Du holder vel en 1:1 via FaceTime?

Digitaliseringen giver os muligheder – mange muligheder – for at udøve vores ledergerning virtuelt. Spørgsmålet er, hvornår man bruger platformene bedst? Hvordan motiverer man folk på distancen? Og skal du nu til at holde MUS via FaceTime?

Jamen, er det ikke gamle nyheder?

Det føles næsten som en gentagelse af noget af det, som Søren Schultz Hansen skrev om i ’Digitale indfødte på job’ i 2015: Den unge generation er digitale, og du skal som leder være til stede – eller rettere til tide – på deres præmis.

Men hvorfor skriver jeg om det nu, tre år efter? Fordi tanken og tilgangen er kommet tættere på at være mainstream. Og fordi de digitale platforme er massivt til stede i de moderne virksomheder, både som sociale medier til organisatorisk dialog og forretningsunderstøttelse via Yammer, Slack, WhatsApp og lignende, og til 1:1-dialog via Skype, FaceTime, Google Duo, Snapchat og tilsvarende løsninger.

Aktualiteten og modenheden har aldrig været større, og dialogen om retningslinjer og gode råd er absolut relevant. Se bare på den fornuftige debat, som bogen ’Sluk’ af dr. Imran Rashid har affødt: Hvordan bruger vi de digitale muligheder korrekt, som en hjælp til vores ledelse og ikke som en tåbelighed?

Fælles for disse digitale platforme er, at de muliggør tilstedeværelse og nærvær, og at de er væsentligt mindre asynkrone i deres dialogform end e-mail. Begge dele har store fordele for at udvikle og styrke sammenhold, kultur og lederskab; og begge dele har kæmpe ulemper og risici i forhold til trivsel, engagement og produktivitet.

Lad os analysere situationen og belyse den med nogle eksempler 

Eksempel: Uhensigtsmæssig brug af Messenger

(Eksemplet er anonymiseret, men sandt). En leveranceleder sidder og arbejder om aftenen. Han har brug for hjælp fra en kollega til en leverance, der har deadline næste formiddag. Han kan se på Facebook, at kollegaen er online, og kontakter hende på Messenger for at bede om hjælp. Hun bliver naturligvis både overrasket, paf og irriteret, både over at blive kontaktet uden for arbejdstid uden foregående varsel, og over at det sker på en platform, der ikke er virksomhedens. Hun oplever det som værende en uacceptabel indtrængen i hendes privatliv. (Og desuden kan brugen af Messenger være et problem for it-sikkerhed, både med hensyn til kryptering af beskederne og til ejerskab af data.)

Naturligvis afhænger tolkningen af situationen ovenfor af den eksisterende kultur og de foregående måneders samarbejde og samtaleform. Måske er det helt o.k. at kontakte hinanden om aftenen. Måske er det helt o.k. at bede om hjælp og bruge tid om aftenen på en leverance. Men, det er i hvert fald ikke o.k. at bruge en platform, der vader ind i kollegernes privatliv. Her må vi trække grænsen. 

Eksempel: God brug af Snapchat

Et distributionsselskab, der varetager blandt andet omdeling af reklamer, har en lang række 13-17-årige ansat som omdelere. Driftsteamet har valgt at kommunikere med omdelerne på SMS og via Snapchat, hvor de både informerer om nye ruter og oplærer nye og eksisterende omdelere i arbejdsgangene. Tydeligvis var ibrugtagelsen af platformen sværest for driftsteamet, der er en generation ældre end omdelerne, men effekten og svarraten har været rigtigt høj.

Her har driftsteamet valgt en platform, der passer med omdelernes forventning, og som indgår smidigt i deres eksisterende dagligdag. Denne helt unge generation af medarbejdere har en intuition og umiddelbarhed over for platforme, der muliggør nærvær på trods af distancen, på trods af den aktive indtrængen og tilstedeværelse i deres liv.

Eksempel: Genial brug af FaceTime

En topchef i en dansk finansinstitution brugte FaceTime til dialog med alle hans kolleger og direkte medarbejdere som default-medie i stedet for en standard telefonsamtale. Tanken og pointen var at sætte ansigt og kropssprog på samtalen hver gang for at se reaktioner og højne kvaliteten af nærværet. Tilgangen spredte sig og bed sig fast, både blandt dem, der refererede direkte til ham, og blandt flere af de ansatte i forretningsenheden.

Det er i mine øjne en genial måde at eksperimentere med det digitale lederskab på, og jeg har selv taget det til mig og bruger FaceTime som førstevalg, hvis jeg kan se, jeg har muligheden.

Sådan kan du bruge platforme i dit lederskab

Råd nummer 1: Digitale platforme er yderst sjældent en erstatning for det fysiske møde, men altid et supplement til dit lederskab. Husk at mødes og opdyrke de fysiske møder.

Råd nummer 2: Vær nærværende, men ikke invaderende.

Råd nummer 3: De digitale platforme har forskellige styrker i forhold til synkron og asynkron dialog. I skal som team blive enige om valg af platform og kanaler, og forventninger til responshastighed. 

Råd nummer 4: Sæt personlige rammer for, hvornår du er utilgængelig, og gå forrest som rollemodel. Det er sundt at være offline, og det skal være helt acceptabelt.

Råd nummer 5: Eksperimentér med nye platforme og specielt med muligheden for video. 

Det er oplagt at lave en ’what tool when’-oversigt sammen med dine kolleger for at forventningsafstemme og for at blive inspireret til at være innovativ med dit lederskab. 

Digital dialogkultur skaber tryghed

Kan man køre 1:1-samtale over FaceTime? Ja, absolut – men kun hvis det enten er et supplement til en eksisterende løbende dialog og sparring, eller hvis den kollega, du arbejder med, er meget mentalt stærk og vant til virtuel dialog på den måde.

Den generelle trend og udvikling går mod at aflive den årlige MUS og performance appraisal og erstatte den med løbende dialog og hyppige 1:1-samtaler. Det er efterhånden blevet normen at have medarbejdersamtaler hver 14. dag og at lave check-in hver eller hver anden dag omkring leverancer og udfordringer – og heldigvis for det.

Der er ingen tvivl om, at det baner vejen for relationer og social kapital mellem alle teammedlemmer, og at det styrker båndet mellem leder og medarbejder. De digitale platforme kan med deres vifte af muligheder for synkron/asynkron dialog, for billeder, for kommentarer og reaktioner (emojier og gifs) og for video være med til at skabe og varetage en dialogkultur. Dette er med til at skabe tryghed om beslutninger, risici, bekymringer og ansvarstagen, og dermed med til at skabe engagement.

Den amerikanske ph.d. i Ethical and Creative Leadership David Holzmer dokumenterede i sin forskning for nylig, hvor vigtig psykologisk tryghed er for medarbejdernes motivation, engagement og performance. Tydeligvis kan hyppig og velkvalificeret dialog være med til at afhjælpe bekymring for begge parter og give relationen en grobund for netop denne psykologiske tryghed. Det digitale lederskab spiller en stor rolle her, hvis du formår at omfavne og bruge det sundt.

Et af de teams, jeg arbejder med i en dansk finansinstitution, har et fast live stream mellem projektlokalet i Danmark og deres kollega i udlandet. Hver morgen åbner de en Skype-samtale med video og lader den stå åben de næste 6-7 timer. De taler engelsk med hinanden, også danskerne imellem, så ingen føler sig udenfor. Genialt. 

Harvard Business Review dokumenterede i deres marts/april-udgave i år, at teammedlemmer i de virtuelle teams føler sig udenfor eller endda bagtalt oftere end teammedlemmer, der er fysisk til stede.

Tydeligvis er der et behov for nærværende og inkluderende teamwork og lederskab, og ja, det er også ’gamle nyheder’ og en gentagelse af klassiske teamledelsesprincipper. Men det nye er for det første, at de digitale platforme nu er modne og på plateau of productivity, for at bruge begrebet fra Gartners hype cycle. Og for det andet, at stadigt flere medarbejdere er digitalt orienterede og agerer med naturlighed i en digital dialog.

Det moderne lederskab i en verden i konstant forandring fordrer, at man er innovativ og hele tiden forsøger at udvikle sig og holde sig relevant, både over for markedet og over for hinanden. Et lederskab med mennesket i centrum sætter relationer, dialog og social kapital i et nyt lys og søger at udnytte digitaliseringen til at være en relevant, nærværende leder. 

Næste gang du skal ringe til en medarbejder eller lederkollega, så flyt fingeren en centimeter mod højre og tryk ’FaceTime’ i stedet. Eller brug Google Duo eller Google Hangouts. Prøv det en uge og se hvad reaktionen er.

Note: Dette er ikke en reklame for FaceTime, men en opfordring til videochat via mobiltelefonen. Det kan man også via Google Duo, for eksempel.

Forrige artikel Hvad er egentlig meningen med dit arbejde? Hvad er egentlig meningen med dit arbejde? Næste artikel Hvilken forskel gør Fairtrade egentlig? Hvilken forskel gør Fairtrade egentlig?

Nu ruller den cirkulære økonomi

Nu ruller den cirkulære økonomi

Ny lovgivning fra både Folketinget og EU presser på for mere fokus på reparationer og genanvendelse af materialer. Produkter og forretningsmodeller, der bygger på de samme principper, vælter frem. Den cirkulære økonomi er en ide, hvis tid er kommet.

Vi bruger afsindigt meget plastik

Vi bruger afsindigt meget plastik

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Plastik fra danske husholdninger får nyt liv i Langå

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

Brød bliver til øl bliver til brød

Brød bliver til øl bliver til brød

Det økologiske bageri Jalm&B har sammen med Carlsbergs bryggeri Jacobsen indgået en industriel symbiose, hvor de aftager hinandens restprodukter til at bage brød og brygge øl.

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Dansk svineproducent satser stort på bæredygtige larver

Den danske virksomhed Enorm Biofactory vil dyrke larver til produktion af insektprotein, som vil kunne anvendes som tilskud i fødevarer og i fiskefoder. ”Vores mål er at komme så tæt som muligt på et nulspildsanlæg,” siger administrerende direktør Carsten Lind Pedersen

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Set, læst og hørt: Julie Rokkjær Birch

Julie Rokkjær Birch er ny direktør på Kvindemuseet. Mandag Morgen har spurgt hende om, hvad hun har set, læst og lyttet til for nylig, og hendes anbefalinger byder på alt fra historie til science fiction og spiritualitet.

EU rører på sig som global stormagt

EU rører på sig som global stormagt

EU-landene aftvang før påske historiske handelspolitiske indrømmelser fra Kina. Det er kun det seneste eksempel på, at EU så småt begynder at træde i karakter som en global stormagt.

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

Brug verdensmålene effektivt til forretningsudvikling

KOMMENTAR: Hvordan tager man som virksomhed verdensmålene til sig og bruger dem konkret i forretningsudviklingen? 13 danske virksomheder har fundet svarene gennem FN’s Udviklingsprogram SDG Accelerator. Lederen af programmet giver her et bud på, hvad andre kan lære af det.

Javel, fru statsminister

Javel, fru statsminister

ANALYSE: Mette Frederiksen vil ruske op i embedsværket, hvis hun vinder valget. Hun vil styrke Statsministeriet og tage stærkere politisk styring på prioriterede områder som børn. Men strategien er risikabel, og møgsager kan hobe sig op på hendes bord.

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Så meget fylder den private velfærd i din kommune

Danmark oplever i disse år en gradvis privatisering af velfærden. Her kan du se andelen af private daginstitutioner, andelen af elever i private skoler og antallet af private plejeboliger i din kommune.

Politisk aristokrati A/S

Politisk aristokrati A/S

Den postpræsidentielle klubs p.t. største stjerne, Michelle Obama, sælger millioner af bøger og taler for fulde huse. Et fragmenteret mediebillede gør, at folk hungrer efter en koncentreret aften i selskab med fascinerende mennesker, mener dansk festival-direktør. Det er blevet en millionforretning for ekspolitikere og deres fruer.

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

Europas gamle stormagter er i en elendig demokratisk forfatning

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Den stille privatisering: Dansk velfærd træder ind i en ny epoke

Hver syvende nye plejebolig drives af private. Antallet af fri- og privatskoler er højere end nogensinde. Antallet af børn i privatinstitutioner er tredoblet på få år. Danmark er på vej ind i en ny epoke, hvor den private velfærd vil fylde mere, forudser professor.

Over 30.000 børn bliver passet af private

Over 30.000 børn bliver passet af private

Private vuggestuer og børnehaver skyder frem over hele landet i disse år. Hver syvende daginstitution er i dag privat. I nogle kommuner er det op mod halvdelen. Eksperter forudser, at antallet vokser, i takt med at der skal oprettes op imod 6.000 flere pladser årligt.

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Flere private plejeboliger til ældre aflaster kommunerne

Hver syvende nye plejebolig i Danmark bygges for private penge og skal drives af private operatører. Det stigende antal ældre er også blevet et marked for millioninvesteringer i private velfærdstjenester. Borgmestre i en stor og en lille kommune hilser de nye byggerier velkommen.

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Set, læst og hørt: Rasmus Kjeldahl

Mandag Morgen har bedt Rasmus Kjeldahl om tre kulturanbefalinger. Med musik fra unge, upcoming bands, en bog om Europas tilstand og et teaterstykke om parforholdet er der lidt for enhver smag.

Storhedstid for departementschefer

Storhedstid for departementschefer

Hvis en departementschef kan få en for departementet vigtig sag med i et regeringsgrundlag, er det en næsten-garanti for, at en ny minister vil tage sagen videre. Derfor bruger topembedsmændene tiden lige op til et folketingsvalg på at gennemgå såvel skuffesager som organisation.

Tag et opgør med de anonyme donationer

Tag et opgør med de anonyme donationer

KOMMENTAR: Politikere modtager mere offentlig støtte end nogensinde, men alligevel føler flere partier sig berettigede til at skjule deres private donorer. Det er demokratisk betænkeligt.

Regnearksledelsen har fejlet

Regnearksledelsen har fejlet

KOMMENTAR: Problemerne i Skat er et symptom på mange års fejlbehæftet tænkning i den offentlige sektor, hvor regneark udarbejdet af konsulenthuse har fået lov at diktere alt for meget alt for længe. Der er brug for færre konsulenter og mere ledelse.

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

Den demokratiske samtale med politikeren som cybersherif

En stor del af den politiske debat herhjemme begynder og foregår i dag på politikernes egne profiler på de sociale medier, og dermed er det også i politikernes magt at blokere de brugere, de ikke ønsker, skal blande sig i den demokratiske samtale.

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Set, læst og hørt: Marie-Louise Boisen Lendal

Mandag Morgen har bedt Marie-Louise Boisen Lendal om tre kulturanbefalinger. Som direktør i den fødevarepolitiske tænketank Frej er hun dybt optaget af bæredygtighed, og det skinner igennem i anbefalingerne, der rummer tanker om kapitalisme, klimakamp og grøn virksomhedsledelse.

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

Start med at evaluere dig selv som mødeleder

KOMMENTAR: En vej til at blive en bedre mødeleder er at evaluere sine egne møder på en systematisk måde, mener en af dem, der underviser kommende mødeledere. Det er i foreningen af teori og praksis, at guldet ligger.

Dampen er gået af privatiseringstoget

Dampen er gået af privatiseringstoget

Regeringen drømte for få år siden om at sælge el-, vand- og varmeværker for milliarder. Nu er privatiseringsbølgen bremset op i Danmark og mange andre steder i Europa. Det handler både om politik og økonomi.

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Lilleholt: Målet var aldrig at sælge forsyningssektoren til en udenlandsk kapitalfond

Forsyningssektoren skal gøres mindre afhængig af tilskud og mere båret af markedskræfter. Men regeringen har ikke som mål, at der skal sælges ud af sektorens aktiver, fastslår energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. "Jeg har som minister – og det gælder også regeringen – ingen planer om at blande mig i ejerskabet."

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Dueller på analyse og tal afgør forsyningssektorens fremtid

Tænketanke, analyseinstitutter og interessenter på tværs af det politiske spektrum har de senere år bidraget til debatten om forsyningssektorens fremtid med argumenter for og imod involvering af private kræfter. Mandag Morgen kortlægger argumenterne fra et bredt felt af aktører.

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Forbrugerejet fjernvarme kan blive centralt for Danmarks grønne omstilling

Næsten to ud af tre boliger bliver varmet op af fjernvarme. Det nærmer sig europæisk rekord. Nu opfordrer dansk topekspert til, at vi for alvor bruger fjernvarmen i den grønne omstilling. ”Det bliver dyrere at lade være,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Nyt job: Torben Möger Pedersen bliver formand for CBS

Som ny bestyrelsesformand på Copenhagen Business School skal Torben Möger Pedersen i samarbejde med rektor Nikolaj Malchow-Møller forsøge at sikre universitetet en plads blandt verdens bedste erhvervsuniversiteter.

"Den største fare ved maskinerne er at vi bliver som dem"

INTERVIEW: Teknologien byder på enorme gevinster, og hvis ikke vi kaster os ind i udviklingen, bliver vi udkonkurreret af dem, der gør. Men jo mere vores samfund og vi selv præges af teknologien, des mere mister vi af det, som gør os til mennesker og giver mening for os, advarer den tyske fremtidsforsker Gerd Leonhard.

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

Global topfeminist: Danmark sakker bagud på ligestilling

INTERVIEW: Verden bliver rigere, sundere og mere sikker, hvis alle regeringer prioriterer ligestilling højere, mener Katja Iversen, leder af ngo'en Women Deliver. Hun skoser Danmark for at svigte ligestilling og for at have misset #MeToo-debatten.

Mødes I – eller holder I bare møder?

Mødes I – eller holder I bare møder?

KOMMENTAR: Møder er et nødvendigt, men ofte også udskældt element på mange arbejdspladser. Som leder er det din opgave at undgå, at subtile udelukkelsesmekanismer, alliancer og snævert fokus på egne agendaer blokerer for, at deltagerne kan samles om en fælles sag.

Ældres ensomhed kan også bygges væk

Ældres ensomhed kan også bygges væk

KOMMENTAR: Hvordan kan velfærdssamfundet bruge filantropiske fonde som en del af løsningen på presserende problemer? Udviklingen af seniorbofællesskaber er et godt eksempel på en opgave, hvor det giver god mening, og på en helt ny form for filantropi.

Et lille job har også ret

Et lille job har også ret

REPORTAGE: Aalborg Kommune inviterede sammen med Fokus Folkeoplysning lokale virksomheder og en håndfuld kontanthjælpsmodtagere på middag hos den socialøkonomiske restaurant Kaffefair. ’Et måltid med mening’ hed aftenen, der gik ud på at finde små deltidsjob til kommunens borgere på kanten af arbejdsmarkedet.