Er Kina klar til mindre statskapitalisme?

En lang række af enorme udfordringer lægger maksimalt pres på de kinesiske ledere op til den kommende plenarforsamling. Topfolkene i Kinas Kommunistiske Parti skal afgøre, om de er klar til at slække på statens økonomiske dominans.

Lad os lige sætte scenen: Kinas økonomi er mere presset, end den har været i umindelige tider. Boligpriserne har nået faretruende højder. Der er en ny ledelse ved roret, og efterskælvene fra sagen mod den nu fængslede topleder Bo Xilai har ikke lagt sig. Samtidig truer niveauet af smog og luftforurening med at kvæle kineserne – ikke mindst i de største byer.

Indsatsen kunne med andre ord ikke være meget højere, når Kinas Kommunistiske Parti kalder til samling den 9. november. En samling, der tillægges stor signalværdi, fordi det traditionelt er her de store linjer for den kinesiske udvikling lægges fast. Spørgsmålene er mange, og nu skal Kinas nye ledere komme med svarene.

Kinas førstemand, Xi Jinping, har sat sig tungt på magten. Han har trukket klart til venstre i de ideologiske spørgsmål, hvilket i Kina betyder et stærkere Kommunistparti i bedre kontrol. Men hvad angår de økonomiske linjer, er der fortsat usikkerhed. Premierministeren, Li Keqiang, der er økonom af uddannelse, har gentagende gange peget på behovet for at reducere statens rolle i økonomien. Så spørgsmålet er, hvor langt Xi Jinping vil gå? Og hvor langt kan han gå? Den udfordring ledelsen står med, er at finde tilbage på vækstsporet. For hvor skal væksten komme fra?

Eksportmotoren er under pres. Resten af verden holder igen med indkøbene, og de kinesiske lønninger stiger. Investeringsmotoren spinder heller ikke, som den plejer. Stor lokal gældsætning som følge af stimulipakken i 2009 truer den finansielle stabilitet, og stærkt faldende udbytte af nye investeringer gør det til en yderst risikofyldt strategi at hælde mere benzin på bålet.

Monopol eller privatisering

Den forbrugsbaserede økonomi, som den kinesiske stat gerne vil hen mod, er ikke lige om hjørnet. Spekulative bobler præger boligsektoren, fordi boliger er blevet et investeringsobjekt, hvor kineserne placerer deres opsparing. Graverende luft- og miljøforurening har nået et niveau, der ikke kan ignoreres eller gemmes bort. Der er altså behov for at stille større krav til industrien – ikke færre.

Følg Nis Høyrup

En lang række reformer er i spil op til den kommende samling, f.eks. inden for finanssektoren, landområderne, de statsejede virksomheder, skat, markedsåbning og administration. Et af de steder, hvor der ligger et betydeligt vækstpotentiale, er i en øget liberalisering af de statsdominerede sektorer, eksempelvis finansiering, jernbanerne, energisektoren, telekommunikation, olie, gas og andre naturressourcer.

Men tør man bryde monopolerne og åbne for private virksomheder? Eller vil man forsøge at få de statsejede virksomheder til i højere grad at fungere på markedsvilkår ved at slække på båndene til Partiet?

Problemet ligger netop i, at Partiet og de statsejede virksomheder har været viklet godt og grundigt ind i hinanden. En række tidligere og nuværende CEO’er fra de statsejede virksomheder sidder eksempelvis i Partiets centralkomite.

Konsekvensen er, at man internt i Partiet kan finde endog meget stærke interesser i at bevare det nuværende system, hvor de statsejede virksomheder er sikret et marked og har adgang til billig kapital i statsbankerne. Uenighederne kommer frit til skue i de kinesiske medier, hvor premierministerens liberale udmeldinger bliver konfronteret – ikke direkte, men dog så man ikke er i tvivl – med argumenter om de statsejede virksomheders fundamentale rolle i en socialistisk stat.

[quote align="right" author=""]Der ligger altså et kæmpe vækstpotentiale, hvis de kinesiske ledere her tør rulle statens indflydelse tilbage.[/quote]

Slagsmålet har altså været godt i gang, og vi ved endnu ikke nøjagtigt, hvor Xi Jinping står. Han har talt om behovet for økonomiske reformer, men aldrig om konkrete forslag. Hvis Xi rent faktisk vil forsøge at bryde med de stærke systembevarende kræfter i Partiet, så kan den antikorruptionskampagne, som Xi iværksatte som sit første tiltag, vise sig at være en vigtig forudsætning. Kampagnen har nemlig rystet det etablerede magtapparat, og der er derfor ingen, der tør stikke hovedet for langt frem eller stå for fast på egne (private) interesser.

Revolutionen er ikke undervejs

Statens rolle i den kinesiske økonomi er også til forhandling, når det gælder forskellige former for administrative tilladelser. De centrale myndigheder sidder med det sidste ord inden for 1.500 forskellige typer projekter, mens lokale myndigheder sidder med ansvaret for 17.000 tilladelser. Det giver myndighederne en meget stor magt over beslutninger, som i mange tilfælde lige så godt kunne træffes af private aktører.

Selv om det kan lyde som et lidt usexet tiltag, er større privatisering af disse tilladelser – hvis rullet tilstrækkeligt ud – et væsentligt skridt til at ændre på magtbalancen mellem samfund og stat. Og så er et sådant tiltag selvsagt også med til at reducere mulighederne for korruption.

For Kinas enorme befolkning i landområderne kan den kommende samling også blive interessant. Staten ejer nemlig jorden i Kina, og det betyder, at Kinas bønder ikke må sælge eller købe hverken det land, de har fået tildelt, eller det hus de bor i. Der ligger altså et kæmpe vækstpotentiale, hvis de kinesiske ledere her tør rulle statens indflydelse tilbage. Man skal dog ikke forvente en revolution, men mere en indikation af retningen for fremtidige reformer. For det er et sprængfarligt område med enorm betydning for den fattigste del af den kinesiske befolkning og dermed den sociale stabilitet. Der er ikke råd til fejltrin her.

Midt i november, når vi er på den anden side af den tredje plenarsamling, er vi alle sammen meget klogere. På den nye ledelse, på reformretningen, på statens rolle i den kinesiske økonomi og på det Kina, vi skal have med at gøre i det næste tiår.

Læs flere af Nis Høyrups indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.

Forrige artikel Politik er et tillidshverv båret af ydmyghed Næste artikel Hverdagens eksperter bliver hjælpe-lobbyister

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

Kan du holde dit lederskab under 1,5 grader?

KOMMENTAR: Der er brug for at opfinde en helt ny model for virksomhedsledelse, hvis verdens mål for klimaet skal efterleves. Erik Rasmussen håber, at dansk erhvervsliv vil gå foran i det udviklingsarbejde, og skitserer her seks af de spørgsmål, ledelser kan starte med at stille sig selv, hvis de vil i gang med at omstille deres egen virksomhed eller organisation.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Næsten halvdelen af alle vælgere besluttede sig først under selve valgkampen for, hvem de ville stemme på ved folketingsvalget i juni, viser stor undersøgelse. Det er det største antal usikre vælgere, der nogensinde er registreret i den slags målinger. Næsten hver tiende besluttede sig først på selve valgdagen.

Det polariserede demokrati

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.