Erhvervsledere skal score verdensmålene

Ny kortlægning af verdensmålene 1000 dage efter vedtagelsen viser, at manglen på politisk lederskab har bremset gennemførelsen og truer den fortsatte proces. Tre internationale nøglepersoner opfordrer erhvervslederne til at sikre fremdriften og blive mere aktivistiske.

Det er ikke ved det russiske VM i fodbold, de vigtigste mål skal scores, men ved VM i verdensmål. Her handler det ikke om at vinde ære, berømmelse og et smukt trofæ, men om at sikre en bæredygtig verden for nuværende og fremtidige generationer.

Ifølge en omfattende status over den turnering bliver det en svær kamp at vinde. Spillet skal være langt mere aggressivt, effektivt koordineret og meget hurtigere end hidtil præsteret. Turneringen er langstrakt og slutter først i 2030, men at dømme efter de første 1000 spilledage er der ingen trofæer i sigte; til gengæld er der en stor risiko for nederlag i, hvad der kan betegnes som verdens vigtigste turnering.

Det drejer sig kort sagt om indfrielsen af FN’s 17 verdensmål. Sankthans var det præcist 1000 dage siden, at målene blev vedtaget af 193 nationer.

I den anledning har Sustainias nye markedsguide ”The Sustainian” kortlagt, hvor langt verdens lande er nået med opfyldelsen. Kortlægningen bygger på analyse af 70 internationale rapporter og 47 såkaldte frivillige landerapporter. De tegner et klart og meget bekymrende billede.

Ingen lande er på vinderkurs. The Sustainian har på den baggrund lavet et verdenskort over, hvor langt de enkelte regioner er nået – med grøn som udtryk for et klart engageret lederskab, gul, hvor regionen har taget konkrete skridt, men hvor der er behov for en stærkere omstilling, og rød, hvor intet er sket eller snarere, hvor der konstateres tilbageskridt. Kortet har ingen grønne pletter, få gule, og kloden er primært dækket af en rød farve.

Den politiske barriere

Det er i øvrigt meget symptomatisk, at kun omkring en fjerdedel af de 193 lande overhovedet har indgivet opdateringer om deres opfyldelse, hvilket i sig selv udtrykker graden af global opbakning.

Kortlægningen konkluderer også, at der mangler politisk lederskab og de nødvendige ambitioner omkring gennemførelse af verdensmålene. Hvis man skal tage udgangspunkt i de første 1000 dage, har de politiske ledere, der i september 2015 vedtog de flotte mål, ikke levet op til deres egne forpligtelser.

Årsagerne er forskellige, afhængig af hvilke regioner det drejer sig om. Mange steder skyldes det simpelthen, at verdensmålene langtfra er en politisk bestseller, tværtimod, andre steder – især i udviklingslandene – mangler den nødvendige infrastruktur, medens den almene årsag er en meget lav prioritering.

Naturligvis er der positive undtagelser – om end de er få. Det gælder f.eks. Kina og Kenya, der på udvalgte SDG-mål har udviklet ambitiøse planer, men til gengæld halter bagud på andre og derfor ikke er berettiget til hverken gule eller grønne farver. Skal verden på en bæredygtig vinderkurs, forudsætter det med andre ord, at de politiske ledere kommer anderledes stærkt ind i kampen de næste 1000 dage og tager et meget aktivt lederskab.

Der er nemlig ikke råd til, at de næste 1000 dage bliver lige så målfattige som de første 1000. Men generelt kan der konkluderes, at den største barriere for at nå verdensmålene hverken handler om økonomi eller teknologi men om lederskab.

Ser vi tilbage på de sidste 1000 dage har verdensmålene således ikke just fyldt meget på den politiske agenda. Der er i hvert fald langt fra den entusiasme og begejstring, der omgiver et VM i fodbold, til det VM i bæredygtighed, der trods alt handler om vores fælles fremtid. Det er nok også meget forlangt, at så abstrakte mål skulle skabe et bredt engagement – medmindre man i hvert fald gør forsøget.

I stedet har fokus været på at lukke grænser og tænke mere snævert – og dermed på alt, hvad der modarbejder det internationale samarbejde, der er en betingelse for at løse de store globale udfordringer. Med USA som et klassisk eksempel.

Derfor kan det også med god grund fastslås, at der rent politisk der ikke sket reelle fremskridt, siden målene blev vedtaget. Tværtimod synes de at have fået mindre opmærksomhed, samtidig med at udfordringerne er accelereret. Det gælder især klimaforandringerne.

Erhvervsledernes ansvar

Derfor er der behov for, at andre sætter tempoet og giver troen på, at det trods svære odds i starten kan vende stemningen og troen på sejr. Her peger pilen på erhvervslederne. Det er det fælles budskab hos tre fremtrædende globale spillere, som The Sustainian har interviewet, og som fra hver deres udgangspunkt har vurderet, hvad det kræver at score de nødvendige mål.

Det er forfatteren og den tredobbelte vinder af Pulitzerprisen Thomas Friedman, solflyveren Bertrand Piccard, der som den første i verden har fløjet jorden rundt i et soldrevet fly, samt og Unilevers administrerende direktør, Paul Polman, en person, der med sit store engagement i bæredygtighed kan betegnes som ”The Cristiano Ronaldo of the SDG Cup”.

Friedman peger på, at der er behov for grådige ledere, der ud fra profitmæssige grunde kan se fordele i at være bæredygtige. Han udtrykker det således: ”There is only one force bigger than mother nature, and that is father greed.”

Bertrand Piccard efterlyser en langt højere grad af nytænkning og innovationskraft: ”We have to free ourselves from old patterns of thinking and doing”.

Paul Polman opfordrer erhvervslederne til at være langt mere aktivistiske og udfylde tomrummet efter det manglende politiske lederskab. Det sker også med henvisning til, at de multinationale institutioner, der skal sikre fremdriften, er skabt til en anden verden og derfor ikke er i stand til effektivt at håndtere de udfordringer, som verdensmålene repræsenterer.

Men de tre er ikke i tvivl om, at det i høj grad bliver erhvervslederne, der de næste 1000 dage skal score de fleste verdensmål. Det er ikke alene nødvendigt for at nå målene, men de åbner også store forretningsmæssige muligheder, eftersom efterspørgslen på bæredygtige løsninger og produkter forudses at skabe de hurtigst voksende markeder de næste fem-ti år.

Morgendagens nye stjerner

Men spørgsmålet er blot, om nok erhvervsledere tilstrækkeligt hurtigt kan udvide deres markedshorisont og samfundsengagement til at tage teten de næste 1000 dage. Det forudsætter adskillige tusinde spillere af Paul Polmans type for at vinde en verdensomspændende og meget krævende turnering af verdensmålene.

Hvis man skal fastholde sammenligningen med fodbold og sport, er der med andre ord brug for stjerner og rollemodeller, der formår at skabe indlevelse, begejstring og dramaer – forløse følelser. Det opfordrer hele sprogbruget om verdensmålene ikke just til. Bogstaverne SDG, som er forkortelsen af Sustainable Development Goals, er uendeligt fjernt fra de mennesker, hvis hverdag skal forandres, for at målene kan opfyldes.

Spørgsmålet er så, hvem der skal løfte SDG´erne ud af den brede ligegyldighed og forvandle dem til de begivenheder og de nærværende øjeblikke, der skaber bevægelser, begejstring og forandringer? Da de fleste af målene beskæftiger sig med vores livskvalitet, burde det være en nærliggende opgave at kaste sig over.

Det er her, erhvervsledere og større virksomheder burde træde i karakter – især de virksomheder, der netop retter sig mod store forbrugergrupper.

Vi kunne f.eks. have brug for, at 1000 internationale virksomheder ud over deres løbende opgaver satte sig for at etablere en ”1000 dages taskforce”, der de næste 1000 dage fremstod som de rollemodeller og den referencegruppe, der kunne demonstrere og kommunikere, hvad der skal til for at score verdensmålene – en turnering, der også rettede sig mod brede befolkningsgrupper.

Rigtigt gennemført kunne disse 1000-dagesspillere eventuelt fremvise de ”stjerner” og rollemodeller, der fik den brede offentlighed til at leve med i transformationerne og dermed koble verdensmål til hverdagsmål.

Ud over hvad det kan bidrage med til opfyldelsen af verdensmålene, kunne det også give et tiltrængt løft til det tvivlsomme image, erhvervslivet generelt omfattes af.

Hvis erhvervslederne skal tegne udviklingen de næste 1000 dage, er det ikke nok blot at erobre bæredygtige markeder, de må også erobre et nyt bæredygtigt mindset hos brede befolkningsgrupper og dermed også fremtidige forbrugere.

Det kunne skabe ny luft til verdens vigtigste turnering og forløse de win-win-situationer, der er målet med enhver sportsbegivenhed.

