Er skønhed vigtigere end teknologi?

Verdens største begivenhed inden for medier, teknologi og design, South by Southwest Interactive i Austin, Texas, er netop overstået. Midt mellem robotter, kunstig intelligens og sundhedsteknologi dukkede et overraskende budskab op: Vi må ikke glemme skønheden.

En gang om året mødes teknologinørder, marketingfolk, designere og iværksættere i Austin, hovedstad i staten Texas, til konferencen South by Southwest Interactive Festival (SXSW). Konferencen, som i år fejrede 30-års jubilæum, er måske mest kendt som stedet, hvor internetfænomenet Twitter blev lanceret og spredte sig som en steppebrand for få år siden. Men SXSW er ikke kun forbeholdt eksperterne; i en tid med debatter om datasikkerhed og overvågning er teknologien også politisk; årets hovedtaler var den amerikanske præsident, Barack Obama.

Nu var det min egen første oplevelse af SXSW, men de mere garvede deltagere fortæller, at der hvert år er nogle markante trends, som går igen i konferencens tusindvis af taler og workshops hen over de små fem dage, den varer. Sidste år var det hotte tema Virtual Reality (VR). Den slags var der også masser af i år, men fordi de store spillere som Samsung, Oculus Rift og Sony nu har lanceret deres færdige VR-produkter, tiltrækker det ikke samme interesse blandt de teknologiske frontløbere.

Derimod var det to andre emner, som optog de næsten 100.000 deltagere i Interactive-delen af SXSW. Det første er fremkomsten af robotter – alt fra dem, som kan samarbejde med mennesker og snart bliver vores nye kolleger på fabriksgulvet, til Googles selvkørende biler. Begge robottyper bliver i øvrigt ifølge eksperterne bevidst designet, så de ser venlige og harmløse ud. Det er nødvendigt for, at vi mennesker får lyst til at arbejde sammen med dem, og så vi vil acceptere dem i trafikken.

Det andet hotte emne på SXSW var kunstig intelligens. Nu har en computer ikke alene slået et menneske i skak og i quizzen Jeopardy; en Google-algoritme har nu også slået verdensmesteren i det 2.500 år gamle brætspillet Go, som efter sigende er et af de mest komplekse og krævende, der findes. Diskussioner om, hvad robotter og kunstig intelligens kommer til at betyde for fremtidens produktion, for arbejdsmarkedet, for sundhedssektoren og for vores transportinfrastruktur, var der masser af.

Hvor er mennesket?

Set med danske briller var noget af det mest fascinerende ved SXSW, hvor ringe de fleste amerikanske og asiatiske teknologiske innovatører er til for alvor at tage menneskets rolle og oplevelser seriøst. Under nogle af de sessions på konferencen, hvor opstartsvirksomheder skulle pitche deres ideer, virkede det, som om de ganske vist havde fundet på cool løsninger, men endnu manglede et godt problem at anvende dem på. Spørgsmål som, hvem der skal bruge teknologien, i hvilken sammenhæng og med hvilken forretningsmodel, hang ofte og svævede i luften.

Fra Dansk Design Centers side arrangerede vi derfor sammen med LEGO og design- og innovationsbureauerne Hello Group, Prehype og Another CPH et seminar med titlen Discovering the Nordic Design DNA, hvor det tydeligt fremgik, at vores danske og nordiske designtradition stadig har noget uhyre vigtigt at tilbyde i en digital tidsalder: Nemlig evnen til at tænke enkelt, funktionelt, pragmatisk og inddragende og forholde sig bevidst til menneskets brug og oplevelse af teknologien. Seminarets drøftelser mellem de danske designfrontløbere og et globalt publikum viste, at Danmark i allerhøjeste grad har noget at bidrage med, såvel til en event som SXSW som i bredere forstand til de internationale markeder.

Skønheden tilbage på designdagsordenen

Det måske mest overraskende indslag, jeg overværede på SXSW, gik dog skridtet endnu videre end den menneskelige dimension; det satte begrebet ’skønhed’ på dagsordenen. Østrigeren Stefan Sagmeister, partner i designbureauet Sagmeister & Walsh i New York, havde midt i al teknologitummelen i Austins centrum valgt at give et indlæg med titlen Why beauty matters. Sagmeister, en hyppig TED-taler, forfatter og berømt for sine prisvindende albumcovers for bl.a. Rolling Stones og Lou Reed, hævdede provokerende, at vi har glemt at sætte pris på skønheden, når vi designer produkter og tjenesteydelser. Men menneskers evne til at værdsætte skønhed er universel, på tværs af tid, kulturer og geografi. Skønhed er vigtig for os, sagde han og gav et stærkt eksempel. Hvor end arkæologer har fundet flinteknive og -økser, så har de altid været symmetriske. Også selv om det har krævet ekstra arbejde, og selv om der ikke er nogen rent funktionel grund til det.

Et andet og mere nutidigt eksempel er, at borgere uanset nationalitet groft sagt er enige om, hvad der er de smukkeste byer i verden. Uanset tilhørsforhold er det de samme 10-20 byer, som bedømmes som de smukkeste – byer som Paris, Rom, San Francisco, Rio de Janeiro osv. Endelig viser undersøgelser, at mennesker, der lider af Alzheimers, bevarer evnen til at bedømme skønhed, selv når stort set alle andre evner forringes eller forsvinder.

Hvem skaber først skønhed på nettet?

Hvad er så implikationerne af, at skønhed er vigtig og universel i en globaliseret, digital verden? Jo, sagde Sagmeister, hvis skønhed er vigtig i vores fysiske verden, så er skønhed lige så vigtig, når vi designer digitale og højteknologiske løsninger. Men den mængde energi og penge, som de bedste virksomheder lægger i godt og smukt produktdesign, overstiger langt de midler, de typisk bruger på at designe til nettet. At skabe noget virkeligt smukt kræver stor omhu, dygtigt håndværk, tid og ressourcer. De virksomheder og designere, der forstår, hvor vigtigt et konkurrenceparameter decideret smukt design er, får ikke bare en lille fordel.

”Nej,” sagde Stefan Sagmeister: ”De, der vælger at besvære sig med at skabe skønhed online, vil blive massivt belønnet.”

At besvære sig, fortsatte han, handler som designer om at tage form alvorligt, at tage sig tid til at afprøve og lege med forskellige muligheder, og det handler om ikke at gå efter den første den bedste løsning. I bund og grund handler det om at være en dygtig kunstnerisk håndværker.

Rundt omkring i rummet under Sagmeisters indlæg kunne jeg se adskillige designere – også danske – flittigt tage noter. Så mon ikke vi de kommende år vil se mere præcision, omhu, finesse og kreativitet, også når det gælder design på nettet? Det forekommer i hvert fald sandsynligt, at det vil være stærke kombinationer af nyskabende teknologier og verdensklassedesign, der kommer til at vinde kampen om fremtidens forbrugere. De digitale tjenester og produkter, der vinder, bliver med Sagmeisters ord dem, hvor man som bruger tænker:

”Nogen har virkelig tænkt over det her. Nogen har gjort sig umage.”

Det er en følelse, som næsten rummer en skønhed i sig selv, er det ikke?

Forrige artikel Riv murene ned! Næste artikel Mismatch på højeste niveau

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Fremtidens teknologi kan lære af oprindelige kulturer

Oprindelige kulturer har ofte udviklet måder at leve på, som kan dække deres behov, samtidig med at de er med til at beskytte og holde balance i økosystemet omkring dem. Vi tænker på naturfolk som primitive, men reelt kan deres teknologi have været yderst sofistikeret, siger forfatteren til bogen ’Lo-tek’.

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

For Tysklands forsikringsgiganter er bæredygtighed big business

Klimaforandringerne kan blive særdeles kostbare for forsikringsbranchen. Derfor investerer de største forsikringsselskaber i stigende grad i aktiviteter, der gavner miljøet og nedsætter CO2-udslippet. I de seneste år er bæredygtighed blevet en vigtig del af forsikringsgiganternes forretning.

