Det komplekse iværksættersind

Er det usædvanligt for en iværksætter at have psykiske problemer eller komme fra en familie med psykiske problemer? Foreløbige videnskabelige data viser, at det er så almindeligt, at det måske er normen.

Fakta

Helle er en karismatisk tøjproducent. Hun startede en meget profitabel virksomhed med en hidtil ukendt forretningsmodel, hvor masseproduktion og et massedistributionssystem blev integreret med hendes egne maskiner, materialer og ledelsesmetoder. Hun skabte en prototype af systemet, tiltrak investorer, inspirerede ansatte, lancerede virksomheden og fik masser af kunder.

Da ordrerne begyndte at strømme ind, blev Helle helt euforisk, mens hun og teamet arbejdede på højtryk for at vækste forretningen og sende produkter ud. Når hun satte farten op, blev hjernen sat i overdrive, og til sidst stoppede hun med at sove, hun havde en manisk episode og blev indlagt.

Hvad har en iværksætter som Helle til fælles med kendte entreprenører som Andrew Carnegie og Ted Turner? De er alle succesfulde paradigme-skiftere med et skud storhed, som både er beriget og skadet af deres sindslidelser.

Iværksættersindet

Hvad er forskellen mellem iværksættere og resten af os? Hvor får iværksættere deres motivation, kreativitet, sociale færdigheder, evne til at tage hurtige beslutninger, dristighed, tilbøjelighed til at tage chancer og deres unikke evne til at se muligheder fra?

Genetikforskere har med blandede resultater prøvet at identificere de dna-fodspor, der er knyttet til iværksætteri. Til gengæld har forskere i psykiske sygdomme fundet nogle særskilte, medfødte personlighedstræk, som karakteriserer succesfulde iværksættere. De fleste psykiske sygdomme er associerede med særskilte personlighedstræk. De træk, der fører til succes, men som også er associerede med forskellige psykiske sygdomme, inkluderer:


  • At være åben over for nye eksperimenter og ideer: Iværksættere prøver nye ting, overvejer forskellige perspektiver og trives med at være i en ukendt situation.

  • Præstationsmotivation og stræben: Iværksættere er mere ihærdige og går efter ambitiøse mål.

  • Ekstroversion: Iværksættere får energi af mennesker, kommunikerer let og godt, er gode til at socialisere og netværke og er interesserede i deres omverden.

  • Risikovillighed: Iværksættere er modige og villige til at tage chancer uden at blive bange eller intimiderede ved udsigten til at møde modstand.

  • Selveffektivitet: Iværksættere har brede og varierede evner og stoler på egne evner og ressourcer.

  • Uafhængighed: Iværksættere passer ikke godt ind i organisationer, medmindre de leder dem.

  • Proaktivitet: Iværksættere foregriber begivenhederne, søger mulighederne og handler frem for at reagere.

  • Innovativ: Iværksættere transformerer rå kreativitet til brugbare løsninger.

  • Positiv indstilling: Iværksættere er som regel optimistiske, muntre og entusiastiske.


Selv om nogle af de personlighedstræk, der forbindes med iværksættere med succes, er beskrevet ovenfor, ved videnskaben endnu ikke så meget om, hvilke psykiske sindstilstande der er associerede med iværksætterpersonlighed og -temperament.

Den stigmatisering og skam, der er associeret med psykiske problemer, gør det selvfølgelig sværere for iværksættere at blive mødt med forståelse. Ud over stigmatisering er iværksættere ikke villige til at fortælle om deres mentale helbred, fordi de frygter, at den slags offentliggørelse vil være ugunstig for værdisætningen eller driften af deres virksomheder.

Mentalt helbred er anderledes

På trods af udfordringerne, som er relateret til stigmatisering af psykiske sygdomme, så satte vores (Michael) team af akademiske forskere og iværksættere sig for at studere forholdet mellem psykiske sygdomme og iværksætteri. Vi vurderede rapporter om 242 iværksætteres psykiske profiler og sammenlignede med en gruppe på 93 MBA-studerende (som ikke var iværksættere), fakultetsmedlemmer fra en handelshøjskole og gymnasiestuderende. For at overkomme stigmatiseringsproblemet lavede vi en anonym onlinespørgeskemaundersøgelse.

Det er den første af sin slags, og vi er i gang med at bekræfte resultaterne med et større udsnit af iværksættere og professionelle at sammenligne med. I denne indledende undersøgelse rapporteredes iværksættere at have:


  • Betydeligt højere niveau af depression (30 pct. over for 15 pct. i kontrolgruppen).

  • ADHD (29 pct. mod 5 pct. i kontrolgruppen).

  • Usædvanligt højt forbrug af stoffer og alkohol (12 pct. mod 4 pct. i kontrolgruppen).

  • Bipolar affektiv sindslidelse (11 pct. mod 1 pct. af kontrolgruppen).

  • Halvdelen af iværksætterne, som rapporterede, at de ingen psykiske sygdomme havde, fortalte os, at deres tætteste slægtninge, dvs. forældre og søskende, havde genetisk overførte psykiske lidelser.


For mere information se ’Are Entrepreneurs ’Touched with Fire?

De foreløbige resultater tyder på, at iværksætteres mentale helbred er markant anderledes end personer, der ikke er iværksættere. Er disse psykiske lidelser forårsaget af at lancere virksomheder, eller er det personer med disse tendenser, der er særligt disponerede for at blive iværksættere? Begge dele er nok sandt til en vis grad. Psykiske sygdomme er associerede med de personlighedstræk, som fører til succes. For eksempel er mennesker med bipolare lidelser som regel ekstroverte, mennesker med ADHD er som regel meget selvstændige, og mennesker med depression har som regel mere empati, hvilket gør, at de knytter stærkere bånd til interessenter.
Når personer med psykiske sygdomsprofiler starter som iværksættere, kan stressede situationer føre til negative symptomer. For eksempel kan arbejdskrav, der resulterer i for lidt søvn, forårsage humørsvingninger. Kompleksitet, som opstår i forbindelse med hurtig vækst, kan være overvældende og forårsage problemer med at styre tiden og at følge op.

En guide til iværksættersind

Hvad betyder det så for fremtidens iværksættere? Vores research antyder, at man kan lære at vende de personligheds- og adfærdstilbøjeligheder, som er forbundet med de medfødte psykiske forskelle, til sin fordel ved hjælp af særlige strategier, og derved kan iværksætterens særlige psykiske tilstand blive til en styrke. For eksempel kan iværksættere, som er ekstroverte, være meget effektive i forhold til at tilføre værdi til deres virksomhed gennem salg og forretningsudvikling. Iværksættere, som er kreative, kan især være effektive til at tilføre værdi til deres virksomhed gennem produkt- eller procesinnovation og forbedringer.

Dog kan disse styrker nogle gange være for meget af det gode. Den ekstroverte forretningsudvikler kan af uagtsomhed komme til at afsløre forretningshemmeligheder. Den kreative innovatør kan introducere nye produkter eller serviceegenskaber, som markedet ikke er klar til endnu. Så det er også vigtigt for iværksættere at være i stand til at styre risikoen, som er forbundet med de psykiske lidelser, og som kan føre til uheldige konsekvenser.

Tøjproducenten Helles maniske tendenser tillod hende at bruge sin karisma til at tiltrække investorer, medarbejdere og kunder, mens hun brugte sin kreativitet og præstationsmotivation og stræben til at innovere, eksekvere og styre hurtig vækst. For at undgå at ryge ud over kanten igen, lærte hun at regulere sin søvn og bruge medicin for at forhindre sig selv i at eskalere dertil, hvor hun bryder sammen.

Burde personer med psykiske lidelser holde sig fra iværksætteri pga. de svagheder, de forbindes med? Eller forholder det sig omvendt? Burde personer med psykiske lidelser stræbe efter iværksætteri, fordi der er styrker forbundet med deres personlighedstræk?

