Du holder vel en 1:1 via FaceTime?

Digitaliseringen giver os muligheder – mange muligheder – for at udøve vores ledergerning virtuelt. Spørgsmålet er, hvornår man bruger platformene bedst? Hvordan motiverer man folk på distancen? Og skal du nu til at holde MUS via FaceTime?

Jamen, er det ikke gamle nyheder?

Det føles næsten som en gentagelse af noget af det, som Søren Schultz Hansen skrev om i ’Digitale indfødte på job’ i 2015: Den unge generation er digitale, og du skal som leder være til stede – eller rettere til tide – på deres præmis.

Men hvorfor skriver jeg om det nu, tre år efter? Fordi tanken og tilgangen er kommet tættere på at være mainstream. Og fordi de digitale platforme er massivt til stede i de moderne virksomheder, både som sociale medier til organisatorisk dialog og forretningsunderstøttelse via Yammer, Slack, WhatsApp og lignende, og til 1:1-dialog via Skype, FaceTime, Google Duo, Snapchat og tilsvarende løsninger.

Aktualiteten og modenheden har aldrig været større, og dialogen om retningslinjer og gode råd er absolut relevant. Se bare på den fornuftige debat, som bogen ’Sluk’ af dr. Imran Rashid har affødt: Hvordan bruger vi de digitale muligheder korrekt, som en hjælp til vores ledelse og ikke som en tåbelighed?

Fælles for disse digitale platforme er, at de muliggør tilstedeværelse og nærvær, og at de er væsentligt mindre asynkrone i deres dialogform end e-mail. Begge dele har store fordele for at udvikle og styrke sammenhold, kultur og lederskab; og begge dele har kæmpe ulemper og risici i forhold til trivsel, engagement og produktivitet.

Lad os analysere situationen og belyse den med nogle eksempler 

Eksempel: Uhensigtsmæssig brug af Messenger

(Eksemplet er anonymiseret, men sandt). En leveranceleder sidder og arbejder om aftenen. Han har brug for hjælp fra en kollega til en leverance, der har deadline næste formiddag. Han kan se på Facebook, at kollegaen er online, og kontakter hende på Messenger for at bede om hjælp. Hun bliver naturligvis både overrasket, paf og irriteret, både over at blive kontaktet uden for arbejdstid uden foregående varsel, og over at det sker på en platform, der ikke er virksomhedens. Hun oplever det som værende en uacceptabel indtrængen i hendes privatliv. (Og desuden kan brugen af Messenger være et problem for it-sikkerhed, både med hensyn til kryptering af beskederne og til ejerskab af data.)

Naturligvis afhænger tolkningen af situationen ovenfor af den eksisterende kultur og de foregående måneders samarbejde og samtaleform. Måske er det helt o.k. at kontakte hinanden om aftenen. Måske er det helt o.k. at bede om hjælp og bruge tid om aftenen på en leverance. Men, det er i hvert fald ikke o.k. at bruge en platform, der vader ind i kollegernes privatliv. Her må vi trække grænsen. 

Eksempel: God brug af Snapchat

Et distributionsselskab, der varetager blandt andet omdeling af reklamer, har en lang række 13-17-årige ansat som omdelere. Driftsteamet har valgt at kommunikere med omdelerne på SMS og via Snapchat, hvor de både informerer om nye ruter og oplærer nye og eksisterende omdelere i arbejdsgangene. Tydeligvis var ibrugtagelsen af platformen sværest for driftsteamet, der er en generation ældre end omdelerne, men effekten og svarraten har været rigtigt høj.

Her har driftsteamet valgt en platform, der passer med omdelernes forventning, og som indgår smidigt i deres eksisterende dagligdag. Denne helt unge generation af medarbejdere har en intuition og umiddelbarhed over for platforme, der muliggør nærvær på trods af distancen, på trods af den aktive indtrængen og tilstedeværelse i deres liv.

Eksempel: Genial brug af FaceTime

En topchef i en dansk finansinstitution brugte FaceTime til dialog med alle hans kolleger og direkte medarbejdere som default-medie i stedet for en standard telefonsamtale. Tanken og pointen var at sætte ansigt og kropssprog på samtalen hver gang for at se reaktioner og højne kvaliteten af nærværet. Tilgangen spredte sig og bed sig fast, både blandt dem, der refererede direkte til ham, og blandt flere af de ansatte i forretningsenheden.

Det er i mine øjne en genial måde at eksperimentere med det digitale lederskab på, og jeg har selv taget det til mig og bruger FaceTime som førstevalg, hvis jeg kan se, jeg har muligheden.

