Det vigtigste medieforlig i årtier

2018 kan blive epokegørende for den danske mediebranche. DR er den vigtigste brik til en ny medieaftale og kampen om at sikre mere danskproduceret indhold. De globale giganter trækker lange skygger ind over det danske mediebillede.

Aldrig nogensinde har der været taget så langt et tilløb til en mediepolitisk aftale som denne gang. Og aldrig nogensinde har det været så svært at finde frem til de rigtige greb til det medieforlig, der skal være forhandlet færdig inden sommer og træde i kraft fra 2019.

Når kulturministeren fremlægger sit oplæg til de politiske forhandlinger om et nyt medieforlig antagelig i begyndelsen af februar, så har alt og alle været hørt – lige fra danskerne i almindelighed til interessenterne på alle niveauer og fra alle sider af det mediepolitiske landskab. Læg dertil et antal rapporter med ’Globaliseringen af den danske mediebranche’ udarbejdet af Mandag Morgen, CBS og Aalborg Universitet, København, og ’Fremtidens danske indholdsproduktion’ fra ekspertudvalget under ledelse af professor, dr.jur. Thomas Riis som de seneste.

Der er ingen tvivl om, at de mange input ikke har gjort det nemmere at finde frem til, hvad der skal stå i regeringens udspil. Forventningerne til ambitionsniveauet er steget i takt med tilløbets længde, og det samme er erkendelsen af, at endnu fire år med lappeløsninger på en forældet mediepolitik ikke er gangbar.

Det har heller ikke ligefrem været nemt, at regeringspartierne har en forskellig tilgang til og bud på, hvad der skal til.

Og at støttepartiet Dansk Folkeparti faktisk som det første meldte sine ønsker ud allerede i sommeren 2017.

Her stod en beskæring af DR’s økonomi med 25 pct. øverst på listen, og den blev dermed den konkrete overligger for det kursskifte, der også fremgår af regeringsprogrammet: At DR skal ’fokuseres’ og ’licensen nedsættes’, samt at TV 2 skal privatiseres. Men der står ingen tal for beskæringen af DR i regeringsprogrammet, og selve størrelsen af beskæringen er regeringen ikke enig om. De konservative vil gerne fastholde et stærkt DR og skære mindst, men kulturministeren og LA er på linje med DF.

Venstre spillede kort før jul ud med en beskæring af DR med 400 mio. kr. ud af det godt 3,7 mia. kr. store budget, som lagt sammen med en beskæring af den direkte mediestøtte til de private medier på 100 mio. kr. ud af 400 mio. kr., som den repræsenterer, overflyttes til en ny kæmpe stor public service pulje. I forvejen findes i dag en public service pulje på 46,7 mio. kr. til støtte for produktion af dramatik, dokumentarstof og stof til børn og unge.

Nu skal regeringspartierne og kulturministeren, der har meldt positivt ind på Venstres forslag, forsøge at finde en enighed om et udspil i løbet af januar. 

 Forhandlingsfundamentet

Næste trin handler om afklaring af ambitionsniveau og forhandlingsteknik. Hvad angår det sidste, går det på, om drøftelserne skal dreje sig om hele det mediepolitiske område på én gang – dvs. både DR, TV 2 og de private medier – eller om der lægges op til at forhandle i to spor, som man hidtil har gjort det. Ét for de statsejede medier og ét for de private medier.

Udviklingen i mediebranchen viser med al tydelighed, at det ikke giver mening mediepolitisk at adskille de to områder. Skæres der voldsomt ned på DR’s økonomi, vil det få en betydelig effekt ud i det private, danske produktionsmarked, der så vil få brug for, at midlerne stilles til rådighed på anden måde, hvis man ønsker at opretholde mængden af dansk kvalitetsproduktion af indhold.

Hvis der ændres på DR’s regionale produktion af indhold og TV 2-regionerne, vil det have indflydelse på de lokale private medier. Hvis der sættes rammer for DR’s tilstedeværelse på distributionsplatforme uden for DR’s egne kanaler og portaler, vil det have en indflydelse på de private medier.

Hvad angår ambitionsniveau, har kulturminister Mette Bock (LA) lagt op til, at der skal ske et paradigmeskifte på medieområdet. Hun har i sine mange tilkendegivelser på det helt overordnede og uforpligtende niveau undervejs i det lange tilløb løbende understreget, at hun gerne vil kaste tingene op i luften og se på nye veje til at sikre stærkt, dansk kvalitetsindhold i fremtiden.

