I sidste uge fortalte Anya Eskildsen, der er rektor for den københavnske erhvervsskole Niels Brock, at man har indført adgangsbegrænsning på skolens erhvervsuddannelser.

Jeg tror, at flere erhvervsskoler kommer til at gå den vej de kommende år. For mig at se er det lige nu det eneste svar på at få gjort op med erhvervsuddannelsernes høje frafaldsprocenter og dårlige image.

Noget tyder på, at de danske erhvervsuddannelser i for mange år har været en social varmestue for de mindst skoleparate og motiverede elever fra grundskolen. Det har langsomt, men sikkert, gjort uddannelserne mindre attraktive for både undervisere, elever og arbejdsgivere.

Alle vil på gymnasiet

Samtidig vælter det ind med flere og flere håbefulde unge på landets gymnasier. I dag hopper ca. 70 pct. af en ungdomsårgang med på et tilbud om en gymnasial uddannelse efter grundskolen. Det er en vækst på hele ti procentpoint på bare fem år.

I løbet af de samme fem år er andelen af unge, der begynder på en erhvervsskole, faldet fra 28 til 20 pct.

Hvis man fremskriver den udvikling, vil alle unge begynde på en gymnasial uddannelse i 2025. Selv om det næppe er et realistisk scenarie, er tendensen alligevel klar, når man spørger folkeskoleelever og deres forældre. Tidligere i år viste en rundspørge blandt landets folkeskoleelever, at kun 7 pct. har lyst til at begynde på en erhvervsuddannelse, og en rundspørge i KL’s nyhedsbrev, Momentum, viste, at kun 4 pct. af danskerne synes, at deres børn skal på en erhvervsskole.

Den skæve balance mellem de unges uddannelsesvalg er ikke bare uheldig, men en regulær katastrofe for arbejdsgiverne. Især danske produktionsvirksomheder, virksomheder i byggebranchen og servicesektoren kommer alle til at mangle dygtige, faglærte medarbejdere.

Forskydninger i uddannelseslandskabet som følge af regeringens målsætning om, at 60 pct. skal have en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse, betyder ifølge DEA’s beregninger, at der vil mangle ca. 11.000 faglærte i 2020.

Bundgrænsen skal hæves

Erhvervsuddannelserne har altså brug for et imageløft, så det bliver mere prestigefyldt at vælge denne retning. Uddannelse på erhvervsskolerne skal være kendt som den hurtige vej til en plads på arbejdsmarkedet. At det ikke er umuligt, kan man se, hvis man f.eks. vender blikket mod Schweiz, hvor to ud af tre unge tager en erhvervsuddannelse.

Én vej at gå kan være at hæve bundgrænsen for, hvem der kan tage en erhvervsuddannelse. Det er den udvikling, som vi har set på Niels Brock. Det handler ikke bare om kundskaber, men også om motivation.

Jeg har engang hørt en erhvervsskoleleder udtrykke det sådan: ”Det er sådan set ikke så stort et problem, hvis jeg får en motiveret ung ind ad døren, som godt nok ikke er så god til at læse, men som bare VIL denne her uddannelse. Det er langt mere problematisk med den unge, som nok kan læse, men ikke er en snus interesseret eller motiveret”.

Et andet håndtag, som kan være en vej til bedre kvalitet, er den såkaldte campusmodel. Flere steder i Danmark ligger forskellige ungdomsuddannelser side om side og deles om sociale faciliteter, udveksler lærerkræfter og udvikler tværfaglige forløb for de studerende. Campusmodellen er ikke fejlfri, men når den virker bedst, bringer den gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser tættere sammen, hvilket styrker begge parter.

Vi skal med andre ord både hæve det faglige niveau på erhvervsuddannelserne og arbejde med at tydeliggøre, at vejen til et godt arbejdsliv lige så godt kan starte på en erhvervsskole som på et gymnasium.

Når niveauet på erhvervsuddannelserne løfter sig, vil stolen dog i stigende grad blive sat for døren for de mindst motiverede. Derfor venter jeg med spænding på udkastet til den fleksuddannelse, som er en del af regeringsgrundlaget, og som skal samle alle dem op, der ikke er kvalificerede til en erhvervsuddannelse.

Læs flere af Stina Vrang Elias’ indlæg her.

Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for skribentens personlige holdning.