Erhvervsledere skal score verdensmålene

Ny kortlægning af verdensmålene 1000 dage efter vedtagelsen viser, at manglen på politisk lederskab har bremset gennemførelsen og truer den fortsatte proces. Tre internationale nøglepersoner opfordrer erhvervslederne til at sikre fremdriften og blive mere aktivistiske.

Det er ikke ved det russiske VM i fodbold, de vigtigste mål skal scores, men ved VM i verdensmål. Her handler det ikke om at vinde ære, berømmelse og et smukt trofæ, men om at sikre en bæredygtig verden for nuværende og fremtidige generationer.

Ifølge en omfattende status over den turnering bliver det en svær kamp at vinde. Spillet skal være langt mere aggressivt, effektivt koordineret og meget hurtigere end hidtil præsteret. Turneringen er langstrakt og slutter først i 2030, men at dømme efter de første 1000 spilledage er der ingen trofæer i sigte; til gengæld er der en stor risiko for nederlag i, hvad der kan betegnes som verdens vigtigste turnering.

Det drejer sig kort sagt om indfrielsen af FN’s 17 verdensmål. Sankthans var det præcist 1000 dage siden, at målene blev vedtaget af 193 nationer.

I den anledning har Sustainias nye markedsguide ”The Sustainian” kortlagt, hvor langt verdens lande er nået med opfyldelsen. Kortlægningen bygger på analyse af 70 internationale rapporter og 47 såkaldte frivillige landerapporter. De tegner et klart og meget bekymrende billede.

Ingen lande er på vinderkurs. The Sustainian har på den baggrund lavet et verdenskort over, hvor langt de enkelte regioner er nået – med grøn som udtryk for et klart engageret lederskab, gul, hvor regionen har taget konkrete skridt, men hvor der er behov for en stærkere omstilling, og rød, hvor intet er sket eller snarere, hvor der konstateres tilbageskridt. Kortet har ingen grønne pletter, få gule, og kloden er primært dækket af en rød farve.

Den politiske barriere

Det er i øvrigt meget symptomatisk, at kun omkring en fjerdedel af de 193 lande overhovedet har indgivet opdateringer om deres opfyldelse, hvilket i sig selv udtrykker graden af global opbakning.

Kortlægningen konkluderer også, at der mangler politisk lederskab og de nødvendige ambitioner omkring gennemførelse af verdensmålene. Hvis man skal tage udgangspunkt i de første 1000 dage, har de politiske ledere, der i september 2015 vedtog de flotte mål, ikke levet op til deres egne forpligtelser.

Årsagerne er forskellige, afhængig af hvilke regioner det drejer sig om. Mange steder skyldes det simpelthen, at verdensmålene langtfra er en politisk bestseller, tværtimod, andre steder – især i udviklingslandene – mangler den nødvendige infrastruktur, medens den almene årsag er en meget lav prioritering.

Naturligvis er der positive undtagelser – om end de er få. Det gælder f.eks. Kina og Kenya, der på udvalgte SDG-mål har udviklet ambitiøse planer, men til gengæld halter bagud på andre og derfor ikke er berettiget til hverken gule eller grønne farver. Skal verden på en bæredygtig vinderkurs, forudsætter det med andre ord, at de politiske ledere kommer anderledes stærkt ind i kampen de næste 1000 dage og tager et meget aktivt lederskab.

Der er nemlig ikke råd til, at de næste 1000 dage bliver lige så målfattige som de første 1000. Men generelt kan der konkluderes, at den største barriere for at nå verdensmålene hverken handler om økonomi eller teknologi men om lederskab.

Ser vi tilbage på de sidste 1000 dage har verdensmålene således ikke just fyldt meget på den politiske agenda. Der er i hvert fald langt fra den entusiasme og begejstring, der omgiver et VM i fodbold, til det VM i bæredygtighed, der trods alt handler om vores fælles fremtid. Det er nok også meget forlangt, at så abstrakte mål skulle skabe et bredt engagement – medmindre man i hvert fald gør forsøget.

I stedet har fokus været på at lukke grænser og tænke mere snævert – og dermed på alt, hvad der modarbejder det internationale samarbejde, der er en betingelse for at løse de store globale udfordringer. Med USA som et klassisk eksempel.

Derfor kan det også med god grund fastslås, at der rent politisk der ikke sket reelle fremskridt, siden målene blev vedtaget. Tværtimod synes de at have fået mindre opmærksomhed, samtidig med at udfordringerne er accelereret. Det gælder især klimaforandringerne.

Erhvervsledernes ansvar

Derfor er der behov for, at andre sætter tempoet og giver troen på, at det trods svære odds i starten kan vende stemningen og troen på sejr. Her peger pilen på erhvervslederne. Det er det fælles budskab hos tre fremtrædende globale spillere, som The Sustainian har interviewet, og som fra hver deres udgangspunkt har vurderet, hvad det kræver at score de nødvendige mål.

Det er forfatteren og den tredobbelte vinder af Pulitzerprisen Thomas Friedman, solflyveren Bertrand Piccard, der som den første i verden har fløjet jorden rundt i et soldrevet fly, samt og Unilevers administrerende direktør, Paul Polman, en person, der med sit store engagement i bæredygtighed kan betegnes som ”The Cristiano Ronaldo of the SDG Cup”.

Friedman peger på, at der er behov for grådige ledere, der ud fra profitmæssige grunde kan se fordele i at være bæredygtige. Han udtrykker det således: ”There is only one force bigger than mother nature, and that is father greed.”

Bertrand Piccard efterlyser en langt højere grad af nytænkning og innovationskraft: ”We have to free ourselves from old patterns of thinking and doing”.

Paul Polman opfordrer erhvervslederne til at være langt mere aktivistiske og udfylde tomrummet efter det manglende politiske lederskab. Det sker også med henvisning til, at de multinationale institutioner, der skal sikre fremdriften, er skabt til en anden verden og derfor ikke er i stand til effektivt at håndtere de udfordringer, som verdensmålene repræsenterer.

Men de tre er ikke i tvivl om, at det i høj grad bliver erhvervslederne, der de næste 1000 dage skal score de fleste verdensmål. Det er ikke alene nødvendigt for at nå målene, men de åbner også store forretningsmæssige muligheder, eftersom efterspørgslen på bæredygtige løsninger og produkter forudses at skabe de hurtigst voksende markeder de næste fem-ti år.

Morgendagens nye stjerner

Men spørgsmålet er blot, om nok erhvervsledere tilstrækkeligt hurtigt kan udvide deres markedshorisont og samfundsengagement til at tage teten de næste 1000 dage. Det forudsætter adskillige tusinde spillere af Paul Polmans type for at vinde en verdensomspændende og meget krævende turnering af verdensmålene.

Hvis man skal fastholde sammenligningen med fodbold og sport, er der med andre ord brug for stjerner og rollemodeller, der formår at skabe indlevelse, begejstring og dramaer – forløse følelser. Det opfordrer hele sprogbruget om verdensmålene ikke just til. Bogstaverne SDG, som er forkortelsen af Sustainable Development Goals, er uendeligt fjernt fra de mennesker, hvis hverdag skal forandres, for at målene kan opfyldes.

Spørgsmålet er så, hvem der skal løfte SDG´erne ud af den brede ligegyldighed og forvandle dem til de begivenheder og de nærværende øjeblikke, der skaber bevægelser, begejstring og forandringer? Da de fleste af målene beskæftiger sig med vores livskvalitet, burde det være en nærliggende opgave at kaste sig over.

Det er her, erhvervsledere og større virksomheder burde træde i karakter – især de virksomheder, der netop retter sig mod store forbrugergrupper.

Vi kunne f.eks. have brug for, at 1000 internationale virksomheder ud over deres løbende opgaver satte sig for at etablere en ”1000 dages taskforce”, der de næste 1000 dage fremstod som de rollemodeller og den referencegruppe, der kunne demonstrere og kommunikere, hvad der skal til for at score verdensmålene – en turnering, der også rettede sig mod brede befolkningsgrupper.

Rigtigt gennemført kunne disse 1000-dagesspillere eventuelt fremvise de ”stjerner” og rollemodeller, der fik den brede offentlighed til at leve med i transformationerne og dermed koble verdensmål til hverdagsmål.

Ud over hvad det kan bidrage med til opfyldelsen af verdensmålene, kunne det også give et tiltrængt løft til det tvivlsomme image, erhvervslivet generelt omfattes af.

Hvis erhvervslederne skal tegne udviklingen de næste 1000 dage, er det ikke nok blot at erobre bæredygtige markeder, de må også erobre et nyt bæredygtigt mindset hos brede befolkningsgrupper og dermed også fremtidige forbrugere.

