En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

I løbet af de seneste få år er bæredygtighed trådt frem som en både almen og tværgående dagsorden. På tværs af kontinenter, lande, religioner, kulturer og brancher trænger bæredygtighed frem. I sandhed et civilisationstegn. Vi står over for én på samme tid både alvorlig og truende og lovende og positiv udvikling.

Bæredygtighed er ved at blive en selvfølge. Selvfølgelig må vi alle overveje vores adfærd og dispositioner i forhold til naturens ressourcer og situation og i forhold til de kommende generationer. Som forbrugere, borgere og vælgere, forældre, bedsteforældre, trafikanter og købere af allehånde former for produkter og serviceydelser.

I Danmark har vi imidlertid en udfordring med bæredygtigheden i forhold til et helt centralt begreb i vores selvforståelse og i den politiske verden: velfærdssamfundet. Stort set alle politikere taler om velfærdssamfundet; det er en selvfølge. Det skal bevares. Men sandheden er nok: Det kan ikke bevares i dets nuværende udformning.

Vi må erkende, at det danske velfærdssamfund på mange områder ikke er bæredygtigt – og derfor skal det nødvendigvis ændres, nytænkes. Ja, mere end ændres: Det skal transformeres. Det er det begreb, der bruges i FN’s resolution for de 17 verdensmål: transforming our world.

Konsekvenserne af at ignorere bæredygtighedsaspektet har vi set i byggeriet, landbruget, transporten og industrien, hvor de afgørende kriterier for langt de fleste af de beslutninger, der er blevet truffet, har handlet om kortsigtet økonomi.

En af konsekvenserne af det er, at Danmark er det land i verden, der producerer mest affald per indbygger per år. Derfor taler vi nu meget om cirkulær økonomi, og det skulle vi have gjort for længe siden. Vi overser ofte disse forhold, fordi vores selvforståelse er, at Danmark er foran på alle dimensioner. Det er Danmark ikke, og det er i den sammenhæng ingen undskyldning, at andre lande er lige så ringe.

Opgør med økonomismens lænker

Opgaven med at udvikle et bæredygtigt, langtidsholdbart velfærdssamfund kræver, at økonomerne træder lidt til side og lader andre komme til orde. Jeg er derfor enig med professor emeritus Katarina Juselius, når hun i en avisartikel bliver citeret for sætningen: ”Tag magten tilbage fra økonomerne”.

Bæredygtighedsperspektivet er i den grad blevet forsømt op gennem den industrielle periode, hvilket har haft enorme og formentlig på mange måder endnu upåagtede konsekvenser. Vi har et økonomisk råd, men vi har ikke et bæredygtighedsråd. Vi har undervurderet, hvad vi mennesker – og vores enorme arsenal af teknologiske muligheder – har gjort, ikke bare positivt, men i høj grad også negativt ved naturen og ved os mennesker selv. Jeg er enig med Per Stig Møller, når han i en aviskronik siger: ”Lad os gøre op med kapitalistisk grådighed og hensynsløs effektivisering”.

Det er ikke bæredygtigt, at der i dag i Danmark er 50.000 unge mennesker mellem 18 og 29 år, der i de sidste to år har været uden for både arbejds- og uddannelsesmarkedet. Det er ikke et bæredygtigt samfund, hvor den gennemsnitlige levealder falder med cirka ti år, når man cykler syv kilometer fra Aalborg Vest til Aalborg Øst. Det er ikke et bæredygtigt samfund, hvor der er så massive problemer med børns vilkår, at direktøren for Børns Vilkår siger: ”Vi lever i en tsunami af psykisk mistrivsel blandt børn og unge i Danmark”. 

Lad det være en tilspidset formulering; men noget er helt galt. Og tag så dansk byggeri, landbrug, transport, industriel produktion. Også her er ikkebæredygtig adfærd så fremtrædende, at det er et reelt og påtrængende problem, at der må handles.

