DONG, SKAT, vand og andre sager der stinker

Der sker en forurening, når offentlige myndigheder, ministerier, statsejede virksomheder, kommuner m.m. får lov til at manipulere, skjule oplysninger, misbruge magt og gennemføre uigennemskuelige transaktioner. Gennemsigtighed bør være et hovedprincip.

I de seneste dage og uger har der igen været fokus på salget af DONG-aktier og hele det forløb, der har været omkring DONG frem til børsnoteringen.

Det kan ikke siges tydeligt nok: Der sker en forurening af det danske samfund, når vigtige aspekter af en sådan sag får lov til at henligge i det skjulte. Hele sagen omkring DONG-aktiesalget til Goldman Sachs og den efterfølgende børsnotering er en stinker. Og en forurener. Det viser bl.a. de artikler, som det elektroniske blad Føljeton og andre har bragt, og de dokumenter i sagen, som er blevet offentliggjort. Det stinker, og der er kun én ting at gøre, nemlig at få sagerne undersøgt til bunds. Skabe klarhed.

Der sker en forurening, når offentlige myndigheder, ministerier, statsejede virksomheder, kommuner m.m. får lov til at manipulere, skjule oplysninger, misbruge magt, gennemføre uigennemskuelige transaktioner osv., osv. Der er eksempler og ord nok.

Der skal skabes klarhed. Det koster tid og penge, det er besværligt, og det gør ondt nogle steder. Men det er alligevel ikke bare nødvendigt; det bør være en selvfølge i et land som Danmark, at der er klarhed omkring vigtige samfundsmæssige forhold. Danmark har stolte traditioner for demokrati, ringe korruption, loyale embedsmænd m.m. Det skal vi ikke sætte over styr på grund af nogle få aktørers kortsigtede interesser og skadelige virksomhed, herunder den tidligere finansministers ejendommelige adfærd i denne sag. Gennemsigtighed er et nøgleord i et demokratisk samfund. Den danske befolkning protesterede i sin tid voldsomt, da den første stank kom frem i forbindelse med salget af aktier til Goldman Sachs, og det vil ske igen. Befolkningen vil ikke acceptere dette, og det skal politikerne på Christiansborg forstå.

Hemmeligholdelser er en skandale

Både den nuværende og den tidligere regering har nogle interesser i forhold til DONG, og just derfor er der en fare for, eller måske en sikkerhed for, at noget fortsat holdes eller forsøges holdt hemmeligt. Det skal modvirkes. Mange partier i Folketinget har en fælles interesse i, at denne sag ikke gennemlyses, og derfor skal andre holde fast og blive ved.

De to journalister Anders-Peter Mathiasen og Erik Valeur har gjort en fantastisk indsats, som vi har kunnet følge i medierne. Poul Nyrup Rasmussen – og andre – har udtalt sig stærkt kritisk. Jeg tror, at Nyrup har brugt udtrykket ”skandale”, og det er jeg enig i. Det er en skandale, at der i et demokratisk samfund skal være så mange overstregninger i de dokumenter, som offentligheden kan få adgang til i denne sag – for nu at bruge dette meget illustrerende billede.

Alene den omstændighed, at Finansministeriet, regeringen, statsrevisorerne og andre har haft så enormt travlt med at skjule, tie, overstrege i udleverede papirer m.m., således som vi har set det, er jo et både enkelt og sikkert tegn på, at der er noget galt. Og noget galt er netop, hvad der er, og derfor er det helt ude i hampen, når finansministeren f.eks. siger, at ”dette jo er en sag, der er godt belyst”.

For det er lige netop, hvad denne sag ikke er. Den er ikke tilstrækkeligt belyst, og det er det, den nu skal blive. Den skal belyses. Statsrevisorerne traf deres beslutning den 14. september, men inden de traf deres beslutning om et såkaldt notat, en undersøgelse, måtte de presses så hårdt, at man kun kan sidde tilbage med en meget dårlig smag og fornemmelse – nemlig den fornemmelse, at hvis de to journalister ikke havde lækket afgørende vigtige dokumenter i sagen den selv samme dag, så havde statsrevisorerne truffet en anden beslutning.

Nu skal der holdes fast. Nu skal Rigsrevisionen arbejde, og de skal have ro og tid. Men vi må følge med, og vi må presse på, således at de spørgsmål, som journalisterne har rejst, bliver besvaret. Denne sag skal ikke få lov at dø – det er den alt for vigtig til. Det danske samfund kan og skal ikke finde sig i, at der skabes myter, at der sker en hemmeligholdelse af vigtige oplysninger om beslutninger, processer, aktører, interesser, betalinger og udbytter i denne sag.

Dumt ikke at lære af fortiden

Men dette er ikke tilstrækkeligt. Der er andre sager, der ligeledes skal gennemlyses. For det første hele spørgsmålet om Danmarks deltagelse i Irakkrigen; den undersøgelse, som den nuværende regering så behændigt fik standset, bør genoptages. Selvfølgelig skal denne sag belyses. Hele det skandaleprægede forløb omkring SKAT skal undersøges. Forløbet omkring SKAT er en af de største organisatoriske og ledelsesmæssige kolbøtter i danmarkshistorien og en skandale af de helt store. Og hvad der skjuler sig bag dette fantastiske organisatoriske og ledelsesmæssige forløb, kan man gisne om, og disse gisninger skal omsættes til viden og læring.

Jeg bemærkede, at skatteministeren på et pressemøde for nylig havde travlt med at trække en streg i sandet. ”Vi skal tænke fremad,” sagde han. ”Vi skal ikke begrave os i fortiden. Vi kunne jo sagtens nedsætte en kommission,” sagde han et par gange, ”men hvad skal det nytte?”

Det er lige præcis, hvad det skal. Det skal nytte at forske i dette, for vi er nødt til at blive klogere på, hvad der er sket. Vi skal fremad, ja, selvfølgelig skal vi det, når vi har en stor organisation, der ikke bare har problemer, men er nødlidende. Vi skal naturligvis finde løsninger for fremtiden.

Men vi skal da ikke være så dumme, at vi samtidig lukker øjnene for, hvad der historisk set er sket. Vi skal i stedet analysere, forske, reflektere og formidle. Vi skal forstå, hvilke logikker, analyser, argumenter og ræsonnementer, der gjorde dette muligt og var styrende for de konsulenter, fagforeninger, ledere, politikere, forskere, journalister m.fl., der år efter år har formidlet, analyseret, talt om, argumenteret for og truffet meget vidtrækkende beslutninger om SKAT.

Unik mulighed for at blive klogere

Vi skal blive klogere, og det er vigtigt. Det er det bl.a., fordi de logikker og den analyse-, organisations- og ledelsestænkning, der har ført frem til den nuværende situation i SKAT, måske i disse måneder bliver brugt på et andet vitalt område i Danmark, nemlig vandforsyningsområdet. De pågældende analysemetoder og den samme ledelses- og organisationstænkning har nu vist, at der kan spares milliarder af kroner på en effektivisering af vandforsyningen i Danmark.

Hvis man søger på internettet, kan man finde rapporter, som tilbage i f.eks. 2012 brugte præcis sådanne ord og vendinger om SKAT, som man må gætte på, at man i dag finder i de hemmelige rapporter om dansk vandforsyning, som man lige nu kan læse om i medierne. Det er ord som effektivisering, besparelser, centralisering, rationalisering, strukturforandring, personalereduktioner, fusion, styrke kerneforretningen, stordriftsfordele, løbende modernisering, personaletilpasning, omkostningseffektiv og privatisering.

Kan nogen forklare mig, hvorfor statsbetalte rapporter om dansk vandforsyning skal være hemmelige? Og erindrer man, hvor mange milliarder kroner, der på papiret kunne spares i SKAT? Og hvor mange penge, man ”sparede” i virkeligheden?

Forløbet med SKAT frembyder enestående muligheder for at blive klogere. Man kan lade som ingenting og blive på fremtidssiden af skatteministerens streg i sandet. Det er ikke klogt. Eller man kan acceptere, at dette er en enestående case, der allerede nu fremstår som et eksempel til skræk og advarsel for andre.

Men det skal kulegraves, og der skal bl.a. sættes lys på den organisatoriske og ledelsesmæssige tænkning, der ligger bag. Måske kan en sådan granskning blive løftestang for en ny og mere reflekteret ledelses- og organisationstænkning i det offentlige? Og måske være med til at sætte en stopper for en kortsigtet, teori- og skrivebordsbaseret privatisering af dansk vandforsyning?

Forrige artikel Væn dig til, at de største talenter ikke længere vil giftes med dig Næste artikel Danmark skal kæmpe for egne interesser – gennem EU

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Internettet er en slagmark mellem Kina og USA

Verdens to digitale supermagter står for vidt forskellige tilgange til ny teknologi og 5G. Det kan blive afgørende for vores digitale liv, om det bliver den amerikanske eller den kinesiske tilgang, der vinder.

Danske medier har valgt deres Trump

Danske medier har valgt deres Trump

KOMMENTAR: Den danske presse har givet Klaus Riskær Pedersen en flyvende start på hans politiske karriere. Fortsat kritik mod hans kandidatur kan ovenikøbet styrke hans chancer. Det handler om at vinde kampen om opmærksomheden, og det mestrer han.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Rengøringsgigant: Vi jagter arbejdskraft alle steder

Facility service-koncernen ISS jagter arbejdskraft alle steder. Dels for at løse manglen på arbejdskraft; dels fordi flere og flere analyser internt hos ISS viser, at mangfoldighed målt på køn, alder og etnisk baggrund i sig selv har en lang række forretningsmæssige fordele.

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

Den agile organisation – en illusion, du skal jagte

KOMMENTAR: Omstillingen til en fleksibel og forandringsparat organisation er en uendelig rejse mod et evigt bevægeligt mål. Derfor kræver det en høj grad af selvindsigt, når du som leder samtidig har som opgave at få andre til at trives under de konstante forandringer.

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Set, læst og hørt: Mathias Linnemann

Mandag Morgen har bedt iværksætter Mathias Linnemann om tre kulturanbefalinger. Han fortæller blandt andet om en podcast, der fik Teslas aktiekurs til at falde med ti procent, og så er han blevet dybt rørt over en fotobog af krigsfotograf Jan Grarup.

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Nyt job: Stina Vrang Elias er ny NFA-formand

Stina Vrang Elias er udpeget som ny formand for Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Hun tager over fra Kjeld Møller Pedersen, der har siddet på posten siden 2001.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Her er de mest (u)populære danske statsministre

Nyt studie kortlægger danske ministres popularitet fra de allerførste ministermålinger i 1978 og frem til i dag. Som statsminister var Poul Schlüter mere populær end nogen anden i embedet i den 40-årige periode. Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt indtager fælles bundplacering.

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Den største danske erhvervssucces du aldrig har hørt om

Det er en af de største danske erhvervssucceser i nyere tid. Siden starten i 2000 har firmaet været på én lang og stejl vækstkurve. I dag er de to stiftere begge blandt de 25 rigeste danskere, og firmaet er verdens førende på deres marked. Men de færreste har hørt om 3Shape.

På kommunal bootcamp for borgerfokus

På kommunal bootcamp for borgerfokus

Borgmesteren, byrådet og kommunaldirektøren i Kolding vil ikke styre alting fra toppen. Med projektet ”Borgerens Centrum” skal medarbejderne tænke med på udviklingen af løsninger, der tager udgangspunkt i borgerens behov og ikke i lovgivningens regler.

Valgpanik skaber hovsaløsninger

Valgpanik skaber hovsaløsninger

ANALYSE: Politikere på Christiansborg vil haste store reformer af sundhedsvæsenet, udlændingepolitikken og pensionssystemet igennem inden valget. Det kan komme til at koste Danmark dyrt. Meget dyrt.

Tjek dit sundhedsfællesskab

Tjek dit sundhedsfællesskab

Mandag Morgen har kortlagt det skæve Sundhedsdanmark. Find din kommune på kortet, og se sundhedsprofilen for det sundhedsfællesskab, du vil tilhøre under regeringens bebudede reform. Du kan også sammenligne sundhedsfællesskaberne på 15 udvalgte parametre.

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Flydende bydele kan lette presset på verdens storbyer

Ved at bygge boligkvarterer, kontorbygninger og hele bydele på store, flydende pramme kan man afhjælpe noget af pladsmanglen i verdens storbyer, mener en hollandsk arkitekt. I det statslige norske energiselskab Equinor undersøger man, om flydende byer kan være en stor ny forretningsmulighed.

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

Italiens stærke mand er populær som aldrig før

"En krigsmaskine". "Algoritmernes mand". Vicepremierminister Matteo Salvini er stjernen i den italienske koalitionsregering. I kontinuerlig valgkamp på platforme som Facebook og Twitter er han en kommunikator, der matcher Donald Trump. Selvom han ligesom Marine Le Pen i Frankrig har opgivet modstanden mod euroen, bliver Salvini en udfordring for hele EU.

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

Sundhedsreform deler Danmark i et A- og B-hold

De mest belastede sundhedsfællesskaber i Udkantsdanmark får svært ved at tilbyde samme niveau i sundhedsbehandlingen som storbyernes sundhedsfællesskaber, hvor borgerne er raskere, yngre og har en sundere livsstil. Mandag Morgen har kortlagt danskernes skæve sundhedsprofil.

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Her er danskernes ønskeseddel til en sundhedsreform

Halvdelen af danskerne mener, der er for stor forskel på kommunale sundhedstilbud. De efterlyser handling fra alle parter i sundhedsvæsenet, fast kontaktperson og overblik over egen behandling, viser stor undersøgelse blandt 3.000 danskere foretaget af Tænketanken Mandag Morgen.

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreform flytter magten: Ellen Trane kan blive superminister

Sundhedsreformen kan afgøre, hvem der skal være landets nye statsminister efter næste valg. Sundhedsminister Ellen Trane Nørby spiller en hovedrolle. Reformens centrale mål om 500.000 færre ambulante besøg og 40.000 indlæggelser bygger på usikre tal, viser notat fra Sundhedsstyrelsen. Der er "ikke meget solid evidens at basere sig på", erkender styrelsen i notatet.

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland: En verden til forskel i sundhed

København og Lolland. To kommuner med hver sin sundhedsprofil. Dobbelt så mange lollikkere får kræft, tre gange så mange får en blodprop i hjertet, og fem gange så mange er på førtidspension. Sundhedsreformen skal sikre mere ens behandling. Men det tvivler de to borgmestre på vil lykkes.

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

Vi er nødt til at tale om den skjulte ulighed i sundheden

KOMMENTAR: Lighed i behandling har været et centralt mål for dansk sundhedspolitik gennem årtier. Men Rigsrevisionens nye beretning indikerer, at der forekommer ulighed i sundhedsvæsenets behandling, som relaterer sig til bl.a. alder, køn, geografi og socioøkonomisk baggrund.

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Set, læst og hørt: Anette Christoffersen

Mandag Morgen har bedt Anette Christoffersen om tre kulturanbefalinger. Hun fortæller blandt andet om en juletradition i Trinitatis Kirke og om en bog, der aldrig forlader hendes natbord.

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Knud Romer: Præstationssamfundet er min fjende nr. 1

Da han skrev sin debutroman, var den så perfekt, at den indbragte ham stående ovationer og litteraturpriser. Men så indtraf derouten, da den svære to’er blev for svær. Og nøjagtigt som kunstnermyten foreskriver, gik Knud Romer destruktivt i hundene – ligesom det sker for så mange andre.

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

Et lille skridt for Danmark – et kæmpe skridt for verdensmålene

KOMMENTAR: Arbejdet med FN’s verdensmål kræver, at vi finder ud af, hvad vi skal måle os på, hvad angår deres opnåelse. Med rapporten ’Baseline for verdensmålene. Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund’ har Danmark taget det første vigtige skridt.

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

Da verdenseliten kastede sig over Faaborg-Midtfyn

KOMMENTAR: Når man følger den årlige virak om World Economic Forums årsmøde i den schweiziske bjergby Davos, skal man ikke lade sig blænde af, hvad der kan synes som varm luft i metermål. Danmark kan sagtens bruge WEF i praksis, hvis vi gør det rigtigt. Et godt eksempel findes i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

Kom til læsermøde: Dogmeregler for Danmark 4.0

INVITATION: Kom til læsermøde den 6. februar og deltag i debatten om Danmarks og den teknologiske fremtid med bl.a. Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen, formanden for ATV’s tænketank, professor Maja Horst, og Mandag Morgens redaktør for digital omstilling, Peter Hesseldahl.

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

Tyskernes farvel til kul sker alt for sent

ANALYSE: Tyskland er Europas største klimaproblem. Hvis tyskerne skal klare sig uden kul og atomkraft, kræver det, at de får åbnet for meget mere grøn strøm fra Danmark og resten af Norden.

Politikerne bør få systematisk efterkritik

Politikerne bør få systematisk efterkritik

KOMMENTAR: Det er et hul i vores politiske beslutningsproces, at der ikke foretages flere og mere systematiske analyser af konsekvenserne af ny lovgivning, efter den er indført. Hvis vi ikke lærer af vores fejltagelser, bliver vi jo aldrig klogere.

Industrisamfundet synger på sidste vers

Industrisamfundet synger på sidste vers

Den industrielle økonomi er gået fra 1.0 til 4.0 – fra kulkraft og dampmaskiner til digital koordination af alle aspekter af produktionen. Nu er vi ved at bevæge os så langt fra den oprindelige form for masseproduktion, at det ikke længere giver mening at kalde det industri.

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Robot-pioner: Fremtidens værdiskabelse er ’anti-industriel’

Vi er knap nået i gang med industri 4.0, men Universal Robots' tekniske direktør og medstifter Esben Østergaard har allerede blikket rettet mod fremtidens produktionsform. Han forventer, at avancerede robotter i fremtiden vil frisætte og støtte mennesker i en form for fremstilling, der er præget af personlighed, håndværk og variation snarere end masseproduktion.

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

Tue Mantoni: Sådan revolutionerer 3D-print forretningen

3D-print gør det muligt at skabe værdi på tværs af de sædvanlige forretningsområder. Det skal man forstå, hvis man for alvor vil udnytte fordelene ved teknologien, siger Tue Mantoni, tidligere CEO for Triumph Motorcycles og B&O. 

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Topøkonomer: Ny velstand afhænger af, at vi alle lærer hele livet

Livslang læring er afgørende, hvis vi skal drage nytte af nye teknologier. Sådan lyder det fra to topøkonomer, hvis analyse lagde en af grundstenene under Disruptionrådets arbejde. Nu håber de, at politikerne og virksomhederne husker udfordringen: At det kræver massiv omskoling, når 40 procent af arbejdsopgaverne bliver automatiseret.

Set, læst og hørt: Ida Auken

Set, læst og hørt: Ida Auken

Mandag Morgen har spurgt Ida Auken om, hvad hun har set, læst og hørt for nylig. Hun anbefaler blandt andet en westernserie med et kvindetwist og en underholdende podcast om klassisk musik.