Er Kina klar til mindre statskapitalisme?

En lang række af enorme udfordringer lægger maksimalt pres på de kinesiske ledere op til den kommende plenarforsamling. Topfolkene i Kinas Kommunistiske Parti skal afgøre, om de er klar til at slække på statens økonomiske dominans.

Lad os lige sætte scenen: Kinas økonomi er mere presset, end den har været i umindelige tider. Boligpriserne har nået faretruende højder. Der er en ny ledelse ved roret, og efterskælvene fra sagen mod den nu fængslede topleder Bo Xilai har ikke lagt sig. Samtidig truer niveauet af smog og luftforurening med at kvæle kineserne – ikke mindst i de største byer.

Indsatsen kunne med andre ord ikke være meget højere, når Kinas Kommunistiske Parti kalder til samling den 9. november. En samling, der tillægges stor signalværdi, fordi det traditionelt er her de store linjer for den kinesiske udvikling lægges fast. Spørgsmålene er mange, og nu skal Kinas nye ledere komme med svarene.

Kinas førstemand, Xi Jinping, har sat sig tungt på magten. Han har trukket klart til venstre i de ideologiske spørgsmål, hvilket i Kina betyder et stærkere Kommunistparti i bedre kontrol. Men hvad angår de økonomiske linjer, er der fortsat usikkerhed. Premierministeren, Li Keqiang, der er økonom af uddannelse, har gentagende gange peget på behovet for at reducere statens rolle i økonomien. Så spørgsmålet er, hvor langt Xi Jinping vil gå? Og hvor langt kan han gå? Den udfordring ledelsen står med, er at finde tilbage på vækstsporet. For hvor skal væksten komme fra?

Eksportmotoren er under pres. Resten af verden holder igen med indkøbene, og de kinesiske lønninger stiger. Investeringsmotoren spinder heller ikke, som den plejer. Stor lokal gældsætning som følge af stimulipakken i 2009 truer den finansielle stabilitet, og stærkt faldende udbytte af nye investeringer gør det til en yderst risikofyldt strategi at hælde mere benzin på bålet.

Monopol eller privatisering

Den forbrugsbaserede økonomi, som den kinesiske stat gerne vil hen mod, er ikke lige om hjørnet. Spekulative bobler præger boligsektoren, fordi boliger er blevet et investeringsobjekt, hvor kineserne placerer deres opsparing. Graverende luft- og miljøforurening har nået et niveau, der ikke kan ignoreres eller gemmes bort. Der er altså behov for at stille større krav til industrien – ikke færre.

Følg Nis Høyrup

En lang række reformer er i spil op til den kommende samling, f.eks. inden for finanssektoren, landområderne, de statsejede virksomheder, skat, markedsåbning og administration. Et af de steder, hvor der ligger et betydeligt vækstpotentiale, er i en øget liberalisering af de statsdominerede sektorer, eksempelvis finansiering, jernbanerne, energisektoren, telekommunikation, olie, gas og andre naturressourcer.

Men tør man bryde monopolerne og åbne for private virksomheder? Eller vil man forsøge at få de statsejede virksomheder til i højere grad at fungere på markedsvilkår ved at slække på båndene til Partiet?

Problemet ligger netop i, at Partiet og de statsejede virksomheder har været viklet godt og grundigt ind i hinanden. En række tidligere og nuværende CEO’er fra de statsejede virksomheder sidder eksempelvis i Partiets centralkomite.

Konsekvensen er, at man internt i Partiet kan finde endog meget stærke interesser i at bevare det nuværende system, hvor de statsejede virksomheder er sikret et marked og har adgang til billig kapital i statsbankerne. Uenighederne kommer frit til skue i de kinesiske medier, hvor premierministerens liberale udmeldinger bliver konfronteret – ikke direkte, men dog så man ikke er i tvivl – med argumenter om de statsejede virksomheders fundamentale rolle i en socialistisk stat.

[quote align="right" author=""]Der ligger altså et kæmpe vækstpotentiale, hvis de kinesiske ledere her tør rulle statens indflydelse tilbage.[/quote]

Slagsmålet har altså været godt i gang, og vi ved endnu ikke nøjagtigt, hvor Xi Jinping står. Han har talt om behovet for økonomiske reformer, men aldrig om konkrete forslag. Hvis Xi rent faktisk vil forsøge at bryde med de stærke systembevarende kræfter i Partiet, så kan den antikorruptionskampagne, som Xi iværksatte som sit første tiltag, vise sig at være en vigtig forudsætning. Kampagnen har nemlig rystet det etablerede magtapparat, og der er derfor ingen, der tør stikke hovedet for langt frem eller stå for fast på egne (private) interesser.

Revolutionen er ikke undervejs

Statens rolle i den kinesiske økonomi er også til forhandling, når det gælder forskellige former for administrative tilladelser. De centrale myndigheder sidder med det sidste ord inden for 1.500 forskellige typer projekter, mens lokale myndigheder sidder med ansvaret for 17.000 tilladelser. Det giver myndighederne en meget stor magt over beslutninger, som i mange tilfælde lige så godt kunne træffes af private aktører.

Selv om det kan lyde som et lidt usexet tiltag, er større privatisering af disse tilladelser – hvis rullet tilstrækkeligt ud – et væsentligt skridt til at ændre på magtbalancen mellem samfund og stat. Og så er et sådant tiltag selvsagt også med til at reducere mulighederne for korruption.

For Kinas enorme befolkning i landområderne kan den kommende samling også blive interessant. Staten ejer nemlig jorden i Kina, og det betyder, at Kinas bønder ikke må sælge eller købe hverken det land, de har fået tildelt, eller det hus de bor i. Der ligger altså et kæmpe vækstpotentiale, hvis de kinesiske ledere her tør rulle statens indflydelse tilbage. Man skal dog ikke forvente en revolution, men mere en indikation af retningen for fremtidige reformer. For det er et sprængfarligt område med enorm betydning for den fattigste del af den kinesiske befolkning og dermed den sociale stabilitet. Der er ikke råd til fejltrin her.

Midt i november, når vi er på den anden side af den tredje plenarsamling, er vi alle sammen meget klogere. På den nye ledelse, på reformretningen, på statens rolle i den kinesiske økonomi og på det Kina, vi skal have med at gøre i det næste tiår.

Læs flere af Nis Høyrups indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Politik er et tillidshverv båret af ydmyghed Næste artikel Hverdagens eksperter bliver hjælpe-lobbyister

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

Lars Seier: Når far flytter, skal børnene vide, at de stadig er elsket

INTERVIEW: Allerede i 2008 smagte Lars Seier på friheden, da andre kræfter tog over i livsværket Saxo Bank. Men han måtte sammen med kompagnonen Kim Fournais træde ind i den daglige ledelse igen fire år senere, og hans exit blev udskudt. Først i 2018 havde han solgt alle ejerandele. 

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

1.000 topchefers erkendelse: Vi har svigtet verdensmålene

KOMMENTAR: Omfattende undersøgelse fra UN Global Compact beskriver både en realistisk selverkendelse hos verdens førende topchefer og er samtidig et fælles opråb til at sætte ny turbo på en forsinket grøn omstilling.

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

Systemforståelse – et fag du ikke kan få

TECHTENDENSER: Vi ville stå bedre rustet i en kompleks og omskiftelig verden, hvis vi lærte at forstå de generelle mekanismer, der præger udviklingen af alle systemer – fra biologi, økonomi og til internettet. Men mærkværdigvis er systemforståelse slet ikke på skemaet.

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

Krigen mellem Kinas techgiganter stilner af

KOMMENTAR: Kinas internet domineres af Alibaba og Tencent. I begge selskaber har der netop været rokader i topledelsen, muligvis som følge af pres fra den kinesiske stat, der ønsker mere kontrol med de to giganter.

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Jo, du bør faktisk bruge emojis på arbejdet

Engang blev det anset som løssluppent, men nu er brugen af emojis essentiel for klar og tydelig kommunikation, for holdånden, og så er de med til at skabe en fælles virksomhedskultur. 

Nød lærer byer at tænke grønt

Nød lærer byer at tænke grønt

Når 94 af verdens mest klimaambitiøse byer mødes til C40 World Mayors Summit i København i denne uge, gør de det ikke kun, fordi de vil gøre kloden grønnere. De gør det, fordi de er nødt til det. De gør det for at kunne trække vejret.

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

Kommunerne skal gøre klar til at være frontkæmpere i klimakampen

KOMMENTAR: Mange byer er i fuld gang med at implementere klimatiltag med voksende ambitioner. Flere og flere af verdens storbyer har nu som officielt mål at gøre deres for at holde jorden under 1,5 graders temperaturstigning, men flere skal i gang – også i Danmark.

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Grønt investeringsboom venter – på en dyster baggrund

Gassen er ved at gå af verdensøkonomien. Samtidig skal der investeres store milliardbeløb i at redde klimaet. Kan de to ting forenes? Mandag Morgen har spurgt en dansk minister, en EU-kommissær, en pensionsdirektør og to økonomiske chefanalytikere.

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Verdensøkonomien er ved at skifte gear

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

Vicedirektør i Nationalbanken: Markedsfejl er medskyldige i klimaforandringerne

De finansielle markeder indregner ikke altid omkostningerne ved at udlede drivhusgasser, og det kan have været med til at styre den private kapital i klimaskadelig retning. Det vurderer chef for afdeling for Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken Signe Krogstrup. Hun mener, det i visse tilfælde kan ligge inden for nationalbankers mandat at handle for at imødegå klimakrisen.  

Centralbanker står foran klimarevolution

Centralbanker står foran klimarevolution

Markedsfejl er medskyldige i klimakrisen. Det udgør − sammen med indgribende klimapolitikker – store risici for samfundsøkonomien og for det finansielle system. Den Europæiske Centralbanks kommende chef vil gribe ind.

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Stor opbakning til at hjælpe børnene på Sjælsmark

Knap halvdelen af danskerne mener, at de afviste asylbørn på Sjælsmark skal have bedre vilkår. Kun hver femte dansker er imod. Selv Venstre har flere tilhængere end modstandere af at hjælpe børnene. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) forudser en løsning for børnefamilierne inden påske. Vælgerne er også klar til at droppe det omstridte udrejsecenter på Lindholm.

Verdens kedeligste udlændingepolitik

Verdens kedeligste udlændingepolitik

KOMMENTAR: Hvis Tesfaye lykkes med sin ambition om at afdramatisere udlændingepolitikken, kan det blive et opgør med den logik, der har defineret dansk politik i 20 år.

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

Tech-analysen: Hvis ikke du betaler bliver du solgt

250 kroner per person om måneden. Det er – groft sagt - prisen for clickbaits, virale meningsløsheder, kunstigt skabt mobil-afhængighed, et vingeskudt demokrati og et pivåbent privatliv på de centrale tjenester i vores liv.

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

De ultrarige, super-innovative og succesfuldes hjemmebane

Silicon Valley er hjemsted for klodens førende tech-virksomheder, succesrige acceleratorer, enorme mængder venturekapital, og universiteter i den absolutte topklasse. Innovation Centre Denmarks kontor i Silicon Valley præsenterer et par af hovedattraktionerne i et enestående innovationsmiljø.

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Risikoen ved at hyre efter kulturelt match

Arbejdsgivere går ofte efter at ansætte folk, som de tror vil passe godt ind. Men det kan let ende med, at alle nyansatte ligner hinanden og handler og tænker ens. 

Set, læst og hørt: Nana Bule

Set, læst og hørt: Nana Bule

Nana Bule har set en larmende fotoudstilling om forbrugssamfundet på Louisiana og kommer igennem morgenlogistikken til lyden af den franske komponist Erik Satie.  

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mette Frederiksen har 340 politiske slagvarer på hylderne

Mandag Morgen har samlet alle brikkerne i Mette Frederiksens politiske program. Kortlægningen viser, at regeringen har overraskende mange forslag i pipelinen, og at statsministeren skal levere på utroligt mange fronter, hvis hun skal undgå anklager om løftebrud.

Socialdemokratiets politiske supermarked

Socialdemokratiets politiske supermarked

Her er Mette Frederiksens politiske pipeline. Socialdemokratiet har de sidste to år fremlagt 25 politiske udspil, der tilsammen gemmer på mindst 340 forslag, som nu skal føres ud i livet.

