillende blot at finde nye måder at tjene flere penge på?

Og så kom udsagnet fra en af lederne:

”At skabe en succesfuld virksomhed er jo i sig selv en udfordrende designopgave.”

Man kunne næsten fornemme, at hun lyste op. Motivationen var tydelig. For dét kunne hun se sig selv i. At gribe udvikling og vækst i sin virksomhed an på samme måde, som man går til en kreativ opgave. At se selve virksomheden som det produkt, der skal tænkes, formes, udvikles og skabes.

Man kan ikke regne sig frem til vækst

Men hvad vil det i praksis sige at se vækstopgaven som en designopgave? Hvordan designer man en succesfuld virksomhed? Inden vi ser på det spørgsmål, så lad mig dele månedens andet citat.

Vi skal til den globale men USA-baserede softwarevirksomhed Intuit. Citatet er af Scott Cook, som stiftede virksomheden i 1983 og fortsat er bestyrelsesformand. Hans navn dukkede op på et seminar i København med den anerkendte ledelsesguru Alex Osterwalder, kendt som forfatter til bogen ”Business Model Generation” og strategimetoden Business Model Canvas. Osterwalder citerede Cook for at have sagt følgende om udviklingen af Intuit:

”For hver eneste af vores fiaskoer havde vi regneark, der så fremragende ud.”

Den pointe, Cook illustrerer her – og som Osterwalder fremhæver – er den simple, at man ikke kan regne sig frem til vækst. Regneark er glimrende redskaber til at konstatere, om man tjener penge eller ej. Men de er forholdsvis håbløse som redskaber til at forudsige fremtiden. Prøver man det, f.eks. ved at opstille detaljerede forretningsplaner og udregne business cases, kan man være ret sikker på at skyde forbi. Citatet er i øvrigt ekstra tankevækkende, fordi Intuit lever af at sælge regnskabsværktøjer …

Hvad gør man så i stedet? Jo, ifølge Osterwalder og flere og flere ledelsesforskere, herunder folkene bag den succesfulde bog og model ”The Lean Startup”, er det klogere at gribe vækstopgaven an som en designudfordring. Det indebærer, at man ser skabelsen af en succesfuld virksomhed som et eksperiment, hvor man arbejder med to simple greb.

Skitser og test af holdbarhed

For det første, at man løbende skaber nye, rå og halvfærdige ideer til produkter, servicer, løsninger og tiltag – uden at investere ret meget energi i dem. Præcis som designeren eller arkitekten udarbejder løse skitser eller modeller, som hurtigt kan kasseres, hvis de ikke virker lovende.

Styrken er her, at disse skitser eller prototyper koster langt mindre at udvikle og er nemmere at kassere end en forkromet forretningsplan, man har investeret betydelig tid i.

Det andet greb er systematisk at teste ideernes holdbarhed med kunder, partnere, leverandører og andre vigtige interessenter. Som folkene bag ”Lean Startup” siger, så er kunsten for en iværksætter ikke at spørge sig selv: ”Kan jeg skabe dette produkt?” Det er at finde ud af svaret på spørgsmålet: ”Bør jeg skabe dette produkt?”

Disse to greb gentages herefter hyppigt nok til, at man begynder at have konturerne af ikke blot det rigtige produkt, eller den rette service, men af den bæredygtige forretningsmodel, som tilmed har stået sin prøve ved de hårdeste ledelseskonsulenter, der findes: kunderne.

På samme måde som den danske virksomhedsleder konstaterede, at skabelsen af en succesfuld virksomhed er en designopgave, så siger nogle af verdens førende virksomhedsrådgivere altså det samme. Og bemærk, at det ikke blot gælder kreative produktdesignvirksomheder, men alle nystartede og mindre virksomheder såvel som de store i milliardklassen som Intuit.

Det afgørende er med andre ord ikke, om dine produkter eller servicer er specielt kreative. Det afgørende er, om du går kreativt til opgaven med at få din virksomhed til at vokse.

Læs flere indlæg af Christian Bason her

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

 

Forrige artikel Fremtidens skærme vil ændre vores fysiske verden Næste artikel Bæredygtighed og resiliens – kloden er den relevante enhed

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.