Sådan kan du bruge platforme i dit lederskab

Råd nummer 1: Digitale platforme er yderst sjældent en erstatning for det fysiske møde, men altid et supplement til dit lederskab. Husk at mødes og opdyrke de fysiske møder.

Råd nummer 2: Vær nærværende, men ikke invaderende.

Råd nummer 3: De digitale platforme har forskellige styrker i forhold til synkron og asynkron dialog. I skal som team blive enige om valg af platform og kanaler, og forventninger til responshastighed. 

Råd nummer 4: Sæt personlige rammer for, hvornår du er utilgængelig, og gå forrest som rollemodel. Det er sundt at være offline, og det skal være helt acceptabelt.

Råd nummer 5: Eksperimentér med nye platforme og specielt med muligheden for video. 

Det er oplagt at lave en ’what tool when’-oversigt sammen med dine kolleger for at forventningsafstemme og for at blive inspireret til at være innovativ med dit lederskab. 

Digital dialogkultur skaber tryghed

Kan man køre 1:1-samtale over FaceTime? Ja, absolut – men kun hvis det enten er et supplement til en eksisterende løbende dialog og sparring, eller hvis den kollega, du arbejder med, er meget mentalt stærk og vant til virtuel dialog på den måde.

Den generelle trend og udvikling går mod at aflive den årlige MUS og performance appraisal og erstatte den med løbende dialog og hyppige 1:1-samtaler. Det er efterhånden blevet normen at have medarbejdersamtaler hver 14. dag og at lave check-in hver eller hver anden dag omkring leverancer og udfordringer – og heldigvis for det.

Der er ingen tvivl om, at det baner vejen for relationer og social kapital mellem alle teammedlemmer, og at det styrker båndet mellem leder og medarbejder. De digitale platforme kan med deres vifte af muligheder for synkron/asynkron dialog, for billeder, for kommentarer og reaktioner (emojier og gifs) og for video være med til at skabe og varetage en dialogkultur. Dette er med til at skabe tryghed om beslutninger, risici, bekymringer og ansvarstagen, og dermed med til at skabe engagement.

Den amerikanske ph.d. i Ethical and Creative Leadership David Holzmer dokumenterede i sin forskning for nylig, hvor vigtig psykologisk tryghed er for medarbejdernes motivation, engagement og performance. Tydeligvis kan hyppig og velkvalificeret dialog være med til at afhjælpe bekymring for begge parter og give relationen en grobund for netop denne psykologiske tryghed. Det digitale lederskab spiller en stor rolle her, hvis du formår at omfavne og bruge det sundt.

Et af de teams, jeg arbejder med i en dansk finansinstitution, har et fast live stream mellem projektlokalet i Danmark og deres kollega i udlandet. Hver morgen åbner de en Skype-samtale med video og lader den stå åben de næste 6-7 timer. De taler engelsk med hinanden, også danskerne imellem, så ingen føler sig udenfor. Genialt. 

Harvard Business Review dokumenterede i deres marts/april-udgave i år, at teammedlemmer i de virtuelle teams føler sig udenfor eller endda bagtalt oftere end teammedlemmer, der er fysisk til stede.

Tydeligvis er der et behov for nærværende og inkluderende teamwork og lederskab, og ja, det er også ’gamle nyheder’ og en gentagelse af klassiske teamledelsesprincipper. Men det nye er for det første, at de digitale platforme nu er modne og på plateau of productivity, for at bruge begrebet fra Gartners hype cycle. Og for det andet, at stadigt flere medarbejdere er digitalt orienterede og agerer med naturlighed i en digital dialog.

Det moderne lederskab i en verden i konstant forandring fordrer, at man er innovativ og hele tiden forsøger at udvikle sig og holde sig relevant, både over for markedet og over for hinanden. Et lederskab med mennesket i centrum sætter relationer, dialog og social kapital i et nyt lys og søger at udnytte digitaliseringen til at være en relevant, nærværende leder. 

Næste gang du skal ringe til en medarbejder eller lederkollega, så flyt fingeren en centimeter mod højre og tryk ’FaceTime’ i stedet. Eller brug Google Duo eller Google Hangouts. Prøv det en uge og se hvad reaktionen er.

Note: Dette er ikke en reklame for FaceTime, men en opfordring til videochat via mobiltelefonen. Det kan man også via Google Duo, for eksempel.

Forrige artikel Hvad er egentlig meningen med dit arbejde? Hvad er egentlig meningen med dit arbejde? Næste artikel Hvilken forskel gør Fairtrade egentlig? Hvilken forskel gør Fairtrade egentlig?

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

Amerikansk interesse er en bonus for Grønland

ANALYSE: USA's øgede interesse for Grønland er en gave til Grønland og Danmark. Den store ø vil få væsentligt bedre infrastruktur, og Danmark kan få øget indflydelse på både den globale sikkerhedspolitik og på klimapolitikken.

Invitér Donald Trump til Grønland

Invitér Donald Trump til Grønland

KOMMENTAR: Kombinationen af manglende klimahandling og uduelig politisk ledelse er en giftig cocktail, som kan udløse en alvorlig økonomisk krise

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Nye flygtninge kommer hurtigere i job

Sjældent er så mange nye flygtninge kommet i job så hurtigt som i dag. Antallet af flygtninge, som har et job året efter, de er ankommet til Danmark, er mangedoblet på bare fire år, viser analyse. Kvinder halter dog fortsat langt efter mændene, og der er store kommunale forskelle.

Er du agil nok til agil ledelse?

Er du agil nok til agil ledelse?

Samarbejde i højt tempo kan øge produktiviteten, men risikerer også at skade karrieren for de mennesker, der er generte eller mangler selvtillid.

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Eksperter: Tid til evidensbaseret ledelse

Der er efterhånden så meget ’ledelsesbullshit’ i omløb, at vi fuldstændig glemmer, at der foreligger grundig videnskabelig viden om, hvad der virker, og omvendt. Det er tid til en oprydning i junglen og ikke mindst til, at evidensbaseret ledelse bliver forankret i virksomheder og organisationer, mener forskere.

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Bobler, kriser, ubalancer – og den finansielle sektor

Økonomiske kriser opstår ikke ved tilfældigheder. I en ny bog giver økonom Katarina Juselius sine bud på, hvorfor økonomien med jævne mellemrum smelter sammen. Det er en mulighed at lade Nationalbanken styre landets pengeskabelse, skriver hun i denne analyse.

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Biomasse er en blindgyde i dansk klimapolitik

Forsyningsselskaber i danske storbyer bindes i årtier til biomasse, der er fritaget for afgift og anses for bæredygtig, selv om den udleder masser af CO2. Klimaministeren vil ikke udtale sig om sagen, der rokker ved Danmarks status som frontløber inden for vedvarende energi.

Det Økonomiske Råd og Klimarådet:  Læg afgift på biomassen

Det Økonomiske Råd og Klimarådet: Læg afgift på biomassen

Afgiftsfritagelsen på biomasse skævvrider markedet og giver incitament til private investeringer og fjernvarmeinvesteringer i biomasse på bekostning af andre grønne energikilder, lyder det fra Det Økonomiske Råd og Klimarådet, der begge opfordrer til en afgiftsændring. Det nuværende system forhaler en reel grøn omstilling.

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Aalborg Kommune: Biomasse er sidste udvej

Med omstillingen af Nordjyllandsværket går Aalborg Kommune foran med at sikre fremtidens varmeforsyning gennem flere energikilder. Her har biomasse laveste prioritet. I stedet hentes energien fra luft, sol, jord, havvand, varmt vand i undergrunden og overskudsvarme.

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Set, læst og hørt: Katja Iversen

Katja Iversen anbefaler i denne uge krimien ’Den blå digters kone’, der tackler samfundsmæssige dilemmaer, og tv-serien ’Sex Education’, der er lærerig for både børn, unge og forhenværende unge.

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Trump øjner nyt ejendomseventyr: Grønland

Præsidenten har under samtaler med sine medarbejdere – mere eller mindre seriøst – leget med idéen om, at USA skulle købe det selvstændige danske territorie.

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

Trumps besøg er risikabelt for Danmark

ANALYSE: USA under Donald Trump arbejder målrettet på at splitte EU. Derfor skal statsminister Mette Frederiksen træde varsomt, når den amerikanske præsident kommer på besøg. De store EU-lande holder skarpt øje med, hvor Danmark placerer sig.

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

Klichéen holder. Kultur æder alt andet

KOMMENTAR: Det er efterhånden bredt anerkendt, at virksomhedskultur er nøglen til at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere. Her er, hvordan vi arbejder med det i Milestone Systems.

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Danmark og Holland planlægger grøn guldfeber i Nordsøen

Statsejede virksomheder i Danmark og Holland har udviklet en masterplan for de næste 25 års massive vindboom i Nordsøen. Virksomhederne bag planen skal sikre integrationen af nye store mængder vindstrøm i det europæiske elnet. Investorer står i kø for at være med, siger aktieanalysechef i Sydbank.

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Her er beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil undersøge, hvorfor andelen af danskere i beskæftigelse falder. For hvis der skal være råd til bedre velfærd, skal flere danskere arbejde mere. Ikke mindst blandt de tre grupper, der udgør beskæftigelsespolitikkens bermudatrekant: De udsatte unge, ikkevestlige indvandrere og de ufaglærte.