Det er interessante og måske også vigtige spørgsmål, men de er irrelevante for de fleste iværksættere, som bare vil starte virksomheder og få ting til at ske. De fleste iværksættere foretrækker iværksætteri frem for ethvert andet slags arbejde og vil hellere tjene færre penge og udsætte sig selv for mere stress end at være en eger i en andens hjul. Størstedelen af nye virksomheder slår fejl, og størstedelen af iværksættere er allerede i gang med at starte nye virksomheder, når deres nuværende virksomhed er ved at gå død.

Når man tager intensiteten i iværksætterånden i betragtning, er behovet for selvforståelse og egenomsorg vigtig. Iværksætterrejsen er fuld af situationer, som kan udløse den mørke side af forskellige personlighedstræk og forværre psykiske symptomer. Heldigvis kan det behandles, så snart det er forstået ordentligt. Det mest optimale er, når psykiske sindslidelser styrker iværksætterens chancer for succes. Ideelt set forstyrrer psykiske lidelser ikke iværksætteriet, så længe det bliver administreret ordentligt.

Forrige artikel Macron trækker Frankrig mod midten, men bliver i Europas venstre spor Næste artikel Disruption – en super anvendelig misforståelse?

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

Haves: Ny regering. Efterlyses: Digital strategi

KOMMENTAR: Det havde været på tide at få en digitaliseringsminister, der kunne lægge en kurs for et retfærdigt Danmark på den digitale front. Men i mangel af sådan en, så må man håbe, at statsminister Mette Frederiksen har en plan.

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

Fik du læst? Klædeskabet er en større klimasynder end flyrejsen

SOMMERLÆSNING: Dagens anbefaling er en artikel fra vores tema om en ureguleret og forurenende modeindustri, som står for ikke mindre end ti procent af verdens udledning af drivhusgasser. Mens det lykkes andre brancher at begrænse udledningen af drivhusgasser, så stiger udledningen fra tøjindustrien år for år. FN forventer, at modeindustriens udledninger stiger med over 60 procent frem mod 2030. En regulær bombe under verdens anstrengelser for at få klimaet under kontrol.

God læselyst og god sommer,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

Fik du læst? Klimakampen skaber større ulighed

SOMMERLÆSNING: Kun Finland har i dag en mere ambitiøs klimapolitik end Danmarks 70 procent reduktion i 2030. Det kommer til at gribe ind i alle områder af samfundet – og dybt ind i vores hverdag. Og det kan skabe mere ulighed i samfundet. Det skrev vi om i januar.

God læselyst og god sommer

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

Fik du læst? Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencerne

SOMMERLÆSNING: Perfekthedskravene anno 2019 står tydeligt for professor Nina Smith. De studerende på universitetet spørger hende, hvordan de kan opnå en topkarakter, og de bryder grædende sammen – nogle bliver ligefrem aggressive – hvis en karakter er dårligere end det, de forventede. Særligt pigerne. Selv ville Nina Smith aldrig have klaret sig i dag, fortalte hun mig i januar, da hun modigt stillede op til serien 'Uperfekte Interview'. Hun har for eksempel ingen formel ph.d.-titel. Hun brugte de første ti år af sit arbejdsliv på noget, der var ”spild af tid”, og hun fik flere gange afslag, da hun tilbage i 80’erne søgte stillinger på Økonomisk Institut ved Aarhus Universitet.

God læselyst og god sommer,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

Fik du læst? Industrisamfundet synger på sidste vers

SOMMERLÆSNING: Industrisamfundet er under afvikling og en ny økonomisk logik er ved at overtage. I januar i år beskrev jeg i et tema, hvordan vi går fra produkter til løsninger, fra fabrikker og faste forsyningskæder til platforme og netværker af co-creators. Gamle kategorier som ”fastansatte”, ”forbrugere” og ”ejerskab” bliver udfordret. Hotelbranchen, taxa-selskaberne og medieindustrien var de første til at mærke omstillingen.

God læselyst og god sommer

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling