Djøf’er i designernes kreative verden

Når Christian Bason den 1. november skifter lederjobbet i MindLab ud med direktørtitlen i Dansk Design Center, indtager han designdanmarks højborg med en ambition om at udbrede tankegangen om strategisk design til både virksomheder og den offentlige sektor. Som djøf’er ser han potentialet i at bruge design i udviklingen af både ministerier og styrelser. Men den internationalt respekterede innovationsekspert, der selv er uddannet i statskundskab, får også brug for de klassiske djøf-dyder, når han skal gennemføre et internt turnaround i det pressede center.

Andreas Baumann

Huset er ikke ligefrem spækket med dyre designmøbler. Men som i mange andre danske hjem er nogle af de verdensberømte danske designklassikere alligevel blevet en del af møblementet hjemme hos Christian Bason, der fra første november bliver ny direktør i Dansk Design Center.

[quote align="right" author="Jens Martin Skibsted, formand for Dansk Designråd"]Hele verden er ved at gå designamok, og så er det ærgerligt, at vi herhjemme ikke rigtigt kan finde vores fødder i designpolitikken.[/quote]

I dagligstuen står et eksemplar af Hans J. Wegners berømte bamsestol. Lænestolen er et værdsat familiearvestykke og husets mest populære siddeplads.

”Den er jo skøn at se på, og alle i vores familie elsker at sidde i den. Og så fascinerer det mig at tænke på, hvordan den er blevet til – på den kreative proces, hvor nogle idéer og tanker er blevet omsat til de oplevelser, vi har med stolen hver eneste dag,” siger Christian Bason.

Sådan en designproces kan hele samfundet have nytte af, mener han. For grundlæggende handler design om at ændre det bestående til noget bedre.

Designere søger løsninger, der er funktionelle, æstetiske og meningsfulde. Det gælder ikke kun, når man designer en god lænestol. Også mere abstrakte størrelser som en offentlig serviceydelse eller en virksomheds forretningsstrategi kan designmetoderne hjælpe med at udvikle.

”Design er en metode til at skabe meningsfuld forandring,” som Christian Bason sammenfatter det.

Djøf’ere kan lære af designere

Det er den tilgang til design, han tager med sig fra sit arbejde i MindLab, den tværoffentlige udviklingsenhed under Erhvervs- og Vækstministeriet, som han har ledet de seneste syv år. Undervejs er han nærmest blevet inkarnationen af, hvad innovation i den offentlige sektor handler om. Som populær foredragsholder, flittig blogger – bl.a. hos Mandag Morgen – forfatter og internationalt respekteret innovationsekspert, der er medlem af en lang række netværk, råd og tænketanke. Ved siden af det har han i fire år arbejdet på sit ph.d.-projekt på CBS, som netop handler om, hvordan design kan bruges til at udvikle den offentlige sektor.

Christian Bason

  • 1992-1999 Cand.scient.pol., Aarhus Universitet
  • 1995-2006 Konsulent i Rambøll Management Consulting, bl.a. business manager i kompetencecenteret for organisation og ledelse
  • 2000-2001 Udstationeret for Rambøll i USA og studier i ledelse ved New York University
  • 2003 Skriver bogen ”Arbejdets nye ansigter: Ledelse af fremtidens medarbejder” med Agi Csonka og Nicolaj Ejler, Børsens Forlag
  • 2007 Skriver bogen "Velfærdsinnovation: Ledelse af nytænkning i den offentlige sektor", Børsens Forlag
  • 2009 Skriver bogen "Sæt borgeren i spil: Sådan involverer du borgere og virksomheder i offentlig innovation" med Sune Knudsen og Søren Toft, Gyldendals Forlag
  • 2010 Skriver bogen “Leading Public Sector Innovation: Co-creating for a Better Society”, Policy Press. Påbegynder ph.d. på CBS om offentlige ledere som designere.
  • 2013 Formand, EU-Kommissionens ekspertgruppe for offentlige innovation Medlem, Designrådet
  • 2014 Skriver antologien ”Design for policy”, udgives på Ashgate Publishing
  • 2007-2014 Innovationschef, MindLab, en tværoffentlig udviklingsenhed
  • Fra 1. november 2014 Direktør, Dansk Design Center

I tankerne tog projektet form flere år, før han overtog ledelsen af MindLab, da han i godt ti år arbejdede med offentlig organisation og ledelse i Rambøll Management Consulting. Lidt efter lidt er det gået op for ham, hvor meget djøf’ere kan lære af designere.

”Vi har en tung arv i den traditionelle djøf-måde at gribe udviklingsarbejde an på, hvor man først indsamler massevis af data, så analyserer dem, så lægger en strategi, og så til sidst implementerer forandringerne,” siger han.

Det er en langsommelig proces, som ofte rammer skævt, fordi man let kan miste følingen med, hvad der i sidste ende giver mening for brugeren, borgeren eller kunden, mener Christian Bason.

Selvom han er uddannet i statskundskab og dermed selv er djøf’er, mener han, at samfundet vil have stor nytte af at skifte djøf’ernes udviklingsparadigme ud med designerens, der er mere løsningsorienteret og brugerfokuseret.

”Designeren starter med en helt anden form for nysgerrighed, hvor det at introducere noget nyt – i form af prototyper – i sig selv er et research- og læringsredskab. Det gør, at man ganske hurtigt kan få præcise tilbagemeldinger på, hvad der kan være funktionelt, æstetisk, brugbart og meningsfuldt for brugeren,” siger Christian Bason.

Derfor er der et kæmpe potentiale ved at bruge designmetoder til skabe innovation. Man fjerner hurtigt en masse usikkerhed, når man får brugertestet løsningen tidligt i processen med prototyper.

”Det er attraktivt for virksomheder, som gerne vil have så effektive udviklingsforløb som muligt for at løfte deres konkurrenceevne. Og det er attraktivt for offentlige organisationer, som gerne vil reducere risikoen i udviklingsarbejdet,” siger han.

Verdensudsyn på design

Men Christian Bason vil ikke kun trække design ind i djøf’ernes verden, han kommer også til at blive djøf’eren i designernes verden. Han overtager direktørposten i Dansk Design Center ovenpå en tumultagtig periode med store nedskæringer og fyringer, som har skabt stor splittelse i organisationen. Det betyder, at han får brug for klassiske djøf-dyder inden for ledelse, drift og embedsførelse tillige med et blik for de internationale tendenser.

Og her er Christian Bason den rette mand, vurderer formanden for Dansk Designråd, Jens Martin Skibsted, som selv er designer og direktør i Skibsted Ideation og bl.a. stifter af cykelfirmaet Biomega.

”Det er et kæmpe scoop, at DDC har ansat Christian. Organisationen har virkelig været nede at vende. Så der skal lidt af et turnaround til nu, og det tror jeg, han kan skabe,” siger han.

Jens Martin Skibsted beskriver Christian Bason som en samfundsvelgører med stabile lederevner og verdensudsyn. De kender hinanden fra deres fælles arbejde med World Economic Forums tænketank for design og innovation, og sidste år hentede Skibsted ham ind som medlem af Designrådet, for at Bason kunne bidrage med sin viden om de internationale tendenser inden for design, innovation og politik.

”Der er ganske få mennesker i de danske designinstitutioner med et så stort internationalt udsyn som Christian. Branchen er lidt blevet offer for sine egen succes. Men det går ikke længere, for hele verden er på vej ind i en designguldalder,” siger Jens Martin Skibsted og peger på, at designdrevne digitale virksomheder fra Silicon Valley som Apple, Airbnb og Uber har skabt en helt ny forståelse for værdien af design.

”Hele verden er ved at gå designamok, og så er det ærgerligt, at vi herhjemme ikke rigtigt kan finde vores fødder i designpolitikken, fordi vi bruger for meget tid på at flytte rundt på puljer og dvæle ved fortiden,” siger Jens Martin Skibsted.

Derfor skal Christian Bason som en god embedsmand også rådgive regeringen om, hvordan Danmark bedst udnytter mulighederne ved design mere offensivt. Selv fremhæver han, at Dansk Design Center kan være en ressource for regeringens innovationspolitik.

”Design har meget at bidrage med til samfundet. DDC er derfor et redskab blandt flere til at udmønte, hvad vi som samfund gerne vil med design. Designcenteret kan være en ressource, som regeringen og ministerierne kan trække på,” siger Christian Bason og tilføjer så:

”Men det er stadig en stor opgave at forklare, hvad samfundet kan bruge design til.”

Måske Wegners bamsestol kan hjælpe med det.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu