For 27 år siden lancerede vi Ugebrevet Mandag Morgen. Det var midt i en periode med globale opbrud. Vi udgav det første ugebrev næsten samtidig med, at Berlinmuren faldt og globaliseringen tog fart.  Vi stod med andre ord over for en ny virkelighed, der stillede nye krav til indsigt og fornyelse. Det var bl.a. den udfordring, der formede Ugebrevets berettigelse og koncept. Igennem de forløbne 27 år har vi opbygget et mediehus og en tænketank, der netop har haft fokus på at kortlægge og analysere udfordringerne, og hvordan man kan omstille sig til konstant foranderlige vilkår. Det er sket igennem udgivelsen af over 1.000 ugebreve, omkring 200 rapporter, en lang række workshops, seminarer og konferencer, netværk, kompetence- og innovationsråd m.v. og med inddragelse af over 10.000 nøglepersoner og ledere fra privat og offentlig sektor.

De sidste syv år har Mandag Morgen udvidet sit fokus til de globale udfordringer, herunder klimaforandringerne, for at kortlægge og forstå, hvordan nationale som internationale vilkår griber ind i hinanden og både forstærker såvel risici som muligheder. Det er sket igennem initiativet Sustainia, der har udviklet sig til en af verdens førende platforme for bæredygtige løsninger.

Det hele har været drevet af en overbevisning om, at enhver risiko skaber en mulighed.

I morgen afhænder jeg formelt Mandag Morgens danske aktiviteter til Altinget, inklusive Ugebrevet og den tilhørende tænketank – og stopper dermed også som ansvarshavende chefredaktør for Mandag Morgen. Det sker, samtidig med at verdenssamfundet igen er i opbrud, karakteriseret af såvel chokerende Trump- og Brexit-valg som en accelererende digitalisering, og hvor betingelserne for at udvikle samfund og drive virksomheder atter skal nytænkes. Men i takt med at udfordringerne bliver stadig mere globale, spores en udbredt tendens til at tænke og handle nationalt, med risiko for, at vi dermed mister indflydelse på udviklingen og vores egen fremtid.

Selv om Danmark ikke befinder sig i det storpolitiske minefelt, træffes der ikke mange beslutninger herhjemme, som ikke afspejler eller er påvirket af den globale turbulens og uforudsigelighed.

Det stiller endnu større krav til det mediakoncept, som Mandag Morgen blev skabt på for 27 år siden. Derfor er det også det rette tidspunkt for Mandag Morgen at bidrage til en konsolidering på markedet for seriøs og dokumentarisk nyheds- og vidensformidling. Det gør vi bl.a. ved at koble vores ressourcer og kompetencer med Altingets. Lige så svært det er at sige farvel til et livsværk, lige så logisk har beslutningen været. Altinget er den oplagte partner for Mandag Morgen. Under Rasmus Nielsens dygtige og inspirerende lederskab har Altinget positioneret sig som en af landets absolut førende formidlere af politiske nyheder og analyser.

Dermed kan Mandag Morgen og Altinget styrke hinanden og blive en stærk modvægt til et nyhedsmarked, der oversvømmes af stadig flere kanaler med stadig kortere budskaber – hvoraf stadig flere er falske.  Dermed forstærkes den i forvejen accelererende usikkerhed og dermed også nødvendigheden af troværdige informationskilder.

Der er næppe tvivl om, at seriøs nyhedsformidling er alvorligt udfordret. Sandheden er sat på udsalg og bygger mere på, hvad du tror, end hvad du ved. Problemet er, at de medier, der skulle danne modvægten, enten bliver færre og svagere eller overgiver sig til de metoder, som har skabt en hær af socialmediekanaler, der ikke er underlagt nogen form for ansvar eller reguleringer. De udvikles på junglelovens selvskabte præmisser.

Det bliver ikke nemmere af, at stadig flere politikere, med USA’s kommende præsident som det mest skræmmende eksempel, er begyndt at erobre de nye kanaler til at fremme egne kortsigtede formål og dermed underminere betydningen af en fri, seriøs og uafhængig presse. Konsekvensen er, at vi bevæger os fra det oplyste repræsentative demokrati til det uoplyste populistiske demokrati – en udvikling, som de gamle medier kun kan referere og åbenbart ikke influere.

Den udfordring kan Mandag Morgen og Altinget ikke løse – med al respekt – men samarbejdet kan i en national skala dokumentere potentialet i at nytænke fremtidens seriøse vidensformidling. Der er selvsagt stor forskel på at være nichemedier og betjene afgrænsede målgrupper og at skulle underholde store befolkningsgrupper, men alligevel ikke større forskel, end at nytænkningen kan bygge broen. Ét sted må den komme fra, hvis medierne fortsat mener, de har en rolle at spille som den fjerde statsmagt. Selv om de to huse tilsammen er relativt små, med knap 150 medarbejdere tilsammen, har de en langt større gennemslagskraft, end tallene angiver, fordi de retter sig til de grupper, der har stærkest indflydelse på udviklingen i samfundet – ledere og nøglepersoner i privat og offentlig sektor.

Personligt har jeg altid set Mandag Morgen som ét langt og stort eksperiment, der konstant skulle arbejde med nye seriøse formidlingsformer for konstant at være på forkant med udviklingen i det omgivende samfund. Det er mit håb og forventning, at samarbejdet mellem de to mediehuse vil fortsætte den bestræbelse, for aldrig har behovet for at have mod og vilje til at gå nye veje været større. I medieverdenen som i andre erhvervssektorer er det ofte hos de mindste, at de største nyskabelser fødes. Mandag Morgen og Altinget har i fællesskab oplagte muligheder for at bekræfte den tese.

Min næste karriere går ud på – under mit ejer- og lederskab – at fortsætte og videreudvikle det Sustainia, der for syv år siden var et eksperiment, men i dag fremtræder som  et dokumenteret eksempel på  potentialet i en ny, bæredygtig samfundsmodel baseret på tusinder af konkrete løsninger fra hele verden . Arbejdet viser, hvor kort afstanden kan være fra en ide til en ny virkelighed, og hvor stor en gennemslagskraft den rigtige ide kan få, hvis den lanceres på det rigtige tidspunkt mellem de rigtige partnere. Det skal samarbejdet mellem Mandag Morgen og Altinget bevise.