Det komplekse iværksættersind

Er det usædvanligt for en iværksætter at have psykiske problemer eller komme fra en familie med psykiske problemer? Foreløbige videnskabelige data viser, at det er så almindeligt, at det måske er normen.

Fakta

Helle er en karismatisk tøjproducent. Hun startede en meget profitabel virksomhed med en hidtil ukendt forretningsmodel, hvor masseproduktion og et massedistributionssystem blev integreret med hendes egne maskiner, materialer og ledelsesmetoder. Hun skabte en prototype af systemet, tiltrak investorer, inspirerede ansatte, lancerede virksomheden og fik masser af kunder.

Da ordrerne begyndte at strømme ind, blev Helle helt euforisk, mens hun og teamet arbejdede på højtryk for at vækste forretningen og sende produkter ud. Når hun satte farten op, blev hjernen sat i overdrive, og til sidst stoppede hun med at sove, hun havde en manisk episode og blev indlagt.

Hvad har en iværksætter som Helle til fælles med kendte entreprenører som Andrew Carnegie og Ted Turner? De er alle succesfulde paradigme-skiftere med et skud storhed, som både er beriget og skadet af deres sindslidelser.

Iværksættersindet

Hvad er forskellen mellem iværksættere og resten af os? Hvor får iværksættere deres motivation, kreativitet, sociale færdigheder, evne til at tage hurtige beslutninger, dristighed, tilbøjelighed til at tage chancer og deres unikke evne til at se muligheder fra?

Genetikforskere har med blandede resultater prøvet at identificere de dna-fodspor, der er knyttet til iværksætteri. Til gengæld har forskere i psykiske sygdomme fundet nogle særskilte, medfødte personlighedstræk, som karakteriserer succesfulde iværksættere. De fleste psykiske sygdomme er associerede med særskilte personlighedstræk. De træk, der fører til succes, men som også er associerede med forskellige psykiske sygdomme, inkluderer:


  • At være åben over for nye eksperimenter og ideer: Iværksættere prøver nye ting, overvejer forskellige perspektiver og trives med at være i en ukendt situation.

  • Præstationsmotivation og stræben: Iværksættere er mere ihærdige og går efter ambitiøse mål.

  • Ekstroversion: Iværksættere får energi af mennesker, kommunikerer let og godt, er gode til at socialisere og netværke og er interesserede i deres omverden.

  • Risikovillighed: Iværksættere er modige og villige til at tage chancer uden at blive bange eller intimiderede ved udsigten til at møde modstand.

  • Selveffektivitet: Iværksættere har brede og varierede evner og stoler på egne evner og ressourcer.

  • Uafhængighed: Iværksættere passer ikke godt ind i organisationer, medmindre de leder dem.

  • Proaktivitet: Iværksættere foregriber begivenhederne, søger mulighederne og handler frem for at reagere.

  • Innovativ: Iværksættere transformerer rå kreativitet til brugbare løsninger.

  • Positiv indstilling: Iværksættere er som regel optimistiske, muntre og entusiastiske.


Selv om nogle af de personlighedstræk, der forbindes med iværksættere med succes, er beskrevet ovenfor, ved videnskaben endnu ikke så meget om, hvilke psykiske sindstilstande der er associerede med iværksætterpersonlighed og -temperament.

Den stigmatisering og skam, der er associeret med psykiske problemer, gør det selvfølgelig sværere for iværksættere at blive mødt med forståelse. Ud over stigmatisering er iværksættere ikke villige til at fortælle om deres mentale helbred, fordi de frygter, at den slags offentliggørelse vil være ugunstig for værdisætningen eller driften af deres virksomheder.

Mentalt helbred er anderledes

På trods af udfordringerne, som er relateret til stigmatisering af psykiske sygdomme, så satte vores (Michael) team af akademiske forskere og iværksættere sig for at studere forholdet mellem psykiske sygdomme og iværksætteri. Vi vurderede rapporter om 242 iværksætteres psykiske profiler og sammenlignede med en gruppe på 93 MBA-studerende (som ikke var iværksættere), fakultetsmedlemmer fra en handelshøjskole og gymnasiestuderende. For at overkomme stigmatiseringsproblemet lavede vi en anonym onlinespørgeskemaundersøgelse.

Det er den første af sin slags, og vi er i gang med at bekræfte resultaterne med et større udsnit af iværksættere og professionelle at sammenligne med. I denne indledende undersøgelse rapporteredes iværksættere at have:


  • Betydeligt højere niveau af depression (30 pct. over for 15 pct. i kontrolgruppen).

  • ADHD (29 pct. mod 5 pct. i kontrolgruppen).

  • Usædvanligt højt forbrug af stoffer og alkohol (12 pct. mod 4 pct. i kontrolgruppen).

  • Bipolar affektiv sindslidelse (11 pct. mod 1 pct. af kontrolgruppen).