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

Sådan netværker du uden at mødes fysisk

LEDELSE At skabe forretningsforbindelser i en coronatid kræver, at vi går online for at skabe relationerne og pleje dem. Det betyder også, at vi må droppe nogle af vores gamle strategier.

Mogens Jensen: Her er de fire største  benspænd for ligestillingen

Mogens Jensen: Her er de fire største benspænd for ligestillingen

POLITIK Ligestillingsminister Mogens Jensen har store planer for den kommende politiske sæson. Han vil presse virksomheder til at få flere kvinder i topledelsen. Mænd skal tage en større del af barselsorloven. Danmark skal have et mindre kønsopdelt uddannelsessystem. Og så skal LGBTI-personer have flere rettigheder.

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

Seniorer vil pensioneres før tid – Folketinget vil hæve pensionsalderen

POLITIK Om kort tid stiger pensionsalderen endnu engang. Og i takt med den højere pensionsalder stiger modløsheden blandt danskere, der ikke kan overskue flere år med fysisk og psykisk krævende arbejde. Landets største pensionsselskaber, forskere og Ældre Sagen opfordrer til et øget fokus på det gode og fleksible arbejdsliv. 

Det får seniorer til at blive længere i job

Det får seniorer til at blive længere i job

POLITIK Seniorerne har en ønskeseddel til landets politikere og virksomheder, hvis de skal blive længere tid på arbejdsmarkedet. Øverst på sedlen står ønsket om flere seniordage og længere ferie, godt socialt arbejdsmiljø og tillid til ledelsen. Det viser stor undersøgelse med 16.000 personer.

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

Regeringen vil rydde op i pensionsregler

POLITIK Regeringen er på vej med kommission, der skal undersøge, om man kan forenkle reglerne for fleksibel tilbagetrækning, og om den nuværende stigning i pensionsalderen skal stoppe ved 70 år. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil samtidig investere mere i det sunde arbejdsliv.

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

Politikerne har taget den økonomiske taktstok tilbage

ØKONOMI Sidste gang en økonomisk krise lammede verden, gemte de folkevalgte sig bag kølige teknokrater. Den hårdt tilkæmpede aftale fra EU-topmødet fortæller en ny historie. Mens centralbankernes værktøjskasse er ved at være tom, er selv tyskerne nu sluppet fri af spændetrøjen. Finanspolitikken er tilbage.  

Det lyksalige klimavalg

Det lyksalige klimavalg

KOMMENTAR Kan man købe sig lykkelig? Jeg tror det ikke, men jeg tror, at man ved at handle på noget godt kan opnå en fornemmelse af lykke. Den nye vare på hylden, som gør mig lykkelig, er den, som handler om et bedre klima. Produkter, som gør det nemt for forbrugeren at vælge klimarigtigt, som er produceret ansvarligt og lavet for at sætte positive aftryk.

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

Offentlige ledere skal stadig have det lange lys på

LEDELSE Rygterne om strategiernes død i kølvandet på coronakrisen er stærkt overdrevne, men indholdet i det offentliges strategiske arbejde har ændret sig. Særligt fire nye spørgsmål melder sig.

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

Frederiksen har fundet sin europæiske vej

POLITIK Sommerens store forlig i EU, der sender milliardstøtte til Sydeuropa, koster Danmark halvanden ’Arne-reform’ – 4,5 milliarder kroner – om året. Alligevel vil statsministeren have opbakning i Folketinget og erhvervslivet til sin europapolitiske kurs, der trods det højere EU-kontingent, bygger på stram finanspolitik og grøn realisme.

For stor til denne verden

For stor til denne verden

DIGITAL OMSTILLING Den amerikanske kongres kæmper om en mulig opsplitning af techgiganterne – men løsningen er ikke åbenbar.

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

Essay: Et nyt Danmark på vind og brint

GRØN OMSTILLING Esbjerg boomer, Aalborg Portland er CO2-neutral, og Hobro fører på brint. Tag med på tur i det forandrede Danmark anno 2031, sådan som det tager sig ud i Mandag Morgens scenarie.

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

Derfor satser Danmark nu milliarder på brint

GRØN OMSTILLING Danmark vil i fremtiden kunne producere fire gange så meget strøm, som vi selv kan bruge. Derfor melder regeringen og Danmarks største virksomheder sig nu ind i udviklingen af det nye energiindustrielle kompleks i Europa, hvor grøn brint skal erstatte olie og gas. Danmarks brintsatsning er inspireret af Holland, der på sin side køber både vindmøller, fjernvarme og bedre klimastatistikker i Danmark.

Hollandsk diplomat:

Hollandsk diplomat: "Brint er the missing link i den grønne omstilling"

GRØN OMSTILLING Hollands særlige brintambassadør, Noé van Hulst, hilser Danmark velkommen som en ny og ambitiøs spiller i den hastigt voksende europæiske brintindustri. Hans vision er et transeuropæisk brintnetværk baseret på genbrugte gasrørledninger – og danske vindmøller spiller en central rolle.

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

Esbjerg bliver Nordeuropas centrum for havvind

GRØN OMSTILLING Esbjerg Havn er Europas absolut førende inden for udskibning af havvindmøller. Antallet af havvindmøller i Europa vil vokse til det 20-dobbelte over de næste tre årtier. Danmarks yngste storby står foran kraftig grøn vækst og en kraftig internationalisering.

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

Margrethe Vestager: Hurtigere politik giver færre resultater

LEDELSE Margrethe Vestager har en irritation: Moderne politik går djævelsk hurtigt, og politikeres kommunikation handler efterhånden om alt andet end selve politikken. På trods af at hun for mange er billedet på den moderne politiker, der er god på både Twitter og klassiske medier, betragter hun sig selv som gammeldags. Grundighed er en dyd, der bør bevares.

Fremtidens arbejde kalder

Fremtidens arbejde kalder

KOMMENTAR Industrialderens tid er for alvor sluttet med coronakrisen. Nu kan vi se, at digitale og fleksible løsninger er vejen frem for et sundt arbejdsliv. Derfor er det ikke nok at gøre noget for Arne – vi må også sørge for, at hans børn og børnebørn ikke ender ligesom ham. 

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

Innovationscenter: Indiens storbyer skal vokse – men også være til at bo i

KOMMENTAR: Indiens byer vokser vildt, og det samme gør udfordringerne med at håndtere forurening, klimabelastning og den grundlæggende forsyning med vand og sanitet. Indiens smart city-program skal bruge ny teknologi til at stimulere vækst og udvikling, samtidig med at man undgår, at forureningen forværres yderligere.

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

Her er Mette Frederiksens pension til Arne og andre nedslidte

POLITIK OG VELFÆRD Efter sommerferien fremlægger regeringen sit forslag til en tidlig ret til folkepension. Reformen bygger først og fremmest på, hvor længe danskerne har været på arbejdsmarkedet, og ikke på den branche, man har arbejdet i. Reformen tager ifølge Mandag Morgens oplysninger også højde for store kønsforskelle. Topledere i fagbevægelsen hilser forslaget velkommen.

Lederaktivisterne kommer

Lederaktivisterne kommer

LEDELSE De leder med deres meningers mod, føler sig frem gennem shitstorme og bryder grænser og logik for at gå forrest for hjertesagen. Det er ikke nemt at være lederaktivist, men gøres det rigtigt, er der gevinster at hente på bundlinjen, i arbejdslivet og for selvforståelsen, skriver Mads Thimmer, CEO i Innovation Lab.

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

Eksperter: Regeringens biomasselov får lille effekt på klimaet

GRØN OMSTILLING Regeringens nye biomasselov vil ikke sikre et bæredygtigt forbrug af biobrændslerSå langt er eksperterne enige. Men hvad skal der så til? Mandag Morgen har samlet 11 konkrete forslag fra eksperter i klima, energi og skovbrug.

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

Færre flygtninge kommer i job efter paradigmeskiftet

POLITIK OG VELFÆRD Målet med det kontroversielle paradigmeskifte af udlændingepolitikken var at sende flere flygtninge tilbage til deres oprindelsesland, så snart det var muligt. Her godt et år senere ser kursskiftet nærmere ud til at have bidraget til lavere beskæftigelse.

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Set, læst og hørt: Rane Willerslev

Rane Willerslev er fascineret af de store paradokser i tilværelsen og anbefaler en podcast, der udfordrer lytteren til at undre sig over det åndelige.

En sløv grøn kickstart

En sløv grøn kickstart

KOMMENTAR Hvis den grønne omstilling og genopretningen af samfundsøkonomien efter coronaen skal spille konstruktivt sammen, så må regeringen vise omverdenen sine kort og fortælle, hvordan den forestiller sig processen.

Er robotter ved at indtage dansk politik?

Er robotter ved at indtage dansk politik?

KOMMENTAR Taktiske manøvrer og strategiske hensyn dikteret af særlige rådgivere og spindoktorer har overtaget styringen af magthaverne. ”Ingen kommentarer” er ved at blive et problem for folkestyret, skriver John Wagner.

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

Mange virksomheder forventer mere hjemmearbejde

NY VIDEN En rundspørge til DI’s Virksomhedspanel viser, at 70 procent af virksomhederne har øget brugen af hjemmearbejde under nedlukningen. Af dem ønsker 40 procent mere hjemmearbejde fremover.

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

Tidligere sikkerhedsrådgiver: USA's Kina-politik handler kun om Trumps genvalg

EKSKLUSIVT UDDRAG Intet er helligt for Donald Trump. Hverken forfatning, Taiwan, demokratiet i Hong Kong eller millioner af kinesiske muslimer i genopdragelseslejre, skriver hans forhenværende sikkerhedsrådgiver. I en aktuel bog om sin tid i Det Hvide Hus beskriver John Bolton den amerikanske præsident som en mand, der svigter alle demokratiske værdier for at sikre sit eget genvalg.

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

Klimagevinsten ved hjemmearbejde drukner i mere biltrafik

GRØN OMSTILLING Danskernes har fået smag for at arbejde fra distancen. Men det vil næppe give bedre plads på motorvejene, vurderer trafikforskere. Til gengæld kan det forstærke nedturen for den offentlige trafik, der er nødt til at tænke i helt nye baner. 

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Nyt job: Rossens svære balancegang hos Danfoss

Statsministerens helt særlige rådgiver Martin Rossen bliver lobbychef hos Danfoss. Han vil gerne ud af rampelyset, men både oppositionen og medierne vil holde skarpt øje med hans ageren fremover.

Design af en uperfekt fremtid

Design af en uperfekt fremtid

KOMMENTAR Fremtidsscenarier kan give kød og blod til virksomhedens strategiarbejde. Men de er ikke meget værd, hvis de kun tegner et rosenrødt billede af fremtiden. Virkeligheden er ikke perfekt – hverken nu eller i fremtiden – og derfor er uperfekte fremtidsscenarier det bedste grundlag for at forestille sig, hvad der fører til succes.

Teknologi i den gode sags tjeneste

Teknologi i den gode sags tjeneste

Af og til møder man eksempler på teknologi, der kan mobilisere det bedste i mennesker, og som gør det muligt for os at skabe værdi, som var utænkelig uden teknologien.  

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

Økonomi alene lokker ikke ufaglærte tilbage på skolebænken, Hummelgaard

KOMMENTAR Hvis beskæftigelsesministeren vil have flere danskere til at efteruddanne sig, skal vi være bedre til at forstå, hvorfor så mange kortuddannede og ufaglærte ikke vil tilbage på skolebænken. Økonomiske incitamenter spiller ofte kun en mindre rolle, skriver konsulent Per Andersen.