Det kan vi mennesker lære af den kunstige intelligens

Det fyger med dystopiske scenarier om fremtidens arbejdsmarked, hvor robotter og kunstig intelligens vil gøre mange af os overflødige. I stedet for at tage sorgerne på forskud bør vi bruge tid på det, vi ved vil blive afgørende, nemlig vores evne til at lære ud fra vores handlinger og at dele denne læring med omgivelserne.

For tiden diskuterer både virksomheder, politikere, kommuner og borgere den kunstige intelligens (Artificial Intelligence – AI). Erhvervsmanden Lars Seier Christensen har for nylig været ude at foreslå borgerløn, fordi han mener, at den kunstige intelligens snart vil overtage alle arbejdsopgaver i samfundet. Han har i parentes bemærket selv investeret millioner i virksomheder inden for den sektor.

Også danske erhvervsledere taler stadig mere om den kunstige intelligens og dens betydning. I stedet for at frygte den eller opstille utopiske scenarier som f.eks. Seier Christensen mener jeg, at vi kan lære rigtig meget af udviklingen inden for AI.

Det spændende er, at hvor computeres ’læring’ igennem algoritmer og programmer hidtil har begrænset sig til gentagelser og automatiseringer, så er dette under hastig forandring i disse år. Hvor den del af intelligensen, som computerne historisk har kunnet hjælpe os med, har været den automatiske, så begynder det nu også at være den observerende.

For at eksemplificere dette kunne en skakcomputer sidste år fejre 10-års jubilæum for at have slået verdens bedste skakspiller. Det var imidlertid ikke et eksempel på læring, men blot på den digitale evne til ’at huske’ et større antal mulige handlinger, i dette tilfælde skaktræk, og siden udføre dem i den rigtige rækkefølge. Du oplever det samme hver dag i meget mindre målestok i dit Excel-ark, hvis du benytter et sådant.

Nye computerprogrammer, bots og algoritmer betyder imidlertid, at den kunstige intelligens også er på vej imod ægte læring. Det ser vi ved, at kunstige intelligenser såsom Deepminds AlphaGo vinder et brætspil baseret på både strategi og intuition, mens Baidus SVAIL er meget langt fremme, når vi taler om stemmegenkendelse. Endelig er den mest anvendte psykolog, når det gælder amerikanske krigsveteraner, en automatisk intelligens med navnet Ellie.

Agerer ud fra skaklogik

Det helt afgørende er, at disse nye kunstige intelligenser lærer at observere deres omgivelser, forstå dem, genkende mønstre og siden levere, samtidig med at de lærer ved at gøre det. Det vil altså sige, at vi i fremtiden vil kunne få hjælp fra teknologier, der ikke kun minimerer vores fejl og optimerer vores flows, men også kan understøtte deres egen og hele organisationens læring.

På samme måde som denne udvikling sker i den ’kunstige’ verden, vil jeg argumentere for, at den bør ske i stadig større omfang i ’menneskets’ verden. Jeg mener, at vi lige nu oplever en udvikling, hvor mange organisationer paradoksalt nok agerer ud fra skakcomputerens logik frem for den, man ser inden for AI eller kender fra erfaringspædagogikkens mester, John Dewey.

Erfaringspædagogikken fortæller os, at udtrykket ’learning by doing’ består af to lige vigtige verber – lære og handle. I fremtiden vil de mest succesfulde virksomheder skulle være mere opmærksomme på dette og sikre, at man ikke handler meget mere, end man lærer.

Ligesom vi kommer til at se et samspil imellem dygtige kunstige intelligenser og dygtige mennesker, vil vi også kunne adskille tabere fra vindere ud fra evnen til og villigheden til at lære.

Forældet toilettræning

Når man optimerer virksomheder, så træner man i overført betydning typisk medarbejderne til at kunne gøre et toilet rent så hurtigt og effektivt som muligt. Denne træning betoner evnen til effektivitet og er på linje med skakcomputerens logik.

Problemet er imidlertid, at toilettet i fremtiden vil kunne fungere og tage sig ud på en helt anden måde, og den vigtigste evne bliver således ikke en automatiseret evne til at gentage en given handling, men derimod evnen til hurtigst at sætte sig ind i og forstå en ny kontekst, agere i denne kontekst samt ikke mindst at dele denne læring med omgivelserne. Det vil være tilfældet på tværs af brancher og nærmest uanset opgavens kompleksitet eller omfang.

Hvis vi udvikler vores organisationer og ikke mindst os selv som mennesker på dette grundlag, kan Lars Seier Christensen og andre roligt fremsætte mere eller mindre futuristiske eller dystopiske scenarier for fremtidens arbejdsmarked.

Lige nu findes der nemlig ikke nogen sikker evidens for Seier Christensens antagelser andet end nogle tilsvarende fremskrivninger fra organisationer som Singularity University og lignende. Jeg tillader mig at forholde mig til hard facts og anbefaler et nu-og-her-fokus på læring frem for alt andet. Som MIT-professoren Peter Senge formulerer det:

“In a learning organization, leaders are designers, stewards, and teachers. They are responsible for building organizations where people continually expand their capabilities to understand complexity, clarify vision, and improve shared mental models – that is, they are responsible for learning.”

Holder vi fokus på det, skal der nok blive plads til både menneskelige og kunstige intelligenser i fremtidens Danmark.

Forrige artikel Rosenindustrien er en dans på torne Næste artikel Kultur er det afgørende parameter i en vindervirksomhed

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

Danskernes værdier anno 2019: Lighed, tillid, frisind – og nej til snyd

”Hvem vil vi være? Hvad vil vi kendes for?” spurgte Lars Løkke Rasmussen, da han udskrev valget. Nu har vi en del af svaret: Vi vil være mere lige, vi orker ikke skattesnyd, vi vil have et samfund med frisind – og vi savner tillidsvækkende politikere. Det viser en stor undersøgelse af danskernes værdier.

Betal din skat, og ryg din hash

Betal din skat, og ryg din hash

Tre ud af fire danskere finder det nu totalt uacceptabelt at snyde i skat, hvilket er en historisk høj andel. Når det gælder personlige forhold som brug af hash eller seksuel adfærd er danskerne til gengæld blevet mere tolerante og frisindede. Regeringen bør se på de forbudte, men bredt accepterede handlinger, mener forsker.

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Politikernes krisehåndtering har udhulet danskernes tillid

Mens danskernes tillid til en række institutioner såsom Forsvaret og uddannelsessystemet stiger, står det anderledes til med tilliden til medier og de politiske systemer, der de sidste ti år har lidt et knæk. Sund skepsis er godt, men mistillid kan underminere vores institutioner, og derfor skal udviklingen tages alvorligt, advarer forskere. 

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Set, læst og hørt: Bjørn Bredal

Bjørn Bredal anbefaler det nyoversatte epos Gilgamesh, hvis man lider af undergangsbevidsthed og så skal du høre Herbert Pundiks livshistorie som podcast.  

Volvos nye liv som succesrig kineser

Volvos nye liv som succesrig kineser

Lone Fønss Schrøder har som næstformand i Volvos bestyrelse oplevet sammenlægningen af et aldrende svensk ikon og en kinesisk opkomling i bilindustrien på tæt hold. En lektion i markedsforståelse, forenkling og eksekvering – og hvordan ’goldplating’ kan være en fælde for de kvalitetsbevidste.

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation breder sig fra hjørnekontoret

Meditation er det nye sort blandt internationale topledere. I den danske virksomhed Able praktiserer stifter og CEO Martin Bjergegaard det hver dag – og hans ansatte kan gå til det hver fredag, mens de er på arbejde. Forskning taler positivt om meditations gavnlige effekter.

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Fremtidens europæiske socialdemokrati: dansk eller spansk?

Mette Frederiksen præsenteres som en model for Europas socialdemokrater med stram udlændingepolitik og offensiv velfærdspolitik. I Spanien har partikammeraten Pedro Sanchez succes med en anden vej, der appellerer til unge og kosmopolitiske vælgere. Sanchez er stærkt EU-engageret, mens såvel Frederiksen som store dele af Danmark har store forbehold.

Klimaet kræver lederskab, Mette!

Klimaet kræver lederskab, Mette!

KOMMENTAR: Danmark skal gennemføre en bæredygtig transformation, der kræver historisk lederskab. Hvis Mette Frederiksen vil og tør, kan hun danne verdens første verdensmålsregering og blive et forbillede for resten af kloden. En væsentlig mission for ’børnenes statsminister’.

Degrowth: En verden uden vækst

Degrowth: En verden uden vækst

Vi har travlt, hvis kloden skal være beboelig i år 2100. Derfor må vi stoppe udvindingen af naturressourcer, stoppe forbruget og stoppe stigningen i BNP. Væksten må aflyses, bremsen skal i bund. Det er ekstremt, men ekstremt nødvendigt, lyder det fra degrowth-bevægelsen og de økologiske økonomer, der står bag dem.

10 veje til en vækstfri verden

10 veje til en vækstfri verden

Det kan ikke lade sig gøre at bremse væksten uden fundamentale ændringer af hele den måde, vi har indrettet vores samfund på, påpeger degrowth-folket.

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Vi klarer kun klimakrisen med fuld fart på grøn vækst

Økonomisk vækst og CO2-reduktioner er ikke modsætninger – tværtimod. Verden har brug for, at det går ekstremt stærkt med omstillingen af energien, transporten, byggeriet, landbruget osv. Derfor skal speederen i bund nu, lyder det fra både ngo'er, McKinsey og World Economic Forum.

12 teknologier  der kan redde klimaet

12 teknologier der kan redde klimaet

Skal vi redde klimaet gennem grøn vækst, bliver en række nuværende og fremtidige teknologier helt afgørende for, om det lykkes. Her er 12 af dem.

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

Derfor bør Frederiksen støtte Vestager nu

KOMMENTAR: Mette Frederiksen vil tjene Europas, Danmarks, Socialdemokratiets og sine egne interesser ved at støtte Margrethe Vestagers realistiske bestræbelser på at blive formand for EU-Kommissionen, skriver europaredaktør Claus Kragh.

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

Sådan ligger landet for de 13 partiledere

ANALYSE: Mette Frederiksens sejr er den største til rød blok i næsten 50 år. Udfordringerne ved at danne en S-regering synes overskuelige. Imens er fremtiden for flere blå partiledere usikker. Mandag Morgen analyserer valgets konsekvenser for samtlige 13 partiledere.

Dansk Folkepartis storhed og fald

Dansk Folkepartis storhed og fald

ANALYSE: Dansk Folkeparti bløder vælgere til både højre og venstre og har udsigt til sit tredje valgnederlag i træk. Deres nedtur er den væsentligste årsag til, at syv ud af ti storkredse har udsigt til at blive røde efter valget.

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

Kvinder, højtuddannede og unge trækker Danmark mod venstre

En storsejr til Socialdemokratiet kan blive enden på en æra med Venstre som statsministerparti. En omfattende analyse af strømninger i vælgerhavet viser, at den kommende statsminister, uanset farve, skal stå i spidsen for en befolkning, der i stigende grad er politisk opdelt på køn, uddannelse og alder.

De kortuddannede trækker mod blå blok

De kortuddannede trækker mod blå blok

Vælgernes uddannelsesniveau er den største skillelinje i dansk politik. Næsten hver tredje kortuddannede vælger stemmer på Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige eller Stram Kurs. Blandt de højtuddannede er det mindre end hver tiende.

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Set, læst og hørt: Kigge Hvid

Kigge Hvid fortæller Mandag Morgens læsere, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en bog om planter og Netflix-serien 'Queer Eye'.

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mød Socialdemokratiet og kom til debat om cybersikkerhed

Mandagens valgarrangementer hos Mandag Morgen og Altinget byder på et morgenmøde om truslen fra cyberspace, hvor forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen deltager. Senere overtager Socialdemokratiet gården til et valgmøde.