Disrupt eller dø

BE, DO, FEEL & LOOK better. Virksomheder skal forstå, at deres formål ultimativt er at gøre menneskers liv bedre.

Verden er i forandring. For 20 år siden tog det 20 år at skabe en unicorn – dvs. en virksomhed der bliver vurderet til en milliard dollars. Airbnb gjorde det på under 5 år, Snapchat gjorde det på 1,5 år, og Slack gjorde det på bare 8 måneder. Hvor lang tid går der mon, inden en studerende kan gøre det på et semester eller over en weekend?

Aldrig nogensinde har ét menneske haft så store muligheder for at påvirke så mange mennesker, som vi har i dag. Ét menneske med en computer kan for altid ændre verden, som vi kender den. Måske er det dig? Eller en du kender.

Sandsynligheden taler for, at det er ham eller hende den mærkelige. Den, som de andre aldrig rigtig forstod. Dem bliver der heldigvis flere og flere af, og hvis det er dig, så klap dig selv på skulderen. Du er mærkelig. Heldigvis. Tillykke. Hvis ikke du er – og i stedet gør, hvad der bliver forventet af dig, og folk altid forstår dig – så stram op. Træd ud til kanten, mærk suset og udlev dit fulde potentiale. Gemmer der sig ikke noget mærkeligt et sted, der gerne vil ud? Luk det ud. Folk vil ikke nødvendigvis elske dig for det, men du vil ikke fortryde det, og du skylder det til dig selv og til verden.

Måske er det faktisk dig, der med din mærkelighed skal være med til at gøre verden til et bedre sted. Og er det ikke det, det handler om? Eller burde handle om? At gøre en positiv forskel for os selv, hinanden og verden?

Fair nok, hvis du tænker, det er lidt for hippie-agtigt. At gøre verden til et bedre sted. Det virker lidt uoverskueligt, og hvor er det lige, man starter? Et godt sted ville faktisk være med alle problemerne. Det virker måske lidt deprimerende, men de største udfordringer i verden indeholder også de største muligheder. Så hvilket problem synes du, det ville være fantastisk at løse? Arbejdsløshed? De 250.000 ensomme i Danmark? Dårlig mad, der gør folk usunde og syge? Trafikpropper? Eller på den globale scene; sult? Fattigdom? Eller noget helt tredje?

Vi bruger ca. 1/3 af vores tid på at arbejde. Nogen mere og andre mindre. Uanset om vi er iværksættere, overvejer at blive det, eller er en del af en større organisation, kan det være sundt at dobbeltklikke på al den tid. Hvad bruger vi den egentlig på? Udnytter vi vores fulde potentiale, og bidrager vi til noget bedre? Desværre er der alt for mange, der ikke føler, de gør. Tænk, hvis vi kunne lave om på det. Det er her, du som iværksætter eller leder kommer ind i billedet. Fremtidens virksomheder giver nemlig mening. For lederen, for medarbejderne, for kunderne og for verden.

30 skridt og 26 gange rundt om jorden

Vores verden er i forandring, fordi teknologien bliver demokratiseret. I dag har en studerende adgang til mere information på sin mobil, end USA’s præsident havde for 20 år siden med hele sit embedsværk. Vi lever i en vanvittig spændende tid, hvor teknologien driver enorme forandringer.

Hver dag er der nye gennembrud, der hver især indeholder potentialet til at ændre verden, som vi kender den. Den bagvedliggende kraft er digitaliseringen, mobiliseret af eksponentiel accelererende computerkraft. Eksponentiel – ikke lineær. Lad os lige dvæle ved det et øjeblik, for hvis du er med på forskellen, har du nøglen til fremtiden.

Forestil dig, at du tager 30 skridt. Hvis du tager dem lineært svarer det til ca. 30 meter. 30 eksponentielle skridt bringer dig imidlertid 26 gange rundt om jorden. 26 gange rundt om jorden! Det er pænt langt og signifikant længere end 30 meter.