  • Halvdelen af iværksætterne, som rapporterede, at de ingen psykiske sygdomme havde, fortalte os, at deres tætteste slægtninge, dvs. forældre og søskende, havde genetisk overførte psykiske lidelser.


For mere information se ’Are Entrepreneurs ’Touched with Fire?

De foreløbige resultater tyder på, at iværksætteres mentale helbred er markant anderledes end personer, der ikke er iværksættere. Er disse psykiske lidelser forårsaget af at lancere virksomheder, eller er det personer med disse tendenser, der er særligt disponerede for at blive iværksættere? Begge dele er nok sandt til en vis grad. Psykiske sygdomme er associerede med de personlighedstræk, som fører til succes. For eksempel er mennesker med bipolare lidelser som regel ekstroverte, mennesker med ADHD er som regel meget selvstændige, og mennesker med depression har som regel mere empati, hvilket gør, at de knytter stærkere bånd til interessenter.
Når personer med psykiske sygdomsprofiler starter som iværksættere, kan stressede situationer føre til negative symptomer. For eksempel kan arbejdskrav, der resulterer i for lidt søvn, forårsage humørsvingninger. Kompleksitet, som opstår i forbindelse med hurtig vækst, kan være overvældende og forårsage problemer med at styre tiden og at følge op.

En guide til iværksættersind

Hvad betyder det så for fremtidens iværksættere? Vores research antyder, at man kan lære at vende de personligheds- og adfærdstilbøjeligheder, som er forbundet med de medfødte psykiske forskelle, til sin fordel ved hjælp af særlige strategier, og derved kan iværksætterens særlige psykiske tilstand blive til en styrke. For eksempel kan iværksættere, som er ekstroverte, være meget effektive i forhold til at tilføre værdi til deres virksomhed gennem salg og forretningsudvikling. Iværksættere, som er kreative, kan især være effektive til at tilføre værdi til deres virksomhed gennem produkt- eller procesinnovation og forbedringer.

Dog kan disse styrker nogle gange være for meget af det gode. Den ekstroverte forretningsudvikler kan af uagtsomhed komme til at afsløre forretningshemmeligheder. Den kreative innovatør kan introducere nye produkter eller serviceegenskaber, som markedet ikke er klar til endnu. Så det er også vigtigt for iværksættere at være i stand til at styre risikoen, som er forbundet med de psykiske lidelser, og som kan føre til uheldige konsekvenser.

Tøjproducenten Helles maniske tendenser tillod hende at bruge sin karisma til at tiltrække investorer, medarbejdere og kunder, mens hun brugte sin kreativitet og præstationsmotivation og stræben til at innovere, eksekvere og styre hurtig vækst. For at undgå at ryge ud over kanten igen, lærte hun at regulere sin søvn og bruge medicin for at forhindre sig selv i at eskalere dertil, hvor hun bryder sammen.

Burde personer med psykiske lidelser holde sig fra iværksætteri pga. de svagheder, de forbindes med? Eller forholder det sig omvendt? Burde personer med psykiske lidelser stræbe efter iværksætteri, fordi der er styrker forbundet med deres personlighedstræk?

Det er interessante og måske også vigtige spørgsmål, men de er irrelevante for de fleste iværksættere, som bare vil starte virksomheder og få ting til at ske. De fleste iværksættere foretrækker iværksætteri frem for ethvert andet slags arbejde og vil hellere tjene færre penge og udsætte sig selv for mere stress end at være en eger i en andens hjul. Størstedelen af nye virksomheder slår fejl, og størstedelen af iværksættere er allerede i gang med at starte nye virksomheder, når deres nuværende virksomhed er ved at gå død.

Når man tager intensiteten i iværksætterånden i betragtning, er behovet for selvforståelse og egenomsorg vigtig. Iværksætterrejsen er fuld af situationer, som kan udløse den mørke side af forskellige personlighedstræk og forværre psykiske symptomer. Heldigvis kan det behandles, så snart det er forstået ordentligt. Det mest optimale er, når psykiske sindslidelser styrker iværksætterens chancer for succes. Ideelt set forstyrrer psykiske lidelser ikke iværksætteriet, så længe det bliver administreret ordentligt.

Forrige artikel Macron trækker Frankrig mod midten, men bliver i Europas venstre spor Næste artikel Disruption – en super anvendelig misforståelse?

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

Post-crash-økonomerne er ved at blive voksne

I Storbritannien præger bevægelsen Rethinking Economics allerede erhvervsliv, styrelser, ministerier – og endda nationalbanken. De første studenteroprørere på økonomistudierne arbejder nu mange steder i samfundet og er i gang med at sætte deres præg på det.

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

Økonomisk Institut: Vi underviser allerede meget bredt

De studerendes kritik af et for snævert pensum på økonomistudiet rammer forbi, siger institutleder på Økonomisk Institut ved Københavns Universitet. Tidligere overvismand ser Rethinking Economics som et svagt oprør uden meget klare alternativer.

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.