Sagt på en anden måde: Dette handler om alle de statistikker og opgørelser, som vi ikke bryder os om – og som vi derfor ofte enten overser eller slet ikke publicerer, og som tilsammen gør, at det danske samfund nødvendigvis må transformeres.

Lad verdensmålstænkning guide velfærden

Det er let at tale om en sådan transformation, men det er selvsagt ikke enkelt at gennemføre den. De Gule Veste i Frankrig er ét af de mest umiddelbare manifestationer på, at transformation af veletablerede samfund er meget vanskelig.

Alle lande og kommuner må lige nu arbejde ud fra de 17 verdensmål (og de 169 delmål) på basis af en opgørelse over eller en vurdering af, hvor landet og kommunen lige nu står eller er placeret med hensyn til de 17 mål. Hvad er situationen i landet/kommunen/virksomheden med hensyn til vand og sanitet – og ud fra det: Hvordan kan man mest hensigtsmæssigt arbejde for en reduktion af vandforbrug og -spild? Ud fra en kortlægning af det aktuelle forbrug og den aktuelle produktion må man undersøge: Hvordan kan man mest hensigtsmæssigt arbejde sig hen mod en mere og mere bæredygtig produktion og et mere bæredygtigt forbrug?

Det er sådanne spørgsmål, man primært må arbejde med som fremtidens velfærdsspørgsmål. Fremtidens danske velfærdssamfund er ikke en justering eller forlængelse af det nuværende danske samfund. Jeg tror, det er muligt og ønskeligt både at fastholde og udvide nogle af de værdier om lighed, frihed, retfærdighed og solidaritet, der er grundlæggende for den danske velfærdstænkning. 

Vi må tale om det bæredygtige velfærdssamfund, ligesom vi i dag gør det med bæredygtig transport, bæredygtigt landbrug, bæredygtig produktion, bæredygtig mode, bæredygtigt byggeri.

Ja, nogle vil mærke negative konsekvenser

Der forestår i Danmark en folkelig debat om dette fremtidens bæredygtige velfærdssamfund. Politikerne skylder os oplæg, udkast, udspil. Og vi borgere skylder politikerne udspil og holdningstilkendegivelser. Vi har til gode at høre de politiske partiers ideer og tanker om denne gigantiske udfordring – og mulighed, som det er at tegne konturerne af et helt nyt samfund med velfærdsideer og -værdier, der er forbundet med og koblet til ideer om bæredygtighed og global ansvarlighed.

Det hjælper ikke, at man på forhånd erklærer, at stort set ingenting må ændres i såkaldt negativ retning. For eksempel: Væksten må ikke blive negativt påvirket, beskæftigelsen heller ikke, den økonomiske situation og udvikling må ikke påvirkes negativt og så videre.

Det er klart, at hvis man på forhånd oplister så kortsigtede og specifikke krav, så er en transformation på forhånd udelukket. Vi ser det i den aktuelle danske politiske debat om klimalovgivningen, at nogle af partierne positionerer sig som tilhængere af en klimalovgivning, der ingen negative virkninger må have for borgere og virksomheder. Jeg tror, man kan sige meget enkelt og ligetil: Det kan ikke lade sig gøre.

Det er umuligt at gennemføre de store samfundsmæssige ændringer, der er behov for og tale om her, uden at det af nogle vil opfattes og mærkes som noget negativt, som reduktion, som tilbagegang. Selvfølgelig vil det være sådan. Man kan ikke lave store ændringer uden store ændringer.

Danmark er i forvejen placeret langt fremme, når det handler om at udvikle et samfund, som mennesker kan leve et godt og værdigt liv i. Igen: Ikke at vi er færdige, men vi er langt; langt både i mange absolutte forståelser, men også sammenlignet med mange andre lande i verden. Blandt andet derfor er det oplagt – og naturligt, at Danmark, også når det handler om bæredygtighed, går foran, hvad jeg tror, vi er i færd med.

At tænke som verdensmålsland

Det nuværende samfund er version 1.0. Det bæredygtige velfærdssamfund version 2.0. er på et andet niveau. Det skal vi til at forstå og udvikle nu. Noget af det helt specielle ved den situation er, at vi, idet vi arbejder med version 2.0, det bæredygtige velfærdssamfund, arbejder i tråd med en global dagsorden, der handler om at bidrage til at udvikle samfundsmodeller, der er i stand til at rumme og bidrage til virkeliggørelsen af verdensmålene.

Verdensmålene skal derfor inddrages mere eksplicit i den aktuelle danske politiske debat. Det er lykkedes for regeringen og andre at få skabt et billede af, at det hele handler om klimaet. Det er ikke sandt.

Jeg tror, at alle er enige om, at klimaet er en meget vigtig faktor; der skal arbejdes intenst og målrettet med klimaet. Men samtidig er der en række andre – og med klimaet sammenhængende faktorer, som også skal have opmærksomhed og indsats. Jeg har allerede nævnt nogle af dem oven for. Det handler for eksempel om biodiversitet, partnerskaber, landbrug, havene, ligestilling, uddannelse. Og altså velfærden. Hvis ikke disse andre faktorer eller måldimensioner bliver inddraget i den politiske debat i Danmark, bevæger debatten om verdensmålene sig i en forkert og skæv retning. Regeringen må gå forrest her og tale om verdensmålene som den overordnede dagsorden, som dernæst indeholder klimadagsordenen – og de andre parallelle dagsordener.

Vi skal forsøge at betragte verdensmålene, ikke som et problem eller en byrde for Danmark, for erhvervslivet, fagforeningerne, men som en enestående mulighed. En mulighed for at udvikle et andet og bedre samfund, en mulighed for at være med i en global udvikling, bidrage til at udforme og virkeliggøre en global dagsorden. Levere viden, ydelser, rådgivning og produkter til en sådan national og global udvikling. Vi skal tænke Danmark som et verdensmålsland.



Steen Hildebrandt

Professor i organisations- og ledelsesteori på Aarhus Universitet og adjungeret professor ved CBS og Aalborg Universitet. Har skrevet og bidraget til flere hundrede bøger om organisation, ledelse og samfundsforhold.

LÆS MERE
Forrige artikel Lagde du mærke til, at alarmen gik igen? Lagde du mærke til, at alarmen gik igen? Næste artikel Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget
Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

Professorer: Store samfundsproblemer kræver totalfodbold

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen har vist os, hvad der skal til for, at det politiske og administrative system i fremtiden kan løse store kriser og udfordringer. Det kræver, at alle niveauer og aktører spiller med, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Hvor meget frihed må trygheden koste?

Tryghed er et lille hyggeligt ord, der ikke burde kunne gøre nogen fortræd. Men i tryghedens navn er vi i gang med at kriminalisere hinanden for noget så ukonkret som at vække en følelse af utryghed hos andre.

Michael Ørnø anbefaler

Michael Ørnø anbefaler

KULTURANBEFALING Michael Ørnø hører til blandt de få, der stadig lytter til et album fra ende til anden. Og så anbefaler han bogen, der forklarer, hvordan en computer bygges op sådan helt fra bunden.

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Hospitaler – fremtidens innovationshubs

Boston er et vindue ind i fremtiden for life science og sundhedsinnovation. Det er et økosystem i verdensklasse, som vi danskere kan se til for at få indblik i nye trends indenfor sundhedsinnovation. Som det danske innovationscenter i Boston skriver, har hospitalerne en helt central rolle.

Nu er det voksen-baby der bestemmer

Nu er det voksen-baby der bestemmer

DIGITAL OMSTILLING Mobiltelefonerne har lært forbrugere, at de kan få opfyldt deres behov omgående – så hvorfor ikke forlange det samme i alle de situationer, hvor man er bruger? Det kan virke som en forkælet indstilling, men hvis man vil klare sig som virksomhed, er man nødt til at føje de nye ”voksen-babyer”, siger forfatteren til en ny bog om fremtidens virksomheder.

Styr din faglige entusiasme

Styr din faglige entusiasme

LEDELSE Et stærkt fagligt engagement kan skabe problemer i mødet med konkurrerende og politiske hensyn i organisationen. Det er nødvendigt at være fleksibel og manøvredygtig uden at forfalde til kynisme, og det kræver træning, skriver Klaus Majgaard.

Hjemme godt, ude godt

Hjemme godt, ude godt

DIGITAL OMSTILLING Kun ni procent af danskerne ønsker at arbejde permanent hjemmefra efter covid-19.

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

Erhvervsspidser samler tankerne: Sådan slipper vi innovationen løs i Danmark

POLITIK OG VELFÆRD Danmark har indtil nu været en af globaliseringens vindernationer. Men en ny verden venter efter corona. 20 fremtrædende erhvervsprofiler opfordrer til radikal nytænkning, hvis Danmark ikke skal køres over. Erhvervslivets kræfter skal slippes løs i frikommuneforsøg, særlige områder skal være Danmarks nye innovationszoner, og der skal oprettes både et sundheds- og et læringspartnerskab.

Hvorfor Danmark?

Hvorfor Danmark?

KOMMENTAR Hvorfor skal verden overhovedet vælge Danmark, danske virksomheder, varer og værdier til i den nye konkurrence, der venter efter coronakrisen? Det er det centrale spørgsmål i Dansk Konkurrenceevneråd, der for nylig trådte sammen for første gang. Her giver to af rådets medlemmer deres bud på, hvilken vej vi skal gå for at finde svar.

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

Falcks direktør: Sammen kan vi hæve levetiden i en hel bydel

POLITIK OG VELFÆRD Falcks topchef, Jakob Riis, har en drøm. Han ønsker at gøre områder som Nordvest i København og andre lokalområder til en slags sundhedsfyrtårne i nyt, forpligtende partnerskab med det offentlige. “Fremsynet”, siger professor. Jakob Riis vil også gøre op med uforpligtende pilotprojekter og sikre en bedre udnyttelse af de milliarder af kroner, som det offentlige køber ind for årligt.

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

Naturen er begyndt at sende regninger tilbage til økonomien

GRØN OMSTILLING Den grønne omstilling skal være lige så hurtig og gennemgribende, som digitaliseringen af samfundet har været, siger den svenske klimaforsker Johan Rockström. Han mener, det er en misforståelse at se det gode, moderne liv som en modsætning til bæredygtighed – men det er nogle andre mål, vi må stræbe efter.

Planetære grænser

Planetære grænser

GRØN OMSTILLING I 2009 gik en gruppe på 26 af klodens førende miljø- og klimaforskere, ledet er Johan Rockström, sammen om at identificere de faktorer, som er afgørende for, at det globale økosystem fortsat kan trives. Gruppen opstillede en liste på ni hovedområder, blandt andet biodiversitet, forsuring af havene, udtynding af ozonlaget og arealet af jorden, der bruges til landbrug.

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

Nikolas Lyhne-Knudsen anbefaler

KULTURANBEFALING Nikolas Lyhne-Knudsen lader sig inspirere af skønlitteraturen både privat og som leder. Og så anbefaler han en spændende podcast, der sætter historien i kontekst og perspektiv.

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

7 skridt der kan gøre Europa til grøn supermagt

KOMMENTAR Klimakrisen kan blive en vindersag for Europa, men det kræver, at man adresserer det lange efterskælv af folkelige bekymringer fra de sidste par årtiers kriser, skriver Bjarke Møller.

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Er Skat ved at blive plyndret for anden gang?

Ugens ubehagelige spørgsmål: Spilder vi enorme milliardbeløb i det britiske retssystem uden reel chance for at få de 12,7 udbytteskattemilliarder tilbage, som Skat sendte ud af landet? Britiske medier kalder sagen for den dyreste i nyere britisk retshistorie. Og Danmark har lige tabt første runde.

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

Kina sidder tungt på råmaterialer til elektronik – for nu

GRØN OMSTILLING Kina har over de sidste 25 år etableret sig som den dominerende globale leverandør af sjældne jordarter, der er
uundværlige i produktionen af smartphones, elbiler, våbensystemer og utallige andre teknologier.

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

Siri-kommissionen går ind i klimakampen

DIGITAL OMSTILLING Den danske Siri-Kommission af it-eksperter har netop udsendt en ny rapport. Denne gang handler det om den miljø- og klimabelastning, som brugen af digital teknologi fører med sig. Det er ganske overraskende, HVOR meget nogle af vores it-vaner forbruger. 

Grønne byer til verdens største befolkning

Grønne byer til verdens største befolkning

Kina vil inden for de næste par år være blevet verdens største økonomi. Den kraftige industrialisering og urbanisering har imidlertid ført til et påtrængende behov for rette op og undgå miljøforringelser – ikke mindst i de hastigt voksende byer. Det skriver det danske innovationscenter i Shanghai.

Konflikter er bedre end deres rygte

Konflikter er bedre end deres rygte

LEDELSE Konflikter kan være lærende og udviklende, og er ikke noget, vi skal undgå for enhver pris. Men det kræver et miljø med høj psykologisk sikkerhed at udnytte potentialet, skriver Nicolaj Suhr Jensen.

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

Klimakompetencer er en mangelvare i bestyrelseslokaler

GRØN OMSTILLING Trods øget fokus på klima og bæredygtighed i mange danske virksomheder er der begrænset viden og kompetencer på området i bestyrelseslokalerne. Presset for at få opgraderet bestyrelsens klimakompetencer kommer blandt andet fra investorer og fra kommende EU-lovgivning.

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

Handel med databaserede serviceydelser er eksploderet

DIGITAL OMSTILLING Siden 1990’erne er handlen i databaserede services vokset drastisk og udgør nu halvdelen af den totale globale handel i serviceydelser, viser en ny rapport fra Verdensbanken.

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

CO2-fangst: Nu bliver det alvor

GRØN OMSTILLING Religionskrigen om CO2-fangst er slut. Selv de mest ambitiøse klimaforkæmpere mener nu, at Danmark og resten af verden ikke kommer uden om at indsamle og lagre CO2. Opgaven er enorm. Det samme er de fremtidige forretningsmuligheder.

Mange måder at opsuge og lagre CO2

Mange måder at opsuge og lagre CO2

GRØN OMSTILLING Efter regeringens seneste tiltag – energiøerne, støtte til el-biler, omlægning til varmepumper, stop for kulfyring osv. – mangler stadig løsninger, der kan adressere de sidste 13,7 millioner tons CO2.

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

Novo Nordisk Fonden: CCS er et dansk Apollo-projekt

GRØN OMSTILLING Forskning indenfor samspillet mellem biologi og kemi kan skabe et gennembrud for fangst og udnyttelse af CO2, mener Claus Felby, der er leder af Novo Nordisk Fondens biotek-aktiviteter. Fonden er klar med meget store beløb, der både skal gå til forskning og til at skalere og samarbejde i stor, industriel skala.

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

Norge vil gøre CO2-fangst til et nyt industrieventyr

GRØN OMSTILLING Norge satser milliarder på at udvikle den industri, der kan fange CO2, transportere det i skibe og lagre det i undergrunden. Aker Carbon Capture er et privat norsk selskab, der sælger industrielt udstyr til teknologien. CEO Valborg Lundegaard ser store muligheder i Danmark, der med 70 procent-målet for 2030 har lagt tidligere skepsis over for teknologien på hylden og satser stort på at fange, lagre og udnytte CO2.

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

Skab en langsigtet vision for den offentlige styring

KOMMENTAR Hvordan ville vi organisere velfærdssamfundet, hvis vi gav os selv 10 år til at udvikle en ny model? Der er behov for langsigtede pejlemærker for udviklingen af den offentlige styring, som kan frigøre os fra vanetænkningen, skriver Per Nikolaj Bukh og Karina Skovvang Christensen.

Helle Øbo anbefaler

Helle Øbo anbefaler

KULTURANBEFALING Helle Øbo glæder sig til Skandinaviens største fotofestival, og så anbefaler hun en romantrilogi, der giver et indblik i Barcelonas mystik, passion og kultur.

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

USA blæser til klimakamp – for sin egen skyld

GRØN OMSTILLING Når USA nu igen engagerer sig i kampen mod den globale opvarmning, skyldes det først og fremmest hensynet til egne interesser. Risikoen er, at Biden indleder en kold klimakrig med kineserne. 

Han skal fremtidssikre avisen

Han skal fremtidssikre avisen

NYT JOB Den tidligere general og forsvarschef Peter Bertram overtager posten som bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus midt i en brydningstid, der byder på ny teknologi og nye brugerpræferencer.

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Rejs hjem, hvor dine forældre kommer fra!

Den danske asylpolitik bygger på, at flygtninge skal rejse hjem, når forholdene i hjemlandet tillader det. Opholdet er kun midlertidigt. Med hvad gør vi, når det midlertidige fylder en hel barndom, og syriske flygtningebørns hjemland er blevet Thy, Fyn eller Falster?

Mangel på chips bremser produktionen

Mangel på chips bremser produktionen

DIGITAL OMSTILLING Forsyningerne af computerchips kan ikke holde trit med efterspørgslen, og det er begyndt at gå ud over produktionen, især bilfabrikkerne er hårdt ramt. Problemet har synliggjort verdensøkonomiens store afhængighed af en enkelt komponent, som kun nogle få selskaber kan levere. 

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

Det kræver grundig forberedelse at finde venturekapital i Silicon Valley

DIGITAL OMSTILLING Silicon Valley er indbegrebet af venturekapital, men skal det lykkes for startups at skaffe investeringer og nyde godt af den støtte, som den rette investor kan tilbyde, kræver det grundig forberedelse. Det fortæller det danske innovationscenter i Silicon Valley.

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

Leder du med sproget, eller leder sproget dig?

LEDELSE Kommunikation er det måske vigtigste ledelsesredskab, men mange ledere bliver forført af deres begejstring for nye termer og ønsket om at fremstå på forkant med udviklingen. Man kan hurtigt miste autoritet på den konto, skriver Mads Thimmer.

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

Astrid Krag klar til radikalt forsøg med velfærd for ældre

POLITIK OG VELFÆRD Social- og ældreminister Astrid Krag lægger op til omfattende nytænkning af velfærden med forslag til lov om velfærdsaftaler, der på ældreområdet indebærer et opgør med ældres velerhvervede rettigheder. ”Nu starter vi med et blankt stykke papir,” siger hun til Mandag Morgen. 

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

Professor: Pendulet svinger mellem skøn og rettigheder

POLITIK OG VELFÆRD Regeringen vil med nyt lovforslag slække på borgernes rettigheder for at give kommunerne mulighed for at udvikle velfærd til ældre lokalt. Tanken er langtfra ny. I mere end 100 år har socialpolitikken svinget mellem rettigheder og skøn, påpeger SDU-professor Jørn Henrik Petersen, der kalder det ”et uløseligt dilemma”.  

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

Socialpolitikken mellem skøn og rettighed

POLITIK OG VELFÆRD Frem og tilbage. I mere end 100 år er socialpolitikken i Danmark svinget mellem en skønsbaseret og en rettighedsbaseret tilgang. Regeringens frikommuneforsøg gør op med rettigheder og bevæger sig – igen – mod skønnet som det bærende princip.