I politik er der jo altid en risiko for, at man ender med laveste fællesnævner ambitionsmæssigt, når der skal findes et kompromis, men meget tyder på, at alle de politiske partier er klar over, at der er sket så meget siden sidste medieaftale, at der er behov for andet end lappeløsninger. Meget tyder også på, at man har indset, at et fireårigt medieforlig er lang tid frem at fastlægge de indholdsmæssige elementer, mens selve den økonomiske ramme til mediestøtte og licens godt kunne være længere. Der lægges med andre ord op til, at politikerne skal opdatere mediepolitikken oftere i fremtiden.

Drømmescenariet

En af de dramatiske ændringer, der er sket siden sidste medieaftale, er, at rammerne for dansk mediepolitik ikke længere kan styres fra Folketinget eller Kulturministeriet. Den danske mediebranche – statslig såvel som privat – er nu underlagt en global medievirkelighed, hvor det er de store internationalle spillere, der bestemmer markedsvilkårene.

Danskerne har taget de globale teknologigiganters services af søgemaskiner, videodelingsplatforme og sociale medier samt streamingtjenesternes udbud af underholdning til sig i stort omfang. Vores medieforbrug er fundamentalt ændret, antallet af platforme er eksploderet og mobiltelefonen er nu vores foretrukne livline til medieindhold.

Den mediepolitiske infrastruktur er i den digitale verden overtaget af Facebook, Google, YouTube, Snapchat, Apple, Amazon, LinkedIn, Netflix, HBO m.fl., som nu også investerer mange milliarder i indhold.

De danske medier er mere udfordret af konkurrencen fra udlandet end af konkurrencen fra hinanden.

De gode spørgsmål er derfor: Hvordan sikrer vi i det nye mediebillede den nationale, kulturpolitiske interesse i økonomisk at støtte op om produktionen af dansk indhold, der:

1) Understøtter demokratiet med uafhængig, kritisk og indsigtsfuld journalistik både nationalt og lokalt?

2) Understøtter hensynet til udvikling af det danske sprog, dansk dramatik, dansk musik, dansk kultur og danske værdier?

3) Sikrer et levedygtigt og mangfoldigt dansk mediemiljø og en dansk mediebranche, der formår at omstille sig til den nye virkelighed i global konkurrence?

4) Understøtter, at det offentligt støttede indhold rent faktisk bliver gjort tilgængeligt for en bred del af befolkningen, og ikke kun for en betalingsdygtig elite eller en meget snæver gruppe kernemodtagere?

5) Understøtter udviklingen af dansk talent, muligheden for at eksperimentere med unikt dansk indhold i nye formater og fremmer høj journalistisk faglighed og ibrugtagningen af nye journalistiske redskaber?

Drømmescenariet må være, at der kan sættes flueben ved alle disse fem punkter, når der ligger en mediepolitisk aftale på bordet. Men det er ambitiøst. Som i meget ambitiøst.

Det ændrer dog ikke på, at det bør være udgangspunktet for forhandlingerne. Og ikke om DR nu skal beskæres 25, 15 eller 12,5 procent, eller om den nuværende mediestøtte til de private medier skal sættes op eller ned, eller om der skal være nye puljer til forskellige medieformål.

Start i stedet med at kigge helt forfra på, hvad det er for mål, der skal opnås. Så kan kabalen lægges derefter.

DR er spillets vigtigste brik

DR er naturligvis den største brik i mediekabalen. Der er næppe tvivl om, at der forestår ganske betydelige omvæltninger for DR fra 2019 med den kommende medieaftale.

Men hvad betyder ’fokusering’, som det hedder i regeringsgrundlaget eller ’beskæring’, som DF og Venstre foreslår det? Hvis der fjernes mellem en halv og en hel milliard kr. ud af de nuværende godt 3,7 mia. kr., vil det medføre et kæmpe indgreb i DR’s indholdsproduktion. Størstedelen af DRs midler går til indholdsproduktion - enten ved egne ressourcer eller på bestilling hos private produktionsselskaber.

Beløb i den størrelsesorden kan ikke findes ved hist og pist at spare på organisationsomlægninger, effektiviseringer og administration eller ved at nedlægge et par mindre besøgte kanaler.

Det kræver et helt anderledes greb ind i institutionen og dens nuværende opgaver. Det være sig med driften af koncerthus, kor og orkestre, som både DF og kulturministeren har sat i spil. Det være sig med fremtidig produktion af stor dansk dramatik, dækning af store nationale begivenheder og rettigheder til store sportsbegivenheder af national interesse.

Det er tydeligt at se, hvordan hele den private produktionsbranche faktisk støtter op om DR af frygt for at miste den vigtige produktion, som kommer af DR’s påbud om allerede i dag at lægge en betydelig del af sin indholdsproduktion ud til private producenter.

Hvis pengene tages fra DR og lægges over i en ny public service-pulje, og den får ændrede og udvidede tildelingskriterier, kan det måske fjerne noget af den frygt. Men det forudsætter, at DR så også får lov til at søge midler i puljen.

Når der politisk er stemning for at fokusere eller beskære DR, bliver næste vigtige slagsmål, i hvilken udstrækning politikerne vil føre kniven ned i detaljen, eller om man vil overlade det til DR selv over de kommende fire år at skære virksomheden til, så den kræver X procent mindre i finansiering, når licensen afskaffes og formentlig omlægges til en skat betalt af alle husstande.

Jo tættere politikerne rykker på at fastlægge det præcise indhold, som DR skal tilbyde og på hvilke distributionskanaler, jo kortere bliver den såkaldte armslængde. Og jo mere umyndiggør man DR’s politisk udpegede bestyrelse og den ledelse, som bestyrelsen har ansat.

Belært af erfaringerne med DR’s beslutning om at nedlægge DR’s Underholdningsorkester i en sparerunde, vil politikerne være optaget af ret detaljeret at bestemme, hvor kniven skal føres. Og man vil være optaget af at drøfte nye tiltag, som gør DR’s bestyrelse mere professionelt slagkraftig overfor ledelsen. Kulturministeren har således direkte på et møde arrangeret af Komponistforeningen for nyligt kaldt det en befrielsesaktion, når hun har talt for at flytte DRs orkestre ud af DR regi og ind i en anden model. 

Privatiseringen af TV 2 Danmark har der været arbejdet grundigt på at forberede i Kulturministeriet på trods af uafklarede retssager og en betydelig politisk bekymring for, at et salg kan bringe stationen på udenlandske hænder. Her synes der at være enighed mellem regeringspartierne om, at nu skal den sag ekspederes, og staten må så stille garantier overfor en køber i forhold til afdækning af retssagerne.

Vigtig lokal brik

Med stigende bekymring og opmærksomhed følger mediepolitikerne udviklingen i den lokale mediedækning. Der er fokus på, hvordan den lokale mediedækning af dagblade, ugeaviser og lokale websites gradvis får udhulet deres finansieringsgrundlag af netgiganter som Facebook og Google, der kan geo-segmentere og personalisere indhold langt mere effektivt end de gamle medier, og derfor suger annoncekroner og opmærksomhed ud af dem.

Der er også politisk fokus på midlerne til de to konkurrerende public service-netværk af regionale stationer fra DR og TV 2-regionerne. Meget tyder på, at der i dette medieforlig vil blive strikket en særlig lokal pakke ind i aftalen. Og Venstre lægger op til, at en del af den nye mediepulje skal kunne søges af de lokale og regionale medier.

Her er en sammenlægning af de to statsfinansierede lokale netværk af redaktioner indlysende og et stort besparelsespotentiale. En anden mulighed er, at sende TV 2-regionernes indhold i udbud og lade private medievirksomheder byde på det for licenskroner, lige som Radio24syv laves af private for licensmidler.

Og så må det forventes, at de lokale, private medier, og måske også ugeaviserne, vil få øget opmærksomhed, når mediestøtten skal fordeles fra 2019.

Ny mediepulje i spil

Debatten regeringspartierne i mellem har længere centreret sig om etableringen af en ny og stor statslig mediepulje. Mest konkretiseret nu i Venstres medieudspil. Formålet skulle være at gøre DR mindre og give de private medier muligheder for at byde ind på at producere public service for hele folket. Det er imidlertidig en løsning forbundet med virkelig store udfordringer uden gode svar. Tre problemer har imidlertid hele tiden knyttet sig til etablering af en sådan pulje:

  • Hvem skal fordele pengene og efter hvilke kriterier? Hvad er public service, og hvem kan være smagsdommere på rigtig public service?
  • Hvis man skærer pengene til mediepuljen ud af støtten til DR og de større private medieorganisationer, så er der ingen garanti for, at det, der bliver produceret for statens penge, rent faktisk kommer ud til danskerne i samme omfang som DRs og de store private mediers udbredelse. Venstre har foreslået etableret en særlig streaming tjeneste eller en app, hvor alt det statsstøttede indhold skulle kunne findes. Men hvordan, efter hvilke kriterier og skal det være en ny statsejet institution, der skal drive sådan en tjeneste, som skal have ikke ubetydelige midler i markedsføringspenge for at gøre opmærksom på indholdet.
  • Hvis man skærer 100 mio. kr. ud af støtten til de private medier og placerer dem i en pulje, så undergarver det særligt de lokale og regionale mediers mulighed for at opretholde den faste lokale bemanding, som skal sikre den kontinuerlige dækning i det daglige. Og pengene bliver i stedet for målrettet imødekommelse af projektansøgninger.  Det styrker simpelthen ikke den løbende lokale dækning, som politikerne gerne vil sikre.

 De private medier

De private medier lægger ikke selv op til store revolutioner i mediestøtten. De er gået i brechen for en årlig pristalsregulering af mediestøtten, en fastholdelse af det såkaldte titelloft på 17,5 mio. kr., og dermed en fordeling af hele pristalsreguleringen til mindre udgivere, herunder ikke mindst dagbladene i provinsen. Desuden foreslår de en nulmoms på digitale udgivelser, så de bliver ligestillet med trykte udgivelser. Her er der intet i regeringspartiernes overvejelser, der tyder på, at de private medier kan regne med noget, der ligner en pristalsregulering. Snarere en beskæring.

Specialmedierne har ønsket mere udlicitering fra DR og dr.dk. De har et ønske om at lempe kravene til at opnå mediestøtte, så et medie fremover blot skal lave aktuel journalistik om mindst to af de fire emner: Politik, samfund, kultur og som noget nyt forskning og teknologi. I dag er kravet indhold med både politik, samfund og kultur.

De forslår public service-puljen delt i to – en filmpulje og en mediepulje, der skal kunne søges af private medier til større projekter, gerne flerårige projekter for journalistisk demokratioplysning. Nogle af disse ønsker kan blive opfyldt med en ny og bredere mediepulje. Herfra kommer også ønsket om ensartet nulmoms på digitale og trykte medier. 

Hos politikerne vil der være forståelse for en ligestilling af digitalt og trykt indhold rent momsmæssigt. Det samme gælder næppe pristalsreguleringen. Der vil være fokus på at omfordele fra de store i branchen til de små og på at give de private medier mulighed for at byde ind med forslag til en ny slags mediepulje.

 Om få uger åbenbares det, hvad kulturministeren har fået ud af det næsten et år lange tilløb til medieforhandlingerne. Forventningerne til det mest afgørende medieforlig i mange årtier er store. Der dækkes op til et bredt forlig, men indgangsbilletten til forhandlingerne bliver en tilslutning til, at TV 2 nu skal sættes til salg. Det vil udfordre både Socialdemokratiet og venstrefløjen fra starten.

Forrige artikel Beløn de virksomheder, der går foran Beløn de virksomheder, der går foran Næste artikel Kære politikere, I vælger selv: Indflydelse eller hamsterhjul? Kære politikere, I vælger selv: Indflydelse eller hamsterhjul?
  • Anmeld

    Anderson Morris · offer

    https://www.mm.dk/artikel/det-vigtigste-medieforlig-i-aartier

    Er du sikker på, at du kan betale eller betale for Zwecke? Dies sollte nicht kompliziert oder zeitaufwändig sein, om Anderson Investitionen eine einfache Möglichkeit, om en Finanzierung weltweit zu entwickeln. Kontakt os for mere information Oplysninger via e-mail: andmoris38@gmail.com eller besøg hjemmesiden https://andmoris38.wixsite.com/morrisplc
    Freundliche Grüße,
    Anderson-Investition.


AI-laboratoriet Tel Aviv

AI-laboratoriet Tel Aviv

Strandpromenaden og plateauskoene er shinet op til det forestående Eurovision melodigrandprix i Tel Aviv, men det virkelig banebrydende i byen sker ikke på musikscenen, men snarere blandt de mange hightech-startups i små gyder og støvede computerrum andetsteds i byen

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

Unlock! Tid til at komme videre med Brexit

KOMMENTAR: Kun med et meget stærkt folkeligt mandat i ryggen kan en britisk regering udskrive en ny folkeafstemning. Og hvis ingen politikere er parate til eller i stand til at opnå det mandat, må briterne gennemføre Brexit så hurtigt som muligt.