Steen Hildebrandt, Ph.D., er professor emeritus i organisations- og ledelsesteori på Aarhus Universitet og adjungeret professor ved CBS og Aalborg Universitet. Han har skrevet og bidraget til flere hundrede bøger om organisation, ledelse og samfundsforhold og er en ivrig debattør om emner inden for disse områder. Steen er tidligere vismand i Det nationale Kompetenceråd. Han er uddannet cand. merc. (1968) i erhvervsøkonomi, operationsanalyse og organisation. Ph.D. (1976) på en afhandling om implementering af styringsmodeller. Læs mere om Steen på steenhildebrandt.dk.
Så er det heller ikke sværere med de verdensmål
KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.
Forleden oplevede jeg et interessant eksempel på godt lederskab.
Jeg var inviteret til at tale om FN’s 17 verdensmål med direktionen og bestyrelsen i en mindre virksomhed.
Vi gennemgik verdensmålenes baggrund og indhold – og hvordan de er ved at udvikle sig til en standard for strategisk tænkning og ledelse i både offentlige og private organisationer.
Vi kom omkring Brundtlandrapportens definition af bæredygtighed i tre dimensioner: en økonomisk, en miljømæssig og en social. De fleste kender nok Novos tredobbelte bundlinje, der refererer til disse tre dimensioner.
Jeg pointerede, at den amerikanske professor Jeffrey Sachs har foreslået en fjerde dimension: governance, ledelse.
Vi nåede også omkring de ti Global Compact-principper og den mindre kendte ESG-tænkning (environmental, social og governance).
Vi diskuterede. Alle var nysgerrige og søgende.
Efter nogen tids gode drøftelser fremførte stifteren og den administrerende direktør for firmaet følgende:
1) Vi ser dette som en proces; vi skal begynde et sted, og vi skal lære undervejs.
2) Vi skal være troværdige i vores egen kommunikation til vores samarbejdspartnere, kunder m.m.
3) Derfor foreslår jeg, at vi begynder med de fire dimensioner: økonomi, miljø, det sociale og lederskab.
4) Det kommunikerer vi klart ud.
5) Vi siger også klart, at vi arbejder med de 17 verdensmål, men vi er ikke parate til at tage disse mange dimensioner ind i vores egen strategi, ledelse og rapportering endnu.
6) Men vi tegner linjer imellem de fire dimensioner og de 17 verdensmål for hele tiden at øve os på at blive klogere på og bedre til mere og mere eksplicit at referere til og rapportere om verdensmålene.
7) Vi nævner også i vores kommunikation, at vi er bekendte med og bevidste om flere andre af de eksisterende principper og guidelines, fx Global Compact og ESG.
8) Vi inviterer i vores kommunikation til dialog om disse tiltag; vi er i kontakt med kolleger i vores branche; vi vil udveksle med dem.
9) Vi vil gradvist også være en ambassadør for verdensmålene.
10) Og vi vil ikke op i et højere tempo, end at vi fortsat vil fremstå som troværdige over for omverdenen, og det vil sige, at vi hele tiden selv er med. Vi er og skal være autentiske.
Det var et imponerende overblik og nogle kloge konklusioner. Virksomheden erkender, at dette er alvor, men den skal have sig selv, sin bestyrelse, ledelse, medarbejdere og kunder med.
Det er en overkommelig og alligevel progressiv måde at tilgå verdensmålene på. Det er en forandrings- og læreproces. Virksomheden skal ikke slå ud med armene og udtale sig luftigt og utydeligt om bæredygtighed og verdensmål. Den skal have jordforbindelse.
Det vigtigste er at gå i gang
De 17 verdensmål vil snart være en dominerende referenceramme, og man kan forestille sig, at Novos tre bundlinjer med tiden vil blive erstattet af 17 bundlinjer.
Dermed ikke sagt, at alle virksomheder vil udarbejde 17 regnskaber og 17 dertilhørende bundlinjer. De bør dog være både i tankerne og på papiret, når man arbejder med mission, værdier, vision, strategi og rapportering.
Men hvordan griber man dette konkret an i en mindre virksomhed, som også er nødt til at være realistisk, med hensyn til hvad den kan overkomme og dermed kan kommunikere autentisk til sine omgivelser?
Den lille virksomheds stifter så dette klart: Vi tager udgangspunkt i de fire håndgribelige dimensioner – den økonomiske, den miljømæssige, den sociale og lederskabet – og tegner linjer til de 17 verdensmål. Og vi erkender, at mens f.eks. de ti Global Compact-principper også er vigtige, så kan vi ikke eksplicit tage hensyn til det hele fra start.
Er det godt nok? Er det ambitiøst nok, når man betænker, hvor alvorlig situationen er? Jeg mener, at svaret er ’ja’. Man kan altid ønske sig større og hurtigere tiltag. Men her har vi en virksomhed, der tager et ansvar på sig og resolut går i gang.
Enhver virksomhed er et led i levende og undertiden store netværk. Og hvis man som virksomhed tager bæredygtighed og verdensmålene alvorligt, er det også vigtigt, hvordan man kommunikerer det og agerer over for leverandører, kunder, investorer og øvrige omgivelser.
Man skal i hvert fald ikke tie, og det gør denne virksomhed heller ikke. Den råber ikke op, men kommunikerer stille, roligt og klart om, hvor langt den er, og hvad den vil.
Hvis alle virksomheder begynder at gøre det, har vi taget et vigtigt skridt mod det bæredygtige samfund.
