Det er mennesker der skaber vækst

Hvis ikke den økonomiske vækst kommer op i gear, udvikler vi ikke længere vores samfund. Så bliver Danmark et samfund, der afvikler sin velstand.

Dansk økonomi har et problem. I mere end 40 år har danskerne født for få børn til, at vi kan reproducere os selv. Resultatet er, at den danske befolkning langsomt vil begynde at skrumpe. Samtidig arbejder vi langt fra nok til at kompensere for, at vi får for få børn. Det er den helt enkle diagnose på Danmarks vækstudfordringer. For vækst kommer ikke uden de mennesker, der skaber den.

Danmark er blevet et velstående samfund, fordi rigtig mange mennesker har deltaget på arbejdsmarkedet og har været med til at skabe vækst ude på vores virksomheder. Samtidig har virksomheder og medarbejdere været blandt de dygtigste og mest iderige i verden. Det har historisk set betydet, at vi har haft en meget høj produktivitet. Og netop kombinationen af en høj erhvervsdeltagelse og en høj produktivitet har været nøglen til Danmarks fremgang.

Slipper Danmark ud af vækstfælden?

Mandag Morgen har indledt jagten på løsninger og efterlyser ideer og forslag uden for de økonomiske reformers sædvanlige spilleplade. Derfor har vi bedt en række markante vækstaktører, dvs. organisationer, forskere, iværksættere, investorer og andre, i blogform komme med deres bud på, hvad der skal til. Emnet for bloggen er frit, så længe omdrejningspunktet er vækst, og hvordan Danmark igen får gang i væksten.

Læs tidligere blogs i serien:

Ask Agger:
Vækstens nye fortælling

Jens Klarskov:
Sådan tager vi dansk økonomi fra tyndfed til olympisk finalist

Jannick Nytoft:
Slip gazellerne løs

Jakob Svagin:
Vil du vokse – så flyt til Silicon Valley

Jesper Jarlbæk:
Gør iværksætteri til en folkesag

Steen Hildebrandt:
Vækstens muligheder og forbandelse

Peter Nicolaisen:
Lad os tale om fremgang i stedet for vækst

Men kilden til vækst tørrer ud. Alene siden 2008 er vi blevet 78.000 færre danskere i alderen mellem 18 og 64 år. Det har vi kompenseret for ved at invitere kvalificerede udenlandske medarbejdere hertil, som de seneste år har skabt en stor del af vores vækst og velstand. Men det rejser spørgsmålet om, hvor ny vækst skal komme fra, hvis virksomhederne ikke har nok dygtige medarbejdere til at skabe den.

I bunden af OECD

Vi skal også være mere produktive, så vi kan skabe mere vækst og velstand med de medarbejdere, vi har til rådighed. Aldrig før har produktiviteten udviklet sig så ringe som nu. Og over de seneste 20 år har væksten i produktiviteten ligget i den absolut laveste ende i gruppen af OECD-lande. Med så dårlig en produktivitetsudvikling løber virksomhederne endnu hurtigere ind i en udbredt mangel på medarbejdere. Samtidig skader den lave produktivitet vores konkurrenceevne og dermed vores vækst.

Økonomisk vækst er vigtig. Ikke for vækstens egen skyld, men på grund af de valgmuligheder, den giver os. Vækst er lig med ny velstand i vort samfund. Og velstanden betyder, at vi har råd til at give vores børn en god uddannelse, investere i forskning og have en sundhedsbehandling i verdensklassen.

I årene med stor vækst skabte vi fundamentet for det velstående samfund, som Danmark er i dag, og som nyder stor anerkendelse ude i verden. Hvis vi ikke formår at få den økonomiske vækst op i et andet gear, udvikler vi ikke længere vores samfund. Så bliver Danmark et samfund, der afvikler sin velstand.

Regeringen har for nylig skruet ned for forventningerne til væksten i dansk økonomi. Frem til 2025 venter Finansministeriet en vækst på 1,7 pct. om året. Kigger vi på naboerne i Sverige, kan de glæde sig over udsigten til en vækst på 2,3 pct. om året i de næste knap 10 år. Hvis en lige så stor andel af danskerne var i arbejde som svenskerne, ville vores arbejdsstyrke for 20-64-årige være mere end 100.000 personer større, end den er i dag. Der er et potentiale for at gøre det bedre i Danmark.

En klar diagnose

De seneste år har den lave økonomiske vækst betydet, at politikerne har skullet foretage nogle svære prioriteringer af de offentlige udgifter, hvilket desværre bl.a. har ført til, at vi bruger færre penge på at investere i forskning og uddannelse. På den måde risikerer vi som samfund at havne i en farlig spiral, hvor vi investerer mindre i de områder, der har så stor betydning for vores produktivitet – såsom uddannelse, forskning og (digital) infrastruktur.

Er dansk økonomi en døende patient? Bestemt ikke. Danmark er stadig et både konkurrencedygtigt og velstående samfund. Men udsigterne til ny vækst bliver kun bedre, hvis vi selv forbedrer dem. Hver gang vi får 10.000 ekstra mennesker i arbejde, forbedrer det Danmarks økonomiske råderum med 3,3 milliarder kr. I DI har vi en plan, der frem mod 2025 kan løfte vores samlede velstand med 120 milliarder kr. Det kræver dog, at vi får 135.000 flere i arbejde, og at vi løfter produktiviteten. Den øgede velstand vil forbedre Danmarks økonomiske råderum, som vi kan bruge på både at sænke skatter og afgifter og investere i forskning og uddannelse og ikke mindst i den digitalisering, som i stadig stigende grad er afgørende for virksomheders og samfunds produktivitet og konkurrenceevne.

Diagnosen er dog klar. Det er dygtige mennesker, der skaber vækst. Dem har dansk økonomi brug for flere af. Både nu og her og i årene, der kommer.

 


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu