Fra tærende til nærende ledelse

LEDELSE Essensen af verdensmålene er, at vi skal være nærende i stedet for tærende på vores omgivelser. Det gælder også i ledelse. Som leder skal du arbejde for at skabe rum og processer, der både for dig selv og andre skaber mere energi, end de bruger, skriver Flemming Andersen.

Af Flemming Andersen
Ledelsesrådgiver, proceskonsulent og netværksleder

Som ledere er vi vant til krydspres. Det er sådan set et grundvilkår ved at være leder – at vi skal navigere i mål og strategier, muligheder og trusler, dilemmaer og kompleksitet. Det plejer at være et fuldtidsjob i sig selv. Og tilsæt så lige 17 verdensmål med hver deres nye bundlinje om blandt andet sundhed, uddannelse, ligebehandling, gode job og partnerskaber.

Tanken kan være forpustende – har vi ikke nok at se til allerede? Jo, og netop derfor har vi brug for nogle ledetråde i hverdagen, der kan hjælpe os med at navigere og sortere. Og det skal jo være de rigtige ledetråde, der reelt og i dybden understøtter den retning, vi gerne vil i.

Jeg vil gerne foreslå en ledetråd, der slet og ret hedder ’nærende ledelse’. Man kan meget passende se det som modsætning til ’tærende ledelse’, og når man først man har tænkt tanken, er det som at spise af en forbuden leder-frugt: Behøver det ikke at gøre ondt? Kan vi godt sætte det mål for os selv og den ledelse, vi retter mod chefkolleger og medarbejdere, at vores ledelse skal være nærende?

Næring udefra

I sin essens betyder ’nærende’ at tilføre næring og forbedre betingelserne for vækst. Når man nærer noget, så forbedrer man systemet, øger balancen og får systemet til at vokse.

Planter har blandt andet brug for næring i form af kvælstof, fosfor og kalium, som de henter op gennem rødderne. Mennesker slår ikke på samme måde rødder, men har også brug for næring udefra for at fungere og skabe vækst videre i systemet. Tænkningen på arbejdsmarkedet har længe været, at vi tærede på menneskelige ressourcer for at skabe økonomisk vækst – og at vi var henvist til at søge næring i vores privatliv.

Når vi tærer på noget, så gør vi det modsatte – vi bruger af reserverne, vi forbruger mere, end vi skaber. Og det er ikke holdbart, hverken menneskeligt, i virksomhederne eller som samfund. I sin essens er det dét, verdensmålene handler om: at vi står et vildt sted i verdenshistorien, hvor vi bliver nødt til at gøre op med menneskehedens overforbrug og ja, misbrug af naturen, af mennesker, af de ressourcer, jorden er i stand til at regenerere. 

Verdensmålene søger at rette vores handlinger imod at nære frem for at tære. Verdensmålene udgør et nøje sammenhængende system at mål, der som fællesnævner har, at de forbedrer vækstbetingelserne for livet på jorden og i vandet – ikke kun for mennesker og dyr, men også for planter, natur og planeten som sammenhængende øko-system.

Mennesker har i årevis sat sig selv og deres øgede forbrug i centrum, men med verdensmålene har vi fået et system til at tænke ud over os selv.

Virksomhedernes ansvar vokser

Det er ikke kun privatforbruget, der har bragt os frem til klima- og miljøkrisen. Det er også virksomhedernes adfærd – og et samfund og nogle politikere, der har undladt at gribe ind og aktivt har velsignet, at virksomhederne blot skulle tage sig af at skabe økonomisk vækst og skattegrundlag, så skulle politikerne og samfundet nok tage sig af at skabe velfærd, uddannelse og lighed og vedligeholde naturen og planeten.

Lad os bare sige, at sådan gik det ikke. Vi står ikke med et system i balance. Vi står i en krise.

Vi har allesammen på forskellige måder været med til at skabe krisen. Og vi har alle – som privatpersoner, som ansatte og ledere i virksomheder og som samfundsborgere – et medansvar og en mulighed for at bidrage til at løse krisen og gøre ondt godt igen. Og forhåbentlig endda gøre verden endnu bedre end nogensinde for endnu flere – med færre fattige, bedre sundhed osv.    

I Mandag Morgen og CSR Forums fælles netværk for ledere, ’SDG Leadership’, har vi udarbejdet ti dogmer, der kan være en hjælp for andre ledere til at komme i gang med verdensmålene.

Læs også

Det første dogme siger netop det helt centrale, der binder alle verdensmålene sammen, nemlig at vi skal lære at kigge ud over os selv og lede ud fra, at ”Der er et højere mål – livet”, og selve dogmet lyder:

”Livet og planetens overlevelse er et højere mål, der er vigtigere end selv den største virksomhed i verden. Bæredygtig ledelse handler i sin essens om også at se ud over sig selv og egne behov som leder og som virksomhed. Lær af bierne, der skaber mere end de forbruger.”

Hvor ligger jeres engagement?

Når jeg nu slår et slag for at bruge begrebet ’nærende ledelse’, er det derfor også vigtigt at understrege, at nærende ikke kun betyder at nære dig selv. Som leder har du et ekstra ansvar både for virksomheden og for de ansatte, og hvis du vil lede med afsæt i verdensmålene, bør du tænke ’nærende’ ud igennem alle de indflydelses-cirkler, du har, både inde i virksomheden og eksternt.

Hvordan kan jeg skabe et nærende miljø i min afdeling? Hvordan kan vi skabe møder, der nærer frem for tærer? Hvordan kan vi som organisation eller virksomhed indgå i vores omverden på en nærende måde, hvor vi ikke kun vækster selv, men også bruger vores særlige kompetencer og personlige netværk til at nære betingelserne for menneskelig og naturmæssig vækst?

Jeg er ude at arbejde med mange virksomheder og organisationer om verdensmål, og typisk begynder vi med at identificere, hvor medarbejdere og ledere har deres eget engagement? Hvilke verdensmål brænder de personligt for? Hvad giver dem energi at arbejde med – ja, hvad nærer deres eget system?

På den måde begynder vi med det, der får medarbejderes og lederes eget blod til at rulle. Og hvis du glemmer at vande menneskers eget engagement og oplevelse af mening, så er det ikke sikkert, du når ret langt med de andre mål, der måske er strategisk mere vigtige for virksomheden.

Du kan passende starte med arbejdsmiljøet

Vi er mennesker af kød og blod, og vi får altid gjort mest ved det, der giver os energi, og hvor vi har hjertet med. Og som leder har du også ansvaret for at skabe et arbejdsmiljø, hvor du nærer de mennesker, som du har et ansvar for.

Mange har efterhånden indset, at vi ikke kan over-bruge naturens ressourcer. Men vi er stadig et stykke fra at indse, at det samme gælder den naturlige ressource, der hedder mennesker og anvendes som arbejdskraft.

Vores lovgivning skal godt nok sikre, at mennesker kan gå sikkert på arbejde og ikke ligefrem misbruges. Det har dog ikke forhindret den vestlige stress-epidemi, eller at Arne har behov for at gå tidligt på pension.

Tænk, hvis arbejdslivet i stedet kunne være nærende: Så du går klogere og stærkere hjem fra arbejde, end da du kom i morges – og at du ikke behøver en lang sommerferie til at ’fylde tanken igen’, fordi du bliver næret hver dag. Det kan man stræbe efter, når man som virksomhed vender verdensmålene indad.

Hvis du som virksomhed vil arbejde med denne indre bæredygtighed i virksomheden, kan du med fordel fokusere på at skabe motivation og mening.

Forskningsmæssigt er der belæg for, at især tre ting nærer og motiverer mennesker på en arbejdsplads:

  • Autonomi – at have indflydelse på sit eget arbejdsliv, opgaver, tidsmæssig planlægning mv.
  • Kompetence – at mestre, de opgaver, man har
  • Samhørighed – at føle sig som en del af noget større og være agtet som bidragyder.

Virksomheden skal bidrage til sin omverden

Når vi i en udviklingsproces med en organisation har beskæftiget os med medarbejdernes engagement og med bæredygtigt liv inden i virksomheden, går vi typisk videre til, hvilke verdensmål der giver bedst mening for virksomheden udadtil.

Hvilke verdensmål vil og kan virksomheden bidrage til med sin kerneydelse og kernekompetence – mål, som både støtter virksomhedens egne strategiske mål OG bringer verden tættere på at nå verdensmålene. Hvis man er fagforening, kan det for eksempel være mål 4 om kvalitetsuddannelse, mål 5 om ligestilling og mål 8 om anstændige job.

Herefter når vi til den del af processen, jeg altid personligt synes er sjovest. Nemlig den, hvor vi spørger os selv og hinanden om, hvilke andre verdensmål som den pågældende organisation eller virksomhed potentielt kunne bidrage til, fordi virksomheden har styrkepositioner, kompetencer og relationer, der måske kunne gøre en kæmpe forskel på et helt andet område end virksomhedens kerneforretning.

Hvis man er logistikvirksomhed, kunne man så tage overskudsmad med ud til herberg for fattige, når man alligevel kører tom tilbage efter en leverance? Eller hvis man er fagforening og har et netværk af tillidsrepræsentanter og medlemmer på en masse arbejdspladser, hvilke verdensmål kunne man så bidrage til gennem det netværk?

Det kan blive en ret god sport at tænke over: "Jeg ved noget, jeg kan noget, jeg kender nogle … – hvad kan det OGSÅ bruges til, hvis jeg gerne vil gavne verdensmålene?”

Og det er ikke KUN en god sport. Det er selve essensen af verdensmålene at gøre noget og nære noget, der rækker ud over mig selv og mig selv og mig selv. Som menneske. Som virksomhed. Som leder.

 

Flemming Andersen er ledelsesrådgiver og proceskonsulent. Han leder Mandag Morgen og CSR Forums ledelsesnetværk ’SDG Leadership’. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Omtalte personer

Flemming Andersen

Fhv. ledende overlæge, Hudafdeling I og Allergicentret, Odense Universitetshospital
ph.d. i medicin (Syddansk Uni. 2005)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu