Du holder vel en 1:1 via FaceTime?

Digitaliseringen giver os muligheder – mange muligheder – for at udøve vores ledergerning virtuelt. Spørgsmålet er, hvornår man bruger platformene bedst? Hvordan motiverer man folk på distancen? Og skal du nu til at holde MUS via FaceTime?

Jamen, er det ikke gamle nyheder?

Det føles næsten som en gentagelse af noget af det, som Søren Schultz Hansen skrev om i ’Digitale indfødte på job’ i 2015: Den unge generation er digitale, og du skal som leder være til stede – eller rettere til tide – på deres præmis.

Men hvorfor skriver jeg om det nu, tre år efter? Fordi tanken og tilgangen er kommet tættere på at være mainstream. Og fordi de digitale platforme er massivt til stede i de moderne virksomheder, både som sociale medier til organisatorisk dialog og forretningsunderstøttelse via Yammer, Slack, WhatsApp og lignende, og til 1:1-dialog via Skype, FaceTime, Google Duo, Snapchat og tilsvarende løsninger.

Aktualiteten og modenheden har aldrig været større, og dialogen om retningslinjer og gode råd er absolut relevant. Se bare på den fornuftige debat, som bogen ’Sluk’ af dr. Imran Rashid har affødt: Hvordan bruger vi de digitale muligheder korrekt, som en hjælp til vores ledelse og ikke som en tåbelighed?

Fælles for disse digitale platforme er, at de muliggør tilstedeværelse og nærvær, og at de er væsentligt mindre asynkrone i deres dialogform end e-mail. Begge dele har store fordele for at udvikle og styrke sammenhold, kultur og lederskab; og begge dele har kæmpe ulemper og risici i forhold til trivsel, engagement og produktivitet.

Lad os analysere situationen og belyse den med nogle eksempler 

Eksempel: Uhensigtsmæssig brug af Messenger

(Eksemplet er anonymiseret, men sandt). En leveranceleder sidder og arbejder om aftenen. Han har brug for hjælp fra en kollega til en leverance, der har deadline næste formiddag. Han kan se på Facebook, at kollegaen er online, og kontakter hende på Messenger for at bede om hjælp. Hun bliver naturligvis både overrasket, paf og irriteret, både over at blive kontaktet uden for arbejdstid uden foregående varsel, og over at det sker på en platform, der ikke er virksomhedens. Hun oplever det som værende en uacceptabel indtrængen i hendes privatliv. (Og desuden kan brugen af Messenger være et problem for it-sikkerhed, både med hensyn til kryptering af beskederne og til ejerskab af data.)

Naturligvis afhænger tolkningen af situationen ovenfor af den eksisterende kultur og de foregående måneders samarbejde og samtaleform. Måske er det helt o.k. at kontakte hinanden om aftenen. Måske er det helt o.k. at bede om hjælp og bruge tid om aftenen på en leverance. Men, det er i hvert fald ikke o.k. at bruge en platform, der vader ind i kollegernes privatliv. Her må vi trække grænsen. 

Eksempel: God brug af Snapchat

Et distributionsselskab, der varetager blandt andet omdeling af reklamer, har en lang række 13-17-årige ansat som omdelere. Driftsteamet har valgt at kommunikere med omdelerne på SMS og via Snapchat, hvor de både informerer om nye ruter og oplærer nye og eksisterende omdelere i arbejdsgangene. Tydeligvis var ibrugtagelsen af platformen sværest for driftsteamet, der er en generation ældre end omdelerne, men effekten og svarraten har været rigtigt høj.

Her har driftsteamet valgt en platform, der passer med omdelernes forventning, og som indgår smidigt i deres eksisterende dagligdag. Denne helt unge generation af medarbejdere har en intuition og umiddelbarhed over for platforme, der muliggør nærvær på trods af distancen, på trods af den aktive indtrængen og tilstedeværelse i deres liv.

Eksempel: Genial brug af FaceTime

En topchef i en dansk finansinstitution brugte FaceTime til dialog med alle hans kolleger og direkte medarbejdere som default-medie i stedet for en standard telefonsamtale. Tanken og pointen var at sætte ansigt og kropssprog på samtalen hver gang for at se reaktioner og højne kvaliteten af nærværet. Tilgangen spredte sig og bed sig fast, både blandt dem, der refererede direkte til ham, og blandt flere af de ansatte i forretningsenheden.

