Det perfekte partnerskab

Hvorfor samarbejdet mellem Mandag Morgen og Altinget er det rigtige partnerskab på det rigtige tidspunkt og samtidig et bevis på mulighederne i at konsolidere markedet for seriøs nyheds- og vidensformidling.

For 27 år siden lancerede vi Ugebrevet Mandag Morgen. Det var midt i en periode med globale opbrud. Vi udgav det første ugebrev næsten samtidig med, at Berlinmuren faldt og globaliseringen tog fart.  Vi stod med andre ord over for en ny virkelighed, der stillede nye krav til indsigt og fornyelse. Det var bl.a. den udfordring, der formede Ugebrevets berettigelse og koncept. Igennem de forløbne 27 år har vi opbygget et mediehus og en tænketank, der netop har haft fokus på at kortlægge og analysere udfordringerne, og hvordan man kan omstille sig til konstant foranderlige vilkår. Det er sket igennem udgivelsen af over 1.000 ugebreve, omkring 200 rapporter, en lang række workshops, seminarer og konferencer, netværk, kompetence- og innovationsråd m.v. og med inddragelse af over 10.000 nøglepersoner og ledere fra privat og offentlig sektor.

De sidste syv år har Mandag Morgen udvidet sit fokus til de globale udfordringer, herunder klimaforandringerne, for at kortlægge og forstå, hvordan nationale som internationale vilkår griber ind i hinanden og både forstærker såvel risici som muligheder. Det er sket igennem initiativet Sustainia, der har udviklet sig til en af verdens førende platforme for bæredygtige løsninger.

Det hele har været drevet af en overbevisning om, at enhver risiko skaber en mulighed.

I morgen afhænder jeg formelt Mandag Morgens danske aktiviteter til Altinget, inklusive Ugebrevet og den tilhørende tænketank – og stopper dermed også som ansvarshavende chefredaktør for Mandag Morgen. Det sker, samtidig med at verdenssamfundet igen er i opbrud, karakteriseret af såvel chokerende Trump- og Brexit-valg som en accelererende digitalisering, og hvor betingelserne for at udvikle samfund og drive virksomheder atter skal nytænkes. Men i takt med at udfordringerne bliver stadig mere globale, spores en udbredt tendens til at tænke og handle nationalt, med risiko for, at vi dermed mister indflydelse på udviklingen og vores egen fremtid.

Selv om Danmark ikke befinder sig i det storpolitiske minefelt, træffes der ikke mange beslutninger herhjemme, som ikke afspejler eller er påvirket af den globale turbulens og uforudsigelighed.

Det stiller endnu større krav til det mediakoncept, som Mandag Morgen blev skabt på for 27 år siden. Derfor er det også det rette tidspunkt for Mandag Morgen at bidrage til en konsolidering på markedet for seriøs og dokumentarisk nyheds- og vidensformidling. Det gør vi bl.a. ved at koble vores ressourcer og kompetencer med Altingets. Lige så svært det er at sige farvel til et livsværk, lige så logisk har beslutningen været. Altinget er den oplagte partner for Mandag Morgen. Under Rasmus Nielsens dygtige og inspirerende lederskab har Altinget positioneret sig som en af landets absolut førende formidlere af politiske nyheder og analyser.

Dermed kan Mandag Morgen og Altinget styrke hinanden og blive en stærk modvægt til et nyhedsmarked, der oversvømmes af stadig flere kanaler med stadig kortere budskaber – hvoraf stadig flere er falske.  Dermed forstærkes den i forvejen accelererende usikkerhed og dermed også nødvendigheden af troværdige informationskilder.

Der er næppe tvivl om, at seriøs nyhedsformidling er alvorligt udfordret. Sandheden er sat på udsalg og bygger mere på, hvad du tror, end hvad du ved. Problemet er, at de medier, der skulle danne modvægten, enten bliver færre og svagere eller overgiver sig til de metoder, som har skabt en hær af socialmediekanaler, der ikke er underlagt nogen form for ansvar eller reguleringer. De udvikles på junglelovens selvskabte præmisser.

Det bliver ikke nemmere af, at stadig flere politikere, med USA’s kommende præsident som det mest skræmmende eksempel, er begyndt at erobre de nye kanaler til at fremme egne kortsigtede formål og dermed underminere betydningen af en fri, seriøs og uafhængig presse. Konsekvensen er, at vi bevæger os fra det oplyste repræsentative demokrati til det uoplyste populistiske demokrati – en udvikling, som de gamle medier kun kan referere og åbenbart ikke influere.

Den udfordring kan Mandag Morgen og Altinget ikke løse – med al respekt – men samarbejdet kan i en national skala dokumentere potentialet i at nytænke fremtidens seriøse vidensformidling. Der er selvsagt stor forskel på at være nichemedier og betjene afgrænsede målgrupper og at skulle underholde store befolkningsgrupper, men alligevel ikke større forskel, end at nytænkningen kan bygge broen. Ét sted må den komme fra, hvis medierne fortsat mener, de har en rolle at spille som den fjerde statsmagt. Selv om de to huse tilsammen er relativt små, med knap 150 medarbejdere tilsammen, har de en langt større gennemslagskraft, end tallene angiver, fordi de retter sig til de grupper, der har stærkest indflydelse på udviklingen i samfundet – ledere og nøglepersoner i privat og offentlig sektor.

Personligt har jeg altid set Mandag Morgen som ét langt og stort eksperiment, der konstant skulle arbejde med nye seriøse formidlingsformer for konstant at være på forkant med udviklingen i det omgivende samfund. Det er mit håb og forventning, at samarbejdet mellem de to mediehuse vil fortsætte den bestræbelse, for aldrig har behovet for at have mod og vilje til at gå nye veje været større. I medieverdenen som i andre erhvervssektorer er det ofte hos de mindste, at de største nyskabelser fødes. Mandag Morgen og Altinget har i fællesskab oplagte muligheder for at bekræfte den tese.

Min næste karriere går ud på – under mit ejer- og lederskab – at fortsætte og videreudvikle det Sustainia, der for syv år siden var et eksperiment, men i dag fremtræder som  et dokumenteret eksempel på  potentialet i en ny, bæredygtig samfundsmodel baseret på tusinder af konkrete løsninger fra hele verden . Arbejdet viser, hvor kort afstanden kan være fra en ide til en ny virkelighed, og hvor stor en gennemslagskraft den rigtige ide kan få, hvis den lanceres på det rigtige tidspunkt mellem de rigtige partnere. Det skal samarbejdet mellem Mandag Morgen og Altinget bevise.

Forrige artikel Hvor er den nationale strategi for bæredygtig udvikling? Næste artikel Nyt verdensmål: Det postfaktuelle samfund skal overvindes
Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er som skabt til Generation Z

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Verdens fattige har brug for højteknologi til lavpris

Danske virksomheder skal tænke på en helt anden måde, hvis de ikke skal tabe konkurrencen om avancerede løsninger på fremtidens globale markeder. Danske løsninger er rettet mod den høje ende af markedet, men en stor del af klodens forbrugere efterspørger teknologi, der kan opfylde deres basale behov til en lav pris.

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Teknologi er en gamechanger for verdensmålene

Selv klodens fattigste kan få gavn af digital teknologi. I afrikanske flygtningelejre udbetales nødhjælpen som elektroniske penge, og hjælpeorganisationerne deler mobiltelefoner ud. Fremover skal den danske udviklingsbistand have et klarere fokus på at udnytte teknologi. Det kaldes techvelopment.

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Mobilen er øjenlægens forkontor

Mobilen er øjenlægens forkontor

Den teknologiske hjælp er helt afhængig af at spille sammen med det lokale sundhedsvæsen. Peek Vision har udviklet en app til øjenundersøgelser i udviklingslande ved hjælp af smartphones. Den skal sortere de raske fra, så øjenlægerne bruger tiden på de rigtige patienter.

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Dansk startup laver billige høreapparater til verdens fattige

Danske høreapparater plejer at være blandt de dyreste og mest avancerede i verden. Startup-virksomheden Audientes satser i stedet på at sælge billige høreapparater til lande, hvor millioner af mennesker ikke har råd til at få afhjulpet deres høretab.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.