En europæisk model for kunstig intelligens

Kunstig intelligens er mere end teknologi. Det handler også om etik og filosofi og om at finde en europæisk model, der bygger på tryghed, åbenhed og fairness.

Danmark skal være digital frontløber, erhvervslivet skal frigøre det digitale vækstpotentiale, og alle skal kunne begå sig i den digitale omstilling.

Der spares ikke på ambitioner og piskesmæld i alle de planer, som regeringen har fremlagt om digital vækst. Der er 38 konkrete initiativer, en teknologipagt og andre flotte ting, og der afsættes midler til øget forskning i digitale teknologier. Hvad mere kan man så ønske sig?

Måske en politisk refleksion og stillingtagen til, hvad de nye teknologier gør ved vores samfund, hvordan de påvirker mennesker, og hvad de gør ved vores demokrati og samfundsmodel? Der mangler politisk vilje og visioner til at finde en europæisk model for anvendelse af teknologien, som adskiller sig fra den amerikanske og den kinesiske – for nu at tage yderpunkterne.

Netop en sådan vision leverede den franske præsident, Emanuel Macron, forleden i en tale og i et stort interview med det amerikanske magasin Wired. Kære statsminister, kære politikere, læs det og bliv overbevist om, at her er noget, som også danske politikere bør tænke over, i stedet for bare ukritisk at løbe efter den teknologiske udvikling af frygt for at blive hægtet af fremtidstoget.

For det første er det interessant, at det er præsidenten, der går ud og lancerer Frankrigs planer for kunstig intelligens. Det gør han ikke bare med en statslig investering på godt 11,1 mia. kr. over 4 år til udvikling af kunstig intelligens, men det gør han også med klare holdninger til, hvad kunstig intelligens rejser af vigtige spørgsmål til menneskeheden og til europæiske værdier og kultur. Se det er det interessante her.

Macron beskriver på den ene side den amerikanske model for teknologisk udvikling – styret alene af private virksomheder, hvor nogle af dem er så store, at de reelt ikke lader sig styre politisk, fordi de er globale magtfaktorer – og på den anden side den kinesiske model, hvor den teknologiske udvikling styres stramt af kommunistpartiet og regeringen og bruges ikke bare til økonomisk vækst, men også til overvågning af borgerne.

I interviewet understreger Macron behovet for at finde en europæisk model med et frugtbart samspil mellem den private og den offentlige sektor, hvor de globale techgiganter accepterer en anden holdning til privatlivsbeskyttelse, individuel frihed, åbenhed omkring algoritmer og anvendelse af data. Han ser gerne, at de globale giganter etablerer sig i Europa og deltager i de europæiske landes bestræbelser på at forske i og udvikle de nye teknologier, men at selskaberne til gengæld underlægger sig regulering og betaler skat til fællesskabet. Hvis ikke vi regulerer disse selskaber nu, mister vi vores uafhængighed, siger Macron direkte.

Macron er optaget af, hvordan kunstig intelligens ikke bare bliver et teknologisk fremskridt, men også et fremskridt for menneskeheden, og han mener, at den kunstige intelligens potentielt kan true demokratiet, hvis ikke den anvendes på fair og ansvarlig vis. Her er tillid og ansvar nøgleord. Tillid i forhold til, at kunstig intelligens bruges på fair og ordentlig vis, og ansvar i forhold til, at nogen – og ikke en algoritme – kan stilles til regnskab for det, der sker, og de beslutninger, der tages.

Macron bruger eksemplet med en flyvemaskine, der reelt vil kunne operere uden piloter, alene på basis af teknologien, men hvor vi alligevel gerne vil have to piloter i cockpittet for at sikre, at der er ansvarlige ombord, der kan gribe ind og ultimativt stilles til ansvar, hvis teknologien svigter.

Når Macron går ind i debatten om kunstig intelligens, handler det ikke kun om at bringe Frankrig i front digitalt, men også om at skabe en atmosfære af gensidig tillid mellem forskere, private spillere, startup-selskaber og borgere. Det gælder ikke mindst den middelklasse, som risikerer at miste deres job til teknologien. De må ikke miste troen på, at de kan udfylde de nye jobmuligheder, der også vil opstå med de nye teknologier. Konkret nævner Macron transport-, sundheds- og finanssektoren som områder, han gerne ser Frankrig være førende på.

Hvad er det så, der skal skabe tillid til og tro på det gode i teknologien hos borgerne? Det er først og fremmest åbenhed om de persondata, der indsamles om den enkelte; en datapolitik, der sikrer gennemsigtighed i forhold til brug af algoritmer; at de globale spillere bidrager til at uddanne folk til de nye job og til at håndtere de nye teknologier; og endelig en politisk stillingtagen til den etiske model for kunstig intelligens, som skal være hele udgangspunktet for vores brug af teknologien.

Ordførerskaber på områder såsom it og andre teknologier er lavstatus i Folketinget, og digitaliseringen er i Danmark mest noget med erhvervslivet og den offentlige sektors investeringer i robotter og automatisering. Det er helt forkert. Det handler om os alle sammen, for det handler om vilkårene for demokrati og menneskerettigheder i fremtiden. Og så handler det om at give et europæisk svar på en global udfordring.

Forrige artikel Hvilken forskel gør Fairtrade egentlig? Hvilken forskel gør Fairtrade egentlig? Næste artikel Danske Banks råddenskab Danske Banks råddenskab