Ingen elsker Tintin, Thorning eller Løkke

Det perfekte er troværdigt, men ikke elskeligt. Derfor er Thorning og Løkke fanget i den samme fælde. Jo mere de forsøger at fremstå ufejlbarlige, jo mindre vækker det vælgernes sympati og tillid.

Både statsministeren og oppositionslederen har ondt i tilliden. Det er én af den slags skavanker, som kan være allersværest at ryste af sig som toppolitiker.

I hele sin tid som toppolitiker har Helle Thorning-Schmidt forsøgt at rette op på et underskud på tillidskontoen. I forhold til befolkningen, i forhold til sine egne vælgere og i forhold til sit eget bagland. I 2005, da Helle Thorning-Schmidt som nybagt formand for Socialdemokraterne holdt sin sejrstale til kongressen, sagde hun bl.a.:

“Sammen kan vi skabe optimisme og fremgang for vores gamle parti; skabe en ny morgen for Socialdemokraterne. Hvor vi alle arbejder sammen. Stolte over vores sag. Glade for vort parti. Hvor almindelige mennesker igen vil have tillid til, at de har en aldrig svigtende støtte i Socialdemokraterne. Og hvor krydset ved næste valg ryger tilbage allerøverst på stemmesedlen.”

Talen gik især over i historien, fordi Helle Thorning-Schmidt fremsatte sit nemesis-påkaldende postulat: ”Jeg kan slå Anders Fogh!”

At den dengang kommende statsminister startede med minus på tillidskontoen, skyldtes dels arvegodset fra hendes forgænger, Poul Nyrup Rasmussen, dels at hun satte sig for bordenden uden nævneværdig politisk historik eller erfaring. Meget få havde hørt om Helle Thorning-Schmidt, før hun trådte ind i kampen om at blive Socialdemokraternes formand. Endnu færre vidste, hvad hun havde af politiske erfaringer, eller hvad hun brændte for.

Social smøringsolie

På trods af de sidste otte års vedholdende indsats, er der stadigvæk minus på Thornings tillidskonto. Og skal man tro diverse meningsmålinger, er overtrækket sågar blevet større undervejs.

Følg Ask Agger

Nu har tillidskrisen imidlertid også ramt statsministerens vigtigste udfordrer, oppositionslederen Lars Løkke Rasmussen. Her har bilagssagen (II) i accelererende grad givet ham en tilsvarende udfordring at kæmpe med. Lille Lars fra Græsted er blevet til Luksus-Lars. Tidligere tiders imødekommende folkelighed fremstår nu som en taktisk facade i et bevidst dobbeltspil – fadølsfolkelig på den ene side, virkelighedsfjern jetsetter på den anden.

Men hvorfor er tillid så vigtigt?

Tillid er kort fortalt den sociale smøringsolie, der får moderne organisationer og det moderne samfund til at hænge sammen. Den tyske übersociolog Niklas Luhmann er en af dem, der har beskrevet fænomenet mest indgående.

En af Luhmanns hovedpointer er, at kun funktionelt differentierede organisationer med en høj grad af specialiseret arbejdsdeling kan klare sig i mødet med morgendagens accelererende kompleksitet. Og samspillet mellem de specialiserede enheder forudsætter stærke tillidsrelationer, som gør det muligt for aktørerne at ”stole” på hinanden. Kun derved kan organisationerne undgå, at der opstår unødvendig støj, dobbeltarbejde eller apati.

Overført til hverdagens Danmark er tillid en forudsætning for, at medarbejdere og medborgere – eller partikammerater – kan bidrage med deres fulde engagement og gøre, hvad der skal til, frem for blot, hvad de skal. Tillid er blevet den måske vigtigste succes- og konkurrenceparameter i moderne organisationer. Det gælder både tillid internt i organisationen, mellem ledelse, afdelinger og kollegaer, og tillid eksternt i forhold til kunder, samarbejdspartnere og samfund. Danske Banks aktuelle kvaler er et klart eksempel på en organisation, der har ondt i tilliden, men der er utallige andre eksempler.

Hvordan skaber man så tillid? Hvad er opskriften?

Tillid opstår gennem indlevelse og identifikation. Det handler om gavegivning, og den gave, man giver, er sårbarhed. Hvis jeg betror dig en hemmelighed, som du kunne bruge til at skade mig, hvis du havde slette intentioner, så har jeg udvist tillid. Forhåbentlig gengælder du gaven i stedet for at stikke mig i ryggen, og gradvist gave for gave, blottelse for blottelse, opbygger vi en stærk tillidsrelation.

[quote align="right" author=""]Der er mange, som har følelser for skæve karakterer som Anders And eller Kaptajn Haddock, men jeg kender ingen, som af hjertet elsker ufejlbarlige Tintin.[/quote]

Tillid og troværdighed

På Lars Løkkes allerede legendariske maratonpressemøde brugte han ordet ”beklager” 45 gange, men han sagde aldrig for alvor ”undskyld”. Denne bevidste udeladelse illustrerer essensen af, hvorfor Lars Løkke og Helle Thorning-Schmidt deler samme problem. For de begår begge den fejl, at de forveksler tillid med troværdighed. Og der er en afgørende forskel på de to ting.

Hvor tillid handler om, at vi gør os sårbare ved at indrømme vores begrænsninger og svagheder, bygger troværdighed nærmere på ufejlbarlighed – at vi gør, hvad vi siger; at vi ikke skifter mening, og at vi aldrig tøver eller er i tvivl.

Tillid opstår, når vi viser vores menneskelige fejl, troværdighed er konkurrencen om at fremstå fejlfri. Fra dramaturgien ved vi, at det netop er hovedpersonernes karakterbrister og fejl, der gør dem elskelige. Der er mange, som har følelser for skæve karakterer som Anders And eller Kaptajn Haddock, men jeg kender ingen, som af hjertet elsker ufejlbarlige Tintin. Og af samme årsager er det svært at elske de billeder af Helle Thorning-Schmidt eller Lars Løkke Rasmussen, som vi får serveret.

Både Thorning og Løkke er fanget i et paradoks, for deres forsøg på at opbygge tillid undergraver faktisk tilliden til dem. De søger at råde bod på deres fejl med statsmandsudklædningens mørke uniformering og de indstuderede spin-floskler på et tidspunkt, hvor der netop er brug for, at de smider manuskriptet og finder modet til at blotte sig.

Men det er selvfølgelig også lidt af et paradoks for en rådgiver eller en spindoktor at skulle fortælle chefen, at det første skridt i den rigtige retning ville være at fyre de politiske støttepædagoger.

Læs flere af Ask Aggers indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Vores spildevand lugter af penge Næste artikel Politik er et tillidshverv båret af ydmyghed

Den lange rejse mod eksponentiel vækst

Den lange rejse mod eksponentiel vækst

Rent vand ligger højt på listen over klodens største udfordringer; klimaforandringer, forurening og et voksende forbrug vil presse forsyningerne alvorligt i de kommende år. Danske Aquaporin har udviklet et filter til afsaltning og rensning af vand, der er ekstremt effektivt. Nu handler det om at få produktionen op i den helt store globale skala.

Souls satser på sol og sløjfer atomkraft

Souls satser på sol og sløjfer atomkraft

KOMMENTAR: Bæredygtighed har fået en fremtrædende plads i Sydkoreas planer for fremtiden. ’Green New Deal’-strategien, der blev vedtaget i juli, skal gøre landet til den første CO2-neutrale nation i 2050 – og midlerne til at nå det er store investeringer indenfor bæredygtig energi, innovation og teknologi.

Hvad betyder det at være en modig leder?

Hvad betyder det at være en modig leder?

LEDELSE Mod er ikke en dyd i sig selv. Det er noget, vi kun kan vurdere værdien af, når det sættes i kontekst af en konkret udfordring. Blandt ledere antager modet typisk to forskellige former: mod til at udvise sårbarhed og mod til at tage autoriteten på sig, skriver erhvervspsykolog Lotte Lüscher.

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

Rikke Hvilshøj: Empati i enkeltsager kan ikke bruges til at styre et land

LEDELSE I integrations- og udlændingedebatten får mennesker hurtigt prædikater som ’varmt hjerte’ eller ’følelseskold’. For ministre gælder oftest det sidste, således også for Rikke Hvilshøj, der blev kendt som isdronningen. Selv mener hun, at hun havde masser af empati med sig i jobbet, men balancen mellem empati og regler er vanskelig at formidle og ender hurtigt som to tungers tale.

Lederskabets største udfordring efter covid-19

Lederskabets største udfordring efter covid-19

LEDELSE At bedrive lederskab efter coronakrisen er at gribe muligheden for at skabe reelle forandringer. skriver Jim Hagemann Snabe i et indlæg, der har karakter af en programerklæring fra bestyrelsesformanden for Siemens og Maersk. I stedet for at genopbygge de virksomheder og de økonomier, vi havde før covid-19, bør vi træde et stort skridt ind i en bedre fremtid, mener Snabe. Mottoet er: Renewal, not return.

 Er der en rød linje for Kina?

Er der en rød linje for Kina?

KOMMENTAR Danmarks spionchef advarer mod at være naiv i forhold til Kina. Imens låner politikere pandaer til zoo. Nu må regeringen vove at tale åbent om, hvor grænsen går i forhold til at samarbejde med Kina.

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

Tre visioner for et CO2-neutralt landbrug

GRØN OMSTILLING Landbruget er en af de helt store klimasyndere, og et CO2-neutralt landbrug kan virke som en fjern utopi. Tre aktører kommer her med deres bud på, hvordan Danmark kan leve op til målet om CO2-neutralitet i 2050.

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

GRØN OMSTILLING Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.