En europæisk model for kunstig intelligens

Kunstig intelligens er mere end teknologi. Det handler også om etik og filosofi og om at finde en europæisk model, der bygger på tryghed, åbenhed og fairness.

Danmark skal være digital frontløber, erhvervslivet skal frigøre det digitale vækstpotentiale, og alle skal kunne begå sig i den digitale omstilling.

Der spares ikke på ambitioner og piskesmæld i alle de planer, som regeringen har fremlagt om digital vækst. Der er 38 konkrete initiativer, en teknologipagt og andre flotte ting, og der afsættes midler til øget forskning i digitale teknologier. Hvad mere kan man så ønske sig?

Måske en politisk refleksion og stillingtagen til, hvad de nye teknologier gør ved vores samfund, hvordan de påvirker mennesker, og hvad de gør ved vores demokrati og samfundsmodel? Der mangler politisk vilje og visioner til at finde en europæisk model for anvendelse af teknologien, som adskiller sig fra den amerikanske og den kinesiske – for nu at tage yderpunkterne.

Netop en sådan vision leverede den franske præsident, Emanuel Macron, forleden i en tale og i et stort interview med det amerikanske magasin Wired. Kære statsminister, kære politikere, læs det og bliv overbevist om, at her er noget, som også danske politikere bør tænke over, i stedet for bare ukritisk at løbe efter den teknologiske udvikling af frygt for at blive hægtet af fremtidstoget.

For det første er det interessant, at det er præsidenten, der går ud og lancerer Frankrigs planer for kunstig intelligens. Det gør han ikke bare med en statslig investering på godt 11,1 mia. kr. over 4 år til udvikling af kunstig intelligens, men det gør han også med klare holdninger til, hvad kunstig intelligens rejser af vigtige spørgsmål til menneskeheden og til europæiske værdier og kultur. Se det er det interessante her.

Macron beskriver på den ene side den amerikanske model for teknologisk udvikling – styret alene af private virksomheder, hvor nogle af dem er så store, at de reelt ikke lader sig styre politisk, fordi de er globale magtfaktorer – og på den anden side den kinesiske model, hvor den teknologiske udvikling styres stramt af kommunistpartiet og regeringen og bruges ikke bare til økonomisk vækst, men også til overvågning af borgerne.

I interviewet understreger Macron behovet for at finde en europæisk model med et frugtbart samspil mellem den private og den offentlige sektor, hvor de globale techgiganter accepterer en anden holdning til privatlivsbeskyttelse, individuel frihed, åbenhed omkring algoritmer og anvendelse af data. Han ser gerne, at de globale giganter etablerer sig i Europa og deltager i de europæiske landes bestræbelser på at forske i og udvikle de nye teknologier, men at selskaberne til gengæld underlægger sig regulering og betaler skat til fællesskabet. Hvis ikke vi regulerer disse selskaber nu, mister vi vores uafhængighed, siger Macron direkte.

Macron er optaget af, hvordan kunstig intelligens ikke bare bliver et teknologisk fremskridt, men også et fremskridt for menneskeheden, og han mener, at den kunstige intelligens potentielt kan true demokratiet, hvis ikke den anvendes på fair og ansvarlig vis. Her er tillid og ansvar nøgleord. Tillid i forhold til, at kunstig intelligens bruges på fair og ordentlig vis, og ansvar i forhold til, at nogen – og ikke en algoritme – kan stilles til regnskab for det, der sker, og de beslutninger, der tages.

Macron bruger eksemplet med en flyvemaskine, der reelt vil kunne operere uden piloter, alene på basis af teknologien, men hvor vi alligevel gerne vil have to piloter i cockpittet for at sikre, at der er ansvarlige ombord, der kan gribe ind og ultimativt stilles til ansvar, hvis teknologien svigter.

Når Macron går ind i debatten om kunstig intelligens, handler det ikke kun om at bringe Frankrig i front digitalt, men også om at skabe en atmosfære af gensidig tillid mellem forskere, private spillere, startup-selskaber og borgere. Det gælder ikke mindst den middelklasse, som risikerer at miste deres job til teknologien. De må ikke miste troen på, at de kan udfylde de nye jobmuligheder, der også vil opstå med de nye teknologier. Konkret nævner Macron transport-, sundheds- og finanssektoren som områder, han gerne ser Frankrig være førende på.

Hvad er det så, der skal skabe tillid til og tro på det gode i teknologien hos borgerne? Det er først og fremmest åbenhed om de persondata, der indsamles om den enkelte; en datapolitik, der sikrer gennemsigtighed i forhold til brug af algoritmer; at de globale spillere bidrager til at uddanne folk til de nye job og til at håndtere de nye teknologier; og endelig en politisk stillingtagen til den etiske model for kunstig intelligens, som skal være hele udgangspunktet for vores brug af teknologien.

Ordførerskaber på områder såsom it og andre teknologier er lavstatus i Folketinget, og digitaliseringen er i Danmark mest noget med erhvervslivet og den offentlige sektors investeringer i robotter og automatisering. Det er helt forkert. Det handler om os alle sammen, for det handler om vilkårene for demokrati og menneskerettigheder i fremtiden. Og så handler det om at give et europæisk svar på en global udfordring.

Forrige artikel Hvilken forskel gør Fairtrade egentlig? Hvilken forskel gør Fairtrade egentlig? Næste artikel Danske Banks råddenskab Danske Banks råddenskab
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.