Frederiksens røde kursskifter

Frederiksens røde kursskifter

KOMMENTAR: Statsministerens manual til den nye folketingssamling er fyldt med røde tiltag. Men der skal manøvreres dygtigt for at få resultaterne hentet hjem.

V-politikere borer i ministrenes løfter

V-politikere borer i ministrenes løfter

Venstre bombarderer lige nu S-ministrene med spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gennemføre de forslag, Socialdemokratiet er gået til valg på. Mandag Morgens opgørelse viser, at den flittigste spørgejørgen er Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde.

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Mette Frederiksen har 12 milliarder ekstra

Nye beregninger viser, at regeringen har mange flere milliarder at fordele, end økonomerne regnede med for blot få måneder siden. Det ændrer fundamentalt på regeringens muligheder for at indfri løfterne om bedre velfærd, mener cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen.

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

Tech-analysen: Maskiner kan ikke sige pyt

For at kunne samarbejde må vi vise tillid. For at komme videre må vi kunne lægge fortiden bag os. Innovation og kreativitet stivner, hvis vi ikke kan tilgive hinandens fejltagelser. Det kan være svært – men for computere er det decideret unaturligt.

Ledere lever livet farligt

Ledere lever livet farligt

KOMMENTAR: ”Du skal afklare dit mandat og ledelsesrum”, lyder en velkendt anbefaling. Det lyder besnærende at kunne gå i enerum med sin opdragsgiver og få sat rammerne på plads. Én gang for alle. Men det er langtfra en ukompliceret øvelse. Og den kan være farlig.

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Set, læst og hørt: Aaja Chemnitz Larsen

Aaja Chemnitz Larsen har over sommeren læst ’Drømmen om frihed’, der med den tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist i centrum belyser en række aktuelle emner i dagens Grønland. Og så har hun set en grønlandsk gyser, som ikke har noget med Trump at gøre.

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Borgere skal træffe svære velfærdsvalg

Landets borgmestre har svært ved at få enderne til at mødes i budgettet. I Odense har politikerne nu bedt både eksperter og borgere om at komme med ideer til, hvordan kommunen kan sikre velfærden frem mod 2030. Professor forudser en helt ny form for demokratisk samspil, hvor borgerne ikke længere er kunder i butikken, men selv bidrager til at skabe bedre livsvilkår.

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

Udgifterne stiger eksplosivt: Eksperter rystede over Odenses udfordringer

I mere end ti år har reformer af velfærden handlet om, at danskerne skulle arbejde mere. Alligevel kæmper kommunerne med at finde pengene til velfærden i de kommende ti år. Med udgangspunkt i Odense Kommune peger førende eksperter på seks kæmpestore udfordringer for velfærden. De har også en palet af nye og kontroversielle ideer til at løse dem.

Velfærdens seks store udfordringer

Velfærdens seks store udfordringer

Kommunerne fattes penge. Og der er ingen nemme veje ud af det stadigt større velfærdspres, der tegner sig i alle landets kommuner de kommende år. Eksperter har udpeget de seks største udfordringer for Odense frem mod 2030. Udfordringer, som borgmestre i andre kommuner også har tæt inde på livet.

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

Borgmester og byråd lader borgerne tænke med

INTERVIEW: Omkring 1.800 borgere i Odense har stået i kø for at diskutere kommunens udfordringer. Samtidig har et særligt borgerråd på 100 personer fremlagt ni anbefalinger til byrådet som optakt til velfærdens 2030-plan, den første af sin art i Danmark. Borgmesteren mener, at borgerne anbefaler ting, som politikerne ikke selv har haft fokus på.

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Danskerne vil have klimaafgifter på flyrejser

Knap halvdelen af befolkningen er klar til at betale klimaafgifter, når de rejser med fly. De mener, at der skal ske noget på klimaområdet og er klar til selv at bidrage. Skatteministeriets afvisning af en CO2-afgift på brændstof hviler på en misforståelse, lyder det fra forskere.

Ronkedorernes efterår

Ronkedorernes efterår

KOMMENTAR: Det er ikke kun i Venstre, at hanelefanterne gungrer på vej ud ad døren. Lykketoft og Sass beskylder hinanden for at være ”fejlcastede” – men mener samtidig begge to at have trukket Mette Frederiksen i den helt rigtige retning: den ene mod Radikale og den anden mod DF.