Ingen elsker Tintin, Thorning eller Løkke

Det perfekte er troværdigt, men ikke elskeligt. Derfor er Thorning og Løkke fanget i den samme fælde. Jo mere de forsøger at fremstå ufejlbarlige, jo mindre vækker det vælgernes sympati og tillid.

Både statsministeren og oppositionslederen har ondt i tilliden. Det er én af den slags skavanker, som kan være allersværest at ryste af sig som toppolitiker.

I hele sin tid som toppolitiker har Helle Thorning-Schmidt forsøgt at rette op på et underskud på tillidskontoen. I forhold til befolkningen, i forhold til sine egne vælgere og i forhold til sit eget bagland. I 2005, da Helle Thorning-Schmidt som nybagt formand for Socialdemokraterne holdt sin sejrstale til kongressen, sagde hun bl.a.:

“Sammen kan vi skabe optimisme og fremgang for vores gamle parti; skabe en ny morgen for Socialdemokraterne. Hvor vi alle arbejder sammen. Stolte over vores sag. Glade for vort parti. Hvor almindelige mennesker igen vil have tillid til, at de har en aldrig svigtende støtte i Socialdemokraterne. Og hvor krydset ved næste valg ryger tilbage allerøverst på stemmesedlen.”

Talen gik især over i historien, fordi Helle Thorning-Schmidt fremsatte sit nemesis-påkaldende postulat: ”Jeg kan slå Anders Fogh!”

At den dengang kommende statsminister startede med minus på tillidskontoen, skyldtes dels arvegodset fra hendes forgænger, Poul Nyrup Rasmussen, dels at hun satte sig for bordenden uden nævneværdig politisk historik eller erfaring. Meget få havde hørt om Helle Thorning-Schmidt, før hun trådte ind i kampen om at blive Socialdemokraternes formand. Endnu færre vidste, hvad hun havde af politiske erfaringer, eller hvad hun brændte for.

Social smøringsolie

På trods af de sidste otte års vedholdende indsats, er der stadigvæk minus på Thornings tillidskonto. Og skal man tro diverse meningsmålinger, er overtrækket sågar blevet større undervejs.

Følg Ask Agger

Nu har tillidskrisen imidlertid også ramt statsministerens vigtigste udfordrer, oppositionslederen Lars Løkke Rasmussen. Her har bilagssagen (II) i accelererende grad givet ham en tilsvarende udfordring at kæmpe med. Lille Lars fra Græsted er blevet til Luksus-Lars. Tidligere tiders imødekommende folkelighed fremstår nu som en taktisk facade i et bevidst dobbeltspil – fadølsfolkelig på den ene side, virkelighedsfjern jetsetter på den anden.

Men hvorfor er tillid så vigtigt?

Tillid er kort fortalt den sociale smøringsolie, der får moderne organisationer og det moderne samfund til at hænge sammen. Den tyske übersociolog Niklas Luhmann er en af dem, der har beskrevet fænomenet mest indgående.

En af Luhmanns hovedpointer er, at kun funktionelt differentierede organisationer med en høj grad af specialiseret arbejdsdeling kan klare sig i mødet med morgendagens accelererende kompleksitet. Og samspillet mellem de specialiserede enheder forudsætter stærke tillidsrelationer, som gør det muligt for aktørerne at ”stole” på hinanden. Kun derved kan organisationerne undgå, at der opstår unødvendig støj, dobbeltarbejde eller apati.

Overført til hverdagens Danmark er tillid en forudsætning for, at medarbejdere og medborgere – eller partikammerater – kan bidrage med deres fulde engagement og gøre, hvad der skal til, frem for blot, hvad de skal. Tillid er blevet den måske vigtigste succes- og konkurrenceparameter i moderne organisationer. Det gælder både tillid internt i organisationen, mellem ledelse, afdelinger og kollegaer, og tillid eksternt i forhold til kunder, samarbejdspartnere og samfund. Danske Banks aktuelle kvaler er et klart eksempel på en organisation, der har ondt i tilliden, men der er utallige andre eksempler.

Hvordan skaber man så tillid? Hvad er opskriften?

Tillid opstår gennem indlevelse og identifikation. Det handler om gavegivning, og den gave, man giver, er sårbarhed. Hvis jeg betror dig en hemmelighed, som du kunne bruge til at skade mig, hvis du havde slette intentioner, så har jeg udvist tillid. Forhåbentlig gengælder du gaven i stedet for at stikke mig i ryggen, og gradvist gave for gave, blottelse for blottelse, opbygger vi en stærk tillidsrelation.

[quote align="right" author=""]Der er mange, som har følelser for skæve karakterer som Anders And eller Kaptajn Haddock, men jeg kender ingen, som af hjertet elsker ufejlbarlige Tintin.[/quote]

Tillid og troværdighed

På Lars Løkkes allerede legendariske maratonpressemøde brugte han ordet ”beklager” 45 gange, men han sagde aldrig for alvor ”undskyld”. Denne bevidste udeladelse illustrerer essensen af, hvorfor Lars Løkke og Helle Thorning-Schmidt deler samme problem. For de begår begge den fejl, at de forveksler tillid med troværdighed. Og der er en afgørende forskel på de to ting.

Hvor tillid handler om, at vi gør os sårbare ved at indrømme vores begrænsninger og svagheder, bygger troværdighed nærmere på ufejlbarlighed – at vi gør, hvad vi siger; at vi ikke skifter mening, og at vi aldrig tøver eller er i tvivl.

Tillid opstår, når vi viser vores menneskelige fejl, troværdighed er konkurrencen om at fremstå fejlfri. Fra dramaturgien ved vi, at det netop er hovedpersonernes karakterbrister og fejl, der gør dem elskelige. Der er mange, som har følelser for skæve karakterer som Anders And eller Kaptajn Haddock, men jeg kender ingen, som af hjertet elsker ufejlbarlige Tintin. Og af samme årsager er det svært at elske de billeder af Helle Thorning-Schmidt eller Lars Løkke Rasmussen, som vi får serveret.

Både Thorning og Løkke er fanget i et paradoks, for deres forsøg på at opbygge tillid undergraver faktisk tilliden til dem. De søger at råde bod på deres fejl med statsmandsudklædningens mørke uniformering og de indstuderede spin-floskler på et tidspunkt, hvor der netop er brug for, at de smider manuskriptet og finder modet til at blotte sig.

Men det er selvfølgelig også lidt af et paradoks for en rådgiver eller en spindoktor at skulle fortælle chefen, at det første skridt i den rigtige retning ville være at fyre de politiske støttepædagoger.

Læs flere af Ask Aggers indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Vores spildevand lugter af penge Næste artikel Politik er et tillidshverv båret af ydmyghed
Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Kvinder indtager globale økonomiske topposter

Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og OECD har alle fået kvindelige cheføkonomer i år. Ny forskning indikerer, at kvindelige økonomer er mindre markedsortodokse og mere positive over for lovgivning til fordel for lønmodtagere og miljøbeskyttelse end mandlige økonomer.