Intet nyt er godt nyt

Mens økonomer ser mennesker som rationelle profitjægere, ser adfærdsdesignere mennesker som magelighedssøgende automatpiloter. Det sidste er måske mere konstruktivt, når vi ønsker at skabe forandringer.

Et af de væsentlige spørgsmål, der står tilbage, efter at EU-Kommissionen med klimakommissær Connie Hedegaard i spidsen i januar fremlagde sit udspil til en fælles klima- og energipolitik frem mod 2030, er, hvor mange procent EU-landene kan blive enige om at reducere deres CO2-udledning med.

Det er naturligvis ikke uden betydning, om de europæiske statsledere bliver enige om at reducere CO2-udledningen med 20, 30 eller 40 pct. Men der er som bekendt ofte langt fra politiske hensigtserklæringer til realisering af visionen. Derfor starter og slutter fremtidens bæredygtighed i sidste ende med de uendeligt mange valg, som vi alle sammen træffer hver dag, her og nu.

Det rejser to fundamentale spørgsmål, som beslutningstagere bør stille sig selv:

  1. Hvordan skaber vi i praksis den ønskede adfærd, så de gode intentioner bliver til virkelighed?
  2. Hvad ved vi egentlig om, hvad der mest effektivt får folk til at træffe bæredygtige valg?

Vi kan kun svare meningsfuldt på de to spørgsmål, hvis vi tager et nærmere kig på, hvad det helt præcis er, mennesker lægger til grund for deres beslutninger. Forskning på området har imidlertid både ført tankevækkende og lovende resultater med sig mht. fremtidens bæredygtighed.

Status quo tager styringen

Hvad angår spørgsmålet om, hvordan vi får gode intentioner til at blive til virkelighed, så findes et godt bud på svaret i de to tyske byer Schönau og Wüstenhagen. Her bruger mere end 90 pct. af borgerne vedvarende energi, hvilket er langt over det tyske gennemsnit.

Forklaringen er overraskende enkel: Borgerne bliver som udgangspunkt eller ”automatisk” tilmeldt vedvarende energi frem for mindre miljøvenlige alternativer. Inden for adfærdsforskningen taler man om en såkaldt green default.

Følg Christoph Burmester

Modtag en automatisk e-mail, hver gang Christoph Burmester skriver nye indlæg på MM Blog.

Log på mm.dk med din mail og adgangskode, og klik på "Rediger profil" for at vælge, hvem du vil følge. Du kan også abonnere på udvalgte dagsordener og modtage en mail, hver gang Mandag Morgen publicerer nyt indhold på dine interesseområder.

Opret en gratis profil til mm.dk

Begrebet default settings er et nøgleord inden for adfærdsdesign og bygger på, at alle mennesker grundlæggende har to væsensforskellige måder at tænke og træffe beslutninger på.

Man taler typisk om henholdsvis ”System 1” og ”System 2”. Hvor System 1 er vores mentale automatpilot, der tænker hurtigt, intuitivt og emotionelt, gælder det stik modsatte System 2. De to modsatrettede systemer udgør det intellektuelle fundament for adfærdsdesign, der netop anvender denne indsigt til at skubbe adfærden i en bestemt retning.

Default settings handler i det tyske eksempel om at udnytte vores præference for System 1. Når der bliver truffet et valg på vores vegne, har vi en klar tendens til at holde fast i det og bevare status quo frem for at bringe det kalkulerende System 2 i spil. At vælge alternativet kræver nemlig som udgangspunkt mere tid og flere ressourcer.

På samme måde har man på det amerikanske Rutgers University sparet mange millioner ark papir ved blot at sætte printerne til at udskrive på begge sider som green default.

Magelige mennesker

Set gennem adfærdsdesignerens briller rummer de klassiske økonomiske incitamenter således ikke alle svar på samfundets udfordringer. Det kan være mindst lige så effektivt at udnytte vores higen efter det bekvemme, det hurtige og intuitive valg, der ikke kræver tid og ressourcer, men i stedet lader os følge den behagelige mavefornemmelse og præference for status quo frem for aktiv stillingtagen og forandring.

Dermed nærmer vi os svaret på det andet spørgsmål – hvad der mest effektivt får folk til at træffe det bæredygtige valg.

Her tilbyder adfærdsdesign en lang række bud, der afspejler vekselvirkningen mellem System 1 og 2. Default settings er kun en ud af en lang række kognitive tilbøjeligheder, som kan bringes i spil. Udfordringen er i sagens natur på intelligent vis at adressere den specifikke bremseklods og dermed forme den ønskede adfærd.

[quote align="right" author=""]Når selv en institution som EU-Kommissionen – berømt og berygtet for både bureaukrati og mangel på dynamik – kan se de mange fordele ved politisk adfærdsdesign, er der næppe nogen grund til at holde sig tilbage.[/quote]

Jeg vil fremhæve to kognitive tilbøjeligheder, som på forskellig vis påvirker den enkeltes adfærd, og som derfor kan danne grundlaget for adfærdsændringer:

Hyperbolic discounting. Det sprogligt krøllede begreb betyder, at vi lægger større vægt på her og nu end på fremtiden. Hvis vi for eksempel først mærker strømbesparelsen (i form af en lavere elregning) fra et nyt og mere miljøvenligt køleskab efter lang tid, kan det afholde os fra at investere i det, selv om der er penge at spare på sigt. Her vil en hurtigere, økonomisk besparelse kunne skubbe adfærden i den rigtige retning.

Loss aversion. Adfærdsforskning har vist, at tabet af 100 kroner føles meget stærkere end glæden ved at vinde det samme beløb. Når det gælder bæredygtig adfærd, kunne man forestille sig, at forbrugerne i højere grad vil skifte til mere energieffektive produkter, hvis de får mere information om, hvor mange penge de taber ved ikke at skifte.

Politisk adfærdsdesign

Der er mange flere muligheder end eksemplerne her, og tankerne er da også på den europæiske dagsorden. I september 2013 afholdt EU-Kommissionen en større konference om adfærdsdesign og offentliggjorde en rapport, som ganske konkret beskriver mulighederne for at anvende adfærdsdesign i den politiske beslutningsproces.

Rapporten fremhæver især tre argumenter for adfærdsdesign:

  • Adfærdsdesign i forberedelsesfasen giver den nødvendige indsigt i borgernes mulige reaktioner på en given politik og fører derfor også til løsningsforslag, der må forventes at have den tilsigtede effekt.
  • Adfærdsdesign i pilotstudier før fuld implementering øger på tilsvarende vis sandsynligheden for, at politikken får den tilsigtede effekt.
  • Adfærdsdesign styrker evalueringen af den allerede eksisterende politik.

Mon ikke en sådan tilgang også kan være til gavn for fremtidens bæredygtige samfund?

I tidsskriftet Nature udtrykte den franske ekspert i neurovidenskab og adfærdsdesign Oliver Ouillier det for nylig ganske klart. Han pointerede bramfrit, at når selv en institution som EU-Kommissionen – berømt og berygtet for både bureaukrati og mangel på dynamik – kan se de mange fordele ved politisk adfærdsdesign, er der næppe nogen grund til at holde sig tilbage.

Meget tyder derfor på, at der er bæredygtige frugter at høste her. Under alle omstændigheder er det næppe nogen dårlig idé at tage værktøjet med helt ind i det politiske maskinrum, hvor omdrejningspunktet er klima- og energipolitik og dermed fremtidens bæredygtige samfund.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu