Det kan vi mennesker lære af den kunstige intelligens

Det fyger med dystopiske scenarier om fremtidens arbejdsmarked, hvor robotter og kunstig intelligens vil gøre mange af os overflødige. I stedet for at tage sorgerne på forskud bør vi bruge tid på det, vi ved vil blive afgørende, nemlig vores evne til at lære ud fra vores handlinger og at dele denne læring med omgivelserne.

For tiden diskuterer både virksomheder, politikere, kommuner og borgere den kunstige intelligens (Artificial Intelligence – AI). Erhvervsmanden Lars Seier Christensen har for nylig været ude at foreslå borgerløn, fordi han mener, at den kunstige intelligens snart vil overtage alle arbejdsopgaver i samfundet. Han har i parentes bemærket selv investeret millioner i virksomheder inden for den sektor.

Også danske erhvervsledere taler stadig mere om den kunstige intelligens og dens betydning. I stedet for at frygte den eller opstille utopiske scenarier som f.eks. Seier Christensen mener jeg, at vi kan lære rigtig meget af udviklingen inden for AI.

Det spændende er, at hvor computeres ’læring’ igennem algoritmer og programmer hidtil har begrænset sig til gentagelser og automatiseringer, så er dette under hastig forandring i disse år. Hvor den del af intelligensen, som computerne historisk har kunnet hjælpe os med, har været den automatiske, så begynder det nu også at være den observerende.

For at eksemplificere dette kunne en skakcomputer sidste år fejre 10-års jubilæum for at have slået verdens bedste skakspiller. Det var imidlertid ikke et eksempel på læring, men blot på den digitale evne til ’at huske’ et større antal mulige handlinger, i dette tilfælde skaktræk, og siden udføre dem i den rigtige rækkefølge. Du oplever det samme hver dag i meget mindre målestok i dit Excel-ark, hvis du benytter et sådant.

Nye computerprogrammer, bots og algoritmer betyder imidlertid, at den kunstige intelligens også er på vej imod ægte læring. Det ser vi ved, at kunstige intelligenser såsom Deepminds AlphaGo vinder et brætspil baseret på både strategi og intuition, mens Baidus SVAIL er meget langt fremme, når vi taler om stemmegenkendelse. Endelig er den mest anvendte psykolog, når det gælder amerikanske krigsveteraner, en automatisk intelligens med navnet Ellie.

Agerer ud fra skaklogik

Det helt afgørende er, at disse nye kunstige intelligenser lærer at observere deres omgivelser, forstå dem, genkende mønstre og siden levere, samtidig med at de lærer ved at gøre det. Det vil altså sige, at vi i fremtiden vil kunne få hjælp fra teknologier, der ikke kun minimerer vores fejl og optimerer vores flows, men også kan understøtte deres egen og hele organisationens læring.

På samme måde som denne udvikling sker i den ’kunstige’ verden, vil jeg argumentere for, at den bør ske i stadig større omfang i ’menneskets’ verden. Jeg mener, at vi lige nu oplever en udvikling, hvor mange organisationer paradoksalt nok agerer ud fra skakcomputerens logik frem for den, man ser inden for AI eller kender fra erfaringspædagogikkens mester, John Dewey.

Erfaringspædagogikken fortæller os, at udtrykket ’learning by doing’ består af to lige vigtige verber – lære og handle. I fremtiden vil de mest succesfulde virksomheder skulle være mere opmærksomme på dette og sikre, at man ikke handler meget mere, end man lærer.

Ligesom vi kommer til at se et samspil imellem dygtige kunstige intelligenser og dygtige mennesker, vil vi også kunne adskille tabere fra vindere ud fra evnen til og villigheden til at lære.

Forældet toilettræning

Når man optimerer virksomheder, så træner man i overført betydning typisk medarbejderne til at kunne gøre et toilet rent så hurtigt og effektivt som muligt. Denne træning betoner evnen til effektivitet og er på linje med skakcomputerens logik.

Problemet er imidlertid, at toilettet i fremtiden vil kunne fungere og tage sig ud på en helt anden måde, og den vigtigste evne bliver således ikke en automatiseret evne til at gentage en given handling, men derimod evnen til hurtigst at sætte sig ind i og forstå en ny kontekst, agere i denne kontekst samt ikke mindst at dele denne læring med omgivelserne. Det vil være tilfældet på tværs af brancher og nærmest uanset opgavens kompleksitet eller omfang.

Hvis vi udvikler vores organisationer og ikke mindst os selv som mennesker på dette grundlag, kan Lars Seier Christensen og andre roligt fremsætte mere eller mindre futuristiske eller dystopiske scenarier for fremtidens arbejdsmarked.

Lige nu findes der nemlig ikke nogen sikker evidens for Seier Christensens antagelser andet end nogle tilsvarende fremskrivninger fra organisationer som Singularity University og lignende. Jeg tillader mig at forholde mig til hard facts og anbefaler et nu-og-her-fokus på læring frem for alt andet. Som MIT-professoren Peter Senge formulerer det:

“In a learning organization, leaders are designers, stewards, and teachers. They are responsible for building organizations where people continually expand their capabilities to understand complexity, clarify vision, and improve shared mental models – that is, they are responsible for learning.”

Holder vi fokus på det, skal der nok blive plads til både menneskelige og kunstige intelligenser i fremtidens Danmark.

Forrige artikel Rosenindustrien er en dans på torne Næste artikel Kultur er det afgørende parameter i en vindervirksomhed
Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

Der er jo ingen der har lyst til at bo ligesom på et hospital

KOMMENTAR: Det kan være svært at forsvare en prioritering af udsmykning og arkitektur på et hospital, når budgetterne er stramme. Men det skal vi. For det er godt for patienterne. På Nordsjællands nye superhospital kæmper vi for at udvikle en helt ny type velfærdsbygning, skriver projektdirektør Henrik Schødts.

Nye generationer kan koste S og V magten

Nye generationer kan koste S og V magten

Den kommende valgperiode bliver en af de sidste, hvor Socialdemokratiet og Venstre er de toneangivende partier i dansk politik. Danmarks yngste vælgere vil halvere de to store partier. Deres foretrukne partier er Liberal Alliance, Enhedslisten og Alternativet. Danmark er i gang med et markant generationsopgør, en revolution, der vender op og ned på de politiske partiers styrkeforhold.

Danske whistleblowere er retsløse

Danske whistleblowere er retsløse

655 danske virksomheder har en whistleblowerordning, men hvem beskytter de egentlig? Ordningerne kan ende som et parallelt retssystem, hvor virksomheder klarer kritisable sager internt, så offentlighed og myndigheder aldrig får kendskab til dem.

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Jagten på en topchef så ren som nyfalden sne

Efter afsløringerne af hvidvaskskandalen i Danske Bank og den danske og internationale finanssektors omfattende skattespekulation er det blevet en tand sværere at besætte de øverste poster i dansk erhvervsliv. Her kommer et bud på de kandidater, hvis personlige hæderlighed skal igennem en historisk hård test, før de kan lande i en af de tre tunge topposter, der står ledige lige nu.

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Set, læst og hørt: Henriette Laursen

Mandag Morgen har bedt Kvinfo-direktør Henriette Laursen om tre kulturanbefalinger. Hun fremhæver både tv-serien Babylon Berlin og forfatter Aydin Soei, og så har hun overhørt et citat til en demonstration for seksuelt samtykke.

Her foregår den digitale jobjagt

Her foregår den digitale jobjagt

KOMMENTAR: For 20 år siden revolutionerede internettets digitale løsninger jobsøgning og rekruttering. Nu er næste bølge på vej. Sociale medier og Google kan blive måden, du finder din næste kernemedarbejder – eller selv får et nyt job. Rekrutteringsekspert Frederik Lysgaard giver dig en guide til fremtidens jobmarked.

Guide til den gode whistleblowerordning

Guide til den gode whistleblowerordning

Overvejer du, om der er brug for en whistleblowerordning i din virksomhed eller på din arbejdsplads? Her er 7 af de vigtigste spørgsmål, du skal tage stilling til, før du går i gang.

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Bankchefer ville dumpe på nye egnethedskrav

Halvdelen af de store bankers topchefer ville efter alt at dømme være dumpet på Finanstilsynets nye skærpede praksis for egnethedsvurderinger. Det viser en gennemgang af bankdirektørernes cv’er. Der er brug for mere transparens i tilsynets vurderingsgrundlag, lyder det fra eksperter.

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

Kinas nye eksportvare: digital autoritarisme

KOMMENTAR: Kina bruger de amerikanske techselskabers krise med datalæk og fake news til at eksportere sin model for styring af internettet og software til kontrol og overvågning.

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Pensionskasser skruer bissen på med aktivistisk investeringspolitik

Flere pensionskasser bekender nu åbenlyst politisk kulør og arbejder for at presse nøje udvalgte politiske agendaer igennem over for de virksomheder, de investerer i. Vi ser nærmere på tre af de absolut mest aggressive pensionsspillere, der kæmper for hver deres agenda.

Et gult wake-up call til den grønne elite

Et gult wake-up call til den grønne elite

ANALYSE: Den grønne omstilling er ikke bæredygtig, hvis den tager fra de fattige og giver til de rige. Det har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, måttet indse. Det samme skal resten af EU forholde sig til, hvis man vil af med kulindustrien, der beskæftiger 480.000 mennesker i Europa.

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

Ministeriet tager magten over erhvervsstøtten

ANALYSE: Det danske erhvervsfremmesystem trængte til en overhaling – så langt har de fleste været enige. Men det system, der træder i kraft den 1. januar, betragtes af mange som et misfoster, hvor alt for mange af de ting, der rent faktisk fungerede i det gamle system, risikerer at gå tabt.

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Aktivister på Nørrebro bruger samme software som Donald Trump

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

Europas nationale demokratier skælver

Europas nationale demokratier skælver

Politikere i de europæiske lande får stadigt sværere ved at danne regeringer og føre politik, for når de politiske yderfløje vokser, reduceres evnen til at finde kompromisser. Splittelsen hjælpes på vej af russisk støtte til fløjene.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Jurister og 'cyber-tropper' bekæmper desinformation i Tyskland

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

Mads Øvlisen: ”Vi bliver nødt til at modernisere kapitalismen”

INTERVIEW: Kapitalismen mangler at tage hensyn til den kompleksitet, der er kommet i vores samfund. Nationalstaten og internationale organisationer kan ikke alene løse nogle af de store udfordringer, vi står overfor. Virksomhederne er nødt til at tage et ansvar, mener den tidligere topchef i Novo Nordisk.

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

Nationalbankdirektør stod i spidsen for omfattende aktieudlån

I sine mange år i ATP stod nationalbankdirektør Lars Rohde i spidsen for talrige aktieudlån, hvor landets største pensionskasse ikke havde nogen kontrol med, hvad deres aktier blev brugt til. En stor del af de mange udlån foregik via en konstruktion i Luxembourg, som ATP selv betegner som kreativ.

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Aarhus-model breder sig: Udsatte får 50.000 kr. til et bedre liv

Fire kommuner tester lige nu, om det kan betale sig at investere i et bedre liv for langtidsledige og socialt udsatte med 50.000 kr., som de selv råder over. Erfaringerne fra et lignende projekt i Aarhus er gode, men lovgivning kan stoppe yderligere udbredelse af de gode erfaringer.

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Fire ud af ti vælgere vil skifte parti

Aldrig før har meningsmålinger vist så få vælgere vandre over midten som nu. Men blandt partierne internt i både blå og rød blok er der gang i vælgerstrømmen. Hele 37 pct. af vælgerne vil stemme på et andet parti. Det er ikke vælgerne, som har flyttet sig. Det er partierne, siger valgekspert.

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

Ikke alle ledere er magtliderlige psykopater

KOMMENTAR: Vi har alle mødt en dårlig leder, der kun er leder for magtens og pengenes skyld. Men er det et retvisende billede af den danske lederstab? Og hvis ja, skaber vi så bedre ledelse ved at fremhæve de dårlige eksempler?

Sådan organiserer du den digitale innovation

Sådan organiserer du den digitale innovation

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

8 verdensmål for fremtidens 'hotte' ledere

KOMMENTAR: Ikke kun jordens klima bliver varmere og tvinger virksomhederne til at omstille sig til et markant anderledes erhvervssamfund. Forretningsklimaet bliver også varmere og kræver et nyt ledelsesparadigme. Her er portrættet af en 'hot' leder.

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Venstre taber kampen om Udkantsdanmark

Udflytninger af statslige arbejdspladser har ikke hentet vælgerne "hjem" til Venstre. Ved det kommende valg står Venstre til at gentage det historisk dårlige resultat fra valget i 2015.

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

To borgerlige statsministre, to personligheder, to ledere

Udgivelsen af to nye bøger om hhv. Poul Schlüter og Lars Løkke Rasmussen er en god anledning til at sammenligne de ledelsesstile, som er og har været de to borgerlige statsministres personlige fingeraftryk på hver deres epoke.

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

Sådan ser et politisk opbrud ud på dansk

KOMMENTAR: Partiernes størrelse er næsten uændret – men alligevel vil den logik, der har opdelt dansk politik i en blå og en rød blok, være kraftigt udfordret efter valget.

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Nu er det de røde der vinder på udlændingepolitikken

Siden folketingsvalget i 2001 har udlændingepolitikken flyttet titusinder af stemmer fra rød til blå blok. I denne valgperiode er det lige omvendt. Nu flytter udlændingepolitikken stemmer fra blå til rød blok. Socialdemokratiet og Radikale trækker læsset. Det kan afgøre det kommende valg.

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

DF-profiler står til at ryge ud af Folketinget

Næsten hver femte vælger har forladt Dansk Folkeparti, og store profiler som udlændinge-ordfører Martin Henriksen og EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth er i fare for at ryge ud af Folketinget ved næste valg. Store valgdramaer venter partiet i Nordsjælland og Sydjylland.