En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

I løbet af de seneste få år er bæredygtighed trådt frem som en både almen og tværgående dagsorden. På tværs af kontinenter, lande, religioner, kulturer og brancher trænger bæredygtighed frem. I sandhed et civilisationstegn. Vi står over for én på samme tid både alvorlig og truende og lovende og positiv udvikling.

Bæredygtighed er ved at blive en selvfølge. Selvfølgelig må vi alle overveje vores adfærd og dispositioner i forhold til naturens ressourcer og situation og i forhold til de kommende generationer. Som forbrugere, borgere og vælgere, forældre, bedsteforældre, trafikanter og købere af allehånde former for produkter og serviceydelser.

I Danmark har vi imidlertid en udfordring med bæredygtigheden i forhold til et helt centralt begreb i vores selvforståelse og i den politiske verden: velfærdssamfundet. Stort set alle politikere taler om velfærdssamfundet; det er en selvfølge. Det skal bevares. Men sandheden er nok: Det kan ikke bevares i dets nuværende udformning.

Vi må erkende, at det danske velfærdssamfund på mange områder ikke er bæredygtigt – og derfor skal det nødvendigvis ændres, nytænkes. Ja, mere end ændres: Det skal transformeres. Det er det begreb, der bruges i FN’s resolution for de 17 verdensmål: transforming our world.

Konsekvenserne af at ignorere bæredygtighedsaspektet har vi set i byggeriet, landbruget, transporten og industrien, hvor de afgørende kriterier for langt de fleste af de beslutninger, der er blevet truffet, har handlet om kortsigtet økonomi.

En af konsekvenserne af det er, at Danmark er det land i verden, der producerer mest affald per indbygger per år. Derfor taler vi nu meget om cirkulær økonomi, og det skulle vi have gjort for længe siden. Vi overser ofte disse forhold, fordi vores selvforståelse er, at Danmark er foran på alle dimensioner. Det er Danmark ikke, og det er i den sammenhæng ingen undskyldning, at andre lande er lige så ringe.

Opgør med økonomismens lænker

Opgaven med at udvikle et bæredygtigt, langtidsholdbart velfærdssamfund kræver, at økonomerne træder lidt til side og lader andre komme til orde. Jeg er derfor enig med professor emeritus Katarina Juselius, når hun i en avisartikel bliver citeret for sætningen: ”Tag magten tilbage fra økonomerne”.

Bæredygtighedsperspektivet er i den grad blevet forsømt op gennem den industrielle periode, hvilket har haft enorme og formentlig på mange måder endnu upåagtede konsekvenser. Vi har et økonomisk råd, men vi har ikke et bæredygtighedsråd. Vi har undervurderet, hvad vi mennesker – og vores enorme arsenal af teknologiske muligheder – har gjort, ikke bare positivt, men i høj grad også negativt ved naturen og ved os mennesker selv. Jeg er enig med Per Stig Møller, når han i en aviskronik siger: ”Lad os gøre op med kapitalistisk grådighed og hensynsløs effektivisering”.

Det er ikke bæredygtigt, at der i dag i Danmark er 50.000 unge mennesker mellem 18 og 29 år, der i de sidste to år har været uden for både arbejds- og uddannelsesmarkedet. Det er ikke et bæredygtigt samfund, hvor den gennemsnitlige levealder falder med cirka ti år, når man cykler syv kilometer fra Aalborg Vest til Aalborg Øst. Det er ikke et bæredygtigt samfund, hvor der er så massive problemer med børns vilkår, at direktøren for Børns Vilkår siger: ”Vi lever i en tsunami af psykisk mistrivsel blandt børn og unge i Danmark”. 

Lad det være en tilspidset formulering; men noget er helt galt. Og tag så dansk byggeri, landbrug, transport, industriel produktion. Også her er ikkebæredygtig adfærd så fremtrædende, at det er et reelt og påtrængende problem, at der må handles.

Sagt på en anden måde: Dette handler om alle de statistikker og opgørelser, som vi ikke bryder os om – og som vi derfor ofte enten overser eller slet ikke publicerer, og som tilsammen gør, at det danske samfund nødvendigvis må transformeres.

Lad verdensmålstænkning guide velfærden

Det er let at tale om en sådan transformation, men det er selvsagt ikke enkelt at gennemføre den. De Gule Veste i Frankrig er ét af de mest umiddelbare manifestationer på, at transformation af veletablerede samfund er meget vanskelig.

Alle lande og kommuner må lige nu arbejde ud fra de 17 verdensmål (og de 169 delmål) på basis af en opgørelse over eller en vurdering af, hvor landet og kommunen lige nu står eller er placeret med hensyn til de 17 mål. Hvad er situationen i landet/kommunen/virksomheden med hensyn til vand og sanitet – og ud fra det: Hvordan kan man mest hensigtsmæssigt arbejde for en reduktion af vandforbrug og -spild? Ud fra en kortlægning af det aktuelle forbrug og den aktuelle produktion må man undersøge: Hvordan kan man mest hensigtsmæssigt arbejde sig hen mod en mere og mere bæredygtig produktion og et mere bæredygtigt forbrug?

Det er sådanne spørgsmål, man primært må arbejde med som fremtidens velfærdsspørgsmål. Fremtidens danske velfærdssamfund er ikke en justering eller forlængelse af det nuværende danske samfund. Jeg tror, det er muligt og ønskeligt både at fastholde og udvide nogle af de værdier om lighed, frihed, retfærdighed og solidaritet, der er grundlæggende for den danske velfærdstænkning. 

Vi må tale om det bæredygtige velfærdssamfund, ligesom vi i dag gør det med bæredygtig transport, bæredygtigt landbrug, bæredygtig produktion, bæredygtig mode, bæredygtigt byggeri.

Ja, nogle vil mærke negative konsekvenser

Der forestår i Danmark en folkelig debat om dette fremtidens bæredygtige velfærdssamfund. Politikerne skylder os oplæg, udkast, udspil. Og vi borgere skylder politikerne udspil og holdningstilkendegivelser. Vi har til gode at høre de politiske partiers ideer og tanker om denne gigantiske udfordring – og mulighed, som det er at tegne konturerne af et helt nyt samfund med velfærdsideer og -værdier, der er forbundet med og koblet til ideer om bæredygtighed og global ansvarlighed.

Det hjælper ikke, at man på forhånd erklærer, at stort set ingenting må ændres i såkaldt negativ retning. For eksempel: Væksten må ikke blive negativt påvirket, beskæftigelsen heller ikke, den økonomiske situation og udvikling må ikke påvirkes negativt og så videre.

Det er klart, at hvis man på forhånd oplister så kortsigtede og specifikke krav, så er en transformation på forhånd udelukket. Vi ser det i den aktuelle danske politiske debat om klimalovgivningen, at nogle af partierne positionerer sig som tilhængere af en klimalovgivning, der ingen negative virkninger må have for borgere og virksomheder. Jeg tror, man kan sige meget enkelt og ligetil: Det kan ikke lade sig gøre.

Det er umuligt at gennemføre de store samfundsmæssige ændringer, der er behov for og tale om her, uden at det af nogle vil opfattes og mærkes som noget negativt, som reduktion, som tilbagegang. Selvfølgelig vil det være sådan. Man kan ikke lave store ændringer uden store ændringer.

Danmark er i forvejen placeret langt fremme, når det handler om at udvikle et samfund, som mennesker kan leve et godt og værdigt liv i. Igen: Ikke at vi er færdige, men vi er langt; langt både i mange absolutte forståelser, men også sammenlignet med mange andre lande i verden. Blandt andet derfor er det oplagt – og naturligt, at Danmark, også når det handler om bæredygtighed, går foran, hvad jeg tror, vi er i færd med.

At tænke som verdensmålsland

Det nuværende samfund er version 1.0. Det bæredygtige velfærdssamfund version 2.0. er på et andet niveau. Det skal vi til at forstå og udvikle nu. Noget af det helt specielle ved den situation er, at vi, idet vi arbejder med version 2.0, det bæredygtige velfærdssamfund, arbejder i tråd med en global dagsorden, der handler om at bidrage til at udvikle samfundsmodeller, der er i stand til at rumme og bidrage til virkeliggørelsen af verdensmålene.

Verdensmålene skal derfor inddrages mere eksplicit i den aktuelle danske politiske debat. Det er lykkedes for regeringen og andre at få skabt et billede af, at det hele handler om klimaet. Det er ikke sandt.

Jeg tror, at alle er enige om, at klimaet er en meget vigtig faktor; der skal arbejdes intenst og målrettet med klimaet. Men samtidig er der en række andre – og med klimaet sammenhængende faktorer, som også skal have opmærksomhed og indsats. Jeg har allerede nævnt nogle af dem oven for. Det handler for eksempel om biodiversitet, partnerskaber, landbrug, havene, ligestilling, uddannelse. Og altså velfærden. Hvis ikke disse andre faktorer eller måldimensioner bliver inddraget i den politiske debat i Danmark, bevæger debatten om verdensmålene sig i en forkert og skæv retning. Regeringen må gå forrest her og tale om verdensmålene som den overordnede dagsorden, som dernæst indeholder klimadagsordenen – og de andre parallelle dagsordener.

Vi skal forsøge at betragte verdensmålene, ikke som et problem eller en byrde for Danmark, for erhvervslivet, fagforeningerne, men som en enestående mulighed. En mulighed for at udvikle et andet og bedre samfund, en mulighed for at være med i en global udvikling, bidrage til at udforme og virkeliggøre en global dagsorden. Levere viden, ydelser, rådgivning og produkter til en sådan national og global udvikling. Vi skal tænke Danmark som et verdensmålsland.



Steen Hildebrandt

Professor i organisations- og ledelsesteori på Aarhus Universitet og adjungeret professor ved CBS og Aalborg Universitet. Har skrevet og bidraget til flere hundrede bøger om organisation, ledelse og samfundsforhold.

LÆS MERE
Forrige artikel Lagde du mærke til, at alarmen gik igen? Lagde du mærke til, at alarmen gik igen? Næste artikel Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget
  • Anmeld

    Thomas Johansen · Partner og chefkonsulent, MacMann Berg

    Se virkeligheden i øjnene

    Tak for endnu et vigtigt bidrag i bæredygtighedsdebatten, Steen Hildebrandt.
    De udfordringer vi står med i dag skyldes i høj grad et vildt og voldsomt overforbrug, en ensidig vækst og lokal suboptimering gennem de sidste 2-300 år.. En vild vækst der blandt andet har været med til at skabe et velfærdssamfund, men som også har skabt nogle meget uhensigtsmæssige sideeffekter og omkostninger, vi nu bliver konfronteret med fra mange sider.
    Vi kan lukke øjnene, blive i komfortzonen og fortsætte med at gå planken ud, og så håbe på at vi bliver reddet på målstregen af nye teknologiske løsninger. Det vil være at gamble med vores - og ikke mindst vores børns fælles fremtid.
    Det eneste ansvarlige vil være at se i øjnene, at vi også er nødt til at acceptere et opgør med dele af de såkaldte velfærdssamfund vi har fået skabt. Fordi det ikke er bæredygtigt. Eksemplerne er mange og fuldt tilstrækkelige i Steens kommentar ovenfor.
    Der er brug for politikere, som ikke er bange for at sige dette højt. Det handler om ansvarlighed. Det er uansvarligt at lade være. Han har jo ikke noget tøj på - som i 'Kejserens nye klæder' er der brug for en eller mange der råber op og handler. Som tør sige, at vi også er nødt til at gøre op med nogle af velfærdssamfundets grundpiller - for at gøre det til et bæredygtig velfærdssamfund - version 2.0.


Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

Live: Virksomhederne og teknologi: Hvem har ansvaret for demokratiet?

TV: Under overskriften “Virksomhederne og teknologiens demokratiske ansvar” interviewer Mandag Morgens tværgående chefredaktør, Lisbeth Knudsen, først bestyrelsesformand i Novo Nordisk, Lars Rebien Sørensen, og efterfølgende, Matthew Prince, CEO, Cloudflare.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.

Om at genforhandle det normale

Om at genforhandle det normale

LEDELSE Coronakrisen har haft omkostninger, men også vist nye veje. Nu handler det om at genforhandle rutinerne – med det bedste af det gamle og det nye. Der er bare den hage, at vi slet ikke er enige om, hvad det bedste er, skriver Klaus Majgaard.

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

Bæredygtig omstilling for lejernes penge

GRØN OMSTILLING Et nyt forslag fra Københavns Kommune kræver bæredygtighedscertificering af alment boligbyggeri. Det åbner spørgsmålet, om samfundet kan tillade sig at kræve mere grøn omstillingsvilje af de fattigste lejere end af boligejerne. Boligforeningerne frygter, at dyre miljøkrav vil svække andelen af almennyttige boliger i byerne yderligere. 

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Fire scenarier for dansk eksport til briterne

Brexit vil ramme dansk eksport uanset udfaldet af de aktuelt fastkørte forhandlinger med EU, estimerer Copenhagen Economics i ny analyse. Med en frihandelsaftale forventes eksporten af varer og tjenester til Storbritannien i 2030 at være mellem 12 og 17 procent lavere, end hvis Storbritannien fortsat var medlem af EU.

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

Coronakrisen forværrer den høje ledighed blandt nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Sol, sommer og studieafslutning. Men for mange af de kommende dimittender bliver festen blot startskuddet på en lang periode med arbejdsløshed. Før coronakrisen ramte Danmark, var der store problemer med at få nyuddannede – især akademikere – ud på arbejdsmarkedet trods rekordstor beskæftigelse. Det problem er kun blevet forværret de seneste måneder. Jobcentre frygter, at de unge bliver hængende i arbejdsløshed, og efterlyser initiativer fra regeringen.

Nyuddannede skal på efteruddannelse

Nyuddannede skal på efteruddannelse

POLITIK OG VELFÆRD Stærkt stigende arbejdsløshed blandt nyuddannede akademikere får borgmestre og jobcentre til at tænke nyt. De tilbyder kurser i de jobfunktioner, som nyuddannede efter fem års uddannelse ikke har tilegnet sig. Og så efterlyser de bedre muligheder for at etablere praktikforløb i virksomheder.

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

Fagforeninger frygter corona-generation af arbejdsløse nyuddannede

POLITIK OG VELFÆRD Coronakrisen kan kaste denne sommers nyuddannede akademikere ud i en sort sommer med høj ledighed og holde dem i mørket mange år frem. Fagforeningerne er klar med en lang ønskeseddel til regeringen for at holde hånden under nyuddannede ledige.

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

Partnerskaber mellem universiteter og virksomheder skal sende flere studerende i job

POLITIK OG VELFÆRD Særligt universiteter skal hjælpe studerende med at bygge bro fra uddannelse til job. Det siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen og bebuder forslag om etablering af nyt partnerskab mellem unge, universiteter og virksomheder efter sommerferien. Kommuner og jobcentre håber på invitation til at deltage i partnerskabet.

Revisorer har også følelser

Revisorer har også følelser

LEDELSE Hvis der er noget sted, hvor facaderne altid har været oppe, er det hos Deloitte. Det har været: på med uniformen, hav travlt, hast videre. Ingen tid til dyb snak. Efter mere end tyve år i revisionsforretningen fik partner Henrik Wellejus nok. Revisionsforretningen skal være bedre til at tale om følelser, og der skal sættes mere pris på værdiskabelse frem for timer.

Set, læst og hørt: Anja Philip

Set, læst og hørt: Anja Philip

Anja Philip lader sig inspirere af samarbejdet, der gjorde månelandingen mulig, og anbefaler en spændende serie, der dykker ned i New Yorks ultraortodokse jødiske miljø.

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

Hov, sagde vi lige farvel til konkurrencestaten?

ØKONOMI Coronakrisen er også en økonomisk krise og en idékrise. På ingen tid er gamle dogmer styrtet i grunden, og for første gang i årtier har etik trumfet økonomi som det vigtigste politiske pejlemærke. Er det et farvel til den udskældte konkurrencestat?

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Den grønne dagsorden har rejst sig fra coronaens aske

Efter syv ugers dvale i skyggen af coronakrisen viser nye tal, at den grønne dagsorden igen er tilbage på fuld styrke. Specielt klimahandlingsplaner og pres fra Klimaråd og støttepartier fylder i omtalen postcorona.

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

Skal vi også løse fremtidens kriser med politisk mavefornemmelse?

POLITIK Fremtiden vil sandsynligvis byde på nye kriser, der rammer endnu voldsommere end corona. Og med den brusende digitale informationsstrøm bliver det stadigt sværere for politikere at reagere rationelt. Der er derfor brug for en grundlæggende afklaring af, hvordan vi træffer krisebeslutninger, skriver adfærdspsykolog Anders Colding-Jørgensen.

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

Vi skal læne os ind i teknologiens muligheder

DIGITAL OMSTILLING De største forandringer fra digitaliseringen kommer ikke af, at vi kan gøre det samme, som vi plejer, på en lettere måde – men fordi vi kan gøre noget helt nyt, der slet ikke var muligt førhen, siger Anders Hvid, medforfatter til Sirikommissionens afsluttende rapport.

ICDK: Kina, kul og klima

ICDK: Kina, kul og klima

GRØN OMSTILLING Kina skal knække kurven for CO2 udledning inden 2030, men omstillingen er en udfordring i et land, hvor kul ikke kun er det vigtigste brændstof i økonomien, men også udgør en hjørnesten i beskæftigelsen. Hvis det skal lykkes, er der ikke kun brug for teknisk udvikling, men også forskning og innovation i forhold til de sociale konsekvenser af den grønne omstilling.