Det er i mine øjne en genial måde at eksperimentere med det digitale lederskab på, og jeg har selv taget det til mig og bruger FaceTime som førstevalg, hvis jeg kan se, jeg har muligheden.

Sådan kan du bruge platforme i dit lederskab

Råd nummer 1: Digitale platforme er yderst sjældent en erstatning for det fysiske møde, men altid et supplement til dit lederskab. Husk at mødes og opdyrke de fysiske møder.

Råd nummer 2: Vær nærværende, men ikke invaderende.

Råd nummer 3: De digitale platforme har forskellige styrker i forhold til synkron og asynkron dialog. I skal som team blive enige om valg af platform og kanaler, og forventninger til responshastighed. 

Råd nummer 4: Sæt personlige rammer for, hvornår du er utilgængelig, og gå forrest som rollemodel. Det er sundt at være offline, og det skal være helt acceptabelt.

Råd nummer 5: Eksperimentér med nye platforme og specielt med muligheden for video. 

Det er oplagt at lave en ’what tool when’-oversigt sammen med dine kolleger for at forventningsafstemme og for at blive inspireret til at være innovativ med dit lederskab. 

Digital dialogkultur skaber tryghed

Kan man køre 1:1-samtale over FaceTime? Ja, absolut – men kun hvis det enten er et supplement til en eksisterende løbende dialog og sparring, eller hvis den kollega, du arbejder med, er meget mentalt stærk og vant til virtuel dialog på den måde.

Den generelle trend og udvikling går mod at aflive den årlige MUS og performance appraisal og erstatte den med løbende dialog og hyppige 1:1-samtaler. Det er efterhånden blevet normen at have medarbejdersamtaler hver 14. dag og at lave check-in hver eller hver anden dag omkring leverancer og udfordringer – og heldigvis for det.

Der er ingen tvivl om, at det baner vejen for relationer og social kapital mellem alle teammedlemmer, og at det styrker båndet mellem leder og medarbejder. De digitale platforme kan med deres vifte af muligheder for synkron/asynkron dialog, for billeder, for kommentarer og reaktioner (emojier og gifs) og for video være med til at skabe og varetage en dialogkultur. Dette er med til at skabe tryghed om beslutninger, risici, bekymringer og ansvarstagen, og dermed med til at skabe engagement.

Den amerikanske ph.d. i Ethical and Creative Leadership David Holzmer dokumenterede i sin forskning for nylig, hvor vigtig psykologisk tryghed er for medarbejdernes motivation, engagement og performance. Tydeligvis kan hyppig og velkvalificeret dialog være med til at afhjælpe bekymring for begge parter og give relationen en grobund for netop denne psykologiske tryghed. Det digitale lederskab spiller en stor rolle her, hvis du formår at omfavne og bruge det sundt.

Et af de teams, jeg arbejder med i en dansk finansinstitution, har et fast live stream mellem projektlokalet i Danmark og deres kollega i udlandet. Hver morgen åbner de en Skype-samtale med video og lader den stå åben de næste 6-7 timer. De taler engelsk med hinanden, også danskerne imellem, så ingen føler sig udenfor. Genialt. 

Harvard Business Review dokumenterede i deres marts/april-udgave i år, at teammedlemmer i de virtuelle teams føler sig udenfor eller endda bagtalt oftere end teammedlemmer, der er fysisk til stede.

Tydeligvis er der et behov for nærværende og inkluderende teamwork og lederskab, og ja, det er også ’gamle nyheder’ og en gentagelse af klassiske teamledelsesprincipper. Men det nye er for det første, at de digitale platforme nu er modne og på plateau of productivity, for at bruge begrebet fra Gartners hype cycle. Og for det andet, at stadigt flere medarbejdere er digitalt orienterede og agerer med naturlighed i en digital dialog.

Det moderne lederskab i en verden i konstant forandring fordrer, at man er innovativ og hele tiden forsøger at udvikle sig og holde sig relevant, både over for markedet og over for hinanden. Et lederskab med mennesket i centrum sætter relationer, dialog og social kapital i et nyt lys og søger at udnytte digitaliseringen til at være en relevant, nærværende leder. 

Næste gang du skal ringe til en medarbejder eller lederkollega, så flyt fingeren en centimeter mod højre og tryk ’FaceTime’ i stedet. Eller brug Google Duo eller Google Hangouts. Prøv det en uge og se hvad reaktionen er.

Note: Dette er ikke en reklame for FaceTime, men en opfordring til videochat via mobiltelefonen. Det kan man også via Google Duo, for eksempel.