Forrige artikel Hildebrandt: Ikkebæredygtig adfærd er taberadfærd Hildebrandt: Ikkebæredygtig adfærd er taberadfærd Næste artikel Jagten på talenter kræver indsigt i din virksomheds DNA Jagten på talenter kræver indsigt i din virksomheds DNA

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Ø-mærket gør det sværere at være klimavenlig

Det danske økologimærke er blevet synonymt med varer, som er gode for os og vores klode. Men økologiske produkter er ikke nødvendigvis bæredygtige i bred forstand – eller det mest klimavenlige valg. Ø-mærkets popularitet er ligefrem blevet en hæmsko for nogle af dem, der går nye veje for at skabe fremtidens klimavenlige fødevareproduktion.

Derfor opgav politikerne klimamærket

Derfor opgav politikerne klimamærket

Den forrige regering forsøgte i foråret at indføre et klimamærke til fødevarer, men det viste sig at være for kompliceret. Nu vil fødevareminister Mogens Jensen forsøge at gøre forbrugerne mere klimabevidste gennem folkeoplysning og informationskampagner.

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Klimahensyn genåbner debatten om GMO

Etisk Råd kalder det i en rapport ”etisk problematisk” at afvise GMO som et af værktøjerne til at dyrke tilstrækkeligt med fødevarer uden at ødelægge klimaet. Selv Økologisk Landsforening afviser ikke fuldstændigt mulighederne for at tillade sorter med bedre egenskaber via genteknologi.

Kina savner soft power

Kina savner soft power

Beijing er ivrig for at øve kulturel indflydelse, men kun et frit samfund i åben samtale med sig selv kan skabe global efterspørgsel.

Et Europa i form til den digitale tidsalder

Et Europa i form til den digitale tidsalder

KOMMENTAR: Bag Vestagers nye job ligger en meget stærk ambition i den nye Kommission om at rykke hurtigere og mere effektivt på den digitale dagsorden. Man fristes til at sige: Endelig. Må alle gode ønsker følge Vestager på gigantmissionen.

EU satser på grøn omstilling – med gas

EU satser på grøn omstilling – med gas

Grøn omstilling står centralt i den nye EU-Kommission af klimamæssige, økonomiske og industripolitiske grunde. Samtidig sikrer valget af hollænderen Frans Timmermans som klima- og energichef, at EU-toppen fortsat støtter import af russisk naturgas.

Et godt råd til danske startups: Go east

Et godt råd til danske startups: Go east

I det klassiske iværksættereventyr tager den lille startup til Silicon Valley og finder investorer og et kæmpe marked i USA. Men eventyrlystne iværksættere bør kigge mod Asien, som bugner af muligheder. Danske startups er generelt ikke særlig internationalt orienterede – og Asien er stort set ikke på landkortet.

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

E-sport er blevet en milliardindustri i Tyskland

I weekenden fandt en af verdens største computerspilsturneringer sted i Berlin, og endnu en gang blev det klart, at e-sport er meget mere end bare underholdning. Industrien er en sovende kæmpe med et stort uforløst samfundsmæssigt og industrielt potentiale.  

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikere fastholder fossile brændsler på varmeværker

Politikerne bag sidste års energiaftale skubber bæredygtig dansk biomasse til side for at bane vejen for klimavenlige varmepumper. Resultatet er bare, at værkerne fastholdes i at fyre fossile brændsler af, når vinterkulden tager fat, og varmepumperne ikke længere slår til.

Biomassen tages op til politisk revision

Biomassen tages op til politisk revision

Biomasse har været under kritik i den seneste tid, og politikerne tager nu træpiller, flis og halm op til revision. Hvordan skal biomassen bruges i fremtidens varmeforsyning? Og er det fornuftigt at basere de små, decentrale værker på naturgas frem for bæredygtig dansk biomasse? Vi har spurgt politikerne bag energiaftalen fra 2018 om deres holdning til biomasse. 

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Velfærd afgør Venstres regeringsdrømme

Socialdemokratiets og Venstres vælgere trækker de to partier fra hinanden på nogle af de mest centrale temaer i dansk politik: lighed, skat og velfærd. Forskellene har være forbløffende stabile i 40 år. Det viser Mandag Morgens omfattende undersøgelse af vælgernes holdninger. Det forsøgte Løkke at løse med sit velfærdsløfte og SV-regering. Ny V-formand står nu med et alvorligt dilemma mellem hensynet til velfærdsvælgerne og ønsket om en klar borgerlig profil.

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Sådan kan Venstre trække vælgere over midten

Statsminister Mette Frederiksen sidder tungt på ejerskabet til valgets to vigtigste temaer – velfærd og klima. Det bliver svært at rykke ved for Venstres nye formand. Men ikke umuligt. Venstre har også sine styrker, viser valgundersøgelse.

Løkke grundlægger sit exit i 2015

Løkke grundlægger sit exit i 2015

En af de mest oversete politiske historier er Venstres fejllæsning af valgresultatet i 2015, mener valgforsker. Selv om vælgerne havde givet reformpartierne en ordentlig lussing, fortsatte Løkke med at gå reform-amok. Det var en af årsagerne til, at han tabte regeringsmagten, lyder dommen.

Set, læst og hørt: Stine Bosse

Set, læst og hørt: Stine Bosse

I denne uges ’Set, læst og hørt’ anbefaler forretningskvinden Stine Bosse filmen om, hvordan Cambridge Analytica var med til at hacke Trump til sejr. Og så skal vi en tur tilbage til 1970’erne med bandet 10CC.   

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Politiske regneregler binder fjernvarmeværker til naturgas

Det fossile brændsel naturgas vinder indpas på de små varmeværker, mens regneregler, der blev vedtaget i forbindelse med energiaftalen sidste år, dømmer bæredygtig, dansk biomasse ude. Reglerne er et forsøg på at fremme varmepumper og dermed en grøn omstilling af værkerne, men varmepumperne rækker ikke til hele vinteren.

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

Dansk biomasse skal bruges i de små byer

De decentrale værker kan i højere grad end de store, centrale kraftvarmeværker aftage den danske skovflis. Derfor er det en god idé at lade de små værker benytte sig af den bæredygtige biomasse, der er tilgængelig inden for landets grænser, vurderer flere eksperter.

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaministeren skynder sig langsomt

Klimaminister Dan Jørgensen (S) giver sig god tid til at bygge en bred alliance bag regeringens mål om 70 procents CO2-reduktion i 2030. Efter ministerens udtalelser i Mandag Morgen om nye regler for biomasse kæmper brancheforeningerne Dansk Energi og Dansk Fjernvarme for fortsat politisk accept af afbrænding af træ på kraftværkerne.

Løkkes fatale selvbedrag

Løkkes fatale selvbedrag

Det uhørt dramatiske opgør i Venstre tjener som skrækeksempel på, hvad der kan ske, hvis en leder ikke har en exitstrategi.

Kina vil have verdens smarteste byer

Kina vil have verdens smarteste byer

KOMMENTAR: Kina er i fuld gang med at samle alle tænkelige data fra sensorer, kameraer og mobiltelefoner i byrummet sammen og skabe smart cities. Det sker i et tæt samarbejde mellem myndighederne og de store tech-virksomheder.

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

Tech-analysen: Vi skal leve af det usædvanlige og ualmindelige

TECHTENDENSER: I fremtidens økonomi skifter fokus fra det masseproducerede og standardiserede til det usædvanlige og personligt tilpassede. Når det forudsigelige kan automatiseres, bliver det det udsøgte og specielle, som driver økonomien.

Brainstormen stilner af

Brainstormen stilner af

Forestillingen om, at man kan finde de gode idéer ved at smide så mange på bordet som muligt, holder ikke længere. Idéerne skal ud af mødelokalet. 

Udvikler du mennesket bag talentet?

Udvikler du mennesket bag talentet?

Talenter, der accelererer hurtigt karrieremæssigt, har også brug for at accelerere det at modnes som menneske. Kan du som leder sætte strøm til læren om livet, så kan du få talenter, der modnes hurtigere end andre. Din opgave er ikke bare at uddanne, men at danne talentet.

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

Også blå vælgere ønsker minimums-normeringer

De blå partier er ude af trit med deres vælgere om et af valgkampens hovedtemaer. Et stort flertal af danskere på tværs af alle partier ønsker et loft over, hvor mange børn der må være per voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Kommunerne har længe været modstandere, men har læst skriften på væggen.

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Set, læst og hørt: Mikkel Bogh

Mikkel Bogh anbefaler en udstilling, der sætter Emil Nolde i helt nyt lys, barokmusik fremført af Les Ombres og dansk poesi.

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Rekordmange vælgere besluttede sig først i valgkampen

Næsten halvdelen af alle vælgere besluttede sig først under selve valgkampen for, hvem de ville stemme på ved folketingsvalget i juni, viser stor undersøgelse. Det er det største antal usikre vælgere, der nogensinde er registreret i den slags målinger. Næsten hver tiende besluttede sig først på selve valgdagen.

Det polariserede demokrati

Det polariserede demokrati

KOMMENTAR: Mens vi kan glæde os over, at tilliden til politikerne er steget for første gang i mange år, har vi fortsat brug for at finde veje til indflydelse for de grupper, som føler sig marginaliseret og overhørt.

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

Johnsons Brexit er revolutionær populisme

ANALYSE: Storbritannien har under Boris Johnsons kortvarige ledelse opgivet konservatismen og erstattet den med en revolutionær politik som den, Trump fører i USA.