Erhvervsledere skal score verdensmålene

Ny kortlægning af verdensmålene 1000 dage efter vedtagelsen viser, at manglen på politisk lederskab har bremset gennemførelsen og truer den fortsatte proces. Tre internationale nøglepersoner opfordrer erhvervslederne til at sikre fremdriften og blive mere aktivistiske.

Det er ikke ved det russiske VM i fodbold, de vigtigste mål skal scores, men ved VM i verdensmål. Her handler det ikke om at vinde ære, berømmelse og et smukt trofæ, men om at sikre en bæredygtig verden for nuværende og fremtidige generationer.

Ifølge en omfattende status over den turnering bliver det en svær kamp at vinde. Spillet skal være langt mere aggressivt, effektivt koordineret og meget hurtigere end hidtil præsteret. Turneringen er langstrakt og slutter først i 2030, men at dømme efter de første 1000 spilledage er der ingen trofæer i sigte; til gengæld er der en stor risiko for nederlag i, hvad der kan betegnes som verdens vigtigste turnering.

Det drejer sig kort sagt om indfrielsen af FN’s 17 verdensmål. Sankthans var det præcist 1000 dage siden, at målene blev vedtaget af 193 nationer.

I den anledning har Sustainias nye markedsguide ”The Sustainian” kortlagt, hvor langt verdens lande er nået med opfyldelsen. Kortlægningen bygger på analyse af 70 internationale rapporter og 47 såkaldte frivillige landerapporter. De tegner et klart og meget bekymrende billede.

Ingen lande er på vinderkurs. The Sustainian har på den baggrund lavet et verdenskort over, hvor langt de enkelte regioner er nået – med grøn som udtryk for et klart engageret lederskab, gul, hvor regionen har taget konkrete skridt, men hvor der er behov for en stærkere omstilling, og rød, hvor intet er sket eller snarere, hvor der konstateres tilbageskridt. Kortet har ingen grønne pletter, få gule, og kloden er primært dækket af en rød farve.

Den politiske barriere

Det er i øvrigt meget symptomatisk, at kun omkring en fjerdedel af de 193 lande overhovedet har indgivet opdateringer om deres opfyldelse, hvilket i sig selv udtrykker graden af global opbakning.

Kortlægningen konkluderer også, at der mangler politisk lederskab og de nødvendige ambitioner omkring gennemførelse af verdensmålene. Hvis man skal tage udgangspunkt i de første 1000 dage, har de politiske ledere, der i september 2015 vedtog de flotte mål, ikke levet op til deres egne forpligtelser.

Årsagerne er forskellige, afhængig af hvilke regioner det drejer sig om. Mange steder skyldes det simpelthen, at verdensmålene langtfra er en politisk bestseller, tværtimod, andre steder – især i udviklingslandene – mangler den nødvendige infrastruktur, medens den almene årsag er en meget lav prioritering.

Naturligvis er der positive undtagelser – om end de er få. Det gælder f.eks. Kina og Kenya, der på udvalgte SDG-mål har udviklet ambitiøse planer, men til gengæld halter bagud på andre og derfor ikke er berettiget til hverken gule eller grønne farver. Skal verden på en bæredygtig vinderkurs, forudsætter det med andre ord, at de politiske ledere kommer anderledes stærkt ind i kampen de næste 1000 dage og tager et meget aktivt lederskab.

Der er nemlig ikke råd til, at de næste 1000 dage bliver lige så målfattige som de første 1000. Men generelt kan der konkluderes, at den største barriere for at nå verdensmålene hverken handler om økonomi eller teknologi men om lederskab.

Ser vi tilbage på de sidste 1000 dage har verdensmålene således ikke just fyldt meget på den politiske agenda. Der er i hvert fald langt fra den entusiasme og begejstring, der omgiver et VM i fodbold, til det VM i bæredygtighed, der trods alt handler om vores fælles fremtid. Det er nok også meget forlangt, at så abstrakte mål skulle skabe et bredt engagement – medmindre man i hvert fald gør forsøget.

I stedet har fokus været på at lukke grænser og tænke mere snævert – og dermed på alt, hvad der modarbejder det internationale samarbejde, der er en betingelse for at løse de store globale udfordringer. Med USA som et klassisk eksempel.

Derfor kan det også med god grund fastslås, at der rent politisk der ikke sket reelle fremskridt, siden målene blev vedtaget. Tværtimod synes de at have fået mindre opmærksomhed, samtidig med at udfordringerne er accelereret. Det gælder især klimaforandringerne.

Erhvervsledernes ansvar

Derfor er der behov for, at andre sætter tempoet og giver troen på, at det trods svære odds i starten kan vende stemningen og troen på sejr. Her peger pilen på erhvervslederne. Det er det fælles budskab hos tre fremtrædende globale spillere, som The Sustainian har interviewet, og som fra hver deres udgangspunkt har vurderet, hvad det kræver at score de nødvendige mål.

Det er forfatteren og den tredobbelte vinder af Pulitzerprisen Thomas Friedman, solflyveren Bertrand Piccard, der som den første i verden har fløjet jorden rundt i et soldrevet fly, samt og Unilevers administrerende direktør, Paul Polman, en person, der med sit store engagement i bæredygtighed kan betegnes som ”The Cristiano Ronaldo of the SDG Cup”.

Friedman peger på, at der er behov for grådige ledere, der ud fra profitmæssige grunde kan se fordele i at være bæredygtige. Han udtrykker det således: ”There is only one force bigger than mother nature, and that is father greed.”

Bertrand Piccard efterlyser en langt højere grad af nytænkning og innovationskraft: ”We have to free ourselves from old patterns of thinking and doing”.

Paul Polman opfordrer erhvervslederne til at være langt mere aktivistiske og udfylde tomrummet efter det manglende politiske lederskab. Det sker også med henvisning til, at de multinationale institutioner, der skal sikre fremdriften, er skabt til en anden verden og derfor ikke er i stand til effektivt at håndtere de udfordringer, som verdensmålene repræsenterer.

Men de tre er ikke i tvivl om, at det i høj grad bliver erhvervslederne, der de næste 1000 dage skal score de fleste verdensmål. Det er ikke alene nødvendigt for at nå målene, men de åbner også store forretningsmæssige muligheder, eftersom efterspørgslen på bæredygtige løsninger og produkter forudses at skabe de hurtigst voksende markeder de næste fem-ti år.

Morgendagens nye stjerner

Men spørgsmålet er blot, om nok erhvervsledere tilstrækkeligt hurtigt kan udvide deres markedshorisont og samfundsengagement til at tage teten de næste 1000 dage. Det forudsætter adskillige tusinde spillere af Paul Polmans type for at vinde en verdensomspændende og meget krævende turnering af verdensmålene.

Hvis man skal fastholde sammenligningen med fodbold og sport, er der med andre ord brug for stjerner og rollemodeller, der formår at skabe indlevelse, begejstring og dramaer – forløse følelser. Det opfordrer hele sprogbruget om verdensmålene ikke just til. Bogstaverne SDG, som er forkortelsen af Sustainable Development Goals, er uendeligt fjernt fra de mennesker, hvis hverdag skal forandres, for at målene kan opfyldes.

Spørgsmålet er så, hvem der skal løfte SDG´erne ud af den brede ligegyldighed og forvandle dem til de begivenheder og de nærværende øjeblikke, der skaber bevægelser, begejstring og forandringer? Da de fleste af målene beskæftiger sig med vores livskvalitet, burde det være en nærliggende opgave at kaste sig over.

Det er her, erhvervsledere og større virksomheder burde træde i karakter – især de virksomheder, der netop retter sig mod store forbrugergrupper.

Vi kunne f.eks. have brug for, at 1000 internationale virksomheder ud over deres løbende opgaver satte sig for at etablere en ”1000 dages taskforce”, der de næste 1000 dage fremstod som de rollemodeller og den referencegruppe, der kunne demonstrere og kommunikere, hvad der skal til for at score verdensmålene – en turnering, der også rettede sig mod brede befolkningsgrupper.

Rigtigt gennemført kunne disse 1000-dagesspillere eventuelt fremvise de ”stjerner” og rollemodeller, der fik den brede offentlighed til at leve med i transformationerne og dermed koble verdensmål til hverdagsmål.

Ud over hvad det kan bidrage med til opfyldelsen af verdensmålene, kunne det også give et tiltrængt løft til det tvivlsomme image, erhvervslivet generelt omfattes af.

Hvis erhvervslederne skal tegne udviklingen de næste 1000 dage, er det ikke nok blot at erobre bæredygtige markeder, de må også erobre et nyt bæredygtigt mindset hos brede befolkningsgrupper og dermed også fremtidige forbrugere.

Det kunne skabe ny luft til verdens vigtigste turnering og forløse de win-win-situationer, der er målet med enhver sportsbegivenhed.