Desværre er det sådan, at eftersom vores hjerne ikke rigtig har fået en upgrade i omkring 50.000 år, er vi i udgangspunktet ikke gearede til at tænke eksponentielt. Udfordringen er bare, at teknologien udvikler sig eksponentielt, og det gør det ekstremt svært for de fleste at geare sig til fremtiden.

I 1982 estimerede management konsulentvirksomheden McKinsey eksempelvis, at der ville være et verdensmarked for mobiltelefoner på 1 million i år 2000 og frarådede derfor den amerikanske telegigant AT&T at gå ind på markedet. Det faktiske tal viste sig at være tættere på 100 millioner.

I 2002 vurderede verdens førende eksperter, at mobilmarkedet ville vokse med 16 pct. inden for 2 år. Det endte med at være 100 pct. I 2004, 2006 og 2008 kom eksperterne med nogenlunde samme forudsigelser. Hver gang var udviklingen på 100 pct.

Man kan næsten ikke tage mere fejl, end ovennævnte eksperter gjorde. Men hvordan kan det ske for så dygtige folk?

Svaret er: fordi de tænkte lineært frem for eksponentielt. McKinsey lavede sine beregninger baseret på, at en mobiltelefon vejede 2 kg (!) og kostede 70.000 (!) nutidskroner. Mobileksperterne lavede deres 12-16 pct. vækstforudsigelser uden at tage højde for, at teknologiens pris/performance udvikler sig eksponentielt.

Med andre ord: dobbelt så meget præstation til den samme pris med cirka 18 måneders mellemrum. Den udvikling kender vi fra Moores lov, der viser nøjagtig samme udvikling inden for mikrochips. Tænk på dengang du (eller din far) havde et modem stående på skrivebordet. Først var det et 128 Kbit modem, så blev det udskiftet med et 256 Kbit modem, 512 Kbit, 1.028, osv. Teknologien udvikler sig altså ikke 1, 2, 3, 4, 5 ..., men i stedet 1, 2, 4, 8, 16 …

Iværksætterne mobiliserer

Når man planlægger strategien for sin virksomhed, er det altså en vigtig mental note; at have de 30 meter vs. 26 gange rundt om jorden noteret. Teknologien udvikler sig eksponentielt. Uanset om du er iværksætter eller en del af en større organisation, er det noget, du bør – eller helt automatisk kommer til at forholde dig til.

I dag er det kommunikations- og mobilteknologi, der påvirker vores samfund pga. eksponentialiteten. De næste ti år bliver det syntetisk biologi, robotter, kunstig intelligens og 3D-print.

Teknologien i sig selv forandrer en masse, men de sidste 15 år har vist os, at de forretningsmodeller, som teknologien muliggør, også har en disruptiv kraft.

Når et produkt digitaliseres, bliver de marginale omkostninger 0 – det koster eksempelvis ikke Airbnb noget at tilføje endnu en ejendom til deres platform, hvorimod det koster et traditionelt hotel mange tusinde kroner at etablere et nyt værelse. Mange traditionelle virksomheder har slået sig i konkurrencen mod ’næsten gratis’, og flere vil komme til det.

Den eksponentielle udvikling er godt nyt for de nye spillere. Iværksætterne mobiliserer, og deres chancer for succes forøges i takt med, at teknologien demokratiseres. Gutterne i garagen kan sagtens lægge en corporate dinosaur ned – og endda hurtigt.

Vi har set det med Kodak og Blockbuster, og vi kommer til at se mange flere. Levetiden for succesfulde virksomheder kommer til at falde og valget er klart: disrupt eller dø!

Kunderne er dit kompas

Et anker i det, der kan synes som vild teknologisk eksponentialitet, nye forretningsmodeller og trends, er dine kunder. Alle kunder. Alle mennesker faktisk. Mennesker har et iboende ønske om hele tiden at blive bedre, og at hjælpe dem på den rejse er en kæmpe mulighed for virksomheder.

Over de seneste år er det blevet populært at tale om kundeoplevelser. Som regel er det noget ledelsen begynder at tale om, når man er presset i markedet, eller tallene ikke er gode nok.

I virkeligheden handler kundeoplevelser om to ting: For alvor at forstå kunder og dernæst at designe ekstraordinære oplevelser. Det handler om, hvad alle kunder vil have, og hvordan man giver det til dem, hvilket er – eller burde være – den absolutte kerne af enhver forretning.

Formålet for enhver virksomhed er ultimativt at gøre menneskers liv bedre – eller det burde det være. For at overvinde de teknologiske udfordringer, trænge igennem det øgede konkurrenceprægede marked og forblive relevante er vores virksomheder nødt til gennemgå et fundamentalt skifte.

I dag er der alt for mange virksomheder, der tror, det handler om dem selv. Deres brand. Deres tal og deres åh-så-fantastiske produkter. Det er forkert. Det handler aldrig om dem, men om hvordan det, de tilbyder, understøtter den enkelte kundes rejse mod at blive bedre.

Alle kunder ønsker at BE, DO, FEEL og LOOK better.

Hvis du i fremtiden ønsker at være en del af løsningen frem for problemet og skabe en virksomhed, der giver mening for dine medarbejdere, kunder og for verden, så skal du skabe Positive Impact. Se her, hvordan du kan gøre det:


  1. Få dine kunder til at BE better – føle sig som gode mennesker. BE better handler om, at kunderne honorerer deres værdier og moralske landkort, når de handler med dig. Væksten i økologi, Contious Capitalism bevægelsen, CSR, fairtrade og lign. er gode eksempler på, hvordan virksomheder gør sig umage med at understøtte kundernes værdier. Stil dig selv spørgsmålet: Hvordan hjælper jeg mine kunder med at føle sig som bedre mennesker, når de handler med mig?



  1. Få dine kunder til at DO better – opnå bedre resultater. DO better handler om at gøre det nemmere, hurtigere, billigere og smartere for dine kunder. Tænk på en GPS, der forøger kundens evner til at finde vej. Hele app-revolutionen er en DO better revolution, der gør os i stand til at gøre mange ting smartere og bedre. Spørg dig selv, hvordan du øger dine kunders kompetencer og hjælper dem med at opnå bedre resultater.



  1. Du skal også få dine kunder til at FEEL better – positivt påvirke deres emotionelle tilstand. Det handler om at aktivere deres sanser og følelser, så de populært sagt kommer i bedre humør. Det kan eksempelvis være gennem lækkert design, humoristisk kommunikation eller følelsesmæssig involvering. Så overvej, hvordan din virksomhed positivt påvirker jeres kunders emotionelle tilstand, eller hvordan du kan komme til det.



  1. Til slut skal du også få dine kunder til at LOOK better – øge deres sociale kapital. LOOK better handler om at give dine kunder mulighed for at opnå social respekt eller anerkendelse hos deres netværk ved at handle med din virksomhed eller forbruge jeres ydelser. Spørg dig selv, hvordan det kan blive attraktivt for dine kunder at vise – eksempelvis på sociale medier – at de er kunde hos dig.


For at drive en meningsfuld, blivende forretning i fremtiden er vi nødt til at ændre vores virksomhedsperspektiv fra os til dem. Kundernes udbytte og deres oplevelse. Først når vi gør det, vil vi også på sigt kunne høste deres opmærksomhed, tid og penge, som alle tre er valutaer i fremtidens forretningsverden.

Vi gør det ved at forstå, at verden udvikler sig eksponentielt og ride på den bølge, når vi udvikler nye ydelser. Dernæst gør vi det ved at forstå, at de ydelser, vi udvikler, skal få vores kunder til at BE, DO, FEEL & LOOK better, så vi gør en positiv forskel for dem.

Hvis vi formår det, skaber vi samtidig en attraktiv og meningsfuld virksomhed for vores medarbejdere og bidrager til at gøre en forskel for verden. Og er det i virkeligheden ikke det, det handler om?

Verdens førende iværksættere og ledere har ordet

Denne artikel er fra ’Gurubogen’, der er redigeret af den danske serieiværksætter, foredragsholder og innovationsrådgiver Jonathan Løw. I bogen skriver 100 af verdens førende iværksættere, herunder ca. 60 danske, om innovation, iværksætteri og ledelse. ’Gurubogen’ udkommer den 15. november.

Forrige artikel Hokuspokus – mig selv i fokus Næste artikel Den magiske tillidsmaskine

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.

Lavtuddannede er fanget på bunden

Lavtuddannede er fanget på bunden

Den rekordhøje beskæftigelse ser ud til at fortsætte i 2020. Men nogle grupper er ikke med i velstandsfesten, for lavtuddannede glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Formanden for regeringens nye ydelseskommission, Torben Tranæs, ser en bekymrende polarisering mellem store grupper i befolkningen.

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender, at for mange udsatte ledige bliver ladt i stikken og lægger op til en langt mere individuel hjælp. Han vil gøre op med rigide regler og gå reformer af fleksjob, førtidspension og sygedagpenge kritisk igennem. Men hvis ikke kommunerne udnytter den større grad af frihed til at få folk i arbejde, er han klar med hammeren.

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

De mest udsatte borgere skal hjælpes i arbejde. Det har været udgangspunktet for mange årtiers bekostelige indsatser. Men der er brug for en erkendelse af, at ikke alle borgere har mulighed for at arbejde, mener forskningsdirektør Torben Tranæs. Kommunerne Guldborgsund og Lolland har succes med et nyt program, der først øger de udsatte borgeres trivsel – næste skridt kan blive et job.

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Allerede som 27-årig blev han chefredaktør for Børsen og mener nu, som 78-årig, at hans talent er større end nogensinde. Vi skal gøre op med aldersstigmatiseringen og være langt bedre til at spotte og udvikle talenter i alle aldersklasser, mener Erik Rasmussen.

Frederiksens ideologiske hegnspæle

Frederiksens ideologiske hegnspæle

KOMMENTAR: Hun forsøger sig med at være hård udenpå og blød indeni, når hun fremlægger regeringens langsigtede ideologiske projekt. Mette Frederiksen kommer på en hård realpolitisk prøve i 2020.

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

KOMMENTAR: Den såkaldte replikationskrise har de seneste år rystet den socialpsykologiske forskning. Gang på gang har det vist sig, at mange af de sociale adfærdseksperimenter, vi tog for givet, ikke er mulige at genskabe. Herunder flere klassiske eksperimenter, der ligger til grund for disciplinen adfærdsdesign – og nudging.

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

DE BEDSTE FRA 2019: Er du overrasket over alle regeringens mange nye forslag? Det ville du ikke have været, hvis du havde læst vores historie i efteråret om Mette Frederiksens mange forslag i skuffen. Jeg har sammen med min kollega Jens Reiermann samlet alle udspil fra Socialdemokratiet de sidste par år op til valget. De gemmer på tilsammen 340 forslag, der punkt for punkt maler Danmark mere rødt. Hvis du vil vide mere om, hvad der gemmer sig i statsministerens skuffe, så læs denne historie.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Torben K. Andersen, politisk redaktør

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

DE BEDSTE FRA 2019: Vi kaldte det århundredets sociale eksperiment, da Torben K. Andersen og jeg skrev om konsekvenserne af Folketingets ghettopakke. For samtlige 15 af pakkens hårde ghettoer ligger der nu udviklingsplaner. De medfører nedrivninger, omdannelser af familieboliger til ungdoms- og ældreboliger samt frasalg af almennyttige lejligheder til private. I de berørte lejligheder bor der lige nu mere end 11.000 mennesker, som i løbet af de kommende år må finde sig et andet sted at bo. 

Det lyder som en velvoksen flyttebevægelse, som trods store menneskelige konsekvenser kan give mening. Læs her – og døm selv.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

DE BEDSTE FRA 2019: ”Nordsøen kommer til at ligne nudelsuppe fuld af vindøer og transmissionskabler i 2050.” Sådan sagde en dansk erhvervsleder til mig om de milliardinvesteringer i havvindmøller, som kommer til at ske i Nordsøen i de kommende årtier. Det kan du læse om i min artikel om de store planer, der udvikles i samarbejde mellem særligt Holland og Danmark. Det er stort – meget stort. 

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020. 

God læselyst og godt nytår.

Claus Kragh, europaredaktør

Danmarks grønne kraftværker brænder mange tusinde ton træ hver eneste dag

Danmarks grønne kraftværker brænder mange tusinde ton træ hver eneste dag

DE BEDSTE FRA 2019: Som et alternativ til kul på kraftvarmeværkerne har Danmark i længere tid brændt en massiv mængde importeret træ af – og noteret CO2-udledningen som et stort rundt nul i klimaregnskabet. I efteråret satte Mandag Morgen med denne historie fokus på problematikken. Siden er der kommet politisk flertal for at ændre reglerne for brugen af biomasse i det nye år.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Rebecca Holck Rosenberg, journalist 

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

DE BEDSTE FRA 2019: 3shape er et af de mest succesfulde danske selskaber på denne side af årtusindskiftet – og det har givet begge de to stiftere og ejere plads blandt de 25 rigeste i Danmark. Men det er også et yderst diskret selskab. Her kan du stifte bekendtskab med den største danske erhvervssucces, du aldrig har hørt om.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

DE BEDSTE FRA 2019: Da jeg skrev denne artikel om Lars Løkke, sendte den forhenværende statsminister mig en besked: ”Hvorfor er du så optaget af mit exit? Har du stemt på os?” – efterfulgt af en smiley. Svaret på det sidste holder jeg for mig selv. Men jeg vil gerne forklare, hvorfor jeg var så optaget af Lars Løkke Rasmussens exit: For det første var det den mest spektakulære og opsigtsvækkende afsked for en netop afgået statsminister, Danmark har set. For det andet fortalte sagen os noget, som alle ledere kan lære noget af, nemlig behovet for at have en exitstrategi. Har man ikke det, ender nogle andre med at lave den for én. 

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Jakob Nielsen, chefredaktør

Anders Fogh: Du bliver en dårlig politisk leder den dag du mister friheden til selv at gå

Anders Fogh: Du bliver en dårlig politisk leder den dag du mister friheden til selv at gå

JULELÆSNING: Hvordan begår en toppolitiker en velkomponeret exit? Anders Fogh Rasmussen har prøvet det et par gange, og han synes stadig, set i bakspejlet, at det er en svær øvelse. De etiske grænselande og mediers kritik lurer altid. Men én ting ved han: Man skal sørge for selv at gå.

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

JULELÆSNING: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild. 

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

JULELÆSNING: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling i mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Christian Friis Bach:

Christian Friis Bach: "Jeg har virkelig fået indblik i, hvor psykisk hårdt det er at blive fyret”

JULELÆSNING: Da Christian Friis Bach fyrede sig selv som minister, tog han selv teten. Det var et voldsomt skifte, men han havde kontrollen. I foråret blev han så fyret uden at være enig i beslutningen. Dén fyring er noget af det sværeste, han har prøvet arbejdsmæssigt.

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

JULELÆSNING: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef

Bliv fyret og bliv en bedre leder

Bliv fyret og bliv en bedre leder

JULELÆSNING: Særligt to jobskifter har præget, hvordan Marianne Dahl, vice president i Microsoft Western Europe, agerer som leder i dag. Begge gange har hun forladt en stilling uden at have en anden på hånden, og det gav hende tiden til at finde ud af, at ledelse ikke er en position. Det er en væremåde.

Mandag Morgen har i serien ‘Exitstrategier’ i 2019 talt med syv nuværende og tidligere topchefer og politikere om det at forlade et topjob med udgangspunkt i deres egen personlige historie. Julen over kan du læse eller genlæse de syv interview – de er åbne for alle til og med 31. december 2019.

God læselyst og glædelig jul.

Tanja Nyrup Madsen, redaktionschef