Tag artiklens overskrift og erstat selv navnene Bill Gates og Microsoft med eksempelvis Larry Page og Google. Uanset hvilken global virksomhed du vælger at lave denne øvelse på, så har du fat i en vigtig pointe, nemlig at alle verdens største og mest succesfulde virksomheder er skabt af teams, der grundet fællesskab og fællesskabelse har opnået noget fantastisk.

I en tid, der i hidtil uset grad er individualiseret, er det værd, ikke mindst ud fra et forretningsmæssigt perspektiv, at holde fast i, at det ikke er enkeltpersoner, der skaber det næste store danske væksteventyr. Det var heller ikke Janus Friis, som alene skabte Skype, eller J.C. Jacobsen, der ene mand skabte Carlsberg, for den sags skyld.

Jeg talte for nylig med den indiske mangemilliardær Naveen Jain, som bl.a. er stifter af virksomheden Moon Express, der i 2018 indtager månen med de første raketter. Han er forbillede for de næsten 1 milliard indere, der ligesom Jain selv voksede op under trange kår og måtte kæmpe sig vej op igennem samfundsklasserne, men for Jain handler det langt fra om ham selv som person.

Jain fremhæver i stedet ydmyghed og tillid som de to væsentligste karaktertræk, han besidder. Det er karaktertræk, han også genkender hos nogle af sine nære venner. Navnene på disse venner er så tilfældigvis Elon Musk, Bill Gates og Larry Page.

Ydmyghed skal i den forbindelse ikke forveksles med den danske jantelov. Alle ovennævnte iværksættere tror i den grad på de ting, de sætter sig for, og de drømmer stort og globalt. På samme tid dyrker de imidlertid ydmygheden i forhold til opgaven samt den gensidige tillid til medarbejderne som noget helt centralt.

Det fører mig tilbage til overskriften: Det var ikke Bill Gates, der skabte Microsoft.

Uden fællesskabet er iværksætteren værdiløs

Som mennesker elsker vi rollemodeller og forbilleder som eksempelvis Gates. Jeg har selv for nylig udgivet en bog om business-guruer, men som jeg også skriver i bogens forord, så skal guru-titlen opfattes med et glimt i øjet. Pointen er nemlig den, at ingen af disse ikoner eller guruer oprigtigt mener, at deres succes alene skyldes dem selv. Langt fra. Faktisk er de alle utroligt bevidste om, at det ikke var dem alene, men deres teams, som skabte succesen.

Over for denne ydmyghed og tro på styrken i teams og fællesskaber står nutidens individualiserede samfund. Et samfund, der dyrker de individuelle fortællinger og myter og de mennesker, der kan ’noget helt ekstraordinært’, som det ofte formuleres.

Ironisk nok vil det ofte være sådan, at hvis man problematiserer denne individualisering og betoner vigtigheden af teamet og fællesskabet, så havner man i den politiske venstrefløjsboks og får janteloven hæftet på sig. Som om der er en modsætning imellem forretningsmæssig succes og fællesskabet, herunder ikke mindst ét af mine yndlingsord, fællesskabelse.

Virkeligheden er nemlig i mine øjne den, at det er qua de fællesskabende organisationer, at store resultater skabes – også i erhvervslivet. Vi har brug for iværksætteren, der sætter tingene i gang, men vi skal i samme åndedrag minde os selv om, at iværksætteren er værdiløs uden et dygtigt team og en stor mængde af dem, vi kalder lønmodtagere.

Som den legendariske amerikanske basketballspiller Michael Jordan passende har udtrykt det: ’Talent wins games, but teamwork and intelligence wins championships’.