Forrige artikel Hildebrandt: Ikkebæredygtig adfærd er taberadfærd Hildebrandt: Ikkebæredygtig adfærd er taberadfærd Næste artikel Jagten på talenter kræver indsigt i din virksomheds DNA Jagten på talenter kræver indsigt i din virksomheds DNA
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig britisk skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

Socialministeriets regnemodeller er ikke retvisende

KOMMENTAR: Hvis investeringer i sociale indsatser skal give allerstørst gevinst, så er det de yngste børn og tidlig indsats i familierne, der skal satses på. Derfor er det også bekymrende, at netop de investeringer nedtones i Socialstyrelsens nye regnemodel, som kan blive afgørende for, hvor det offentlige fremover lægger pengene.

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Kinas rivende udvikling kræver nye svar fra Danmark

Danmark er nødt til at reagere offensivt på, at Kina lige nu tager stormskridt på den teknologiske front, siger topforskere, der er tilknyttet Akademiet for Tekniske Videnskaber. Vi kan begynde med et opgør med den kollektive blinde vinkel mod Kina, lyder et bud.

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Medicinrådet blåstempler ny medicin for millioner

Efter det første års arbejde har Medicinrådet anbefalet 25 af 35 undersøgte lægemidler som standardbehandling på sygehusene. De 15 af anbefalingerne skaber dog ingen eller kun lille merværdi for patienterne. For "gavmildt" lyder kritikken fra sundhedsøkonom, der efterlyser nyt grundlag for Medicinrådets vurderinger.

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Ny analyse: Iværksættere giver erhvervsikonerne baghjul

Virksomheder, der er under 20 år gamle, tegner sig for 50 pct. af værdiskabelsen i Danmark, viser ny analyse fra DI, som selv kalder undersøgelsen en mytedræber. Nye virksomheder har mere fleksibilitet og er bedre til at innovere, siger forsker.

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Analyse af gener åbner for personlige diagnoser

Stærkt specialiserede virksomheder tilbyder nu så omfattende analyser af det enkelte menneskes genom, at de kan sætter navn på de gener, der forårsager bestemte sygdomme. Prisen for analyser af genomet og diagnose svinger mellem 20.000 og 30.000 kr. per patient.

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

Tysk virksomhed: Skræddersyet medicin er fremtiden

I dag kan ordet cancer være et forvarsel om en tidlig død. Om 20 år vil kun de færreste dø af kræft. Sådan lyder visionen fra en af verdens største farmaceutiske virksomheder, Roche. Gensekventering og big data er nøglen.

Stram så op på etikken

Stram så op på etikken

KOMMENTAR: Danske virksomheder er ikke så hvidskurede, som vi gik og troede. Når nogen præsterer en kynisk forretningsmoral, bryder de tilliden og samfundskontrakten her til lands.

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

Er det snart slut med de absurde gyldne håndtryk?

ANALYSE: Topchef efter topchef forlader virksomheder med gyldne håndtryk, selv om de er ansvarlige for skandaløs ageren. Google er slået ind på en ny kurs, og det kan der være gode økonomiske grunde til. I Danmark er spørgsmålet, hvordan Danske Bank vil vise, at de har forstået alvoren.

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

Andelstanken er en spændetrøje for landbrugets grønne omstilling

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

Sådan knuste 'Tropernes Trump' sandheden i det brasilianske valg

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Dansk startup: Lad medarbejderne stille diagnosen i din virksomhed

Det lyder næsten for letkøbt. Lad medarbejderne stille spørgsmål til hinanden og øg sandsynligheden for din strategi bliver gennemført. Men bag det, der umiddelbart virker banalt, ligger en dyb viden om spørgsmålets natur, som ny virksomhed efter millionindsprøjtning satser på at udbrede.

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

Til svinekongres med fremmedgjorte landmænd på rente-coke

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Dansk landbrug melder pas på kødrevolutionen

Danmarks animalske fødevareindustri er produktiv, men den er ikke bæredygtig i klimamæssig forstand. Og spørgsmålet er, hvor længe den er det i økonomisk forstand. En gigant som Danish Crown risikerer at misse kapløbet om fremtidens fødevarer.

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Laboratorie-bøffer har kurs mod verdens kølediske

Hollænderen Mark Post præsenterede i 2013 verdens første laboratoriefremstillede hakkebøf. Nu har store tyske og schweiziske koncerner investeret godt 55 mio. kr. i selskabet Mosa Meat, der i 2021 sender de første reagensglasbøffer i handlen.

Hvad skal landbruget nu leve af?

Hvad skal landbruget nu leve af?

Klimaforandringerne truer en række erhverv på deres eksistens, bl.a. hele kødindustrien. Det kan tvinge dansk landbrug til at nytænke, hvad det skal leve af i fremtiden. Danish Crown har taget udfordringen op og kan blive rollemodel.

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Kommunerne råder over 3.500 sengepladser til syge

Syge danskere ender stadig oftere i en kommunal sygeseng. Faktisk råder landets borgmestre nu over flere sengepladser, end der står på samtlige sygehuse i en typisk dansk region. For en del af patienterne betyder det brugerbetaling og dårligere kontrol med kvaliteten af behandlingen. 

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

Topmødet for dem der tror på eksponentielle teknologier

REPORTAGE: Ved Singularity University Summit i Stockholm i sidste uge blev deltagerne bombarderet med præsentationer om de nyeste teknologier, og hvordan de radikalt vil forandre tilværelsen på kloden – og i rummet – lige om lidt. Men der var også plads til indlæg og diskussion om de sociale og politiske konsekvenser.

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil indføre en skat på digitale giganters omsætning

Briterne vil nu indføre en indføre en skat, som direkte er møntet på de globale digitale giganter. Danmark var sidste efterår med til at bremse et lignende forslag fra EU-kommissionen, men selvom EU-forslaget har flere mangler, er det dog bedre end ikke at gøre noget, mener både SF’s Lisbeth Bech Poulsen og Mellemfolkeligt Samvirke.

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

”Verdens lykkeligste organisation! Har I tabt sutten?”

KOMMENTAR: Hvis du vil udvikle din organisation, er du nødt til at hjælpe medarbejderne med at styrke deres selvbevidsthed og velvære. Det er på én gang den vanskeligste, mest komplekse og mest givende ledelsesudfordring, du vil møde.

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

Gode råd til nye iværksættere fra en gammel hund

LARS THINGGAARD: I løbet af efteråret har jeg oplevet en imponerende dristighed og frygtløshed blandt iværksættere i danske universitetsmiljøer. Men jeg tror også, de kan lære et par ting af en gammel hund. Her er mine råd til tidens fremadstormende kuld af millennial-iværksættere.

Apple er oplagt køber af Tesla

Apple er oplagt køber af Tesla

KOMMENTAR: Efter en tur i rutschebanen kan det ende med, at Tesla bliver en del af noget større. For måske venter Apple i kulissen. Et opkøb vil være en god løsning på mange af Apples udfordringer med udviklingen af en elektrisk bil.

Klog brug af data gør Amazon stærk

Klog brug af data gør Amazon stærk

KOMMENTAR: Amazon har gennem en nærmest manisk fokus på at gøre livet nemmere for kunden, udviklet sig fra at være verdens største boghandler til verdens største detailhandelsplatform.

Velfærdsfesten er forbi

Velfærdsfesten er forbi

Politikere fra både røde og blå partier kæmper om at love mere og bedre velfærd. Men væksten i velfærdsudgifterne målt pr. indbygger har ligget på et stort rundt 0 siden 2010. Intet tyder på, at det bliver meget anderledes de kommende år.

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Løkke mangler 16 milliarder til velfærd

Et stigende antal børn og ældre de kommende år parret med borgernes forventninger til velfærd vil udløse en kæmpe milliardregning og sluge hele Løkkes økonomiske råderum. KL’s formand efterlyser debat om, hvordan Danmark skal indrette sit velfærdssamfund fremover.

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Sundhed er politikernes darling – og vi får mere for pengene

Partierne i både rød og blå blok prioriterer sundhed højt. Og det kan ses på udgifterne. Hver eneste dansker betaler nu i snit 19.300 kr. om året for at finansiere landets sundhedsvæsen. Det er over 1.500 kr. mere end for bare 10 år siden. Men vi får også mere sundhed for pengene.

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Ældreboom giver større udgifter men mindre hjælp

Selv om antallet af ældre stiger, er der nu på årsbasis skåret 6,4 millioner hjemmehjælpstimer væk siden 2008. På få år er udgifterne faldet med 6.000 kr. pr. ældre trods politikernes løfter om værdighedsmilliarder og bedre hjemmehjælp.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

Ledelseskonsulent: Alle firmaer bør have to direktører

En af verdens førende ledelseskonsulenter, Alex Osterwalder, forsøger i ny bog at opklare, hvordan etablerede firmaer bliver ved med at forny sig. En del af løsningen kan være en todelt ledelse samt modet til at begå masser af fejl.