Erhvervsledere skal score verdensmålene

Ny kortlægning af verdensmålene 1000 dage efter vedtagelsen viser, at manglen på politisk lederskab har bremset gennemførelsen og truer den fortsatte proces. Tre internationale nøglepersoner opfordrer erhvervslederne til at sikre fremdriften og blive mere aktivistiske.

Det er ikke ved det russiske VM i fodbold, de vigtigste mål skal scores, men ved VM i verdensmål. Her handler det ikke om at vinde ære, berømmelse og et smukt trofæ, men om at sikre en bæredygtig verden for nuværende og fremtidige generationer.

Ifølge en omfattende status over den turnering bliver det en svær kamp at vinde. Spillet skal være langt mere aggressivt, effektivt koordineret og meget hurtigere end hidtil præsteret. Turneringen er langstrakt og slutter først i 2030, men at dømme efter de første 1000 spilledage er der ingen trofæer i sigte; til gengæld er der en stor risiko for nederlag i, hvad der kan betegnes som verdens vigtigste turnering.

Det drejer sig kort sagt om indfrielsen af FN’s 17 verdensmål. Sankthans var det præcist 1000 dage siden, at målene blev vedtaget af 193 nationer.

I den anledning har Sustainias nye markedsguide ”The Sustainian” kortlagt, hvor langt verdens lande er nået med opfyldelsen. Kortlægningen bygger på analyse af 70 internationale rapporter og 47 såkaldte frivillige landerapporter. De tegner et klart og meget bekymrende billede.

Ingen lande er på vinderkurs. The Sustainian har på den baggrund lavet et verdenskort over, hvor langt de enkelte regioner er nået – med grøn som udtryk for et klart engageret lederskab, gul, hvor regionen har taget konkrete skridt, men hvor der er behov for en stærkere omstilling, og rød, hvor intet er sket eller snarere, hvor der konstateres tilbageskridt. Kortet har ingen grønne pletter, få gule, og kloden er primært dækket af en rød farve.

Den politiske barriere

Det er i øvrigt meget symptomatisk, at kun omkring en fjerdedel af de 193 lande overhovedet har indgivet opdateringer om deres opfyldelse, hvilket i sig selv udtrykker graden af global opbakning.

Kortlægningen konkluderer også, at der mangler politisk lederskab og de nødvendige ambitioner omkring gennemførelse af verdensmålene. Hvis man skal tage udgangspunkt i de første 1000 dage, har de politiske ledere, der i september 2015 vedtog de flotte mål, ikke levet op til deres egne forpligtelser.

Årsagerne er forskellige, afhængig af hvilke regioner det drejer sig om. Mange steder skyldes det simpelthen, at verdensmålene langtfra er en politisk bestseller, tværtimod, andre steder – især i udviklingslandene – mangler den nødvendige infrastruktur, medens den almene årsag er en meget lav prioritering.

Naturligvis er der positive undtagelser – om end de er få. Det gælder f.eks. Kina og Kenya, der på udvalgte SDG-mål har udviklet ambitiøse planer, men til gengæld halter bagud på andre og derfor ikke er berettiget til hverken gule eller grønne farver. Skal verden på en bæredygtig vinderkurs, forudsætter det med andre ord, at de politiske ledere kommer anderledes stærkt ind i kampen de næste 1000 dage og tager et meget aktivt lederskab.

Der er nemlig ikke råd til, at de næste 1000 dage bliver lige så målfattige som de første 1000. Men generelt kan der konkluderes, at den største barriere for at nå verdensmålene hverken handler om økonomi eller teknologi men om lederskab.

Ser vi tilbage på de sidste 1000 dage har verdensmålene således ikke just fyldt meget på den politiske agenda. Der er i hvert fald langt fra den entusiasme og begejstring, der omgiver et VM i fodbold, til det VM i bæredygtighed, der trods alt handler om vores fælles fremtid. Det er nok også meget forlangt, at så abstrakte mål skulle skabe et bredt engagement – medmindre man i hvert fald gør forsøget.

I stedet har fokus været på at lukke grænser og tænke mere snævert – og dermed på alt, hvad der modarbejder det internationale samarbejde, der er en betingelse for at løse de store globale udfordringer. Med USA som et klassisk eksempel.

Derfor kan det også med god grund fastslås, at der rent politisk der ikke sket reelle fremskridt, siden målene blev vedtaget. Tværtimod synes de at have fået mindre opmærksomhed, samtidig med at udfordringerne er accelereret. Det gælder især klimaforandringerne.

Erhvervsledernes ansvar

Derfor er der behov for, at andre sætter tempoet og giver troen på, at det trods svære odds i starten kan vende stemningen og troen på sejr. Her peger pilen på erhvervslederne. Det er det fælles budskab hos tre fremtrædende globale spillere, som The Sustainian har interviewet, og som fra hver deres udgangspunkt har vurderet, hvad det kræver at score de nødvendige mål.

Det er forfatteren og den tredobbelte vinder af Pulitzerprisen Thomas Friedman, solflyveren Bertrand Piccard, der som den første i verden har fløjet jorden rundt i et soldrevet fly, samt og Unilevers administrerende direktør, Paul Polman, en person, der med sit store engagement i bæredygtighed kan betegnes som ”The Cristiano Ronaldo of the SDG Cup”.

Friedman peger på, at der er behov for grådige ledere, der ud fra profitmæssige grunde kan se fordele i at være bæredygtige. Han udtrykker det således: ”There is only one force bigger than mother nature, and that is father greed.”

Bertrand Piccard efterlyser en langt højere grad af nytænkning og innovationskraft: ”We have to free ourselves from old patterns of thinking and doing”.

Paul Polman opfordrer erhvervslederne til at være langt mere aktivistiske og udfylde tomrummet efter det manglende politiske lederskab. Det sker også med henvisning til, at de multinationale institutioner, der skal sikre fremdriften, er skabt til en anden verden og derfor ikke er i stand til effektivt at håndtere de udfordringer, som verdensmålene repræsenterer.

Men de tre er ikke i tvivl om, at det i høj grad bliver erhvervslederne, der de næste 1000 dage skal score de fleste verdensmål. Det er ikke alene nødvendigt for at nå målene, men de åbner også store forretningsmæssige muligheder, eftersom efterspørgslen på bæredygtige løsninger og produkter forudses at skabe de hurtigst voksende markeder de næste fem-ti år.

Morgendagens nye stjerner

Men spørgsmålet er blot, om nok erhvervsledere tilstrækkeligt hurtigt kan udvide deres markedshorisont og samfundsengagement til at tage teten de næste 1000 dage. Det forudsætter adskillige tusinde spillere af Paul Polmans type for at vinde en verdensomspændende og meget krævende turnering af verdensmålene.

Hvis man skal fastholde sammenligningen med fodbold og sport, er der med andre ord brug for stjerner og rollemodeller, der formår at skabe indlevelse, begejstring og dramaer – forløse følelser. Det opfordrer hele sprogbruget om verdensmålene ikke just til. Bogstaverne SDG, som er forkortelsen af Sustainable Development Goals, er uendeligt fjernt fra de mennesker, hvis hverdag skal forandres, for at målene kan opfyldes.

Spørgsmålet er så, hvem der skal løfte SDG´erne ud af den brede ligegyldighed og forvandle dem til de begivenheder og de nærværende øjeblikke, der skaber bevægelser, begejstring og forandringer? Da de fleste af målene beskæftiger sig med vores livskvalitet, burde det være en nærliggende opgave at kaste sig over.

Det er her, erhvervsledere og større virksomheder burde træde i karakter – især de virksomheder, der netop retter sig mod store forbrugergrupper.

Vi kunne f.eks. have brug for, at 1000 internationale virksomheder ud over deres løbende opgaver satte sig for at etablere en ”1000 dages taskforce”, der de næste 1000 dage fremstod som de rollemodeller og den referencegruppe, der kunne demonstrere og kommunikere, hvad der skal til for at score verdensmålene – en turnering, der også rettede sig mod brede befolkningsgrupper.

Rigtigt gennemført kunne disse 1000-dagesspillere eventuelt fremvise de ”stjerner” og rollemodeller, der fik den brede offentlighed til at leve med i transformationerne og dermed koble verdensmål til hverdagsmål.

Ud over hvad det kan bidrage med til opfyldelsen af verdensmålene, kunne det også give et tiltrængt løft til det tvivlsomme image, erhvervslivet generelt omfattes af.

Hvis erhvervslederne skal tegne udviklingen de næste 1000 dage, er det ikke nok blot at erobre bæredygtige markeder, de må også erobre et nyt bæredygtigt mindset hos brede befolkningsgrupper og dermed også fremtidige forbrugere.

Det kunne skabe ny luft til verdens vigtigste turnering og forløse de win-win-situationer, der er målet med enhver sportsbegivenhed.

Forrige artikel Hildebrandt: Ikkebæredygtig adfærd er taberadfærd Hildebrandt: Ikkebæredygtig adfærd er taberadfærd Næste artikel Jagten på talenter kræver indsigt i din virksomheds DNA Jagten på talenter kræver indsigt i din virksomheds DNA

Danmark vinder VM i bæredygtighed

Danmark vinder VM i bæredygtighed

KOMMENTAR: International analyse udnævner Danmark til global rollemodel for bæredygtighed og lægger måske grundstenen til at gøre bæredygtighed til en indbringende national forretningside. Timingen er optimal, skriver Erik Rasmussen.

Krisen forstærker både hierarki og anarki

Krisen forstærker både hierarki og anarki

Kriser kalder på topstyring og fælles fodslag. Men kriser tilskynder også initiativ og selvstyring. Dermed giver den aktuelle krise ledere et unikt indblik i moderne organisationers iboende kamp mellem hierarkiske og ikkehierarkiske organisationsprincipper, skriver ledelsesrådgiver Klaus Majgaard.

Kæmpe reform skal sende tusindvis af danskere på skolebænken

Kæmpe reform skal sende tusindvis af danskere på skolebænken

Coronakrisen har fået beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard til at fremskynde en hjørnesten i regeringens politik. En stor opkvalificeringsreform i flere faser skal klæde både faglærte og ufaglærte bedre på til fremtidens arbejdsmarked. Den er et brud med 20 års arbejdsmarkedsreformer og skal fjerne de barrierer, der hidtil har været en bremseklods for at få folk til at uddanne sig løbende gennem livet.

Jobcentre til minister: Ryd op i regler om uddannelse af ledige

Jobcentre til minister: Ryd op i regler om uddannelse af ledige

Fem jobchefer fra nogle af landets største byer ser tre jobskabende megatendenser efter coronakrisen. Der bliver flere grønne job, flere digitale job og flere omsorgsjob. Men det forudsætter et opgør med komplicerede regler, stive begrænsninger og manglende fleksibilitet. Ekstra tilskud til virksomheder, der hjælper ledige i gang, er også på tale.

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

Fremtidens biologiske trusler kalder på globalt samarbejde

KOMMENTAR: Som samfund har vi en tendens til at ignorere ekstreme scenarier med lille sandsynlighed, men store konsekvenser. Coronapandemien er muligvis kun en forsmag på både naturlige og menneskeskabte biologiske farer, som vi kan møde i fremtiden. Der er akut behov for styrket globalt samarbejde på området, skriver Instituttet for Fremtidsforskning.

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

Vi bruger flere sundhedskroner på de ældste end tidligere

NY VIDEN: De seneste ti år er sundhedsudgifterne til aldersgruppen 65-90 år steget mere end for resten af befolkningen, viser en rapport fra VIVE. Faktisk er det de ældste borgere, der bruger stort set alle ekstra ressourcer, som i samme periode er tilført sundhedsvæsenet.

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

Kan Blackrock glemme de fossile interesser når de rådgiver EU om bæredygtig finans?

De er berygtet for at pleje interesser i fossile brændstoffer benhårdt i hele verden. Men nu satser Blackrock stort på grønne investeringer. Og eftersom det lige nu er EU, der sætter standarder for de grønne investeringer, er der skruet kraftigt op for lobbyindsatsen i Bruxelles. Senest lykkedes det Blackrock at vinde en kritisk opgave for Kommissionen, som har fået politikere og ngo’er op i det røde felt. De forsøger nu at vriste opgaven ud af kapitalkæmpens hænder.  

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Set, læst og hørt: Anders Ladekarl

Netflix-serien ’The Last Dance’ har givet Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors, indsigt i kunsten at lede primadonnaer. Han har også genlæst Hanne Vibeke Holsts ’Som Pesten’ og lyttet til podcast om de hvide busser.

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

Corona er ikke en landskamp mod Sverige

KOMMENTAR: Ingen vil sidde tilbage som den, der gjorde det dårligst i kampen mod corona. Men giver det mening at sætte alle ressourcer ind på at holde dødstallet helt i bund? Eller risikerer vi at overse enorme omkostninger både økonomisk og sundhedsmæssigt?

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

Vi finder ikke vores nye samfundsvision i Bilka

KOMMENTAR: Tiden kalder på visioner for en verden, som løser de problemer, der ligger i en kapitalistisk logik, som er gået for vidt. Vores kunst- og kulturinstitutioner spiller en vigtig rolle i denne radikale nytænkning af vores samfund, skriver Line Groes.

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Nyt job: Han skal lokke dansk talent til EU

Søren Toft lukker ned som selvstændig for i stedet at tiltræde en stilling ved Danmarks EU-ambassade i Bruxelles. Han skal gøre det sexet blandt unge akademikere at opsøge en karriere på europæisk niveau.

Er der opstået en usund symbiose  mellem ministeren og departementschefen?

Er der opstået en usund symbiose mellem ministeren og departementschefen?

Alle nyere politiske skandalesager har en fællesnævner. Den hedder systemet, og Inger Støjbergs sag om adskillelse af asylpar er ingen undtagelse. Derfor må vi kaste et kritisk blik på systemet, mener de tidligere departementschefer Peter Loft og Jørgen Rosted. Vås, siger manden bag udredningen af embedsapparatet, Bo Smith.

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Corona-app er det perfekte overvågningsvåben

Når den danske app til at spore covid-19-smittede lanceres i juni, vil der være taget behørige hensyn til borgernesprivatliv og personlige data, for vi er nervøse for, at en app, der indføres for at sikre vores sundhed, kan vise sig at være et redskab til overvågning. I andre dele af verden er den frygt yderst velbegrundet.

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

Innovationscenter: Internationale investorer kigger nu mod Danmark

KOMMENTAR: Flere internationale investorer mener, at innovative virksomheder opstår i krisetider. Coronakrisen er ikke anderledes. Derfor investerer internationale investorer stadig i innovative startupvirksomheder. Og flere mener, at det danske startupmiljø er interessant.

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

Offentlige virksomheder har stærkere mødedisciplin

I det offentlige er møderne mere strukturerede, og mødedeltagerne kommer oftere til tiden end i det private, viser ny undersøgelse. Det private erhvervsliv kunne lære rigtig meget af det offentlige, mener mødeekspert.

En radikal vision om et cirkulært Ikea

En radikal vision om et cirkulært Ikea

Space10 er Ikeas ”hemmelige” udviklingsafdeling i København. Et lille designlaboratorium, der leverer ideer, scenarier og prototyper for fremtidens måder at leve og forbruge på. Mange af visionerne udfordrer radikalt Ikeas sædvanlige forretningsmodeller.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh udforsker digitale kulturoplevelser på Youtube og videokunstplatformen DIS.art og rækker ud mod verden ad musikkens veje.

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

De private bygherrer er langt foran de offentlige i den grønne omstilling af byggeriet

Hvis offentlige bygherrer stillede lige så håndfaste krav til bæredygtighed som de private, ville det flytte byggerier for mange milliarder i grøn retning. Hver tredje krone i det private byggeri investeres med krav om bæredygtighed. De offentlige nybyggerier halter langt bagud: 94 procent bygges i år uden bæredygtighedscertificering.  

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Boligminister: Om to år klapper klimafælden

Klimaet må vente to år endnu på lovkrav om bæredygtighed i byggeriet. Boligminister Kaare Dybvad Bek vil lade både offentlige og private bygherrer tilslutte sig en frivillig bæredygtighedsstandard, før han i 2022 vil sætte arbejdet igang for at gøre den bindende. Indtil da vil ministeren ikke kræve, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner bygger bæredygtigt, medmindre de selv synes, de har råd til at prioritere det.   

Gavner AI borgeren eller systemet?

Gavner AI borgeren eller systemet?

Hvem vinder, når det offentlige tager kunstig intelligens i brug? Er det borgerne, som kan blive betjent hurtigere og mere præcist og kvalificeret – eller bliver det snarere myndighederne, der kan overlade kontakten med borgerne til chatbots og lade maskinen om at træffe afgørelser?

Techgiganter vandt kampen om corona-app

Techgiganter vandt kampen om corona-app

KOMMENTAR: Politisk aftale om sporingsapp rummer masser af rigtige hensyn til borgernes privatliv. Og den viser tydeligt, at Google og Apple sidder på magten over den digitale infrastruktur.

Den globale sundhed styres af mænd

Den globale sundhed styres af mænd

Magten over den globale sundhed er koncentreret blandt mænd i de rige vestlige lande. Syv ud af ti ansatte i sundhedssektoren er kvinder. Men mænd sidder på syv ud af ti topposter i de store, globale sundhedsorganisationer. En skævhed, der bør stoppe nu, mener ligestillingsforkæmpere, for coronakrisen har vist betydningen af at have kvindelige ledere med helt i front, hvis der skal reddes menneskeliv.

Her er pengene til den grønne omstilling

Her er pengene til den grønne omstilling

Finanssektoren har efter eget udsagn investeringsvillig kapital til alle hjørner af den grønne omstilling. Regeringen og embedsapparatet får travlt med at bane vejen for, at den grønne kapital kan finde vej til de rette grønne projekter. Claus Kragh har talt med formanden for det finansielle klimapartnerskab.

Klimakampen splitter rød blok

Klimakampen splitter rød blok

ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

ICDK: Edtech kan hjælpe Sydkoreas hårdtarbejdende studerende

Digital undervisningssystemer kan forhåbentlig bløde op på Sydkoreas meget formelle og meget krævende undervisningssystem. Danske leverandører kan tilbyde læring med udgangspunkt i kreativitet og leg – og en højere grad af ansvar for egen læring.

Kriseledelse mellem politik og faglighed

Kriseledelse mellem politik og faglighed

KOMMENTAR: Når ledere skal handle i kriser, bliver det ofte uden at kunne læne sig op ad velkendte strategier og tunge analyser. Politikere skal samtidig tage hensyn, som kan være i modstrid med sagkundskabens anbefalinger. Og det er helt legitimt, skriver fhv. departementschef Bo Smith.

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Skibe skal igen sejle på vindkraft

Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Set, læst og hørt: Anna Malzer

Teaterdirektør Anna Malzer har grint og grædt til moderne ungdomsserie, og når tiden er inde til det igen, skal hun til koncert med dansk hybrid mellem Leonard Cohen og kultrapperen Nas.

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

Lad prisen for coronastøtte være krav om bæredygtighed

KOMMENTAR: Coronakrisen er en forløber, en øvelse, om man vil, for noget meget vigtigere og vanskeligere. Nemlig den ledelsesmæssige håndtering af den klima- og bæredygtighedsudfordring, som hele verden står over for, og som kræver nyt lederskab på alle niveauer, skriver Steen Hildebrandt.

Turismen er i frit fald

Turismen er i frit fald

NY VIDEN: Coronavirussen har ifølge FN’s turistagentur skabt den største krise for den globale turisme siden 1950. I det værste scenarie vil turistaktiviteten i 2020 falde med næsten 80 procent i forhold til 2019.

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Nyt job: Marie Hansen skal understøtte en fornyelse af folkestyret

Efter seks år som departementchef i Kulturministeriet overtager Marie Hansen nu posten som direktør for Folketinget. Hansen skal betjene Folketingets præsidium og understøtte de forløb, der nu sættes i gang for at gentænke og styrke demokratiet. 

Frygten for anden bølge  – af arbejdsløsheden

Frygten for anden bølge – af arbejdsløsheden

I første uge af maj faldt arbejdsløsheden for første gang siden coronakrisens start. Økonomer frygter dog, at det kun er afslutningen på første bølge. Til sommer kan arbejdsløshedens anden bølge komme. Og den kan vare flere år.

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Brug visualiseringer til de komplicerede budskaber

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

Om Mette Frederiksens ansvar og skyld

KOMMENTAR: Danmark er ved at genåbne efter coronanedlukningen. Nu kommer den uundgåelige diskussion om, hvad der set i retrospektiv var det rigtige at gøre, skriver CBS-forsker Camilla Sløk.