En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

I løbet af de seneste få år er bæredygtighed trådt frem som en både almen og tværgående dagsorden. På tværs af kontinenter, lande, religioner, kulturer og brancher trænger bæredygtighed frem. I sandhed et civilisationstegn. Vi står over for én på samme tid både alvorlig og truende og lovende og positiv udvikling.

Bæredygtighed er ved at blive en selvfølge. Selvfølgelig må vi alle overveje vores adfærd og dispositioner i forhold til naturens ressourcer og situation og i forhold til de kommende generationer. Som forbrugere, borgere og vælgere, forældre, bedsteforældre, trafikanter og købere af allehånde former for produkter og serviceydelser.

I Danmark har vi imidlertid en udfordring med bæredygtigheden i forhold til et helt centralt begreb i vores selvforståelse og i den politiske verden: velfærdssamfundet. Stort set alle politikere taler om velfærdssamfundet; det er en selvfølge. Det skal bevares. Men sandheden er nok: Det kan ikke bevares i dets nuværende udformning.

Vi må erkende, at det danske velfærdssamfund på mange områder ikke er bæredygtigt – og derfor skal det nødvendigvis ændres, nytænkes. Ja, mere end ændres: Det skal transformeres. Det er det begreb, der bruges i FN’s resolution for de 17 verdensmål: transforming our world.

Konsekvenserne af at ignorere bæredygtighedsaspektet har vi set i byggeriet, landbruget, transporten og industrien, hvor de afgørende kriterier for langt de fleste af de beslutninger, der er blevet truffet, har handlet om kortsigtet økonomi.

En af konsekvenserne af det er, at Danmark er det land i verden, der producerer mest affald per indbygger per år. Derfor taler vi nu meget om cirkulær økonomi, og det skulle vi have gjort for længe siden. Vi overser ofte disse forhold, fordi vores selvforståelse er, at Danmark er foran på alle dimensioner. Det er Danmark ikke, og det er i den sammenhæng ingen undskyldning, at andre lande er lige så ringe.

Opgør med økonomismens lænker

Opgaven med at udvikle et bæredygtigt, langtidsholdbart velfærdssamfund kræver, at økonomerne træder lidt til side og lader andre komme til orde. Jeg er derfor enig med professor emeritus Katarina Juselius, når hun i en avisartikel bliver citeret for sætningen: ”Tag magten tilbage fra økonomerne”.

Bæredygtighedsperspektivet er i den grad blevet forsømt op gennem den industrielle periode, hvilket har haft enorme og formentlig på mange måder endnu upåagtede konsekvenser. Vi har et økonomisk råd, men vi har ikke et bæredygtighedsråd. Vi har undervurderet, hvad vi mennesker – og vores enorme arsenal af teknologiske muligheder – har gjort, ikke bare positivt, men i høj grad også negativt ved naturen og ved os mennesker selv. Jeg er enig med Per Stig Møller, når han i en aviskronik siger: ”Lad os gøre op med kapitalistisk grådighed og hensynsløs effektivisering”.

Det er ikke bæredygtigt, at der i dag i Danmark er 50.000 unge mennesker mellem 18 og 29 år, der i de sidste to år har været uden for både arbejds- og uddannelsesmarkedet. Det er ikke et bæredygtigt samfund, hvor den gennemsnitlige levealder falder med cirka ti år, når man cykler syv kilometer fra Aalborg Vest til Aalborg Øst. Det er ikke et bæredygtigt samfund, hvor der er så massive problemer med børns vilkår, at direktøren for Børns Vilkår siger: ”Vi lever i en tsunami af psykisk mistrivsel blandt børn og unge i Danmark”. 

Lad det være en tilspidset formulering; men noget er helt galt. Og tag så dansk byggeri, landbrug, transport, industriel produktion. Også her er ikkebæredygtig adfærd så fremtrædende, at det er et reelt og påtrængende problem, at der må handles.

Sagt på en anden måde: Dette handler om alle de statistikker og opgørelser, som vi ikke bryder os om – og som vi derfor ofte enten overser eller slet ikke publicerer, og som tilsammen gør, at det danske samfund nødvendigvis må transformeres.

Lad verdensmålstænkning guide velfærden

Det er let at tale om en sådan transformation, men det er selvsagt ikke enkelt at gennemføre den. De Gule Veste i Frankrig er ét af de mest umiddelbare manifestationer på, at transformation af veletablerede samfund er meget vanskelig.

Alle lande og kommuner må lige nu arbejde ud fra de 17 verdensmål (og de 169 delmål) på basis af en opgørelse over eller en vurdering af, hvor landet og kommunen lige nu står eller er placeret med hensyn til de 17 mål. Hvad er situationen i landet/kommunen/virksomheden med hensyn til vand og sanitet – og ud fra det: Hvordan kan man mest hensigtsmæssigt arbejde for en reduktion af vandforbrug og -spild? Ud fra en kortlægning af det aktuelle forbrug og den aktuelle produktion må man undersøge: Hvordan kan man mest hensigtsmæssigt arbejde sig hen mod en mere og mere bæredygtig produktion og et mere bæredygtigt forbrug?

Det er sådanne spørgsmål, man primært må arbejde med som fremtidens velfærdsspørgsmål. Fremtidens danske velfærdssamfund er ikke en justering eller forlængelse af det nuværende danske samfund. Jeg tror, det er muligt og ønskeligt både at fastholde og udvide nogle af de værdier om lighed, frihed, retfærdighed og solidaritet, der er grundlæggende for den danske velfærdstænkning. 

Vi må tale om det bæredygtige velfærdssamfund, ligesom vi i dag gør det med bæredygtig transport, bæredygtigt landbrug, bæredygtig produktion, bæredygtig mode, bæredygtigt byggeri.

Ja, nogle vil mærke negative konsekvenser

Der forestår i Danmark en folkelig debat om dette fremtidens bæredygtige velfærdssamfund. Politikerne skylder os oplæg, udkast, udspil. Og vi borgere skylder politikerne udspil og holdningstilkendegivelser. Vi har til gode at høre de politiske partiers ideer og tanker om denne gigantiske udfordring – og mulighed, som det er at tegne konturerne af et helt nyt samfund med velfærdsideer og -værdier, der er forbundet med og koblet til ideer om bæredygtighed og global ansvarlighed.

Det hjælper ikke, at man på forhånd erklærer, at stort set ingenting må ændres i såkaldt negativ retning. For eksempel: Væksten må ikke blive negativt påvirket, beskæftigelsen heller ikke, den økonomiske situation og udvikling må ikke påvirkes negativt og så videre.

Det er klart, at hvis man på forhånd oplister så kortsigtede og specifikke krav, så er en transformation på forhånd udelukket. Vi ser det i den aktuelle danske politiske debat om klimalovgivningen, at nogle af partierne positionerer sig som tilhængere af en klimalovgivning, der ingen negative virkninger må have for borgere og virksomheder. Jeg tror, man kan sige meget enkelt og ligetil: Det kan ikke lade sig gøre.

Det er umuligt at gennemføre de store samfundsmæssige ændringer, der er behov for og tale om her, uden at det af nogle vil opfattes og mærkes som noget negativt, som reduktion, som tilbagegang. Selvfølgelig vil det være sådan. Man kan ikke lave store ændringer uden store ændringer.

Danmark er i forvejen placeret langt fremme, når det handler om at udvikle et samfund, som mennesker kan leve et godt og værdigt liv i. Igen: Ikke at vi er færdige, men vi er langt; langt både i mange absolutte forståelser, men også sammenlignet med mange andre lande i verden. Blandt andet derfor er det oplagt – og naturligt, at Danmark, også når det handler om bæredygtighed, går foran, hvad jeg tror, vi er i færd med.

At tænke som verdensmålsland

Det nuværende samfund er version 1.0. Det bæredygtige velfærdssamfund version 2.0. er på et andet niveau. Det skal vi til at forstå og udvikle nu. Noget af det helt specielle ved den situation er, at vi, idet vi arbejder med version 2.0, det bæredygtige velfærdssamfund, arbejder i tråd med en global dagsorden, der handler om at bidrage til at udvikle samfundsmodeller, der er i stand til at rumme og bidrage til virkeliggørelsen af verdensmålene.

Verdensmålene skal derfor inddrages mere eksplicit i den aktuelle danske politiske debat. Det er lykkedes for regeringen og andre at få skabt et billede af, at det hele handler om klimaet. Det er ikke sandt.

Jeg tror, at alle er enige om, at klimaet er en meget vigtig faktor; der skal arbejdes intenst og målrettet med klimaet. Men samtidig er der en række andre – og med klimaet sammenhængende faktorer, som også skal have opmærksomhed og indsats. Jeg har allerede nævnt nogle af dem oven for. Det handler for eksempel om biodiversitet, partnerskaber, landbrug, havene, ligestilling, uddannelse. Og altså velfærden. Hvis ikke disse andre faktorer eller måldimensioner bliver inddraget i den politiske debat i Danmark, bevæger debatten om verdensmålene sig i en forkert og skæv retning. Regeringen må gå forrest her og tale om verdensmålene som den overordnede dagsorden, som dernæst indeholder klimadagsordenen – og de andre parallelle dagsordener.

Vi skal forsøge at betragte verdensmålene, ikke som et problem eller en byrde for Danmark, for erhvervslivet, fagforeningerne, men som en enestående mulighed. En mulighed for at udvikle et andet og bedre samfund, en mulighed for at være med i en global udvikling, bidrage til at udforme og virkeliggøre en global dagsorden. Levere viden, ydelser, rådgivning og produkter til en sådan national og global udvikling. Vi skal tænke Danmark som et verdensmålsland.



Steen Hildebrandt

Professor i organisations- og ledelsesteori på Aarhus Universitet og adjungeret professor ved CBS og Aalborg Universitet. Har skrevet og bidraget til flere hundrede bøger om organisation, ledelse og samfundsforhold.

LÆS MERE
Forrige artikel Lagde du mærke til, at alarmen gik igen? Lagde du mærke til, at alarmen gik igen? Næste artikel Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget
  • Anmeld

    Thomas Johansen · Partner og chefkonsulent, MacMann Berg

    Se virkeligheden i øjnene

    Tak for endnu et vigtigt bidrag i bæredygtighedsdebatten, Steen Hildebrandt.
    De udfordringer vi står med i dag skyldes i høj grad et vildt og voldsomt overforbrug, en ensidig vækst og lokal suboptimering gennem de sidste 2-300 år.. En vild vækst der blandt andet har været med til at skabe et velfærdssamfund, men som også har skabt nogle meget uhensigtsmæssige sideeffekter og omkostninger, vi nu bliver konfronteret med fra mange sider.
    Vi kan lukke øjnene, blive i komfortzonen og fortsætte med at gå planken ud, og så håbe på at vi bliver reddet på målstregen af nye teknologiske løsninger. Det vil være at gamble med vores - og ikke mindst vores børns fælles fremtid.
    Det eneste ansvarlige vil være at se i øjnene, at vi også er nødt til at acceptere et opgør med dele af de såkaldte velfærdssamfund vi har fået skabt. Fordi det ikke er bæredygtigt. Eksemplerne er mange og fuldt tilstrækkelige i Steens kommentar ovenfor.
    Der er brug for politikere, som ikke er bange for at sige dette højt. Det handler om ansvarlighed. Det er uansvarligt at lade være. Han har jo ikke noget tøj på - som i 'Kejserens nye klæder' er der brug for en eller mange der råber op og handler. Som tør sige, at vi også er nødt til at gøre op med nogle af velfærdssamfundets grundpiller - for at gøre det til et bæredygtig velfærdssamfund - version 2.0.


Beklager, men data har også et klimaaftryk

Beklager, men data har også et klimaaftryk

TECHTENDENSER: Vi står i et digitalt dilemma. Digitaliseringen kan gøre vores byer, vores industri og landbrug langt mere effektivt og bæredygtigt. Men klimapåvirkningen fra alle de data, vi sender rundt på kloden, er et hastigt voksende problem.

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

Giv de innovative tid. Ellers kan det være lige meget

KOMMENTAR: Der er desværre mange beslutningstagere, som ikke forstår eller anerkender den allervigtigste parameter, når der skal bygges ekstraordinært gode og nyskabende organisationer: tålmodighed.

For en leder skal alderen være usynlig

For en leder skal alderen være usynlig

Da Casper Frost Thorhauge som den yngste nogensinde blev leder af Dongs havvindmølleprojekt i Nordsøen, blev han påduttet en mentor af den øverste ledelse. Og han hadede det. Lige indtil han indså værdien i at have et ekstra ledelseshoved tæt på sig. Som ung leder har han lært at sætte sig i respekt ved at være grundigt inde i stoffet fra start.

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

En ubekvem sandhed: Det danske velfærdssamfund er ikke bæredygtigt

KOMMENTAR: I debatten om bæredygtighed og FN’s verdensmål overser vi ofte, at det handler om meget andet og mere end klimaet. Vi skal forstå, at bæredygtighed er nødt til at være en styrende værdi på mange områder – også når det gælder politisk ømme områder som velfærdssamfundet, skriver Steen Hildebrandt.

Fremtidens design skabes af kreative computere

Fremtidens design skabes af kreative computere

Computational design ser ud til at være den næste store udvikling i design. Ved at bruge computerne som medskaber i designprocessen kan man udvikle løsninger med helt nye funktioner og en ny æstetik, der afspejler behovene og mulighederne i en intenst digital og højteknologisk tidsalder.

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

'Computational design' skaber en helt ny æstetik

Når computerne bliver medskabere af fysiske genstande, er resultatet ofte ting, der har en meget speciel æstetik. Moderne og urgammel. High tech og organisk. Milevidt fra den stramme og forenklede geometriske stil, de klassiske danske designere som Arne Jacobsen brugte.

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

Lagde du mærke til, at alarmen gik igen?

KOMMENTAR: Vi er ramt af en kollektiv apokalyptisk apati. Derfor kan klimaforskerne igen og igen ringe højere og højere med alarmklokkerne, mens livet i det store og hele går sin vante gang.

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

”Jeg vil blive boende i Mjølnerparken”

INTERVIEW: Ghettoplanens krav om færre almene familielejligheder kan få de mest ressourcestærke beboere til at flytte, advarer Søren Dalsgaard. Han må selv forlade sin bolig i Mjølnerparken, stik imod sit ønske. Hvis han genhuses udenfor ’ghettoen’, tager han en lang uddannelse og et job med sig. Alligevel er han langt hen ad vejen enig i de fleste af planens intentioner.

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Et nyt kvarter kan give små børn bedre chancer i livet

Over hele den vestlige verden væltes boligblokke i udsatte boligområder, og beboere genhuses. Ingen ved med sikkerhed, om det virker efter hensigten. Men en ting er der dog evidens for, forklarer professor i økonomi ved Aarhus Universitet Anna Piil Damm: Børn, der er opvokset i ghettoer, kan få et bedre liv, hvis de tidligt i barndommen flytter til et mindre belastet boligområde.

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Høje-Taastrup er rig på erfaringer: 500 beboere blev genhuset på to år

Over 180 familier fra Taastrupgaard måtte flytte ud af deres boliger, da lejlighederne skulle jævnes med jorden. Genhusningen har været mere langsommelig og dyrere end forventet og kunne kun lade sig gøre, fordi andre boligselskaber hjalp til. Erfaringerne kan komme andre boligselskaber til gode.

Højteknologisk design efter naturens principper

Højteknologisk design efter naturens principper

TECHTENDENSER: Måske vil den mest avancerede teknologi begynde at minde mere om de systemer, vi ser i naturen. Hvordan ville det se ud, hvis fremtidens smarte byer, intelligente netværker og autonome biler og apparater var designet til at være naturlige medspillere i klodens økosystemer?

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Nyt job: Anne-Marie Levy Rasmussen

Anne-Marie Levy Rasmussen skal som ny direktør i Innovationsfonden lede 60 medarbejdere, der er splittet op på fire forskellige lokaliteter, samtidig med at fondens internationale udsyn og europæiske forankring skal styrkes.

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ministerløfte: Flere penge til at renovere almene boliger

Ghettopakken griber drastisk ind i mange menneskers liv, erkender boligminister Kaare Dybvad Bek i dette interview med Mandag Morgen. Målet er at sikre, at børn i Vollsmose, Gellerup og andre af landets hårde ghettoer ikke starter et liv bag ved startblokken, men har samme muligheder som alle andre unge.

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken kan bremse byggeprojekter for milliarder

Ghettopakken lægger beslag på så mange penge, at nødvendige renoveringer i helt almindelige boligområder risikerer at blive udskudt på ubestemt tid. Det frygter boligselskaberne. Bunken af ansøgninger fra de almene boliger omfatter 60.000 boliger og løber op i over 17 milliarder kroner. 

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Ghettotruslen får boligområder til at tænke nyt

Danmarks 15 hårde ghettoområder kan snart blive til 19, når boligminister Kaare Dybvad om få dage offentliggør den nye ghettoliste. Fire boligområder er i farezonen. Lige nu gør de alt, hvad de kan, for at vende udviklingen.

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

11.000 mennesker skal finde et andet sted at bo

Den omstridte ghettopakke betyder, at over 11.000 mennesker skal forlade deres bolig de kommende år, og yderligere 5.500 lejere skal genhuses midlertidigt, viser Mandag Morgens kortlægning. Blandt boligselskaberne er der meget delte meninger om, hvorvidt ghettopakken kan knuse de massive problemer, som det efter årtier stadig ikke er lykkedes at få bugt med.

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Ghettopakken: Århundredets største sociale eksperiment

Trods vidt forskellige vilkår stiller ghettoplanen krav til de samme indsatser i alle landets hårde ghettoer. I Aarhus og København tror man på planen, i Vejle er man skeptisk. Forskere efterlyser systematisk viden om ghettoplanen og dens virkemidler.

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

Klimaloven kan blive den nye nødvendighedens politik

ANALYSE: Forhandlingerne om en ny klimalov går ind i sin afsluttende fase. Der er store principper på spil, for det er nu, politikerne for første gang skal vise, om de prioriterer klimamål eller vækstmål højest.  

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Digitaliseringens vinde rammer vindmøllebranchen

Alle virksomheder risikerer at nå et punkt, hvor hele den gamle forretningsmodel fundamentalt skal udskiftes – og det er ikke givet, at man er i stand til det. Vindmølleindustrien er aktuelt et skoleeksempel på, hvordan spillereglerne og logikken skifter.

Sådan leder du mod verdensmålene

Sådan leder du mod verdensmålene

Ledelse er komplekst og krævende, men også meningsfyldt og ubetinget nødvendigt. Det samme kan siges om FN’s verdensmål. Her er ti dogmer for verdensmålsledelse, der kan hjælpe dig med at komme i gang – og med ikke at blive knust under det svulmende ansvar.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Kan kunstig intelligens skabe retfærdighed?

Arbejdsgangene og jobbeskrivelserne i retsvæsenet står over for en gennemgribende forandring, når kunstig intelligens og automatisering i de kommende år rykker ind. I første omgang vil det effektivisere sagsbehandlingen i retssystemet, der i dag er notorisk langsom og kostbar. På længere sigt vil computerne sidde med, når der skal afsiges domme.

Velkommen til den digitale advokatur

Velkommen til den digitale advokatur

Legaltech – digitale løsninger til retsvæsenet – er i hastig udvikling, og en hel lille industri af nye digitale forretningsmodeller er blomstret op de seneste to-tre år. Det åbner for et væld af nye muligheder for privatpersoner og små virksomheder. Og skaber en række nye udfordringer.

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

Åbne breve er det nye våben i klimakampen

En informationskrig om klimaet udspiller sig på de sociale medier og i åbne breve til FN. I sidste uge trak det overskrifter verden over, da FN modtog et opråb fra 11.000 klimaeksperter. Men kort forinden landede et andet brev underskrevet af 700 mennesker, der også kalder sig klimaforskere og fagfolk med budskabet: Der er ingen klimakrise. Her får de klimaskeptiske budskaber et grundigt eftersyn.

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

Hvad vil Jakob Hverken-Ellermann?

KOMMENTAR: Udlændingeområdet er ved at udvikle sig til et mareridt for Venstre, og den nye formand kan ikke i længden spille på to heste, skriver Mandag Morgens chefredaktør.

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Techtendenser: Køb globalt, print lokalt

Hvis en komponent i en maskine går i stykker, er det dumt at erstatte den med en reservedel, der er magen til. I stedet burde man lave en ny del, der er designet, så den ikke går i stykker igen.

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens giganter bliver indhentet af virkeligheden

Deleøkonomiens tre globale giganter, Uber, Airbnb og WeWork, er alle voldsomt udfordrede, præcis fordi deres forretningsmodel bygger på, at de kan sætte sig ud over de begrænsninger og regler, som deres traditionelle konkurrenter må leve med.

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Koreansk-dansk samarbejde om grønne maritime løsninger

Klima og bæredygtighed er også blevet et nøgleord i den maritime industri, og det præger i høj grad det voksende samarbejde mellem de maritime virksomheder i Danmark og Korea – to af verdens førende søfartsnationer.