250 millioner studerende bliver dagligt undervist i Indien. Ja, du læste rigtigt. 250 millioner er antallet af studerende, som det indiske offentlige og private uddannelsessystem tilsammen i skrivende stund uddanner hver dag.

Men det er stadig for lidt, mener industrien. Manglen på kvalificeret arbejdskraft er stigende, og det kan få alvorlige konsekvenser, hvis der ikke bliver taget hånd om det.

Så hvordan overkommer Indien denne store uddannelsesudfordring? Det har Danmark måske svaret på.

Fra rektor i Ørestaden til rektor i Bangalore

I maj 2018 blev Allan Kjær Andersen inviteret til Indien af Snehdeep Aggarwal, formand for den indiske virksomhed Bhartiya Group. Snehdeep Aggarwal havde en mission. Han ville transformere det indiske uddannelsessystem fra at være et traditionelt uddannelsessystem til at blive et digitalt og globalt sammenligneligt uddannelsessystem.

Allan Kjær Andersen sagde ja til tilbuddet om at blive rektor på den nyligt opførte Chaman Bhartiya School i Bangalore og flyttede kort tid efter til Indien. Allan havde tidligere stiftet og været rektor for Ørestadens Gymnasium i København, et progressivt gymnasium med fokus på innovativ og digital undervisning.

Nu fik han mulighed for at anvende sine erfaringer i en langt større skala. I samarbejde med sit akademiske team introducerede Allan uddannelsesmodellen ”We Lead”. En uddannelsesmodel, der promoverer akademisk ekspertise med fokus på digital,  problemorienteret undervisning samt udvikling af fremtidens ledere.

Attraktive danske metoder og teknologier

Danmark er berømt for teknologibaserede læringsmetoder med et stærkt fokus på kreativitet og hands-on-læring, der aktivt engagerer eleverne.

Det er en tilgang, der er meget attraktiv for indiske skoler, som traditionelt har gjort brug af betydeligt mere teoribaseret undervisning.

For at indfri ambitionen om at blive en vidensbaseret økonomi og et digitalt powerhouse, bliver Indien nødt til at inkorporere praktisk hands-on-metodologi i undervisningen på alle uddannelsesniveauer – og det var grunden til, at Snehdeep i 2018 tog fat i Allan Kjær Andersen. 

Interessen for Allans undervisningsmodel er imidlertid blot ét eksempel på en stigende indisk efterspørgsel efter danske metoder og løsninger.

Et andet eksempel er det dansk-indiske samarbejde inden for havvind og vedvarende energi, hvor Danmark og Indien har etableret et såkaldt Center of Excellence med ambitionen om at blive en international videnshub for udvikling af offshore-vindsektoren. I centeret indgår digital opkvalificering af medarbejderne i vind-sektoren.

Et tredje eksempel er The Danish Consortium of Academic Craftsmanship, der i samarbejde med det indiske industrikonglomerat L&T udvikler online/blended professionsuddannelser til blandt andre bygge-, anlæg- og vandsektoren.

Hastigt brug for kvalificeret arbejdskraft i Indien

Indien har brug for at imødekomme efterspørgslen på kvalificeret arbejdskraft med forståelse for den digitale tidsalder, som hastigt har gjort sit indtog. Teknologier såsom kunstig intelligens, robotteknologi, big data og Internet of Things er allerede i gang med at ændre kravene til kompetencer på arbejdsmarkedet.

Udviklingen betyder, at Indien skal have opgraderet både landets uddannelsessystem og arbejdsstyrke så hurtigt som muligt – men med en arbejdsstyrke på næsten en milliard mennesker er det unægteligt lettere sagt end gjort.

I stor stil bliver der arbejdet med triple-helix-modeller, samarbejder mellem industrien, den akademiske verden og den indiske regering, for at definere, hvordan uddannelsespraksissen skal være i fremtiden.

Hvordan sikres der krydsudveksling af digitale færdigheder og viden? Hvordan identificeres og skaleres de mest optimale praksisser? Hvilke organisationer kan lukke huller i digitale færdigheder på en agil og omkostningseffektiv måde?

Dét er spørgsmålene, som fylder i den indiske uddannelsesdagsorden i dag.

Faguddannelser med muligheder for dansk input

Den indiske uddannelsesopgradering er både en kæmpe udfordring og mulighed.

For at opkvalificere den indiske arbejdsstyrke til jobs i Industri 4.0 kigges der mod digitale og praktiske læringsmetoder for at effektivisere og simplificere vidensoverførslen og optimere læringskurven – og det er blandt andet danske uddannelsesmetoder, der inspirerer inderne, eksempelvis inden for udviklingen af professionsuddannelser, uddannelse i Industri 4.0 og undervisning i grønne og bæredygtige teknologier.

Andre sektorer såsom sundhedsvæsen og tøj- og tekstilfremstilling er også oplagte for danske uddannelsesinstitutioner og virksomheder at fokusere på, da de beskæftiger en stor mængde mennesker i Indien og samtidig står over for en betydelig modernisering og opkvalificering.

Med et allerede initieret samarbejde mellem Danmark og Indien er vand- og energisektorerne også oplagte at kigge nærmere på i forhold til design, konstruktion, vedligeholdelse og daglig drift.  

Stort land, stort potentiale

Andre lande såsom Sverige, Finland, Tyskland, Storbritannien og Israel er allerede godt i gang.

Et godt eksempel inden for den grønne energisektor er det fransk-indiske samarbejde mellem Schneider Electric og det indiske National Skills Development Council (NSDC). Her er der aftalt at oprette syv Centres of Excellence med det formål at uddanne næsten 10.000 talenter hvert år.

Den seneste udmelding fra Indiens industri lyder, at de inden 2025 forventer at opkvalificere op mod cirka 27,3 millioner indere til at blive en digital kompetent arbejdsstyrke (heriblandt inden for IT-business process management, uddannelse, produktion, sundhed, fintech, medier, landbrug og så videre). Op mod 3,4 millioner indere skal uddannes inden for den grønne energisektor inden 2030.

Med et stærkt bilateralt grønt strategisk partnerskab og ambitioner om dansk-indiske Centres of Excellence, der skal uddanne og træne fremtidens arbejdskraft, med 100 danske virksomheder med tilstedeværelse i Indien og 60 indiske virksomheder i Danmark, er vilkårene gode for danske og indiske virksomheders samarbejde om den enorme uddannelsesopgave.

Og Allan?

Hvis man spørger Allan Kjær Andersen om, hvordan implementeringen af de danske undervisningsmetoder er gået hos Chaman Bhartiya School, er svaret opløftende.

De fleste forældre er nemlig positivt overraskede over den problemorienterede undervisning – begejstringen var tydelig, da eleverne fremlagde deres projekter ved skoleårets afslutning i midten af april. 

Allan Kjær Andersen ser et stort potentiale i hybridløsninger, hvor dele af den fysiske undervisning erstattes med digital undervisning. Hybridløsninger kan muliggøre undervisning i udsatte områder i Indien og være med til at løfte undervisningsbyrden på tværs af hele Indien.

Alligevel sporer man også en vis bekymring over den nye indiske entusiasme for edutech.

Allan Kjær Andersen mener også, at man skal passe på med fuldstændigt at erstatte personlige relationer med digitale løsninger og metoder, så de sociale og personlige kompetencer ikke visner med digitaliseringen.