”Vi skal gribe de digitale muligheder og håndtere de udfordringer, som opstår i en verden i stadig forandring og udvikling. Danmark skal være blandt de bedste lande til at udnytte det potentiale, som ny teknologi og øget globalisering fører med sig.”

Vi har hørt det før, og nu hører vi det så igen i indledningen til kommissoriet for statsministerens nye Disruptionsråd. Vi skal være en nation af digitale vindere. Spørgsmålet er bare, om vi når at blive det, når vi engang er færdige med at snakke om at blive det.

Den franske præsidentkandidat, Marine Le Pen, har stillet det sådan op, at enten er man globalist, eller også er man patriot. Her i Danmark er man nødt til at være globalist for at være en rigtig patriot. Men hvordan vi så bliver patriotiske globalister svæver stadig i det uvisse, når man har læst, hvad regeringens nye og længe ventede 32 mand store Disruptionsråd med det pompøse efternavn ’Partnerskab for Danmarks fremtid’ skal foretage sig. Her er rigtigt mange ord og ingen handling. Her er masser af oplæg til debat, men ingen konkrete initiativer.

Disruptionsrådet bliver tilsyneladende en fælles suppegryde til opsamling af det arbejde, der foregår i en stribe af andre udvalg, som regeringen har nedsat, og forskellige initiativer, som allerede er på vej. Det gælder bl.a. trepartsdrøftelser, drøftelser om en dansk Teknologipagt, Digitalt vækstpanel, Strategi for Danmarks Digitale Vækst, VEU-ekspertgruppen, Deleøkonomisk strategi, Iværksætterpanel og Udvalg om bedre universitetsuddannelser. Krydderiet til suppen kan så blive lidt ekstra analyser på Disruptionsrådets initiativ.

I godt halvandet år skal Disruptionsrådet tilsyneladende under statsministerens ledelse og med et helt ministerhold og 32 særligt udvalgte medlemmer drøfte nogle temaer og analyser og skabe debat om dem, og så endelig ved udgangen af 2018, så skal arbejdet afsluttes med ….. ja med hvad? Det er faktisk ikke ganske klart, for rådets opgave er ifølge kommissoriet at skabe engagement blandt danskerne og sikre en bred borgerinddragelse, men det er regeringen og ikke rådet, der følger op med konkrete initiativer.

Der er jo ikke noget som helst galt i at samle alle disse gode mennesker i form af erhvervsledere, fagforeningsledere, professorer, meningsdannere som Hella Joof, en enkelt tillidsmand og en enkelt ung fra Dansk Ungdoms Fællesråd til at drøfte den digitale udvikling.

Problemet er, at vi nu har drøftet og drøftet og drøftet emnet på hundredvis af møder og konferencer i de seneste 3-5 år. Ingen erhvervsorganisation eller faglig organisation med respekt for sig selv har ikke lagt et digitalt udspil frem. Så det, der er brug for nu, er handling. Ikke mere snak.

Fra kommissoriet lyder det, at en række jobfunktioner vil falde bort og indholdet af andre ændre sig, men nye job kommer til. Har vi hørt det før? Ja! Men hvad det er for job, der forsvinder, og hvordan kommer de nye job  til at se ud? Det er der stadig ikke nogen klarhed over. Her mangler analysen af, hvordan fremtidens virksomheder ser ud, og hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Hvad er det for job, der kommer til?

Og igen fra kommissoriet: Et fleksibelt arbejdsmarked med de rette kompetencer, den rette omstillingsevne hos både erhvervsliv og medarbejdere er de rigtige forudsætninger - men hvordan skal det ske? Vi har talt om det i mange år efterhånden, men hvor er planen for en dramatisk ændring af vores forældede efteruddannelsessystem og for en omstrukturering og modernisering af vores øvrige uddannelsessystem?

Og mere fra kommissoriet: Der skal værnes om den danske model, hvis tilstrømningen af udenlandsk arbejdskraft, deleøkonomi eller ny teknologi udfordrer de nuværende aftaler og systemer. Ja, vi har også hørt det før, så hvordan moderniserer vi den danske model?

Problemet er, at opgavebeskrivelsen for Disruptionsrådet mere ligner en spændende snakkeklub end en aktionsgruppe, selv om nogle af deltagerne sikkert godt kunne tænke sig, at det var det. Den helt nødvendige folkelige forankring og engagementet i at gøre Danmark til en digital vindernation kræver mere end floskler og varm luft. Den vigtige indsats kræver konkrete forslag og visioner for, hvad det er for ændringer af det danske samfund, der er nødvendige. Ikke mindst på kompetence-siden.

Med den konstruktion af Disruptionsrådet, som statsministeren som formand for rådet har valgt, så kommer regeringen og han selv til at sidde med et meget stort ansvar for at få tingene til at ske. Da Disruptionsrådet ikke selv skal komme med forslag men blot drøfte nogle temaer, så har statsministeren sikret sig styrepinden, men det forpligter til gengæld også til, at vi snart kan se konturerne af, hvad det er, der skal gøre os til digitale vindere.