Historien i tal

Er Danmark nu også en klimaduks?

Vi indtager en flot global 1.-plads i brugen af vindenergi. Og vi ynder at se på os selv som frontløbere i den grønne omstilling. Men passer det nu også, at vi på alle områder er en klimaduks, som er langt foran vores nabolande?

Det spørgsmål tager Klimarådet op i sin rapport ”Omstilling med Omtanke”. Den viser, at Danmark ligger i front over de lande, der har nedsat udledningen af drivhusgasser mest siden 1990. Kun Storbritannien har præsteret et lidt større fald. Og det på trods af, at Danmark allerede i 1990 var blandt de mest energieffektive lande, og at udviklingen går stik modsat i nogle af verdens rigeste lande som USA, Norge og Australien.

Men den flotte danske placering skyldes bl.a., at Danmark har haft en lavere økonomisk vækst end mange af vores nabolande. Havde Danmark haft en lige så stor vækst som f.eks. Sverige, ville vi rutsje ned fra 2.- til 5.-pladsen.

For det andet er en stor del af den danske industriproduktion flyttet til udlandet. Det pynter på det danske klimaregnskab. Men ikke i det store billede. Og i internationale klimakredse debatterer man, om gevinsten ved ændret erhvervssammensætning overhovedet bør tælles med.

Hent PDF

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu