Historien i tal

Digitale virksomheder skab vækst og job

Digitale techvirksomheder har langt højere vækst end andre virksomheder. De har både højere omsætning og skaber flere arbejdspladser. Det viser rapport fra britiske Nesta og Tech City UK.

Noget tyder på, at det kan betale sig at blive fortrolig med algoritmer, programmering og big data, hvis man vil have et job med god løn i fremtiden. Ifølge den nye rapport ”Tech Nation 2016” fra den britiske tænketank Nesta og Tech City UK, der støtter landets digitale iværksættermiljø, skaber den digitale teknologiske udvikling i hvert fald masser af vækst i den britiske økonomi.

Mellem år 2010 og 2014 voksede den digitale teknologiske økonomi 32 pct. hurtigere end resten af Storbritanniens økonomi. Samtidig var der 2,8 gange så stor jobtilvækst end i det resterende arbejdsmarked. Det indikerer med al tydelighed, at det digitale jobmarked er kommet for at blive.

Den nye rapport er baseret på et solidt datagrundlag om bl.a. de digitale techvirksomheders beskæftigelsespotentiale, jobmuligheder og lønniveau. Det er suppleret med en online spørgeskemaundersøgelse hos 1.800 techvirksomheder samt kvalitative interviews med 42 forskellige interessenter. Tilsammen giver det et nuanceret billede af, hvor vigtige techvirksomhederne er for den britiske økonomi.

Hent PDF


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu