Jamen, er det ikke gamle nyheder?

Det føles næsten som en gentagelse af noget af det, som Søren Schultz Hansen skrev om i ’Digitale indfødte på job’ i 2015: Den unge generation er digitale, og du skal som leder være til stede – eller rettere til tide – på deres præmis.

Men hvorfor skriver jeg om det nu, tre år efter? Fordi tanken og tilgangen er kommet tættere på at være mainstream. Og fordi de digitale platforme er massivt til stede i de moderne virksomheder, både som sociale medier til organisatorisk dialog og forretningsunderstøttelse via Yammer, Slack, WhatsApp og lignende, og til 1:1-dialog via Skype, FaceTime, Google Duo, Snapchat og tilsvarende løsninger.

Aktualiteten og modenheden har aldrig været større, og dialogen om retningslinjer og gode råd er absolut relevant. Se bare på den fornuftige debat, som bogen ’Sluk’ af dr. Imran Rashid har affødt: Hvordan bruger vi de digitale muligheder korrekt, som en hjælp til vores ledelse og ikke som en tåbelighed?

Fælles for disse digitale platforme er, at de muliggør tilstedeværelse og nærvær, og at de er væsentligt mindre asynkrone i deres dialogform end e-mail. Begge dele har store fordele for at udvikle og styrke sammenhold, kultur og lederskab; og begge dele har kæmpe ulemper og risici i forhold til trivsel, engagement og produktivitet.

Lad os analysere situationen og belyse den med nogle eksempler 

Eksempel: Uhensigtsmæssig brug af Messenger

(Eksemplet er anonymiseret, men sandt). En leveranceleder sidder og arbejder om aftenen. Han har brug for hjælp fra en kollega til en leverance, der har deadline næste formiddag. Han kan se på Facebook, at kollegaen er online, og kontakter hende på Messenger for at bede om hjælp. Hun bliver naturligvis både overrasket, paf og irriteret, både over at blive kontaktet uden for arbejdstid uden foregående varsel, og over at det sker på en platform, der ikke er virksomhedens. Hun oplever det som værende en uacceptabel indtrængen i hendes privatliv. (Og desuden kan brugen af Messenger være et problem for it-sikkerhed, både med hensyn til kryptering af beskederne og til ejerskab af data.)

Naturligvis afhænger tolkningen af situationen ovenfor af den eksisterende kultur og de foregående måneders samarbejde og samtaleform. Måske er det helt o.k. at kontakte hinanden om aftenen. Måske er det helt o.k. at bede om hjælp og bruge tid om aftenen på en leverance. Men, det er i hvert fald ikke o.k. at bruge en platform, der vader ind i kollegernes privatliv. Her må vi trække grænsen. 

Eksempel: God brug af Snapchat

Et distributionsselskab, der varetager blandt andet omdeling af reklamer, har en lang række 13-17-årige ansat som omdelere. Driftsteamet har valgt at kommunikere med omdelerne på SMS og via Snapchat, hvor de både informerer om nye ruter og oplærer nye og eksisterende omdelere i arbejdsgangene. Tydeligvis var ibrugtagelsen af platformen sværest for driftsteamet, der er en generation ældre end omdelerne, men effekten og svarraten har været rigtigt høj.

Her har driftsteamet valgt en platform, der passer med omdelernes forventning, og som indgår smidigt i deres eksisterende dagligdag. Denne helt unge generation af medarbejdere har en intuition og umiddelbarhed over for platforme, der muliggør nærvær på trods af distancen, på trods af den aktive indtrængen og tilstedeværelse i deres liv.

Eksempel: Genial brug af FaceTime

En topchef i en dansk finansinstitution brugte FaceTime til dialog med alle hans kolleger og direkte medarbejdere som default-medie i stedet for en standard telefonsamtale. Tanken og pointen var at sætte ansigt og kropssprog på samtalen hver gang for at se reaktioner og højne kvaliteten af nærværet. Tilgangen spredte sig og bed sig fast, både blandt dem, der refererede direkte til ham, og blandt flere af de ansatte i forretningsenheden.

Det er i mine øjne en genial måde at eksperimentere med det digitale lederskab på, og jeg har selv taget det til mig og bruger FaceTime som førstevalg, hvis jeg kan se, jeg har muligheden.

Sådan kan du bruge platforme i dit lederskab

Råd nummer 1: Digitale platforme er yderst sjældent en erstatning for det fysiske møde, men altid et supplement til dit lederskab. Husk at mødes og opdyrke de fysiske møder.

Råd nummer 2: Vær nærværende, men ikke invaderende.

Råd nummer 3: De digitale platforme har forskellige styrker i forhold til synkron og asynkron dialog. I skal som team blive enige om valg af platform og kanaler, og forventninger til responshastighed. 

Råd nummer 4: Sæt personlige rammer for, hvornår du er utilgængelig, og gå forrest som rollemodel. Det er sundt at være offline, og det skal være helt acceptabelt.

Råd nummer 5: Eksperimentér med nye platforme og specielt med muligheden for video. 

Det er oplagt at lave en ’what tool when’-oversigt sammen med dine kolleger for at forventningsafstemme og for at blive inspireret til at være innovativ med dit lederskab. 

Digital dialogkultur skaber tryghed

Kan man køre 1:1-samtale over FaceTime? Ja, absolut – men kun hvis det enten er et supplement til en eksisterende løbende dialog og sparring, eller hvis den kollega, du arbejder med, er meget mentalt stærk og vant til virtuel dialog på den måde.

Den generelle trend og udvikling går mod at aflive den årlige MUS og performance appraisal og erstatte den med løbende dialog og hyppige 1:1-samtaler. Det er efterhånden blevet normen at have medarbejdersamtaler hver 14. dag og at lave check-in hver eller hver anden dag omkring leverancer og udfordringer – og heldigvis for det.

Der er ingen tvivl om, at det baner vejen for relationer og social kapital mellem alle teammedlemmer, og at det styrker båndet mellem leder og medarbejder. De digitale platforme kan med deres vifte af muligheder for synkron/asynkron dialog, for billeder, for kommentarer og reaktioner (emojier og gifs) og for video være med til at skabe og varetage en dialogkultur. Dette er med til at skabe tryghed om beslutninger, risici, bekymringer og ansvarstagen, og dermed med til at skabe engagement.

Den amerikanske ph.d. i Ethical and Creative Leadership David Holzmer dokumenterede i sin forskning for nylig, hvor vigtig psykologisk tryghed er for medarbejdernes motivation, engagement og performance. Tydeligvis kan hyppig og velkvalificeret dialog være med til at afhjælpe bekymring for begge parter og give relationen en grobund for netop denne psykologiske tryghed. Det digitale lederskab spiller en stor rolle her, hvis du formår at omfavne og bruge det sundt.

Et af de teams, jeg arbejder med i en dansk finansinstitution, har et fast live stream mellem projektlokalet i Danmark og deres kollega i udlandet. Hver morgen åbner de en Skype-samtale med video og lader den stå åben de næste 6-7 timer. De taler engelsk med hinanden, også danskerne imellem, så ingen føler sig udenfor. Genialt. 

Harvard Business Review dokumenterede i deres marts/april-udgave i år, at teammedlemmer i de virtuelle teams føler sig udenfor eller endda bagtalt oftere end teammedlemmer, der er fysisk til stede.

Tydeligvis er der et behov for nærværende og inkluderende teamwork og lederskab, og ja, det er også ’gamle nyheder’ og en gentagelse af klassiske teamledelsesprincipper. Men det nye er for det første, at de digitale platforme nu er modne og på plateau of productivity, for at bruge begrebet fra Gartners hype cycle. Og for det andet, at stadigt flere medarbejdere er digitalt orienterede og agerer med naturlighed i en digital dialog.

Det moderne lederskab i en verden i konstant forandring fordrer, at man er innovativ og hele tiden forsøger at udvikle sig og holde sig relevant, både over for markedet og over for hinanden. Et lederskab med mennesket i centrum sætter relationer, dialog og social kapital i et nyt lys og søger at udnytte digitaliseringen til at være en relevant, nærværende leder. 

Næste gang du skal ringe til en medarbejder eller lederkollega, så flyt fingeren en centimeter mod højre og tryk ’FaceTime’ i stedet. Eller brug Google Duo eller Google Hangouts. Prøv det en uge og se hvad reaktionen er.

Note: Dette er ikke en reklame for FaceTime, men en opfordring til videochat via mobiltelefonen. Det kan man også via Google Duo, for eksempel.