Erhvervsledere: Smarte offentlige indkøb skal drive innovationen

Genfød den offentlige sektor som et innovationslokomotiv for det private erhvervsliv, anbefaler fem af regeringens vækstteams. Hvert år køber den offentlige sektor for 300 milliarder kr., og var blot en lille andel dedikeret til nytænkning og innovation, ville det hjælpe danske virksomheder til nye produkter og markeder. Men nedskæringer i de offentlige udgifter, udbudsreglerne og den nye praksis med billige indkøb lægger alvorlige hindringer i vejen for ambitionerne.

Anders Rostgaard Birkmann

Hvis stat, regioner og kommuners årlige indkøb for omkring 300 milliarder kr. årligt bliver brugt intelligent og med nytænkning for øje, er det lige præcis et af de vigtigste hjælpemidler til at skabe fornyet privat vækst. Og nogle af de skarpeste bannerførere for, at det sker, er det erhvervsliv, der i årevis ellers har skældt ud på den offentlige sektor.

Det viser Mandag Morgens strategiske analyse, der tager afsæt i de foreløbig fem sæt af anbefalinger fra regeringens vækstteams, hvoraf det seneste skud på stammen kom torsdag i sidste uge fra teamet med fokus på klima og energi.

Behovet for markedsmodning og demonstrationsprojekter og et ønske om at få en offentlig sektor, der tør vove et øje, går igen i mange af anbefalingerne. Vækstteamet med fokus på sundhed og velfærdsteknologi hører til blandt dem, der er gået videst i sine konkrete anbefalinger til, hvordan den offentlige indkøbsmuskel bliver styrket i innovativ retning. Eksempelvis foreslår gruppen, at sundhedspolitikken ude i regionerne skal tænkes direkte sammen med erhvervspolitikken – her uddybet af formanden for vækstteamet for sundheds- og velfærdsløsninger, koncernchefen i Falck, Allan Søgaard Larsen:

“I dag bliver en sundhedsdirektør målt på kvaliteten af sundhedstilbuddet. Men der burde også være et batteri af målepunkter, der indikerer, om vedkommende bidrager til vækst i erhvervslivet.”

De fem vækstteams

Vækstteam for Det blå Danmark

Står for 24 pct. af dansk eksport og for 10 pct. af produktionen i Danmark. 80.000 personer er beskæftiget direkte inden for Det blå Danmark, og ca. 35.000 er det indirekte.

Vækstteam for Sundhed og Velfærdsteknologi

Der er ca. 20.000 ansatte direkte i lægemiddel- og biotekvirksomhederne, og det estimeres, at der er yderligere ca. 50.000 ansatte i underleverandør-brancher til industrien. Hertil kommer hele den offentlige sundheds- og velfærdssektor med en omsætning på over 200 mia. kr.

Vækstteam for Vand, Bio og Miljø

Vareeksporten af dansk miljøteknologi var på 43 mia. kr. i 2008, hvilket svarede til 7 pct. af den samlede danske vareeksport. Det anslås, at der i alt er ca. 120.000 ansatte i vand-, bio- og miljøvirksomheder i Danmark.

Vækstteam for De Kreative Erhverv

Der er ca. 85.000 årsværk svarende til 6 pct. af de privatansatte og en årlig værditilvækst på 49,1 mia. kr. i de kreative erhverv. Virksomhederne i de kreative erhverv står for lidt over 7 pct. af den samlede danske eksport.

Vækstteam for Energi og Klima

Antallet af fuldtidsbeskæftigede er ca. 35.000 i energiteknologisektoren. Siden 2003 er værditilvæksten pr. beskæftiget vokset med ca. 6 pct. om året, hvilket skal ses i forhold til en produktivitetsvækst på ca. 4 pct. om året for industrien som helhed.
 

Nogle af Danmarks historiske erhvervssucceser, som bl.a. Coloplast, Novo Nordisk og Oticon, voksede sig store og blev markedsledere takket være høje offentlige krav og fremsynede indkøb. Men i dag er filmen knækket, advarer flere erhvervsledere, som Mandag Morgen har talt med. Der er brug for at nytænke de offentlige indkøb, lave nye fleksible udbudsregler og et opgør med den alt for kortsynede kassetænkning og prispolitik, hvis det offentlige igen skal blive en driver for innovation. Ønsket om mere intelligente indkøb er en fællesnævner for flere af regeringens vækstteams.