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

50.000 unge er i risikozonen på fremtidens arbejdsmarked

Den nye regering arver en stor udfordring med at få flere udsatte unge til at tage en ungdomsuddannelse. Knap 50.000 unge under 25 år har hverken er i gang med en uddannelse eller et job. De får det svært på fremtidens arbejdsmarked, forudser forsker.

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Indvandrere kan bidrage med 15 milliarder på arbejdsmarkedet

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

Bjarne Corydon: Jeg kom væk fra politik, inden det åd mig op

INTERVIEW: Tabet af regeringsmagten i 2015 var et venligt puf til Bjarne Corydon, som dermed kunne slippe ud af den politiske osteklokke, han har set mange blive opslugt af. Men skiftet til det private erhvervsliv faldt folk for brystet, og kritikken haglede ned. Nu kritiserer han selv kritikerne for at puste til en farlig ild.

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

Hvad Trump egentlig skal i Danmark

ANALYSE: Et eskalerende stormagtsspil i Arktis mellem USA, Rusland og Kina er den egentlige årsag til, at USA's præsident har bedt om et møde med den danske statsminister. Lige nu foregår en slags våbenkapløb i form af arktiske baser og isbrydere i farvandet omkring Grønland.

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Kønsdebatten er rykket ind på chefkontorerne

Fire af de helt tunge topchefer i dansk erhvervsliv slår nu et kraftigt slag for diversitet i direktioner og bestyrelser. Det skader simpelthen konkurrenceevnen for danske virksomheder, at Danmark et blevet overhalet indenom, lyder budskabet.

Problemet med populære medarbejdere

Problemet med populære medarbejdere

Popularitet kan påvirke beslutningstagning negativt og føre til ringere arbejdsindsats, fordi det fordrer overdreven selvtillid, skriver WSJ’s ledelsesekspert Marissa King

Estland er Europas digitale frontløber

Estland er Europas digitale frontløber

Estland har siden sovjettiden satset hårdt på digital teknologi som vejen til udvikling og vækst. Den offentlige sektors tjenester er blandt de mest avancerede i verden og på mange måder foran de tjenester, vi har i Danmark. Og borgerne har kontrol over egne data – og hvem der tilgår dem.

Færøerne har valgt den estiske model

Færøerne har valgt den estiske model

Da Færøerne i 2015 lavede en digitaliseringsstrategi, valgte de at bruge Estlands X-road som den grundlæggende infrastruktur for udveksling af data i det offentlige. Tendensen peger mod større integration og dataudveksling mellem de nordiske landes systemer.

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

Proaktiv forvaltning: Gå ikke til staten – staten kommer til dig

I en gennemført digital offentlig administration behøver borgerne ikke at gøre opmærksomme på deres situation for at blive betjent – systemet ved allerede, at der er et behov. Det er filosofien bag det offentlige system i Estland, hvor man også er opmærksomme på risikoen for kafkaske bivirkninger.

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Digitaliseringspagt opdaterer Danmarks offentlige tjenester

Den danske offentlige sektor ligger i den internationale top, hvad digitalisering angår. I de nærmeste år skal tjenesterne forbedres yderligere gennem den såkaldte digitaliseringspagt. Mange af de kommende digitale tilbud svarer til tjenester, som allerede findes i Estland.

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Set, læst og hørt: Anne Skovbro

Anne Skovbro anbefaler dig at læse om dyrene i afrika, se Benedict Cumberbatch arbejde for at få Storbritannien ud af EU, og så skal du høre Kalaha, ikke spille det. 

CO2-neutralt København i 2025:  Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

CO2-neutralt København i 2025: Hvornår kan man kalde en by klimaneutral?

København skal være CO2-neutralt inden 2025 − som den første hovedstad i verden. Biomasse, vind og energibesparelser er hovedfokus i planen, og målet har skaffet byen international berømmelse. Spørgsmålet er, om København vitterligt kan noget, som ingen andre kan, eller om politikerne har skåret opgaven og målene rigeligt smart til.

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Frank Jensen: Vi vil gøre det nødvendige

Hvis det skal lykkes at gøre hovedstaden CO2-neutral i 2025, kræver det justering af byens klimaplaner og nye investeringer – og de vil komme, lover overborgmester Frank Jensen (S). 

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

Peter Wibroe: Min næste exit bliver den største og sidste

INTERVIEW: Reklamekongen, der ikke længere ønskede den titel, begik den ultimative exit og forlod arbejdsmarkedet helt. Det var under opsejling over mange år, og strategien har set ud på adskillige måder. Det endte med en smuk have. Og nu, 19 år efter, spøger endnu en exit hos Peter Wibroe: den sidste.