Forrige artikel Hvad er egentlig meningen med dit arbejde? Hvad er egentlig meningen med dit arbejde? Næste artikel Hvilken forskel gør Fairtrade egentlig? Hvilken forskel gør Fairtrade egentlig?

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

Vi er i et våbenkapløb om at hacke mennesker

TECHTENDENSER: ”Man behøver ikke at sende soldater ind for at erobre et land. Man behøver ikke tanks og våben for at kontrollere det, hvis man har alle data om indbyggerne i et land,” sagde den israelske historieprofessor og forfatter Yuval Noah Harari til en propfyldt sal ved Davos-mødet.

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Demokratikommissionen: Google og Facebook skal betale mere skat i Danmark

Store udenlandske tech-giganter som Google, Facebook og Youtube sidder på over 60 procent af annonceomsætningen på internettet i Danmark. Det udfordrer de danske medier og kan true demokratiet. Nu vil Demokratikommissionen have disse virksomheder til at betale mere til danskernes samfundskasse.

Davos-manden skal på pension  – nu må værdikrigeren tage over

Davos-manden skal på pension – nu må værdikrigeren tage over

Værdikrigeren skal lede opgøret med den kapitalisme, der har skabt vores velstand, men som nu skal fornys for ikke at ødelægge sit eget værk. Det sker med opbakning fra World Economic Forum, som indleder opgøret i denne uge og markerer starten på værdiernes årti.

Investeringer i danske robotter tager fart

Investeringer i danske robotter tager fart

NY VIDEN: Fra 2017 til 2018 steg den samlede mængde af investeringer i den danske robotklynge med mere end to milliarder kroner – eller cirka 70 procent.

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

Du er en del af helheden – så tag ansvar for den

KOMMENTAR: Klimaforandringerne har gjort det åbenlyst, at vi ikke kan melde os ud af helheden. Men det er præcist, hvad vi gradvist har gjort på mange områder ud fra en fag-, kasse- og silotænkning, som vi gennem århundreder er blevet opdraget til at praktisere.

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Set, læst og hørt: Jesper Nygård

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, har ladet sig inspirere af både klassisk musik, politiske erindringer, fodbold og videnskabelige teorier.

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Byråd gentænker lokaldemokratiet

Landets borgmestre lytter ikke bare til borgerne – de inddrager dem direkte i de politiske beslutninger. Ny undersøgelse viser, at flere og flere kommuner eksperimenterer med at lukke borgerne helt ind i det politiske maskinrum. ”Modigt”, siger professoren bag undersøgelsen, Ulrik Kjær fra SDU.

Borgerforslag uden effekt

Borgerforslag uden effekt

I tre ud af ti kommuner kan borgerne stille forslag til nye, lokale tiltag, hvis de kan samle underskrifter nok. Men når forslagene når frem til byrådssalen, stemmer politikerne dem bare oftest ned. ”Det skaber frustration hos borgerne og kan vaccinere dem mod at ville deltage en anden gang,” siger Jacob Torfing, professor ved Roskilde Universitet.

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

1.400 borgere giver Gentoftes politikere gode ideer

Den konservative højborg, Gentofte, har på få år oprettet 34 særlige udvalg, hvor borgere sammen med politikere har fundet nye og kreative løsninger på nogle af samfundets største udfordringer. Nu breder modellen sig til regioner og måske Folketinget og flere EU-lande.

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgere får magt over kommunens skattekroner

Borgmestre og byråd lader i flere og flere kommuner borgerne disponere over en lille del af kommunernes budgetter. Det er et opgør med den traditionelle arbejdsdeling mellem borgere og lokalpolitikere, siger ekspert.

Højden til loftet og længden til døren

Højden til loftet og længden til døren

KOMMENTAR: Der er blevet iltfattigt i folketingsgrupperne med den meget stramme styring af den eksterne kommunikation, der er lagt ned over alle partierne i dag.

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Danmark har vist, at det kan skabe forandringer i EU

Selv om Danmark har forbehold, er det et vigtigt land i EU, fastslår den britiske politolog Mark Leonard, direktør i tænketanken ECFR, der nu styrker sin tilstedeværelse i København. Ifølge Leonard vil magten i EU i fremtiden ligge hos regeringer, der kan skabe alliancer med andre EU-lande og med EU’s institutioner i Bruxelles.

Fremtiden bliver i 'real time'

Fremtiden bliver i 'real time'

TECHTENDENSER: En stensikker prognose for fremtiden er, at vi kommer til at leve tættere på 'real time'. De informationer, vi bruger, vil blive indsamlet, analyseret og præsenteret stort set øjeblikkeligt. Det vil gøre vores forståelse af verden mere præcis – men det vil også gøre økonomien og samfundet mere omskifteligt og uforudsigeligt.  

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank

KOMMENTAR: Selv de mest velkendte feedbackmodeller kan få dig til at fremstå som en djævel i forklædning. Og den feedback, du giver som leder, kan få den mest proaktive og udviklingsorienterede medarbejder til at blive defensiv eller gå i opposition.

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

Danske virksomheders optimisme er den laveste i fem år

NY VIDEN: Danske virksomheders optimisme omkring omsætning og jobvækst i det kommende år er den laveste siden 2015. Især virksomheder, der udelukkende afsætter til det danske marked, er betydeligt mindre optimistiske. 

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Økonomer skal bruge ingeniørviden for at skrue grøn regnemodel sammen

Med den nye klimalov skal der træffes store beslutninger meget hurtigt for at accelerere den grønne omstilling. En ny grøn regnemodel skal styrke beslutningsgrundlaget for de fremtidige klimapolitikker. Og det betyder, at økonomerne skal helt tæt på energiforsyningens og klimaets virkelighed.

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Set, læst og hørt: Tomas Therkildsen

Tomas Therkildsen har hørt dansk stjerneviolinist, er blevet rørt af Herbert Pundik-podcast og har fået et stærkt indblik i den amerikanske masseovervågning fra Edward Snowdens selvbiografi.

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Personligt netværk er hovedvejen ind i danske bestyrelser

Kun fire procent af bestyrelsesposterne i de danske SMV’er besættes ved åbne opslag, viser ny undersøgelse. Selvom det er fristende at udpege en, man i forvejen kender og har tillid til, så er det på tide med et kulturskifte i dansk erhvervsliv, siger bestyrelsesfolk. Trods årelang kritik af old boys-netværk, fortæller seks ud af ti bestyrelsesmedlemmer, at de har fået deres post gennem deres personlige netværk.

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Hver fjerde bestyrelsespost pyntes med konsulentopgaver

Det er med overhængende risiko for kasketforvirring og sammenblandede interesser, når bestyrelsesmedlemmer arbejder som konsulent i samme virksomhed, som de skal være med til at udstikke retningen for. Men det foregår i stor stil i danske små og mellemstore virksomheder, viser nye tal.

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

Regeringen kan tabe SMV'erne i klimakampen

KOMMENTAR: Regeringens klimaalliance med 13 af de største virksomheder i Danmark er en kortslutning af den politiske beslutningsproces. Uden et bredere ejerskab til klimadagsordenen risikerer regeringen at misse målet om en reduktion af drivhusgasserne med 70 procent.

Iran er taberen i det internationale oliespil

Iran er taberen i det internationale oliespil

ANALYSE: Olieprisen er stabil trods krisen i Mellemøsten, fordi rekordproduktion i USA dækker den stigende globale efterspørgsel. Irans problemer med at sælge sin olie øger risikoen for social uro, og risikoen bliver forstærket af den grønne omstilling.

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Derfor kom der ny topchef i Statsministeriet

Mette Frederiksen fyrede sin departementschef for at få mere fart på sine politiske projekter. To vigtige opgaver venter på Slotsholmens nye, stærke kvinde, Barbara Bertelsen: Hun skal drive regeringen fremad og reformere embedsværket.

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

Det er tid til den digitale andelsbevægelse

TECHTENDENSER: Vores personlige data bliver typisk brugt enten for meget eller for lidt. Tænk, hvis data fra apparaterne i vores hjem, vores smarte ure eller fra vores indkøb gik til en pulje, som vi selv havde indflydelse på brugen af, og hvor gevinsterne tilfaldt brugerne.

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

En grøn dansk vækstalliance i verdensklasse

KOMMENTAR: Den sydkoreanske regering ynder at sige, at Sydkorea har tre vigtige alliancer: sikkerhedsalliancen med USA, handelsalliancen med Kina og den grønne alliance med Danmark.

Drop at være den hårde hund, mand

Drop at være den hårde hund, mand

KOMMENTAR: Tempoet og informationsmængden i ledelse har aldrig været højere. Kravene til den enkelte leder risikerer at aktivere hamsterhjulsadfærd hos især mænd, så reflekserne styrer og svækker deres empati, nærvær og evne til at mærke sig selv. Karaktertræk, som den traditionelle mandlige leder har klaret sig fint uden i årevis, men som i dag er et must for at få succes som leder.

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Nyt job: Natasha Friis Saxberg skal brede it-branchen ud

Natasha Friis Saxberg tiltræder som ny administrerende direktør i IT-Branchen, der er bran- cheorganisation for danske it-virksomheder. Hun
skal være med til at implementere en ny strategi, der definerer it-branchen bredere end tidligere.

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Her er kommunernes klimaprojekter i 2020

Klimakrisen har sat sit aftryk på de kommunale budgetter. Der investeres i alt fra skybrudssikring over lokale klimafonde til indkøb af nye elbiler eller ladestandere. Ønsket om at gøre noget godt for klimaet er stort. Men der mangler solid viden om, hvordan man får mest for pengene, påpeger KL.

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Set, læst og hørt: Katarina Juselius

Katarina Juselius er blevet bevæget af Sveriges bud på en Oscar-nominering, har læst veloversat kinesisk litteratur og er blevet udfordret af den moderne opsætning af ’Snedronningen’ på Det Kongelige Teater.

Lavtuddannede er fanget på bunden

Lavtuddannede er fanget på bunden

Den rekordhøje beskæftigelse ser ud til at fortsætte i 2020. Men nogle grupper er ikke med i velstandsfesten, for lavtuddannede glider længere og længere væk fra arbejdsmarkedet. Formanden for regeringens nye ydelseskommission, Torben Tranæs, ser en bekymrende polarisering mellem store grupper i befolkningen.

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesministeren: ”Alle skal have retten til at kunne bidrage med noget”

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard erkender, at for mange udsatte ledige bliver ladt i stikken og lægger op til en langt mere individuel hjælp. Han vil gøre op med rigide regler og gå reformer af fleksjob, førtidspension og sygedagpenge kritisk igennem. Men hvis ikke kommunerne udnytter den større grad af frihed til at få folk i arbejde, er han klar med hammeren.

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

Forskningsdirektør: Vi stikker hinanden blår i øjnene, hvis vi tror, alle kommer i arbejde

De mest udsatte borgere skal hjælpes i arbejde. Det har været udgangspunktet for mange årtiers bekostelige indsatser. Men der er brug for en erkendelse af, at ikke alle borgere har mulighed for at arbejde, mener forskningsdirektør Torben Tranæs. Kommunerne Guldborgsund og Lolland har succes med et nyt program, der først øger de udsatte borgeres trivsel – næste skridt kan blive et job.

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Erik Rasmussen: Talent har ingen alder

Allerede som 27-årig blev han chefredaktør for Børsen og mener nu, som 78-årig, at hans talent er større end nogensinde. Vi skal gøre op med aldersstigmatiseringen og være langt bedre til at spotte og udvikle talenter i alle aldersklasser, mener Erik Rasmussen.

Frederiksens ideologiske hegnspæle

Frederiksens ideologiske hegnspæle

KOMMENTAR: Hun forsøger sig med at være hård udenpå og blød indeni, når hun fremlægger regeringens langsigtede ideologiske projekt. Mette Frederiksen kommer på en hård realpolitisk prøve i 2020.

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

Små sprækker breder sig i det videnskabelige grundlag for nudging

KOMMENTAR: Den såkaldte replikationskrise har de seneste år rystet den socialpsykologiske forskning. Gang på gang har det vist sig, at mange af de sociale adfærdseksperimenter, vi tog for givet, ikke er mulige at genskabe. Herunder flere klassiske eksperimenter, der ligger til grund for disciplinen adfærdsdesign – og nudging.

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

DE BEDSTE FRA 2019: Er du overrasket over alle regeringens mange nye forslag? Det ville du ikke have været, hvis du havde læst vores historie i efteråret om Mette Frederiksens mange forslag i skuffen. Jeg har sammen med min kollega Jens Reiermann samlet alle udspil fra Socialdemokratiet de sidste par år op til valget. De gemmer på tilsammen 340 forslag, der punkt for punkt maler Danmark mere rødt. Hvis du vil vide mere om, hvad der gemmer sig i statsministerens skuffe, så læs denne historie.

Historien er åben for alle til og med 5. januar 2020.

God læselyst og godt nytår.

Torben K. Andersen, politisk redaktør