Kommentar af 
Lisbeth Knudsen

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.

Foto: Bjarke Oersted/Ritzau Scanpix

MM Special: Vælgernes tillid stiger igen

  • Danmark er et af de samfund i verden, der bygger mest på tillid. Derfor har politikerne haft grund til at bekymre sig over, at danskernes tillid til politikerne er dalet støt siden årtusindeskiftet. 
  • Folketingsvalget i juni markerede imidlertid et bemærkelsesværdigt skift. Mandag Morgen kan i denne uge præsentere helt nye tal, der viser, at tillidsbarometeret igen peger opad. 
  • Den gode økonomi og en valgkamp med fokus på velfærd og klima har fået afgørende betydning for, at vælgernes tillid er steget igen.
  • Vælgernes stigende tillid, efter mange års nedtur, er også et brud med den internationale udvikling.

Historisk skifte: Vælgerne har fået større tillid til politikerne
Trump eller velfærd
Magtpartiers vælgere er særlig tillidsfulde
Folk med gode job har mest tillid til politikerne

Når der nu endelig kommer en god nyhed om, at danskernes tillid til politikerne er steget, og en meget vedholdende nedadgående kurve er knækket, så skal man jo være forsigtig med at ødelægge den gode stemning. Men der er én kurve på tillidsbarometeret, der desværre ikke er knækket ifølge den store valganalyse, udarbejdet af Mandag Morgen i samarbejde med professor Jørgen Goul Andersen, som vi kunne offentliggøre i sidste uge. Der er til stadighed en langt mindre tillid til politikerne, jo lavere uddannelse og social status man har.

Politikerne nyder størst tillid blandt funktionærer og mindst blandt faglærte og ufaglærte på arbejdsmarkedet. Blandt borgere på overførselsindkomst har pensionister størst tillid til politikerne, mens ledige på kontanthjælp har mindst tillid. Og problemet stikker dybere. De unge og kvinderne har ligesom de lavtuddannede ringere tro på, at de har nok politisk viden til at deltage i demokratiet.

Så ikke alene er der et tillidsspørgsmål i forhold til politikerne, hvor uddannelse og beskæftigelse spiller en central rolle. Der er også en mindre tiltro til, at det nytter at deltage i den politiske debat og påvirke politikernes beslutninger, hvis man tilhører gruppen af lavtuddannede. Vi har med andre ord et skævt demokrati – et demokrati, hvor alle ikke føler, de kan deltage på lige fod.

DEN POLITISKE DAGSORDEN er blevet ekstremt kompleks. Det politiske sprog er blevet akademiseret og fremmedgørende for mange. Så selv om adgangen til politikerne via de sociale medier er blevet nemmere, så opleves der alligevel hos grupper i samfundet en betydelig distance. Selv om internettet har givet en demokratisering af ytringsfriheden, har evnen og ressourcerne til at udnytte de nye teknologier måske også skabt nogle demokratiske skel, som vi endnu ikke kender omfanget af.

Vi plejer at sige, at et af demokratiets grundprincipper er, at alle borgere er ligeværdige, og at alle skal have lige muligheder for at komme til orde og blive hørt. Det forudsætter lige politiske rettigheder og lige muligheder for at kunne deltage i demokratiet. Derfor er social og økonomisk ulighed og sammenhængen mellem ulighed og politisk indflydelse meget vigtig. For de faktorer afgør, om vores demokrati er på vej mod en polarisering, som det sker i mange andre lande. På vej mod en opdeling i dem, der føler, de er med til at bestemme kursen, og dem, der giver op og mister troen på, at de etablerede partiers politiske handleevne og løsninger vil være til gavn for dem. Det er lige direkte vejen til mere populisme og vandring mod de politiske yderfløje, især blandt de unge, som vi også så det med Stram Kurs ved seneste folketingsvalg.

DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd har siden 2011 gennemført en årlig demokratiundersøgelse. I den seneste undersøgelse fra 2018 er der stor opbakning til demokratiet hos danskerne. Et stort flertal på 90 procent af danskerne svarer, at det er meget vigtigt eller ret vigtigt at stemme til valgene og at danne sig sin egen mening uafhængigt af andre. Flertallet af danskerne, 59 procent, giver imidlertid udtryk for, at mens de interesserer sig for politik og samfundsforhold, føler de sig ikke altid klædt på til at kunne engagere sig i politik og i samfundsdebatten.

Den lave politiske selvtillid er særligt udpræget hos danskere med kortere uddannelse. Alder har også betydning for den politisk selvtillid. Og så er der markant forskel i den politiske selvtillid mellem kønnene. 42 procent af kvinderne peger på deres vidensniveau som årsagen til, at de ikke beskæftiger sig mere med politik og samfund. Tilsvarende er det kun 25 procent af mændene, der bruger det argument.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu