DONG, SKAT, vand og andre sager der stinker

Der sker en forurening, når offentlige myndigheder, ministerier, statsejede virksomheder, kommuner m.m. får lov til at manipulere, skjule oplysninger, misbruge magt og gennemføre uigennemskuelige transaktioner. Gennemsigtighed bør være et hovedprincip.

I de seneste dage og uger har der igen været fokus på salget af DONG-aktier og hele det forløb, der har været omkring DONG frem til børsnoteringen.

Det kan ikke siges tydeligt nok: Der sker en forurening af det danske samfund, når vigtige aspekter af en sådan sag får lov til at henligge i det skjulte. Hele sagen omkring DONG-aktiesalget til Goldman Sachs og den efterfølgende børsnotering er en stinker. Og en forurener. Det viser bl.a. de artikler, som det elektroniske blad Føljeton og andre har bragt, og de dokumenter i sagen, som er blevet offentliggjort. Det stinker, og der er kun én ting at gøre, nemlig at få sagerne undersøgt til bunds. Skabe klarhed.

Der sker en forurening, når offentlige myndigheder, ministerier, statsejede virksomheder, kommuner m.m. får lov til at manipulere, skjule oplysninger, misbruge magt, gennemføre uigennemskuelige transaktioner osv., osv. Der er eksempler og ord nok.

Der skal skabes klarhed. Det koster tid og penge, det er besværligt, og det gør ondt nogle steder. Men det er alligevel ikke bare nødvendigt; det bør være en selvfølge i et land som Danmark, at der er klarhed omkring vigtige samfundsmæssige forhold. Danmark har stolte traditioner for demokrati, ringe korruption, loyale embedsmænd m.m. Det skal vi ikke sætte over styr på grund af nogle få aktørers kortsigtede interesser og skadelige virksomhed, herunder den tidligere finansministers ejendommelige adfærd i denne sag. Gennemsigtighed er et nøgleord i et demokratisk samfund. Den danske befolkning protesterede i sin tid voldsomt, da den første stank kom frem i forbindelse med salget af aktier til Goldman Sachs, og det vil ske igen. Befolkningen vil ikke acceptere dette, og det skal politikerne på Christiansborg forstå.

Hemmeligholdelser er en skandale

Både den nuværende og den tidligere regering har nogle interesser i forhold til DONG, og just derfor er der en fare for, eller måske en sikkerhed for, at noget fortsat holdes eller forsøges holdt hemmeligt. Det skal modvirkes. Mange partier i Folketinget har en fælles interesse i, at denne sag ikke gennemlyses, og derfor skal andre holde fast og blive ved.

De to journalister Anders-Peter Mathiasen og Erik Valeur har gjort en fantastisk indsats, som vi har kunnet følge i medierne. Poul Nyrup Rasmussen – og andre – har udtalt sig stærkt kritisk. Jeg tror, at Nyrup har brugt udtrykket ”skandale”, og det er jeg enig i. Det er en skandale, at der i et demokratisk samfund skal være så mange overstregninger i de dokumenter, som offentligheden kan få adgang til i denne sag – for nu at bruge dette meget illustrerende billede.

Alene den omstændighed, at Finansministeriet, regeringen, statsrevisorerne og andre har haft så enormt travlt med at skjule, tie, overstrege i udleverede papirer m.m., således som vi har set det, er jo et både enkelt og sikkert tegn på, at der er noget galt. Og noget galt er netop, hvad der er, og derfor er det helt ude i hampen, når finansministeren f.eks. siger, at ”dette jo er en sag, der er godt belyst”.

For det er lige netop, hvad denne sag ikke er. Den er ikke tilstrækkeligt belyst, og det er det, den nu skal blive. Den skal belyses. Statsrevisorerne traf deres beslutning den 14. september, men inden de traf deres beslutning om et såkaldt notat, en undersøgelse, måtte de presses så hårdt, at man kun kan sidde tilbage med en meget dårlig smag og fornemmelse – nemlig den fornemmelse, at hvis de to journalister ikke havde lækket afgørende vigtige dokumenter i sagen den selv samme dag, så havde statsrevisorerne truffet en anden beslutning.

Nu skal der holdes fast. Nu skal Rigsrevisionen arbejde, og de skal have ro og tid. Men vi må følge med, og vi må presse på, således at de spørgsmål, som journalisterne har rejst, bliver besvaret. Denne sag skal ikke få lov at dø – det er den alt for vigtig til. Det danske samfund kan og skal ikke finde sig i, at der skabes myter, at der sker en hemmeligholdelse af vigtige oplysninger om beslutninger, processer, aktører, interesser, betalinger og udbytter i denne sag.

Dumt ikke at lære af fortiden

Men dette er ikke tilstrækkeligt. Der er andre sager, der ligeledes skal gennemlyses. For det første hele spørgsmålet om Danmarks deltagelse i Irakkrigen; den undersøgelse, som den nuværende regering så behændigt fik standset, bør genoptages. Selvfølgelig skal denne sag belyses. Hele det skandaleprægede forløb omkring SKAT skal undersøges. Forløbet omkring SKAT er en af de største organisatoriske og ledelsesmæssige kolbøtter i danmarkshistorien og en skandale af de helt store. Og hvad der skjuler sig bag dette fantastiske organisatoriske og ledelsesmæssige forløb, kan man gisne om, og disse gisninger skal omsættes til viden og læring.

Jeg bemærkede, at skatteministeren på et pressemøde for nylig havde travlt med at trække en streg i sandet. ”Vi skal tænke fremad,” sagde han. ”Vi skal ikke begrave os i fortiden. Vi kunne jo sagtens nedsætte en kommission,” sagde han et par gange, ”men hvad skal det nytte?”

Det er lige præcis, hvad det skal. Det skal nytte at forske i dette, for vi er nødt til at blive klogere på, hvad der er sket. Vi skal fremad, ja, selvfølgelig skal vi det, når vi har en stor organisation, der ikke bare har problemer, men er nødlidende. Vi skal naturligvis finde løsninger for fremtiden.

Men vi skal da ikke være så dumme, at vi samtidig lukker øjnene for, hvad der historisk set er sket. Vi skal i stedet analysere, forske, reflektere og formidle. Vi skal forstå, hvilke logikker, analyser, argumenter og ræsonnementer, der gjorde dette muligt og var styrende for de konsulenter, fagforeninger, ledere, politikere, forskere, journalister m.fl., der år efter år har formidlet, analyseret, talt om, argumenteret for og truffet meget vidtrækkende beslutninger om SKAT.

Unik mulighed for at blive klogere

Vi skal blive klogere, og det er vigtigt. Det er det bl.a., fordi de logikker og den analyse-, organisations- og ledelsestænkning, der har ført frem til den nuværende situation i SKAT, måske i disse måneder bliver brugt på et andet vitalt område i Danmark, nemlig vandforsyningsområdet. De pågældende analysemetoder og den samme ledelses- og organisationstænkning har nu vist, at der kan spares milliarder af kroner på en effektivisering af vandforsyningen i Danmark.

Hvis man søger på internettet, kan man finde rapporter, som tilbage i f.eks. 2012 brugte præcis sådanne ord og vendinger om SKAT, som man må gætte på, at man i dag finder i de hemmelige rapporter om dansk vandforsyning, som man lige nu kan læse om i medierne. Det er ord som effektivisering, besparelser, centralisering, rationalisering, strukturforandring, personalereduktioner, fusion, styrke kerneforretningen, stordriftsfordele, løbende modernisering, personaletilpasning, omkostningseffektiv og privatisering.

Kan nogen forklare mig, hvorfor statsbetalte rapporter om dansk vandforsyning skal være hemmelige? Og erindrer man, hvor mange milliarder kroner, der på papiret kunne spares i SKAT? Og hvor mange penge, man ”sparede” i virkeligheden?

Forløbet med SKAT frembyder enestående muligheder for at blive klogere. Man kan lade som ingenting og blive på fremtidssiden af skatteministerens streg i sandet. Det er ikke klogt. Eller man kan acceptere, at dette er en enestående case, der allerede nu fremstår som et eksempel til skræk og advarsel for andre.

Men det skal kulegraves, og der skal bl.a. sættes lys på den organisatoriske og ledelsesmæssige tænkning, der ligger bag. Måske kan en sådan granskning blive løftestang for en ny og mere reflekteret ledelses- og organisationstænkning i det offentlige? Og måske være med til at sætte en stopper for en kortsigtet, teori- og skrivebordsbaseret privatisering af dansk vandforsyning?

Forrige artikel Væn dig til, at de største talenter ikke længere vil giftes med dig Næste artikel Danmark skal kæmpe for egne interesser – gennem EU
Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Regeringen taler med to tunger om europæisk forsvar

Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen afviser kategorisk, at Danmark støtter fransk-tyske planer om en EU-hær. Men regeringen roser i sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi øget militært samarbejde i EU og vil have forsvarsforbeholdet afskaffet.

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

Vi skal have en bedre diskussion om velfærden

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.