Vækstteams synger i kor

Det var daværende erhvervs- og vækstminister Ole Sohn, der i begyndelsen af sin ministerperiode udpegede de såkaldte vækstteams inden for områder, der repræsenterer danske styrkepositioner.

De fik til opgave at granske, hvad der skal til for at udvikle Danmarks styrkepositioner – og anbefalingerne måtte som udgangspunkt ikke koste penge.

Endnu mangler et par af vækstteamene at levere deres anbefalinger, men på bordet ligger allerede et temmelig stort katalog af anbefalinger fra de kreative erhverv, den maritime sektor, vand- og miljøerhvervene, virksomhederne med fokus på sundheds- og velfærdsteknologi samt de klima- og energiorienterede virksomheder. Se boks.

Mange af anbefalingerne er yderst sektorspecifikke. F.eks. peger teamet for Det blå Danmark på, at Danmark skal være attraktivt for maritime erhverv bl.a. ved at give skibspolitik høj prioritet, foretage en modernisering af skibsregistreringsreglerne og styrke vækstmulighederne i det arktiske område. Og teamet med opgaven at finde nye veje inden for sundheds- og velfærdsteknologi peger på øget brug af internationale standarder. Især teamet, der lancerede sine anbefalinger i sidste uge – Vækstteamet for Energi og Klima – har fokuseret nøje på konkrete forslag, der sætter skub i energisektoren.

Men Mandag Morgens analyse af de mange anbefalinger viser også, at teamene synger i kor på flere fronter. Alle peger på bedre forskning og udvikling – og i den sammenhæng ikke mindst på overførsel af viden fra universiteter til erhvervsliv. De håber endvidere på bedre markedsføring af danske styrkepositioner. Og så drømmer de om testfaciliteter til demonstration og markedsmodning af nye ideer, ved at det offentlige eksperimenterer mere i sin indkøbspolitik. Se figur 1.

Især sidstnævnte spiller en afgørende rolle. Det opfylder kravet om, at anbefalingerne ikke må kræve flere penge, men flere penge brugt på eksperimenter vil resultere i bedre velfærd og samtidig også udgøre et vækstlokomotiv for det private erhvervsliv.

Teamet for Det blå Danmark påpeger således, at man fra offentlig side kan “gå foran og være kendetegnet ved høje standarder for sikkerhed, klima og miljø”.

Vækstteamet med fokus på sundhed og velfærdsteknologi peger på, hvorfor det er vigtigt, at nytænkning bliver til mere end småprojekter støttet af puljer. Teamet skriver bl.a. i sine anbefalinger, at “isolerede forsøg med nye løsninger kan være dyre og ressourcekrævende, og gevinstrealiseringen for både den offentlige efterspørger og private udbyder er typisk betinget af, at de nye løsninger, som skaber merværdi, implementeres fuldt ud i driften så hurtigt som muligt og i stor skala”.

Anbefalinger fra regeringens vækstteams" caption="Figur 1  

Figur 2  " align="left" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/26665-arb_fig02_nye_virksomheder_en_mangelvare.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/58e62-arb_fig02_nye_virksomheder_en_mangelvare.png | Forstør   Luk

Danmark har i en årrække haft udfordringer med at få skabt såkaldte ”spinout-virksomheder” baseret på ny forskning. Et større innovativt træk fra de offentlige indkøb vil ifølge eksperter hjælpe.

Kilde: Anbefalingerne fra fem af regeringens otte vækstteam, Erhvervs- og Vækstministeriet 2013. [/graph]

Vækstteamet med fokus på vand, bio og miljøløsninger peger på, at kritisk efterspørgsel på markedet er helt essentielt: “Det kan de offentlige indkøb bidrage til at sikre,” hedder det. Og i oplægget fra energi- og klimateamet, der blev præsenteret torsdag af Danfoss-koncernchef Niels B. Christiansen, fremgår det bl.a., at virksomhederne “har behov for at etablere offentlig-private forskningssamarbejder,” men at “kortsigtede bevillinger skaber unødig usikkerhed blandt danske og udenlandske virksomheder om det fremtidige offentlige engagement i udviklingen af ny energiteknologi”.

Formanden for teamet, Niels B. Christiansen, mener, at det offentlige kan vinde meget ved at have en konsistent tilgang til, hvad vi vil:

“Danmark er stærk på bl.a. fjernvarme og vind, fordi der har været et element af støtte i begyndelsen. Men det er vigtigt, at en støtte bliver forudsigelig, og at der skrues ned for den løbende – og at det ikke bliver stop-and-go, som vi så det med både varmepumper og senest med solceller.”

Problemet er nemlig, at inkonsistensen støder private investorer væk – dem, der netop kunne være med til at puste liv i innovationen i den private sektor.

Vigtigt at samarbejde med kunderne

Virksomhedernes krav til en skarpere, mere konsistent og innovativ indkøbsmuskel hænger direkte sammen med muligheden for at udvikle nye produkter. Test- og demonstrationsprojekter i samarbejde med kunderne har nemlig stor betydning for danske virksomheder.

I en undersøgelse fra 2011 analyserede Oxford Research for Scion DTU behovet for demonstrations- og testfaciliteter, og en af konklusionerne var, at cleantech-virksomhederne, som undersøgelsen fokuserede på, foretrak et tæt samarbejde med kunderne i forbindelse med test og demonstration. 77 pct. af virksomhederne lagde i særlig grad vægt på at opbygge viden om deres produkt ved at demonstrere det hos en kunde. Langt færre, 32 pct., pegede på nødvendigheden af demonstrationsfaciliteter sammen med et universitet eller en vidensinstitution.

Erhvervsorganisationen DI har også i flere omgange peget på, at et stærkt hjemmemarked er afgørende for danske virksomheder, hvis de skal videre ud på eksportmarkederne. En kortlægning foretaget af konsulenthuset Brøndum & Fliess for DI viste i fjor, at brug af referencer til offentlige kunder er vigtigt for virksomhederne, når de skal begå sig på eksportmarkederne.

Internationale erfaringer peger også i retning af, at stat, kommuner og regioner kan spille en større rolle. I publikationen “The Entrepreneurial State – The state has not just fixed markets, but actively created them…” sætter Mariana Mazzucato fra den britiske tænketank Demos forskellige staters historiske innovationsinitiativer i perspektiv. Hun studerer bl.a. nærmere, hvordan USA gennem sit rumprogram NASA faciliterede udviklingen af teknologier såsom computere, fly, laser-teknik og bioteknologi. Det skete bl.a. gennem det såkaldte Defence Advanced Projects Research Agency (DARPA) – et kontor i Pentagon, der åbnede i 1958. DARPA’s formål var bl.a. at udvikle teknologien i forskellige amerikanske sektorer. Enheden har et budget på mere end 3 milliarder dollar om året og beskæftiger 240 personer. Og DARPA har igennem årene finansieret fundamentet for computervidenskaben og hjulpet iværksættervirksomheder med tidlig forskningsbistand.

Mariana Mazzucato gør også op med tanken om, at statens rolle alene er at spæde flere penge på forskningsbudgetterne eller udpege særlige industrier. I en sammenligning af Japans storhedsdage i 1970’erne og Sovjetunionens ditto illustrerer hun, at Japans senere succes hang direkte sammen med den tætte involvering af det private erhvervsliv. Begge lande investerede massivt i forskning og udvikling – Sovjetunionen med 4 pct. af BNP, og Japan med 2,5 pct. Men mens Sovjetunionen alene kørte sine projekter i statsligt regi, inddragede Japan erhvervslivet.

[graph title="Nye virksomheder er en mangelvare" class="crb-wpthumb attachment-915-0 crb-graph-large" alt="" />

Kilde: Styrelsen for Forskning og Innovation, 2012: Kommercialisering af forskningsresultater – statistik 2011. 

Og meget tyder på, at Danmark er fanget i Sovjet-klemmen. Ifølge en ekstern evaluering af det danske innovationssystem foretaget af ERAC, kniber det for det danske innovationssystem at kapitalisere på et forskningsbidrag, der i øjeblikket ligger på omkring 3 pct. af BNP. Eksempelvis har det i en årrække knebet for Danmark at skabe nye vækstvirksomheder. Se figur 2 og 3. Sådan er det, på trods af at et væld af fonde og puljer har stået klar med midler til demonstrationsprojekter og markedsmodning – ikke mindst Markedsmodningsfonden (tidligere ABT-fonden og Fornyelsesfonden), der har støttet mange småprojekter inden for eksempelvis ny velfærdsteknologi.

Vanskelig mission

En af forklaringerne på erhvervslivets øgede pres står skrevet i historiebøgerne om udviklingen af den danske velfærdsstat. Faktisk er det blevet til en af grundfortællingerne om en række danske virksomheders nuværende succes, at det offentlige i begyndelsen var katalysator for erhvervslivet. Coloplast var næppe kommet på markedet med sine stomiposer, hvis det ikke havde været, fordi nogle offentlige indkøbere ønskede at stille borgerne bedre. Novo Nordisk fik et løft i kraft af offentlig støtte til insulinprodukter. Høreapparatsektoren, med bl.a. en ikon-virksomhed som Oticon, fik et løft af velfærdssystemets støtte til patienter med hørevanskeligheder.

Men et eller andet sted er filmen knækket. Den progressivitet og fokus på bedre velfærd, som virksomhederne tidligere oplevede fra det offentliges side, er forsvundet.

[graph title="Store investeringer – få virksomheder" caption="Figur 3  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/db7ca-arb_fig03_store_investeringer_-_fa_virksomheder.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/2560c-arb_fig03_store_investeringer_-_fa_virksomheder.png" text="Danmark ligger i den øvre ende sammenlignet med andre OECD-lande2, når det handler om både offentlige og private investeringer i forskning og udvikling. Til gengæld kniber det med at få skabt innovative virksomheder."]Note: 1 “OECD” angiver OECD-gennemsnittet for de OECD-lande, der er data for. Der er i alt 33 OECD-lande (ekskl. Luxembourg)., Note: 2 Kun europæiske OECD-lande., Kilde: Redegørelse om vækst og konkurrenceevne, 2012. [/graph]

En af de hårdeste kritikere har været den administrerende direktør hos Coloplast, Lars Rasmussen. Han har tidligere sagt til Mandag Morgen:

“Jeg er glad for, at jeg ikke er afhængig af Danmark på afsætningssiden – vi sælger kun 1-2 pct. her i landet. Danmark er et af de hårdeste markeder at operere i. For indkøberne handler det alene om at finde det billigste produkt og ikke om at stille brugeren godt. Det lyder måske umiddelbart som en god løsning for skatteyderne, men det er det ikke nødvendigvis.”

Også i institutioner med grene ind i forskningsverdenen har man svært ved at se, at den offentlige sektor tænker nyt. Fra direktør Ole Lehrmann Madsen fra Alexandra Instituttet i Aarhus, der har til formål at kanalisere viden fra universiteterne og ud i det private erhvervsliv, er dommen i hvert fald klar:

“Det er ikke vores opfattelse, at man prøver nyt af, når man foretager store offentlige investeringer. Tag de nye sygehusbyggerier. Her bliver prisen barberet igen og igen, og hvis jeg sad med bygherreansvar, ville jeg i hvert fald ikke begynde at eksperimentere med en ny og uprøvet teknologi," siger han.

De historisk store investeringer på 45 milliarder kr. i nye sygehuse kunne have lagt grunden til et nyt globalt væksteventyr for et moderne dansk sygehuskoncept, men da omkostningerne og kvalitetskravene er blevet barberet ned og hver region bygger sygehusene efter egne standarder og krav, bliver det nu svært at gøre ambitionerne til virkelighed.

Heller ikke Ragnar Heldt Nielsen, der er direktør i GTS-brancheforeningen og dermed repræsenterer landets ni GTS-institutter, der arbejder for at gøre ny forskningsbaseret viden og teknologiske kompetencer tilgængelige for de danske virksomheder, ser en særlig stor innovationsdrivkraft i kommunerne.

"I vores dialog med kommunerne er det ikke innovation og jobskabelse, der står først i kalkulerne," siger han.  
Ingen afviser imidlertid, at der eksperimenteres på livet løs. Men nyudviklingen kommer til at foregå i det, kritikere kalder projektbobler, der er finansieret af projektpuljer og fonde. Konsekvensen er, at de gode intentioner dør ud, når projektmidlerne ophører.

Ragnar Heldt Nielsen er overbevist om, at der skal meget operationelle metoder på bordet for at omsætte de gode intentioner til virkelighed.

“Innovative offentlige indkøb kan blive den helt afgørende knappenål, der skal til for at prikke hul på projektboblerne,” siger han.