Det kunne skabe ny luft til verdens vigtigste turnering og forløse de win-win-situationer, der er målet med enhver sportsbegivenhed.

Forrige artikel Hildebrandt: Ikkebæredygtig adfærd er taberadfærd Hildebrandt: Ikkebæredygtig adfærd er taberadfærd Næste artikel Jagten på talenter kræver indsigt i din virksomheds DNA Jagten på talenter kræver indsigt i din virksomheds DNA

Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Afgifter på kød og fly splitter rød-grøn blok

Oppositionen er klar til angreb på Løkke-regeringernes klimapolitik i den kommende valgkamp. Men de har svært ved selv at holde den fælles takt. Partierne til venstre for Venstre kan godt blive enige om, at landbruget skal holde for, men de er dybt uenige om, hvordan man skal nedbringe danskernes klimabelastende forbrug.

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Set, læst og hørt: Tommy Ahlers

Mandag Morgen har bedt uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) om at komme med tre kulturanbefalinger. Han anbefaler blandt andet at tage til kirkekoncerter, og så er han hoppet med på Lykke-Per-bølgen.

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

Nina Smith: Kvinder skal droppe perfekthedskonkurrencen

På universitetet oplever professor Nina Smith studerende, særligt piger, der bryder grædende sammen, når de får en ’forkert’ karakter. Kvinder vil være perfekte både ude og hjemme, og det kan man ikke, siger hun. Og hun taler af erfaring.

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskning: Finansverdenen tiltrækker svindlere

Forskere mener at have fundet formlen for uærlighed. Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

Vi skylder vores ældre en værdig afsked

KOMMENTAR: Regeringens forslag til sundhedsreform skal sætte patienten i centrum, men det ligner desværre en bureaukratisk øvelse, hvor ansvaret nemt kan falde ned mellem alt for mange stole. 

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

Få styr på din virksomhedskultur – den er grundlaget for alt andet

KOMMENTAR: Det kan være en udfordring at holde fokus og retning, når man samtidig gerne vil pleje en åben og eksperimenterende tilgang til sin i virksomhed. Det afgørende er at fremelske og pleje en virksomhedskultur, der understøtter begge dele. Her er, hvordan vi gør det i Milestone Systems.

Løkkes sundhedsreform har store huller

Løkkes sundhedsreform har store huller

ANALYSE: Hvis nogen havde sat næsen op efter en enkel og gennemskuelig fordeling af opgaverne i sundhedsvæsenet, risikerer de at blive slemt skuffet. Regeringens udspil til en sundhedsreform har mange gode hensigter, men også mange uklare elementer.

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Forskere forbereder computerkraftens kvantespring

Vi har vænnet os til, at computere og alt, hvad der har med digital teknologi at gøre, bliver bedre, hurtigere og billigere år for år. Men hvis udviklingen skal fortsætte, er der snart behov for at skifte til helt nye teknologier. Den mest lovende er kvantecomputere.

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danske film- og animationsselskaber mister ordrer for en halv milliard

Danmark er sammen med Bulgarien og Luxembourg snart de eneste EU-lande i Europa uden statsstøtte til film- og animationsbranchen. Det koster på ordrebogen. Venstres erhvervsordfører erkender, at man kan blive nødt til at følge trop og uddele millioner i statsstøtte til internationale filmgiganter.

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

De kreative erhverv kræver politisk bevågenhed

Den kreative sektor i Danmark boomer og klarer sig målt på eksportvækst bedre end andre sektorer. Alligevel tøver politikerne med at anerkende vækstpotentialet, lyder kritikken. Det sker imidlertid i lande som Holland, Storbritannien og Finland.

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Spilfirma: Svært at skaffe talenter

Sybo Games er en dansk spilvirksomhed med vækstpotentiale. Men bl.a. jagten på talenter er en udfordring, siger CEO Mathias Gredal Nørvig, der er formand for den nye forening Vision Denmark.

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Set, læst og hørt: David Dreyer Lassen

Mandag Morgen har bedt David Dreyer Lassen, bestyrelsesformand i DFF, om tre kulturanbefalinger. Han fremhæver blandt andet en historisk roman om videnskab, og så fortæller han om udfordringerne ved at dele Spotify-konto med sin 12-årige søn.

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Sundhedsreform kan øge forskelle på tværs af landet

Den nye sundhedsreform kan – stik mod hensigten – betyde en endnu mere uens behandling for patienter i forskellige egne af landet. De regionale sundhedsforskelle er for intet at regne sammenlignet med de forskelle, der er på tværs af kommunerne.

Globalt slagsmål om deletransport

Globalt slagsmål om deletransport

Udlejning af cykler og elektriske løbehjul er på ganske få år blevet en global milliardforretning, og markedet domineres af techgiganter fra Kina og USA. Men også en lille dansk spiller gør sig bemærket med sine orange cykler i flere af Europas hovedstæder.

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

Derfor har Danmark brug for et Europa-valg

ANALYSE: Statsminister Lars Løkke Rasmussen bør tage Dansk Folkeparti på ordet og udskrive valg til Folketinget 26. maj, samme dag som valget til Europa-Parlamentet. Det vil være godt for Danmark – og for ham selv.

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

Så er det heller ikke sværere med de verdensmål

KOMMENTAR: Vi skal være troværdige og realistiske omkring FN’s verdensmål, men vi skal også i gang. Og det behøver faktisk ikke være så svært. Her er et jordnært eksempel på, hvordan en mindre virksomhed er kommet i gang med FN’s verdensmål.

Den multikompetente bestyrelse

Den multikompetente bestyrelse

KOMMENTAR: Bestyrelsernes ansvar skal redefineres, opgaverne præciseres og sammensætningen nytænkes, hvis de skal efterleve morgendagens krav. Kvinderne er et vigtigt element i den transformation.

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

33.000 danske virksomhedsbestyrelser består kun af mænd

Danmark har over 60.000 virksomhedsbestyrelser. Over halvdelen af dem består kun af mænd. Det viser den hidtil største kortlægning af landets bestyrelser. Andelen af kvinder ser endda ud til at falde. Fokus skal flyttes fra bestyrelsen til fødekæden og talentmassen, opfordrer eksperter.

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Danmark har tusindvis af tante- og onkelbestyrelser

Mange af landets 60.000 bestyrelser er besat af ægtefæller, søskende eller tanter til virksomhedsejerne. Danmark står over for langt større udfordringer med at sikre diversitet end hidtil antaget, viser stor kortlægning af landets bestyrelser.

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Kvinder gider ikke høre flere undskyldninger

Danmark har nu en basis af dygtige kvinder, der er klar til direktørposter, og som kan bestride bestyrelsesposter i langt større omfang, end de får mulighed for i dag. Vi kan ikke være de danske tal bekendt.

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Set, læst og hørt: Hanne Leth Andersen

Mandag Morgen har bedt Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, om tre kulturanbefalinger. Hun er blandt andet blevet grebet af Ida Jessens nyeste roman, Telefon, og så har hun fået øjnene op for en ikke helt ny musikgenre.

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

Hvad vil vi have – en statsmand eller en brugtvognsforhandler?

KOMMENTAR: Mediernes politiske kommentariat virker nærmest skuffede over, at Løkke tillod sig at holde en såkaldt statsmandstale i stedet for at sælge sit politiske valgprodukt. Men det kommende valg kommer netop til at blive afgjort på, hvem vi grundlæggende tror kan føre Danmark sikkert ind i en usikker fremtid. Og her er der behov for statsmænd og -kvinder.

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

De bedste fra 2018: Er det tid til et opgør med bonusaflønning?

I dagens udvalgte artikel fra året, der gik, spørger jeg, hvor meget videnskab der egentlig ligger bag ledelsesgerningen. I mange tilfælde er det meget lidt – og det er et kæmpe problem, mener den canadiske ledelsesprofessor Roger Martin, fordi der på grund af manglende viden opstår en masse ledelsesmæssige fejlslutninger, der modarbejder god ledelse. Jeg har mødt Roger Martin flere gange som journalist, og han har altid et nyt og anderledes greb på det, som alle andre tager for givet.

God læselyst og godt nytår,

Anders Rostgaard, erhvervsredaktør

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

De bedste fra 2018: Universitetslov er et kafkask system

Dagens anbefaling er en artikel fra august 2018 om den udskældte universitetslov. Politikere ønsker grundlæggende set at gøre verden til et bedre sted, og derfor kommer nye love som regel af et godt hjerte. Alle de gode intentioner var også til stede, da den nye universitetslov blev vedtaget for halvandet år siden: Der skulle skabes klarhed over universitetsbestyrelsernes rolle og systemet for udpegning af nye bestyrelser skulle videreudvikles. Men loven har virket stik modsat, fortæller bestyrelsesformand for SDU Lars Nørby Johansen i dette ærlige interview: "Det er komplekst og uoverskueligt. Det er blevet labyrintisk. Det er nærmest kafkask. Det er i værste fald kontraproduktivt".

God læselyst og godt nytår,

Laura Ellemann-Jensen, journalist

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

De bedste fra 2018: Etik er svaret på digitaliseringens dilemmaer

Dagens anbefaling handler om et af vilkårene ved livet i 2019, nemlig vores stormfulde had/kærlighedsforhold til den digitale teknologi. Vi er alle dybt afhængige af vores dimser – men samtidig blev det i løbet af 2018 stadig tydeligere, hvordan vores data opsamles og misbruges i stor stil. Lige bag de smarte løsninger er der en mørk og skræmmende verden af manipulation, diskrimination og overvågning. Vi famler efter at finde nogle etiske retningslinjer, der kan bevare menneskelige værdier – men uden at give køb på teknologiens fordele.

God læselyst og godt nytår,

Peter Hesseldahl, redaktør for digital omstilling

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

De bedste fra 2018: Integrationen er en overset succes

I denne udvalgte artikel fra 2018 skriver jeg om, at der aldrig har været så mange nydanskere i job som i dag. Beskæftigelsen stiger. Dansk erhvervsliv er mangfoldigt. Flere får en uddannelse. Kriminaliteten falder. Alt sammen positive historier. Men det bærer den hjemlige integrationsdebat ikke præg af. De positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer. Debatten er så højspændt, at ingen partier vil tage ejerskab til succesen.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

De bedste fra 2018: Sygehusenes umulige prioritering

Dagens anbefaling er en artikel fra november, hvor jeg ser nærmere på Medicinrådet, et år efter det blev etableret. Medicinrådet undersøger nye lægemidler for at se, om de leverer klinisk merværdi til en acceptabel pris. Efter det førte års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt", lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger. Til nytår skal Medicinrådet evalueres.

God læselyst og godt nytår,

Jens Reiermann, velfærdsredaktør

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

De bedste fra 2018: Velfærdsfesten er forbi

Dagens anbefaling dykker ned i velfærden, som bliver et hovedtema i valgkampen. Politikere fra både røde og blå partier vil love mere og bedre velfærd. Det gør de år efter år. Men de fortæller ikke, at væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Udgifterne til sundhed pr. indbygger er ganske vist vokset. Til gengæld er udgifterne på andre store velfærdsområder som ældre og uddannelse faldet. Og intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

God læselyst og godt nytår,

Torben K. Andersen, politisk redaktør

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

De bedste fra 2018: Skæbneår for Margrethe Vestager

Dagens anbefaling er en analyse af Margrethe Vestagers mulige fremtid i Bruxelles, som vi bragte i september. I 2019 er der valg til Europa-Parlamentet, og topposterne i EU-institutionerne skal besættes. Margrethe Vestager har gjort det fremragende som konkurrencekommissær, men hun er langt fra sikker på at kunne fortsætte som kommissær. Hverken Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen forventes at ville indstille hende til den nye EU-Kommission til sommer.

God læselyst og glædelig jul,

Claus Kragh, europaredaktør

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

De bedste fra 2018: Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd

I dagens anbefalede artikel tager jeg dig med på reportage til Herning, hvor der i efteråret blev afholdt svinekongres for det danske landbrug. Et landbrug på rente-coke sætter bæredygtighed på dagsordenen, men føler sig fremmedgjort af befolkningen i en tid, hvor det danske animalske landbrug er udfordret på bæredygtigheden, på økonomien og på forbrugernes præferencer.

God læselyst og glædelig jul,

Mikkel Lind Sorgenfrey, journalist

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Julehilsen fra Steen Hildebrandt

Ledelsesprofessor Steen Hildebrandt har flittigt beskrevet, analyseret og diskuteret FN's 17 verdensmål i sine indlæg i Ugebrevet Mandag Morgen. Nu er en række af de bedste indlæg samlet i hæftet 'Verdensmålene - det vigtigste punkt på dagsordenen!'. Læs hans julehilsen, og hent hæftet her.