Vigtig komponent i innovationsstrategien

Regeringen er mere end opmærksom på det store potentiale i at bruge de offentlige budgetter til at drive innovation – netop fordi en tredjedel af den samlede efterspørgsel i samfundet kommer fra den offentlige sektor. I regeringsgrundlaget står, at der "er et stort potentiale i at anvende denne efterspørgsel, så den fremmer innovationen i både det offentlige og det private erhvervsliv f.eks. gennem anvendelse af funktionsudbud". Nogle af regeringens erklærede styrkepositioner for Danmark er også nævnt, nemlig velfærdsteknologi og grøn omstilling.
Imidlertid mangler man stadig at føre hensigterne ud i livet. Flere barrierer skal overvindes i processen, og der er mange hårde nødder at knække. Regeringen har tvunget kommunerne til at holde en stram budgetdisciplin, og nedskæringer i den offentlige sektor giver et begrænset råderum. Finansministeriet har samtidig dikteret, at prisen skal holdes nede i forbindelse med offentlige indkøb, og det er gået ud over indkøbene af mere innovative produkter og løsninger.

Politisk retorik har det ellers ikke skortet på. Op til lanceringen af Danmarks nye innovationsstrategi, “Danmark – Løsningernes Land”, gav uddannelsesminister Morten Østergaard bl.a. sit syn på, hvordan han drømte om, at de offentlige indkøb blev bragt i spil og havde en rolle i en gylden trekant med forskningsinstitutioner og private virksomheder i de andre hjørner. Det skulle ske ved at opstille nogle nationale samfundsmæssige udfordringer og opsætte nogle konkrete mål.

Et tænkt eksempel var et mål om at nedbringe andelen af kronisk syge.
“Forestiller vi os, at vi bliver dét land, der tager toppen af udgifterne til kroniske patienter, så vil man jo valfarte hertil fra andre lande,” lød det fra Morten Østergaard, der betonede den dobbelte gevinst:

“Vi får løst et samfundsmæssigt problem, og samtidig får vi skabt grundlaget for, at virksomheder får et fantastisk udstillingsvindue."

Eksemplet med de kroniske syge var tænkt, men illustrerede også udfordringen. En sådan indsats vil kræve involvering af et væld af parter, ikke mindst parterne med nøglerne til de rette pengekasser – kommunerne og regionerne.

Indtil videre er kommuner og regioner dog ikke blevet en del af den stort anlagte innovationsstrategi. Ganske vist er der allerede opstillet fire såkaldte pilotpartnerskaber, der har fået til opgave at løse klart definerede samfundsproblemer – bl.a. skabe en grøn svinestald – men ingen af de nuværende pilotpartnerskaber har involveret regioner og kommuner.

Og behovet for at involvere dem mere synes klart. De sidder på den største del af pengekassen. Det er derfor, det er så vigtigt, at se på netop deres bidrag.

Parkeret hos Vestager

I øjeblikket ligger udspillet til regeringens hensigter helt konkret hos indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestager. Hendes ministerium arbejder på en strategi for intelligente offentlig indkøb, der ventes klar inden sommer.

Indholdet er fortsat ukendt, men alt tyder på, at der skal ret drastiske forslag på bordet for at ændre status quo. I hvert fald hvis man taler med eksperter, aktører og de forskellige vækstteams, der har sat de offentlige indkøb på agendaen. Her er fire konkrete bud på, hvad der kan ændre udviklingen:

Mere fleksible udbudsregler og flere funktionsudbud. Udbudsreglerne er en af de helt store barrierer for innovationen – og på det punkt er både erhvervslivet og det offentlige enige.

Innovation opstår typisk i et krydsfelt mellem dialog og tilfældigheder, mens udbudsreglerne har været karakteriseret ved stive rammer, fortæller chef for Udbudsportalen i KL, Rikke Haahr.

“Det er i forbindelse med udbud, at man har en dialog med en leverandør, og det er den dialog, der kan føre til nytænkning. Men sådan som reglerne har været tolket, har der i forbindelse med udbud ikke været plads til dialog,” siger hun.

Flere vækstteams peger også på behovet for øget brug af funktionsudbud. Vækstteamet for vand- og miljøteknologiske løsninger peger på, “at leverandører dermed kan anvende egne erfaringer og viden om teknologiske muligheder til at byde ind med innovative løsninger”.

Nye udbudsregler er også på vej fra EU. Men spørgsmålet er fortsat, om det er nok til, at indkøberne tør satse og eksperimentere mere, og derfor er der forslag om mere drastiske midler.

Afsæt en andel til innovation på budgetterne. I en rapport fra 2011 om netop offentlige og private partnerskaber anbefalede Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, KORA, og rådgivningsvirksomheden COWI, at staten, kommuner og regioner dedikerer midler til innovation og udvikling. En af forfatterne bag rapporten var Ole Helby Petersen, seniorforsker ved KORA:

“I dag har man drifts- og anlægsbudgetter, men det kunne være relevant med særlige innovations- og udviklingsbudgetter, hvor der er mere frirum til at afsøge nye muligheder med indbygget risiko for at fejle,” siger han.
Et sådant budget vil ligge inden for kommunalfuldmagten, vurderer Ole Helby Petersen, mens han samtidig understreger, at det lige så meget er en mental øvelse at bevæge sig i den retning.

”Drift og anlæg handler om at overholde budgetterne nøje. Når man taler om udvikling og innovation, er det ikke altid sikkert, hvad man får. Det siger sig selv, at der er knyttet en større usikkerhed til tingene,” siger han.

Direktør Ole Lehrmann Madsen fra Alexandra Instituttet er inde på en lignende model. Han nævner byggeriet af de nye supersygehuse:

“Man kan strikke lovgivning sammen, der motiverer for innovation. I forbindelse med et sygehusbyggeri går en promille til et kunstbudget, og på samme måde kunne der være en andel, der skal gå til innovative løsninger,” siger han.

Fokus på totalomkostningerne. En løsning kunne også være, at man fra det offentliges side rykker sig over mod at fokusere på totalomkostningerne ved nye teknologier. Det kræver imidlertid et opgør med silotankegangen, men som vækstteamet for vand- og miljøteknologi peger på, er der adskillige eksempler på, at et fokus på totalomkostninger netop kan fremme innovation. Eksempelvis har EU-Kommissionen beregnet, at såfremt alle offentlige myndigheder i EU vurderede totaløkonomien ved indkøb af toiletter, ville vandforbruget som følge af flere vandbesparende toiletter føre til en årlig reduktion i vandforbruget på ca. 200 millioner kubikmeter.

Et større fokus på totalomkostninger – og dermed et brud på silotænkningen – kommer også fra vækstteamet for energi og klima. Det anbefaler bl.a., at man overvejer, hvordan der etableres “incitamentsstrukturer i det offentlige, der sikrer, at energirenoveringer og energibesparelser gennemføres ud fra et totaløkonomisk princip, hvor investeringerne holdes op imod de samlede driftsbesparelser på længere sigt”.

Problemet er nemlig ifølge teamets formand, Niels B. Christiansen, at der i det offentlige ofte tænkes i to separate budgetkasser – anlægsbudget og driftsbudget.

“Problemet er kassetænkningen. Når et sygehus skal bygges, kan man med fordel se på, hvad det koster at bygge og operere hospitalet over en 10-20-30-års periode. Ved at betale en smule mere for øget energieffektivitet, koster det mindre på driftsbudgettet. Men i dag er anlægsudgifter og driftsudgifter ofte to forskellige kasser, og så er man uvillig til at betale de 10-20 procent mere for bedre produkter,” siger han.

Mentalitetsændring styret af målepunkter. Et af de mest vidtgående forslag findes i kataloget af anbefalinger fra vækstteamet, der har beskæftiget sig med sundhed og velfærdsteknologi. Her taler gruppen for, at de enkelte sektorområder i kommuner og regioner, såsom sundhed, ældre og beskæftigelse, får til opgave at arbejde med indkøb som strategisk innovationsredskab, og at det er et ledelsesmæssigt ansvar. Bl.a. foreslår teamet, at dette “indarbejdes i resultatkontrakterne for de større offentlige organisationer på sundheds- og velfærdsområdet”.

Formanden for vækstteamet, Falcks koncernchef Allan Søgaard Larsen, uddyber:

“I dag belønner man regioner, når de skaber produktivitetsforbedringer. Det er godt. Men de skal også belønnes for, at de er i stand til at kommercialisere nye teknologier. Hvert år skal de eksempelvis udvikle et antal projekter, hvor man ikke blot ser på de kliniske resultater, men hvor der også vurderes på de kommercielle målepunkter for projekterne."

Udbudsportalen skeptisk

Enkle genveje er der dog næppe til bedre offentlig-privat innovation, og meget tyder på, at der skal tages en del kampe. Hos Kommunernes Landsforening er chef for Udbudsportalen Rikke Haahr i hvert fald afvisende over for snerrende bånd i form af, at bestemte midler skal afsættes til innovation eller resultatkontrakter, der tilskynder de kommunale sektorledere til at samarbejde tættere med erhvervslivet.

“Det er at gå langt at sige, at man på enkelte sektorområder har bidraget til erhvervslivet. Og jeg ved ikke, hvordan man skulle måle det, så jeg har svært ved at se det for mig,” siger hun, men hun kommer med en lille åbning om i hvert fald at tage debatten:

“Men at sætte på dagsordenen, hvordan vi sikrer, at vi giver plads til at tænke innovativt og udviklingsorienteret, det vil vi gerne,” siger Rikke Haahr.

Nytænkning bliver helt afgørende både hos virksomhederne og i det offentlige, hvis partnerskabet mellem det offentlige og private virksomheder skal resultere i innovation. Det vurderer innovationschef Christian Bason fra det regeringsforankrede innovationsværksted MindLab.

“Det store problem er, at teorien er god nok, men det er pokkers svært i praksis. Innovation er i sig selv en black box, hvor man ikke kender resultatet på forhånd, og det skal man så kombinere med velfærdsservice, forskellige reguleringer, nye teknologier, menneskers adfærd og behov – og så har du pludselig et ganske komplekst sæt af parametre, du skal opfylde,” siger han.

“De redskaber, vi er vant til at bruge, kommer til kort. Statens rolle er pludselig en anden end at købe bedst og billigst – selv om det naturligvis stadig er vigtigt i mange sammenhænge. Men med innovationen er vi ovre på en anden boldgade: Her skal der investeres i en usikker fremtid, som dybest set handler om helt nye forretnings- og velfærdsmodeller.”

Det kræver, at alle skal tænke nyt.

“Staten begynder at bede velfærdssamfundets kernetropper om en ekstra mission. Ud over traditionel kerneforretning skal de også bidrage til vækst og beskæftigelse. Og det er ofte ikke en del af deres nuværende praksis. Man beder på tilsvarende vis private virksomheder om at satse nyt i et anderledes samspil med den offentlige sektor, og det er ukendt land,” siger Christian Bason.

Til gengæld er han ikke i tvivl om, at staten i sidste ende vil komme til at spille en større rolle, for i kølvandet på den økonomiske krise er intelligent indkøb kommet på den politiske dagsorden overalt. For nylig blev han eksempelvis udnævnt til formand for en ekspertgruppe under EU-Kommissionen. Gruppen skal udvikle anbefalinger til styrket innovation i den offentlige sektor i en tid, hvor der samtidig er behov for at skære i budgetterne.

At se et Danmark med en stærk og innovativ offentlig indkøbsmuskel er dog stadig en drøm. Men vi er tættere på end tidligere. I regeringen, regioner og kommuner er der angiveligt en voksende erkendelse af, at den hidtidige indsats ikke har været god nok, og at der skal nytænkning til. Spørgsmålet er dog i sidste ende, om politikerne har modet til at kaste sig ud på mere usikker grund og dermed løbe den risiko at fejle, som ligger gemt i innovationens dna.

Håbet lever dog hos koncernchef for Falck, Allan Søgaard Larsen, der står i spidsen for en virksomhed med en milliardomsætning, der er skabt oven på det danske velfærdssystem. Han håber på en ny æra, hvor erhvervslivet inviteres til medudvikling, ligesom dengang Falck-stifteren skabte fundamentet for sin private ambulancetjeneste.

"Hvis ikke Sophus Falck i 1906 havde købt en ambulance og stiftet sin private redningstjeneste, havde vi haft en offentlig service som i Norge – og det havde helt sikkert været en god service. Men det havde ikke skabt grunden for en vækstvirksomhed som Falck,” siger han.

"Driver man alting selv i det offentlige, er det stensikkert, at man bliver god til det. De danske traumecentre er et godt eksempel. Men bliver de drevet af det offentlige, så vi kommer aldrig til at sælge ‘turnkey’-traumecentre til udlandet, og det er sådan set heller ikke den offentlige sektors opgave at gøre det,” siger han.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu